Easter Madness, as the Mad Hatter would say - Tidus, Josiah & Elijah

Gæst

Rækkefølge:
Emnestarter (mig!), Josiah, Elijah & Tidus Smile

T: omkring solopgang, kl. 5.45 ca.
S: I et tog på vej til Brighton
O: Øh, en togvogn?
V: Udenfor er der skyfrit og mildt vejr
U: En lang løs nederdel som mimikerer røg når hun bevæger sig, en stram sort tank-top og en lang cardigan i sælgrå som er lukket foran. Sorte ankelstøvler og håret i en løs rodet knold på toppen af hendes hoved, og ganske minimal makeup med undtagelse af hendes mørkerøde læbestift. Josiahs hundetegn om hendes hals.

Hvordan var det nu lige man beskrev nervøsitet? Sommerfugle i maven? - prøv med flagermuse der kradsede en op indvendigt! Måske var der i virkeligheden intet at være nervøs for; brødrenes forældre havde virket så behagelige over telefonen, og så alligevel... Hvor hurtigt ville Donna æde Cassandra med hud og hår når de fortalte af de skulle giftes? Hun kunne mærke hendes mave vende sig igen og hun rettede sig lidt i det togsæde hun sad i.
Rundt omkring i togvognen kunne man se sporadisk placerede mennesker som alle enten læste aviser, bøger eller ugeblade, fik deres morgenkaffe eller fik nappet sig endnu en blunder på vej mod deres destination. De færreste havde virket særligt tilfredse med den lille forsinkelse der havde været ved sidste station.

Hendes mobil havde brummet gentangende gange, og hver gang skimmede hun kort skærmen inden hun lagde den fra sig igen; der var ingen grund til at skulle fokuserer på andre end de tre mænd hun sad sammen med, på et tog på vej til Brighton klokken øv om morgenen. Solen var ved at stå op i horisonten mens tøjet i en vuggende rytme gled gennem det engelske landskab. Som de første klare stråler af sollys brød ind gennem morgengryet og ramte Cassandras hud ganske blidt kunne man se hende lukke øjnene og bare trække vejret dybt. Noget af det hun elskede allermest var det lys som morgensolen bragte med sig.

Hun lod en hånd glide over på Josiahs lår, som de sad ved siden af hinanden, inden hun gav ham et blidt klem på låret og smilede for sig selv.
Hun gennemgik sin taske mentalt; havde hun husket alt hun skulle? Sine bøger, sine krystaller? Ja, ja, hendes taske vejede som altid et ton, og duften af de forskelliger urter og teer som hun havde med sig havde for længst bredt sig i hele togets vogn. Hun kommenterede det dog ikke, for det ville bare sætte mere fokus på det faktum at der sad en heks mellem dem - et faktum hun havde sørget for ikke at køre for meget på, nu når Elijah havde reageret lidt... Flyvsk omkring det. Hun anede faktisk ikke hvor hun havde ham.

Igen vibrerede hendes telefon, og denne gang måtte hun nok hellere give sit til enten at svare eller slukke den. Som hun så på skærmen bed hun svagt sammen, men hørte man godt efter kunne man sagtens høre tænderne gnide mod hinanden.
Hun slukkede telefonen og lod den glide ned i hendes lille håndtaske som hun havde i skødet.
''Did you guys remember to tell them that we would arrive this early instead of around noon?'' spurgte Cassandra pludselig, mens hun så ud af vinduet. Det var en relativt hurtigt de havde været nødt til at tage ned til stationen for at nå toget, eftersom Cassandra - som havde stået for at bestille billetterne og pladserne - havde bestilt dem til alt for tidligt. Ups.

Gæst

Elijah
Josiah
______

De havde været tidlig oppe ikke at det generede de to brødre det mindste. Elijah havde været nød til praktisk talt at hive Tidus ud af sengen før han var stået op. Det havde dog kun endt i en dyb latter havde spredt sig i lejligheden fra morgenstunden. Elijah grinte ikke meget for tiden, men Tidus havde den effekt på ham. Josiah havde sørget for at alle have husket deres bagage, og slæbt Cassandras taske med sig. Den var tung, men det var ikke noget han ikke kunne håndtere. Togturen ville tage i hvert fald seks timer, så det var vel kun godt nok at de var kommet afsted tidligt. Cassandra og Josiah havde taget plads overfor Elijah og Tidus. Elijah sad med en arm om den halvsovende banshee og læste i en bog, iført sine læsebriller som altid. Josiah derimod havde gået i gang med at spille Clash of Clans på sin mobil, som han virkede ret så opslugt af. Toget gav et lille ryk fra sig og Josiah så ud på solen der kiggede frem. Derpå så han ned på Cassandra som hun nød solens stråler og placerede et let kys mod toppen af hendes hår.

”I texted them this morning, all I got was a bunch of emojis in return, so I’m guessing they know,” sagde Elijah med et smil og så over på Cassandra med et varmt smil. Han havde ikke bevidst ændret sin opførsel omkring hende, men han vidste stadig ikke helt hvad han skulle sige til alt det overnaturlige. Efter at Josiah mere eller mindre havde fanget ham og Tidus på sofaen, så var der ikke gået længe før Cassandra vidste alt. Han ønskede ikke at skjule dette, for hvorfor tog han ellers Tidus med sig hjem til påske? Alligevel var der meget af den overnaturlige side han ikke helt vidste hvad han skulle sige til. Han følte sig ikke uddannet nok til at kunne kommentere på det hele, så han holdt sig til hvad han vidste. Det var blevet som en liste for ham han sagde i hans hoved hver morgen. Han vidste at han havde stærke følelser for Tidus. Han vidste at Cassandra gjorde hans bror lykkelig. Han vidste at dagen ville forsætte uanset om han ønskede eller ej. Han vidste at solen gik ned om aftenen og stod op om morgenen. Det var små ting, men de gjorde ham rolig. Han havde dog ikke noget imod at Cassandra begik sig med formularer eller andet hjemme ved dem. Det var rart at se den side, også selvom han ikke forstod det.

Josiah tabte i sit spil og slukkede irriteret for skærmen og stak den i lommen. Om det var for at straffe spillet eller sig selv var han ikke helt sikker på. Selvom arbejdet ved Queenie havde startet ud hårdt for ham var han langsomt ved at vænne sig til det. Det føltes som om han altid havde arbejdet i den bar. Selvom han var menneske så sørgede både Queenie og Cassandra for at ingen så ned på ham bare på grund af dette. Desuden fik de en udmærket løn, og Josiah havde sågar endelig fået noget mere på opsparingen. ”We should be there in a fair amout of hours – anybody up for a card game?” spurgte Josiah og så rundt. Han sparkede til Tidus under bordet for at drille ham. De havde udviklet sig et underligt forhold hvor de konstant kunne komme op og slås om ingenting – ofte til stor forvirring og forundring fra deres partnere.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Påklædning + udseende

Morgen… hvorfor var der overhovedet noget der hed morgen. Og dette var ikke engang morgen! Det var stadig nat! Hvordan kunne de overhovedet vække ham på det tidspunkt!
Han lå ligeså godt, pakket væk i dynen og Elis varme. Snart forsvandt en af de ting dog. Eli kravlede ud af sengen, hvilket fik Tidus til at komme med en lille utilfreds lyd og ellers flakke armen rundt for at lede efter mennesket. Dog åbnede han aldrig sine øjne. I det øjeblik Eli begyndte at vække ham og sagde de skulle op, vendte han dog blot ryggen til mennesket, glemte alt om sin søgen i at finde ham.
Den blonde havde mumlet noget med ’no way hose’ for ellers at forsøge at sove videre. Det resulterede bare i, at Eli tog fat i ham og hev ham ud af sengen. Herpå landede den blonde på gulvet med et bump. En kærlig latter rungede igennem lejligheden. Og heldigvis lykkedes det da for Tidus at komme op så de kunne nå toget…
Tog… han havde aldrig taget toget før. Han var forkælet til det faktum, at han altid blev kørt rundt, så første gang med offentlig transport. Havde de andre kendt til hans lille penge magt, havde han ladet dem blive kørt derud, men det var ikke tilfældet! Eller… i hvert fald ikke for tvillingerne.
Lige meget hvad, så nåede Tidus knap nok at sætte sig i en af sæderne, før søvnen slugte ham endnu engang og han faldt i søvn op af sin Eli. Deres samtale var en lille mumlen bagerst i hans sind. Han hørte Cass rare stemme, derefter Elis og resten… han var ikke sikker på om der var mere.
Bag i hans sind dannede han sig billeder af hvordan det ville blive at møde forældrene. Hvad han skulle sige… hvad skulle han gøre? Ville Eli præsentere ham som sin kæreste… date… ja, det! Eller som en fælles ven?
Som han var virkelig ved at falde hen, mærkede han et spark under bordet og vågnede op med et sæt. Han gjorde endda et lille hop i sædet.
”BISCUITS!!” kom det forskrækket fra ham. Her så han rundt, sendte Joe et dræberblik, før han gned sig i øjnene og gryntede irriteret. ”Why oh why… so early…” han strakte sig og smilte nu svagt til de andre to. ”It should be illegal to be up this early…” Her så han hen på Joe. ”But you said something about card game? Sure…” han gabte kort. ”I´m up and ready to beat your ass.”
Kort så han hen på Cass. ”Your fiance is a sore loser… just to crumble your fantasty vision a little.” drilsk blinkede han til hende.

Gæst

Som Elijah svarede på hendes spørgsmål angående om deres forældre havde fået besked om deres tidligere ankomst smilede Cassandra roligt. Hun nikkede til ham som bevis på at hun havde hørt ham, og så derefter hen på den sovende Tidus. En del af hende havde lyst til at ligge sin kappe over ham, så han ikke frøs, men Josiah tog lidt hendes fokus som han irriteret lagde sin telefon væk. Hans tilbud om at taget et slag kort fik Cassandra til at smile skævt, men hun svarede ham ikke da hun opdagede at han sparkede til Tidus under bordet. Et let dask ramte Josiah over overarmen som Cassandra så utilfreds på ham.

Alligevel kunne hun ikke lade være med at le blidt som Tidus fór op med et lille udbrud, inden hun så undskyldende på ham. ''I know, I know. Don't put the witch in charge of tickets next time, okay?'' lo hun så og puffede blidt til Josiah inden hun satte sig til rette.
''Oh, I know he's a sore loser! I'm going to beat both of your pretty behinds!'' lo Cassandra så, inden hun så udfordrende hen på Tidus. ''And trust me, we're no fantasy, we're very real and very dangerous!'' advarede hun Tidus drillende mens hun blinkede til ham og derefter rettede blikket mod sin svoger.

''Are you playing too?'' spurgte hun med et skævt smil, mens hun rakte ud efter sin vandflaske som stod på bordet. Flaske var af glas, med et stållåg og en solid krystal forankret til bunden. Krystallen slangede sig op gennem flasken i en obilisk-form og gav et smukt skær i morgensolens lys, lige som hendes hud.
''I can't wait to get out of this train! I miss the air.'' sukkede hun så, en smule selvmedlidende, inden hun tog en stor tår vand.

Hun strakte sig lidt, og endnu engang så hun rundt i togvognen og så hvordan folk så utilfreds hen på de fire unge mennesker - årh, væsner var måske et bedre ord? - som de måske larmede mere end hvad tåleligt var for den ældre generation.

Gæst

Elijah sighed at his brother’s behaviour and removed his arm from around Tidus as he woke up. ”I got no biscuits, but I did pack your cookies,” sagde han blot uden at tage sine øjne fra bogen. Elijah havde altid været den mere stille nørdede type, men hans gode udseende havde gjort ham populær med kvinderne. Han kunne høre dasket fra Cassandra og uden at se op vidste han at det dask havde ramt hans bror. Et skævt smil kom på hans læber, men han holdt sit fokus på sin bog alligevel. ”Slept well, darling?” spurgte han Tidus, dog følte han ikke at han blev hørt som de tre andre begyndte at tale. Ikke at han havde noget imod det, som han bladrede videre til næste side.

”I am NOT a sore loser. I’m just very passionate about winning,” sagde Josiah og ømmede sig lidt hvor Cassandra havde dasket til ham. Derpå gravede han ned i en af taskerne og hev en pakke med spillekort op. Han holdt det drilsk op foran hans bror som Cassandra spurgte om Elijah ville være med. Elijah tog kortspillet ud af Josiahs hånd og foldede sin bog sammen som han læste sin sætning færdig. ”Oh have we sparked an interest now, brother?” sagde Josiah og løftede et øjenbryn. De to brødre kom normalt fint ud af det med hinanden, men med hensyn til konkurrence var de vidt forskellige. Josiah spillede altid for at vinde, Elijah spillede hvis han havde lyst til at slå Josiah.

”The game is Knockout Whist. Ace is high,” sagde han som han fordelte kort så hver person havde syv kort. Bunken placerede han på bordet så alle kunne nå og vendte øverste kort i bunken der nu var tumf-kort. ”Tidus, you place the first card. Then it’s Cassandra, Josiah and lastly me. You can play any card, and the highest card or trump card wins the trick. Once all cards are played, the person with few tricks is eliminated,” forklarede han og vendte sit blik rundt mod dem alle. Han håbede da at de forstod reglerne, men ellers kunne han jo forklare undervejs.

”What does the winner get?” spurgte Josiah og så rundt på de andre for at høre om de havde foreslag.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Tidus klikkede bare med tungen over Elis ord. Her så han hen på det altid kønne menneske og løftede på et øjenbryn. ”hahahaha… My cookies…” flovt så han nu den anden vej, som lod han kort som om at han ikke havde den fjerneste anelse om hvad Eli snakkede om. ”thank you tho.” kom det i en lille flov mumlen fra ham. Tidus hørte godt at Eli spurgte ham om han havde sovet godt, til det så han kort hen på Eli, smilte varmt og nikkede. Hvilket Eli nok ikke bemærkede siden hans næse var nede i bogen! Han klukkede kærligt og så nu ellers hen på Cass og Joe.
Han kunne ikke lade være med at grine over Joes ord. ”ohohohoho… yeah, you are very passionate about winning!” herefter så han hen på Cass. ”you are dangerous and he is passionate… what a mix!”
Forbløffelsen kunne Tidus derimod ikke skjule, i det Eli pludselig nu tog kortene og lagde sin bog fra sig. ”Ohhh, now the competition is for real!” Konkurrencegenet lyste nu op i de store blå øjne blondinen bar.
Her lyttede han nysgerrigt med på reglerne. Han var ikke sikker på om han forstod det fuldstændig. Men sådan var han altid. Han sprang ud i tingene også lærte han reglerne senere! Han kiggede ned på sine syv kort og derefter hen på Eli. Da han bemærkede at han havde en 5 klør, smilte han skævt og lagde den ellers ned. Ingen anelse om det kunne bruges! Her så han hen på Cassandra. ”I´m gonna beat you and your fiance…” her så han hen på Eli. ”And you too… sorry, but you are going down with them.” det kom kærligt fra ham. Men han mente det skam. Han elskede at vinde!
”The winner gets… my cookies?? Or maybe 5 dollars?” lød det spørgende fra ham som han så skiftevis på dem alle.

Gæst

Cassandra lyttede som reglerne blev forklaret, men hun forstod dem ikke helt. Hun havde andre ting i tankerne, som altid. Alligevel, som der blev talt om hvad vinderen ville få trak hun på skuldrene. Hun spillede ikke for at vinde, men for at se andre tabe.
''The winner gets the satisfaction of knowing that person did indeed beat the others!'' sagde hun med et skævt smil som hun så hen på Tidus.

''And you, my dear, are asking for an arse-whooping!'' lo hun så med et drilsk smil inden hun så hen på Josiah ganske kort mens hun egentlig blot overvejede hvilket af sine kort hun burde ligge. Hun burde ligge højere end en 5'er eftersom det var hvad Tidus lagde, men det eneste højere hun havde var billedkort. Dem ville hun ikke spilde på så lav en pulje endnu, ville hun? Hun sukkede og lagde det laveste billedkort hun havde; en knægt, og tog derefter et nyt kort fra bunken.

''Have you talked about the whole no-meat thing with Donna after we spoke last time, or am I going to be served a lot of mashed potatoes?'' spurgte Cassandra roligt sin forlovede mens hun rettede lidt på sin cardigan. Hundetegnene om hendes hals gav genskær i solens lys, inden hun pakkede dem væk, ned i sin kavalergang.

''Oh, you know I'm dangerous, Tidus. I think Toothpick would agree very much, don't you?'' spurgte hun ham, drilsk. Så længe de holdte deres detaljer i mørket så havde hun ingen problemer med at tale om hvad der skete den aften hvor han fulgte hende hjem. Naturligvis havde Josiah ikke set hende dræbe, men han havde set hende gøre lige præcis det samme ved Jonathan som ved fyren med tandstikkeren.

Gæst

Elijah smilede bare af Tidus’ reaktion, for selvom fyren tydeligvis var flov, så ville blondinen takke ham senere. Mens de andre snakkede lyttede han let med, men som kortene blev stukket i ansigtet af brunetten blev han grebet af lysten til at fjerne det smørrede smil på sin brors læber. Elijah fik nemt fordelt kort og forklaret reglerne. Josiah og ham havde spillet det spil mange gange som børn, da det ikke var de sværeste regler, og så snart man havde en strategi så var det nemt at finde ud af. Han kunne godt mærke at de tre andre var langt mere ivrige i at vinde, så måske ville han trække sig hvis de blev for meget. Elijah var ikke typen der var konkurrencedrevet, men måske han kunne få sin bror ned med nakken først, før han gik ud af spillet. Det var alt han ønskede i hvert fald.

Josiah nikkede af Cassandras spørgsmål og viftede et kort i retningen af Tidus før han placerede sin syver på bordet. ”Tidus is a no-meat-eater too, so I think our mum might have gone overboard,” sagde Josiah og lænede sig lidt tilbage efter at have trukket et nyt kort op. Han vidste at han ikke ville vinde første stik, men det havde han indfundet sig med. Langsom start og så ville han skyde dem ned. ”Cookies and a fiver? Sounds fair enough to me,” sagde han og trak på skuldrene som han hvilede sin hånd mod Cassandras lår. Det var svært at lade være med at være tæt på hende, men de gjorde det mere diskret nu her.

”First round goes to you, Cass,” sagde Elijah med et smil som han lagde en to’er ned. Han samlede stikket sammen og rakte det til Cassandra før han trak et nyt kort op til sig selv. ”If mum has failed, Tidus is an amazing cook – he made this amazing meal while we were on vacation,” sagde Elijah med et smil og så afventende på Tidus somd et var hans tid til at ligge ned.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Tidus kom med en pfff lyd over Cass foreslog med hvad man vandt. “That’s no fun! The winner need to get something out of it... and right now, my cookies are at stake!” Han betragtede hvad de andre lagde ud. Oppe i hans hoved kørte der nu teorier om hvordan han kunne vinde... dog var en 5 ik det højeste, så han stak nok ikke af med sejren i denne runde.
Da det blev nævnt at cass heller ik spiste kød, klukkede Tidus og så hen på Cass. “And if she haven’t gone overboard... then let’s prepare for mashed potatoes!” Han fjernede aldrig smilet for sine læber. Dog blev han kort nervøs over da Cass nævnte Toothpick. I det, det lå til at tvillingerne ikke bed mærke til det Dog, klukkede Tidus bare og nikkede til Cass ord. Det var Stadig en lille hemmelighed om hvad der var sket med toothpick.
Ud af sin øjenkrog betragtede han svagt Eli. Var manden overhovedet nervøs for turen? Eller, var han klar på at fortælle sine forældre om sin seksualitet. Havde han overhovedet selv styr på den?? Så mange spørgsmål kørte rundt i Tidus hoved, at han helt glemte spillet.
Da Cass vandt runden, nikkede Tidus kort og kom ud af sine tanker. Tiden var inde til han skulle lægge et nyt kort. Her smilte han lusket og lagde en ES. I hans hoved var det, det højeste kort!
“I’m not sure I can cook something better than your moms tho... I’ve heard homemade cooking is the best...” kommenterede han kærligt. “But thanks! I’m glad you still remember my food.” Med et varmt smil, drejede han hovedet hen imod Eli og lænede sig frem for at placere et kindkys. Efter sin handling, grinte han kort lavt, før han lænede sig væk igen.
Trippende med foden under bordet, betragtede han nu hvad de andre ville lægge ned. Som han nu så rundt på de andre væsner i toget, bemærkede han godt hvordan nogle ældre generationer stirrede hen imod dem. Dette fik ham til at hæve et øjenbryn. Hvad fuck var deres problem??

Gæst

Selvom hun normalvis ville have været helt og aldeles utilpas over det faktum at hun sad sammen med tre mænd på vej til en by hun aldrig havde været i, så virkede det her så naturligt. Så ægte. På en måde var det rart at se Elijah og Tidus sammen, det virkede som om de to havde det rigtig godt med hinanden - noget hun havde ønsket at se i den tid hun havde kendt Elijah. Hans arbejdsmani havde tæret hårdt på ham før i tiden, kunne hun forstå, så denne velfortjente pause var vel god for dem alle fire.

Josiah havde virket presset på arbejdet - ikke synligt, men nok til at Cassandra i ny og næ havde været lidt ekstra opmærksom på Queenies opførsel. Medarbejdere var én ting, men når først lederen blev en pestillens, så ville arbejdet blive ulideligt. Derfor, som Josiah lagde sin hånd på hendes lår, smilede hun bare til ham og nikkede.

''Okay, okay, cookies and a fiver. Then I'll better win, so Tidus can keep his cookies!'' sagde hun med et varmt smil, inden hun så forundret på det es som Tidus havde lagt. Denne runde var tabt, så hvorfor ikke smide et ubrugeligt kort? Hun lagde en treer ned og nikkede mod Josiah, inden hun så på Tidus.
''I didn't know you avoided meat, Tidus! That's actually quite nice - then I won't be to much of a weirdo when we meet the in-laws.'' lo hun med et skævt smil, inden hun så hen mod en af de ældre passagere som fnyste åbenlyst som Cassandra snakkede.

En del af hende havde lyst til bare at rejse sig op og spørge passageren - en ældre mand - om der var et problem, men hun lod være. Hun ville ikke gøre resten af deres lille rejsegruppe pinligt berørt over hendes opfarenhed. I stedet så hun hen på Tidus, en smule underholdt ved tanken om at hun kunne futte den ældre mands avis af, hvis han blev ved med at være generet af hende.

''So, boys! Sorry to ask - but are we,'' hun pegede skiftevis på hende selv og Tidus ''are we going to need to prepare our selves for the flood of questions that will hit us when we arrive? Or are you two gentlemen going to try to answer for us?'' spurgte hun med et lille underholdt smil. På den ene eller den anden måde skulle der nok komme ballade på sådan en familieweekend hvor man ikke kendte andre end de tre man ankom sammen med.

Det var så angstprovokerende at hun til tider havde overvejet at stikke af, men når man sad i et tog var der ikke mange muligheder; nok var hun en heks, men hun kunne ikke bruge susepulver som i Harry Potter. Der var jo ingen kamin!

Gæst

Elijah blandede sig uden om deres diskussion om hvad man vandt, han havde vel foreslået om de skulle spille om noget, men det var tydeligt at Tidus og Josiah nu havde taget en beslutning. Ham og Cassandra måtte vel bare indfinde sig med det. Elijah havde forsøgt at distrahere sig selv fra det faktum at de skulle se hans familie i dag. Det var som om for hvert minut der gik at nervøsiteten spredte sig mere og mere i kroppen. For at distrahere sig selv yderligere tog han Tidus’ hånd i sin under bordet og gav den et klem. Han kunne ikke beskrive det der foregik inde i hans hoved, men at mærke den anden mand der ved hans side hjalp en del. Han forholdt sig udenfor de andre samtaler, men ville gerne nævne at Tidus var en god kok. Han havde ikke oplevet andet i hvert fald. Det lille kys mod hans kind fik ham til at smile skævt, men det hjalp ikke på hans hjertebanken. Han lukkede øjnene kort og så derpå ud på verden der susede forbi vinduet.

”Awe come on! You playing an ace it like the ultimate killer!” sagde Josiah irriteret og smed i stedet en syver på bordet. Han var allerede frustreret over at han ikke havde fået et stik endnu, men spillet var kun lige gået i gang. Han var nød til at planlægge nøje for at vinde det her spil. Cassandras spørgsmål fik ham til at grine lidt som han trak et kort op. ”I think me and Eli are going to take care of the introductions – but mum is going to freak when she sees Tidus and Eli!” sagde Josiah og lænede sig tilbage med et drilsk smil på sine læber som han så på sin bror der nu lagde en nier på bordet. Rundens stik gik til Tidus, og Elijah rakte den lille bunke til blondinen.

”I think dad will have a heart attack,” mumlede Elijah roligt, men indeni var han ved at flippe ud. Elijah lagde kortene fra sig og masserede sine tindinger og løftede sine briller af i samme bevægelse. Han ville helst ikke svare på vegne af nogen, men han var bange for hvor rodet det ville lyde så snart fire voksne stod og snakkede i munden på hinanden for at forklare hvordan det hele hang sammen. Han lænede sig tilbage i sædet og lukkede øjnene. Han havde ikke snakket med nogen om alt det der havde foregået i hans hoved, og pludselig vidste alle at han var sammen med Tidus. Ikke at han havde noget imod det, da han slap for at sige så meget om det, men følelserne omkring det hele kunne tit være overvældende for ham. Arbejdsbyrden havde ikke mindsket sig i ugerne op til påsken. Måske han havde håbet på at arbejde sig ud af sine frustrationer, men det havde ikke hjulpet. ”But at least we have a banshee and a witch to make sure he survives, right?” sagde Elijah og forsøgte at smile af sin joke.

~~ Tidsspring ~~

De var nu kun få stop fra at være i Brighton og det sidste spil var nu mellem Cassandra og Tidus. De stod lige, og Elijah var faldet i søvn i sit sæde. Josiah sad og fulgte med og hviskede strategier i Cassandras øre. Hvis han ikke selv kunne vinde, så holdt han med sin forlovede. Hun skulle banke den blondine med det smørrede smil.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Hvis Cass vandt, ville hun ikke have hans cookies. På det punkt gjorde det bestemt ikke Tidus noget hvis hun vandt. Men så alligevel, så kunne han ikke prale med sin sejr og tillade sig at have sit selvfede smil på læben. I det Cass snakkede til ham, så han hen på hende med et varmt smil og lyttede interesseret med. En lav latter undslap hans læber. ”yeah… I haven´t eaten meat since I was like… 10.. I think… I discovered that animals actually died when you eat them and then I was like… NOPE… I know… stupid.” Han grinte flovt og viftede med en hånd. Her så han ned på bordet igen og grinte en ondskabsfuld latter i det Josiah virkede irriteret over det kort han lagde ned. Heldigvis var hans latter mere henne i det sjove ondskabsfulde.
Til det næste spørgsmål Cass stillede, kunne Tidus mærke sit hjerte hamre kraftigt af sted. Oh god! Hvor mange spørgsmål vil der komme! Hvor mange skulle han svarer oprigtigt på?! Kunne han gemme sig væk bag sine sarkastiske bemærkninger!? Alle tingene begyndte at køre rundt i hovedet på ham. At Josiah pegede ud, at deres mor ville skide en snemand over at Se Eli med Tidus gjorde det ikke bedre. Hans hjerte hamrede nu af sted. Det var nu hans tur til at sparke til Josiah under bordet. ”She´s gonna freak to the fact you are getting married.” han smilte drilsk imod den kække tvilling.
Som runden gik til ham, gjorde han en lille sejrsdans med sin overkrop, før han tog imod bunken Eli rakte til ham. Elis mumlen om at faren ville få et hjertestop, klemte Tidus bare deres stadig knyttede hænder under bordet. Herpå så han hen på Eli og smilte kærligt til ham. Før han kunne nå at kommentere på det, kom Eli selv med en joke og lettede sin egen stemning. Tidus grinte lavt. ”Well… I can´t make sure he survives… I can tell you if he is gonna die…” kom det nervøst fra ham. Her sank han ned i sædet. ”Wow… that was dark. Sorry.” Nervøst kløede han sin nakke med sin frie hånd.

Tidsspring.

Tiden gik og på vej væk med sejren var ingen andre end Cass og Tidus. Eli var faldet i en skønhedssøvn. Tidus øjne var fyldt med koncentration som han betragtede hvert et kort Cass, lagde fra sig. Hver gang han kunne høre Josiah hviskede, daskede han til ham, enden under bordet eller over bordet. ”That´s called cheating you bafoon!” lød det i en sjov knurren fra Tidus.
Dog var det Cass der endte med at løbe af sted med sejren. Opgivende smed Tidus kortene på bordet og kom med en utilfreds lyd. ”Pfff, You only won because of your fiance!” den blonde kunne dog ikke lade være med at smile, som han rakte hende cookiesne fra Elis taske og her gamle 5 dollars fra hans punkt. ”Here… snacks and an survinear from USA.”
Her så han hen på Eli. Før han kunne nå at tænke over sine handlinger, prikkede han drillende til det søde sovende menneskes kind.

Gæst

Det kom faktisk bag på hende at en rigmandssøn som Tidus ikke spiste kød på sit eget initiativ. Normalvis havde man en kugleskør forældre som nægtede at lade børnene få kød, korn og mælkeprodukter - Tidus' syn på det hele var så forfriskende.
''You just warn us so I can keep dear old dad-in-law alive, okay?'' lo hun med et varmt smil, da Tidus ellers fortalte om hans manglende evne til at sikre svigerfars overlevelse. Der var ingen grund til at blive utilpas over de mørkere sider af hvem de var, ikke når de alligevel delte så relativt mørke hemmeligheder sammen.

~Tidsspring~

Som altid var det underholdende og se hendes forlovede blive frustreret når han tabte. Måske fordi det i virkeligheden var forda han tabte til sin svoger - men sjovt var det altså. Så da krigen forsatte mellem de to resterende spillere - hende og Tidus - tog hun det ret afslappet. Hver gang Josiah hviskede hende strategier rystede hun lidt på hovedet af ham, og forsatte ellers sit eget spil.
''Oh sweetypie, I won because I didn't listen to my fiancée. There's a difference.'' sagde hun med et lille drillende smil inden hun gav Josiah et drilsk kys på kinden. Som han rakte hende cookies og pengene rystede hun roligt på hovedet.
''We all know who's the real cookiemonster here - keep them. I need to keep my sexy figure, or this hunk might leave me!'' sagde hun drilsk og blinkede til Tidus. ''And I have no use for the money, as you know.'' sagde hun så, med hentydningen rettet mod det faktum at hun muligvis havde lige så mange penge mellem hænderne som Tidus selv havde, grundet hendes mors arv.
''Leave the poor boy alone, Tidus. He needs to sleep - you know that Donna is going to drain all life from him with questions when we get there!'' lo hun så, med et lille varmt smil inden hun gav Josiahs lår et blidt klem.

Gæst

Josiah så fornærmet på Cassandra som hun sagde hun havde vundet ved ikke at lytte til ham. Han lænede sig tilbage i sædet og struttede lidt med munden som han små surmulede. Hendes drilske kys fik ham dog til at bløde op. Han kunne ikke være vred på Cassandra, for hvordan kunne man være vred på en man holdt så meget af? Han lo lidt for sig selv og så nu hvordan Tidus prikkede til hans bror. Cassandras ord fik ham bare til at nikke, for han havde været bange for hvad denne tur ville medføre sin tvilling. Kald det en tvilling-ting, men når den ene kunne mærke noget kunne den anden også på et punkt. ”We should be there in less than twenty minutes, maybe w eshould start to gathero ur stuff?” foreslog Josiah og rejste sig op og stillede sig let i gangen. Kort lænede han sig ned og kyssede Cassandra på panden før han atter rettede sig op og begyndte at tage deres tasker og kufferter ned fra oven.

Elijah brummede stille og missede med øjnene som Tidus prikkede ham på kinden. Han svang instinktivt armen om blondinen og hev ham ind til sig. ”You need to stop teasing me, darling, or I’ll have to feed you to the chickens,” mumlede han stadig døsig og vågnede lidt efter lidt. Som hans bror rejste sig op strakte han svagt sin ryg i sædet. Han glædede sig til at komme op og stå og strække alle sine lemmer, men først skulle de stresse med at få alt ud af toget. ”NEXT STATION IS BRIGHTON STATION – NEXT STOP IS BRIGHTON STATION,” lød det over det slidte højtaleranlæg. Elijah og Josiah arbejdede sammen uden at sige et ord, som om de vidste hvad den anden gjorde før de gjorde det. Efter lidt stres stod de nu endelig ude i den friske luft og Elijah trak vejret dybt. Duften af havet var i luften og han lukkede øjnene med et smil.

”MY BOYS!” skreg en lettere skinger kvindelig stemme gennem perronen og de to brødre vendte instinktivt deres hoved mod deres mor. Josiah kunne ikke lade være med at grine lidt som han så hans mor komme med næsten løbende skridt mod dem. Hun tog Josiah i sine arme og hev ham ind til sig, klappede ham lidt på kinden og tog nu om Elijah. ”Mum, you are strangling me,” sagde Elijah hæst og klappede lidt sin mor på ryggen. Donna slap og gav Elijahs kind et klem før hun med store øjne så skiftevis på Cassandra og Tidus. ”Oh dear, you look so beautiful – how did my little boy get such a wonderful woman in his life?” sagde Donna og tog Cassandras hånd og gav den et klem. Moren stod lidt og så på Cassandra, og Josiah kom over og lagde en arm om livet på sin forlovede.

Dernæst gik turen til Tidus og Donnas moderlige øjne så fra Elijah til blondinen et par gange før hun lo lidt for sig selv. ”I suppose you have captured my other boy’s heart?” spurgte hun og placerede en varm hånd mod Tidus’ arm. Hun lænede sig ind og hviskede i Tidus’ øre. ”You just made sure I won 100 pounds, thank you dearie,” hviskede hun og kunne ikke lade være med at fnise lidt. Derpå tog hun et skridt tilbage som Elijah stod lidt og ikke vidste hvad han skulle stille op. Hans ansigt knald rødt, og hans mund uden ord.

”Now chop chop! Your father is waiting in the car – damn car parks always got that man riled up, and we all know that temper will be his own undoing,” sagde Donna og rystede opgivende på hovedet som hun ledte an. Ude foran holdt en forholdsvis stor minivan og Thomas stod op af og røg på sin pibe. ”Donna, I thought we only had twins?” spurgte han med en lettere rusten stemme og lo lidt som han skubbede sin vægt fra siden af bilen og gik over og gav hånd til sine sønner. Han så på Cassandra med et varmt smil. ”Oh Joey, I didn’t know you had that in you,” sagde Thomas og nikkede drilsk til sin søn. Josiah lo og skubbede blidt til sin far før han gik over og smed taskerne om bag i bilen. Thomas vendte nu sin opmærksomhed mod Tidus og så ham vurderende op og ned. ”I will make sure to kill you,” sagde han og nikkede overvejende. Derpå satte de sig alle ind i bilen og var på vej mod gården lidt uden for Brighton.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Cass kommentar om hvem der var et cookiemonster, rakte han bare tunge af og tog ellers tingene igen. Ja, han kunne godt huske, at det bestemt ikke var penge Cass manglede på hånden. Derfor smilte han skævt og nikkede til hendes ord.
Tidus grinte kærligt over Joes surmuleri. Hvilket hurtigt forsvandt så snart Cass drillende kyssede hans kind. Det var nu egentlig ret så kært. De to hørte virkelig sammen. Hvilket måtte have været rart for Cass, nu når Joe trods alt var Cass mage. Tidus smilte kærligt ved tanken. Skæbnen og kærlighed var en sjov ting. Men de snoede sig altid sammen. Ingen tvivl om Joe og Cass skæbne var smedet sammen.

Tidus hjerte kunne have smeltet ved lyden af Elis lille brummen. Tydeligvis ønskede han ikke at blive forstyrret. Lavt klukkede Tidus, hvorpå han ellers ville have rykket sig væk, til en arm pludselig var om ham og hev ham tilbage igen. Tidus lille klukken blev nu til en kærlig latter.
“I think you forgot that I’m the god of the chickens!” Lød det selvsikkert fra Tidus. “They would never feast on me.”
Allerede uden at se hen på Joe, kunne han allerede regne ud, at tvillingen var på vej med en kommentar eller så underligt på ham. “And it is not allowed to ask questions to the god of chickens.” Han pegede på Joe og grinte herefter lavt. Det var lige i tide med at tog damen højt annoncerede at de nu var i Brighton.
For alvor begyndte hjertet nu at have en rockkoncert.

De kom alle helskindet af toget. Nu kunne de så bare stå og nyde vinden som der greb i deres hår engang imellem.
Dog var der ikke gået mere end et minut, før en skinger kvindestemme lød og opmærksomheden nu drejet imod hende. Næsten løbende, kom tvillingernes mor nu ned igennem perronen. Hvilket var noget af det kæreste Tidus noglesinde havde set. I et bjørnekram, svang hun nu armene om begge sine sønner.
Så snart moren så hen på ham, mærkede han sit hjerte gå i stå. Heldigvis rettede hun sin glade ånd imod den smukke Cassandra først.
“Yeah, that was my thoughts too,” lød en drillende hvisken fra Tidus. Han gav moren ret i hvordan Joe havde fundet en som Cass. Kun i sjov, hvilket Joe forhåbentlig godt vidste.
Lige som Tidus troede han kunne slippe, landede Donnas blik på ham og han følte for at stikke af. Hendes blik var moderligt, men for Levis-bedstefars skyld, han var så nervøs!! Han ville sige noget, præsentere sig, men intet kom ud! I stedet lignede han bare et lam forladt foran en slagter!
Hendes ord, både højt og hvisken, gjorde ham rolig, men også nervøs! I det mindste var hun forstående... vent... regnede hun den så hurtigt ud!?
“I uhmmm... you welcome?” Lød det i en nervøs latter fra ham.
Han greb en smule strammere om sin taske. Hvem vidste hvad denne påske ville bringe.
Tiden var nu inde til at gå hen til deres far. Fuck.
Ude ved bilen stod deres far parat, med en pibe hængende ud af munden, for det ikke skulle være løgn. Igen håbede Tidus på at han kunne snige sig uset ind i bilen, bare indtil han var faldet til ro, men det var ikke tilfældet.
Farens kommentar fik ham dog til at spærre øjnene op. Her så han kort op på Eli. “Did I hear that... right? Or was it just in my imagination that he said those words??” Hviskede han nu spørgende til Eli.
Hvis det hele foregik i hans hoved, så burde han snart få styr på sine tanker... og hvis det ikke var hans hoved. Fuck. Dette ville blive en påske hvor han ville skændes med svigerfar... lidt ligesom man så på film!
Tidus ende dog med at sætte sig ind i bilen. Han valgte at fokusere på omgivelserne i stedet... det var præcis som han havde forestillet sig. Måske endda endnu smukkere!

Gæst

Cassandra kunne ikke undgå at nyde at se Josiah spille fornærmet. Der var en del af hende der bare synes det var noget af det sjoveste at se ham være utilfreds - men kun i små doser. Hun ville ikke kunne bære at se ham sådan over længere perioder!
''The god of the chickens should note, that he might as well be a feast, since chickens in captivity actually are cannibalistic. But oh well..'' sagde hun med en drillende tone, inden hun blinkede til Tidus.
Ikke desto mindre, som tvillingerne rejste sig og begyndte at gøre klar til at de stod af toget, var der en del af hende der var frosset til sædet. Lige om lidt ville hun stå ansigt til ansigt med den eneste kvinde der havde en større plads i hendes forlovedes liv end hende selv; hendes kommende svigermor!
Hun fik rejst sig, og fulgte med de tre mænd ud af toget - nok til de fleste resterende passageres lettelse - og stod nu udenfor og nød den dejlige friske havluft. Hvis der var noget hun hadede ved lange rejser, så var den indelukkethed man ikke kunne undslippe.

Den skingre stemme - en regulær Molly Weasly-stemme - rungede i hendes ører, som hun så en kvinde med hastige skridt nærme sig dem. En smule forskrækket så Cassandra til, som hendes forlovede og hans bror blev overrumplet af kvinden, inden hun selv stod for skud. Øjeblikket var kortvarigt, og alligevel virkede det som en evighed at hun stod med sin hånd i hendes svigermors hænder, mens hun blev gransket af kvinden.
''I would call it fate, mrs. Oakley.'' sagde Cassandra så, med et varmt og blidt smil; som en sød og elskelig lille pige - sådan da. Alligevel kunne hun fornemme den lille joke som Tidus kom med; en joke han skulle lide for senere.
En arm om hendes liv fik hende til at stivne lidt, indtil hun opdagede at det var Josiah. Svigermor rykkede sig hurtigt videre, og kort kunne Cassandra ane en panik i Tidus' blik. Hun smilede dog bare skævt og trykkede sig lidt ind til Josiah, inden hun så underholdt på Donna som hun skyndede på dem for at komme tilbage til bilen.

Nede ved bilen - en minivan af rimelig stor proportion - så hun en ældre version af begge tvillingerne stå og læne sig op af køretøjet mens en pibe hvilede i hans mundvige. Hun smilede for sig selv, atter en smule underholdt, inden hun trådte lidt væk fra Josiah, som hans far gav ham hånden.
Som deres far komplimenterede sin søns fangst kunne Cassandra ikke lade være med at rynke brynene lidt. Ja, ja, jovist var det en kompliment, men ikke desto mindre følte hun sig en smule trådt for nært. Hun var jo bare som altid en smule nærtagende. Hun rettede blikket mod Tidus, og så atter et panisk blik, som tvillingernes far ytrede at han ville dræbe ham. Tja, varm velkomst kunne Tidus vidst godt opgive.

Som de satte sig ind i bilen sørgede Cass for at sætte sig ved siden af Tidus, inden hun lænede sig ind mod ham og hviskede i hans øre; ''I guess it'll be you we need to keep alive, and not dear dad-in-law. Does banshees foresee their own death, dearie?'' - hun blinkede drilsk til ham, inden hun rettede sig op. Hun havde med vilje hvisket meget lavt, således at hendes svigerforældre med al sandsynlighed ikke havde hørt det.

Gæst

Inde i minivanen satte Thomas sig bag rettet, Donna ved hans side. Lige bag dem sad Elijah og Josiah og bagerst sad Cassandra og Tidus. Turen til gården var ikke forfærdelig lang, men Donna snakkede forfærdelig meget. De to brødre skiftes tydeligvis til at føre en samtale med deres mor, da de ellers ville have løbet tør for luft på dette punkt. De svang ind til en stor tre-længet gård. ”Home sweet home,” brummede Thomas med et smil som han trådte ud af bilen. ”Buster! Come boy!” kaldte han og en hvid og sort farvet hund kom løbende med en logrende hale. ”You kids get the eastern most wing – we thought it would be nice for you to have privacy,” sagde Donna med et varmt smil. ”The others arrive tomorrow, so I’ll need some help later getting it all ready,” sagde hun og så på sine sønner. I’ll help with that, mum,” sagde Elijah roligt og med et varmt smil før han hev sin kuffert ud og hev det over de ujævne brosten. Det var underligt at være tilbage og han stod lidt og så sig om. Det hele lignede sig selv. Det gav ham en underlig fornemmelse af ro, men han kunne ikke helt beskrive det. ”By the way dad, pay up,” sagde Elijah og nikkede mod sin mor med lettere røde kinder før han hev Tidus med sig. Alt for lidt privatliv.

Josiah satte sig næsten ned på jorden og kørte sine hænder gennem Buster’s pels. Han lo som hunden begyndte legende at tygge i hans fingre. ”Ok, boy, I need those,” sagde han og så op på Cassandra. Han var glad for at Elijah tilbød at hjælpe deres mor, det betød at han havde mulighed for at hjælpe hans far med dyrene. ”Let’s find a room and claim it,” sagde Josiah til Cassandra med et drilsk smil og hev op i både hans kuffert og Cassandras taske før han trådte ind i den østvendte del af gården. Indenfor var der lyst. ”HEY! WE GOT DIBS ON THE UPSTAIRS!” råbte Josiah og løb i forvejen op af trapperne, slæbene på begge tasker som var de ingenting. Han var stadig i god form, men han var også begyndt at træne mere efter at være startet i baren. Hans muskler var i hvert fald begyndt at kigge frem, og hans stamina var ude af denne verden.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Inde i bilen sad ingen andre end Cassandra ved siden af Tidus. Det sjove var at selvom han ikke havde kendt Cassandra særlig længe, følte han sig allerede tryg omkring hende. Så det at hun var ved hendes side i bilen beroligede ham. Helt forgabt i sine omgivelser, lod han ikke mærke til at Cassandra lænede sig frem, for at hviske noget i hans øre. Noget der skabte panik i ham men samtidig også en lille latter.
Her drejede han hovedet væk fra udsigten og så hen på Cass. Han sendte hende et kækt smil.
”Unfortunately… I have no idea if we can… I guess I will only figure out when the times come,” hviskede han tilbage til hende. Her så han op i bakspejlet og fik øjenkontakt med sin såkaldte svigerfar. Hurtigt så Tidus ud ad vinduet igen. ”Right now I do feel like a shadow is among me.” det kom ud som en tøvende lille hvisken. Han var nervøs som bare pokker. Dog lå han godt mærke til hvordan tvillingerne snakkede med deres mor. En sød samtale imellem familie. Han lukkede blidt øjnene i og lyttede til dem… deres beroligende stemmer.
Bilen stoppede og i det han slog sine blå øjne op igen, var de på den såkaldte gård, som han hørt så meget om. Han smilte svagt og trådte ud af bilen. Det var præcis som han havde forestillet sig… perfekt og idyl. Det gjorde det endnu bedre som en hund nu kom løbende. Han smilte nu stort og gik ellers hen for at hjælpe med kufferterne. I det moren nævnte noget med hvor de skulle være, forsøgte Tidus at se rundt, for at se om han kunne regne ud hvor. Men han havde ingen anelse om hvor de snakkede om. Heldigvis kom Eli ham til hjælp, ved at trække ham med sig, dog ikke før han var kommet med en lille kommentar imod sin far. En kommentar der kom bag på den blonde. Han så dog ikke tilbage på forældrene, i stedet så han kun frem ad, trippende hen ad gruset. ”That´s one way to tell your parents.” kom det drilsk fra ham. Dog var det modigt af ham. Specielt nu når Eli havde så svært ved det.
Mere var de ikke lige nået at komme ind i gårdens østende, før Joe claimede overetagen. Han gjorde det endda ved blot at løfte begge tasker, som var det ingenting.
”HEY!” råbte Tidus efter ham og stillede sin egen taske fra sig. ”You can´t just dibs something!” dog som det gik op for ham at det var forsent, rystede han bare opgivende på hovedet og så op på Eli. ”I guess we have down stairs then?” han løftede på skuldrene og gav sig ellers til at se rundt.
Dette var sku egentlig meget hyggeligt. Han kunne sagtens bo her.
Da Buster kom ind af døren, satte Tidus sig med det samme på hug for at nusse den kære hund, hvilket den så gladelig tog imod. Halen logrede hurtigere og hurtigere som Tidus snakkede til den og aede den bag øret. ”So uhm… how… many family members is coming tomorow?” spurgte han og rettede sig op. Han strakte sig og smed læderjakken for at hænge den over en stol. ”I should proberly prepare my answers for the questions…” han lagde drillende armene om Elis hofter og så op på ham. ”Yes Aunt Eli… This is my originally hair color… yes grandma Joe, I do love to kiss your precious grandchild.” blidt placerede han et kys på Elis læber og gik nu væk herfra ham. Han satte sig i stolen og smed det ene ben over det andet

Gæst

Cassandra havde ikke rigtigt syntes at turen havde været lang - det var mere det faktum at den familiedynamik tvillingerne havde med deres forældre virkede så fjern for hende. Det var skønt at se, men samtidig var det også skræmmende. Skulle hun til at fungere i den slags konstellation?

Som de steg ud af bilen, og Thomas kaldte på deres hund, kunne Cassandra ikke holde et lille underholdt smil tilbage. Det var et nyt niveau af underholdning, at se hunden med logrende hale mens den begyndte at tygge på Josiahs fingre. Josiah var dog hurtigt videre igen, da han ville finde et værelse.
Som var han på boot-camp traskede han afsted med taskerne, og råbte derefter et eller andet med førstesalen. Cassandra placerede bare en hånd på sin hofte, og med et opgivende smil kiggede hun på Elijah. Elijah var dog heller ikke tøvende når det kom til at smutte indenfor, og han hev endda Tidus med sig. Nu stod Cassandra alene med sine kommende svigerforældre og Buster.

Hun var ikke bleg for at vise sin kærlighed til levende væsner - hvilket nok var tydeligt, da hun satte sig i skrædderstilling på brostenene og begyndte at kæle for Buster. Hun var ikke vant til hunde - ikke kæledyrsversionen i hvert fald. Det var normalt fejlslåede besværgelser der resulterede i at afdøde kæledyr hjemsøgte hende, men selv i døden var hunde legesyge og glade for at se et venligt ansigt.

''Is there anything you need my help with, mr. and mrs. Oakley?'' spurgte Cassandra så, inden hun rejste sig op og så på dem med et varmt og venligt smil. Solens stråler varmede hende som altid og gav hendes hud en varm og blid glød. Det kriblede i hende for at komme ud og udforske naturen omkring tvillingernes barndomshjem - hvilke skatte kunne der ikke være gemt i en natur der nærmest ikke kunne være berørt af hekse endnu?

Gæst

Som Tidus råbte efter ham udbrød Josiah en høj latter men forsatte bare ovenpå og fik valgt det værelse han havde i tankerne. Værelset var ikke det største, men det havde udsigt over markerne og ikke mindst ville det være det første værelse hvor solen ville ramme når den stod op. Josiah vidste hvor meget solens stråler havde af betydning for hans forlovede, og det var derfor han havde hevet taskerne med sig som det gjaldt hans liv. Han fik sat deres tasker ned og åbnet for et par vinduer, bare for at få luftet ud. Derpå smed han sig på sengen og så rundt på væggene der var dekoreret med illustrationer og planter samt familie billeder. Han lukkede øjnene og slappede af, som han ventede på Cassandra.

Elijah sukkede opgivende af sin brors opførsel, men i og for sig var der ikke så meget han kunne gøre. Tidus’ kommentar fik ham til at trække på skulderen, men han nikkede til hans spørgsmål. De ville have underetagen, eller i hvert fald et af værelserne. ”I think there should be twenty or thirty coming tomorrow?” sagde Elijah og nikkede som han mentalt forsøgte at tælle alle familiemedlemmerne. Han havde en stor familie og det havde han vel ikke lagt skjul på, det var dog nok første gang han havde nævnt hvor mange der faktisk var. Som Tidus trådte tættere på bed Elijah sig svagt i underlæben som han så ned på blondinen. At høre hans drillende ord generede ham ikke. Han lænede sig ned til ham og placerede sine læber mod hans, og så lidt utilfreds efter Tidus som han gik væk. Han gav ham et klap bagi og kunne ikke holde en lille latter væk som han kiggede efter blondinen. ”You are such a tease,” sagde han og rystede opgivende på hovedet og rankede lidt op i sig selv og sin taske. ”Let’s pick a room,” sagde han og gik ned af gangen.

”Oh dear, there’s nothing at the moment, but tomorrow I could use a hand with preparing the easter egg hunt tomorrow, if it wouldn’t be too much trouble?” sagde Donna med et varmt og taknemmeligt smil. ”Now just relax and pack out,” sagde Donna varmt og derpå gik hende og Thomas mod hovedbygningen, Buster lige i hælene på dem som den gøede glad.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Selvom Joe allerede var løbet ovenpå, kunne Tidus sagtens høre hans lille latter. Sejren om over etagen var nu hans. Ligesom sin brors, så smittede denne latter og derfor kunne Tidus selv ikke lade være med at grine.
Opmærksomheden blev kort henvendt ved stedet, før han lagde alt sin energi over på den kønne brunette. Den kønne brunette der tydeligvis var i gang med at tælle hele familien Oakley oppe i sit hoved. Antallet blev nævnt og fik Tidus hjerte til at banke i vildenssky. Holy father of Levi! Hele 20-30 mennesker! Overraskelsen var tydelig på Tidus, som han nervøst klukkede og skar en grimasse.
“That is... really a lot of people...” kom det kort fra ham. Hurtigt rystede han på hovedet. Rystede alt nervøsiteten af sig. Han smilte kærligt til Eli, før han som sagt drillede ham en smule og ellers trådte væk. Klappet bag i, havde han ikke set komme, hvilket derfor gjorde at han hoppede på stedet og vendte fronten imod Eli igen. Her kunne han ikke finde ordene som han nu så op på brunetten.
Var han en tease!? Sagde manden der lige klappede ham bagi! Han grinte dog bare og lagde en hånd på det sted Eli havde klappet. Kinderne havde fået den klassiske røde farve.
“Well... you... I...” han grinte kærligt og rystede på hovedet. Før han kunne nå at sige mere, gik Eli videre ned af gangen med sin taske og søgte nu efter et værelse. Tidus tog nu selv sin egen taske og fulgte med ham. “Mr. Butt slapper.” Mumlede han kærligt og grinte herefter.
Så snart de kom til en af dørene, stak han hovedet derind og så rundt. “This looks cozy...” her så han op på Eli. “Maybe we’re gonna share a room with spiders!” Han klappede Eli på skulderen og så ellers videre ned af gangen. “Unless there are other rooms.”
Han løftede på skuldrene og før man kunne stoppe ham, smuttede han videre ned af gangen og ind i det første værelse han kom forbi. I det han trådte ind, havde værelset er enkelt rum, et skab og en dobbeltseng, uden sengeopredning. “This looks... promising.” Sagde han i en lav og drillende tone. Herpå gik han hen og satte sig på sengen med et bump, kun for at sengen gav støv efter sig og en sjov knirkende lyd. “Oh... okay.” Grinte han kærligt. “This place haven’t been used for a while or??” De blå øjne så kærligt op på Eli.

Gæst

Cassandra nikkede, som Donna ganske hurtigt affejede hendes forsøg på at ville hjælpe til. Hun smilede bare varmt til parret, som hun fik besked på at slappe af og få pakket ud. Hun måtte vel hellere finde Josiah? Nej, ikke endnu.

Hun så hen mod østfløjen som hele hendes rejsegruppe var forsvundet ind i, og smilede skævt. Det var helt mærkeligt at være der - som om hun ikke rigtig passede ind i denne klassiske britiske idyl. Hun knækkede nakken lidt, inden hun tog en dyb vejrtrækning og ellers så sig omkring. Ville Josiah få dårlige nerver hvis hun forsvandt for en stund? Måske, men hun var jo ikke svær at finde - gå efter røgen...

Hun tog et par skridt hen over gårdspladsen, men følte sig så underligt utilpas ved det hele, og endte med at skifte mening. Hun bevægede sig hen mod østfløjen og trådte indenfor.
Hun kunne sagtens høre hendes to 'svogere', hvor Tidus kommenterede på et værelses tilstand. Hun smilede for sig selv, og havde egentlig lyst til at sige til Tidus at han skulle være sød, meeeeeen, det var ikke hendes opgave.

I stedet gik hun op af trappen og fandt relativt hurtigt det værelse som Josiah havde gjort krav på.
''So... Just leave me with the parents, huh?'' lo hun med et skævt smil, som hun stod i døråbningen og så hen på sin forlovede.
''Please don't tell me you're tired?... I really want to go exploring a bit.'' sagde hun inden hun gik hen til ham og lagde sig ved siden af ham i sengen. Hun lukkede øjnene kort, mens hun puttede sig lidt op af ham. Måske var det ikke helt skidt bare at ligge lidt og... Slappe af?

Gæst

”It’s only the close part of the family; be happy it isn’t the extended one,” sagde Elijah med et drilsk smil og lo stille af det lille hop som blondinen gjorde efter det lille klap. Elijah valgte at finde et sted at være, og Tidus var fræk nok til at vælge værelset før han kunne komme med nogle indvendinger. Han sukkede af blondinens kommentar, han var ikke rigtig i humør til det, men så igen, så var det vel naturligt for Tidus at joke omkring. ”This whole place is mostly unused by my parents; my dad can’t really keep up with the size of the farm anymore, and my mother has her hands full with taking care of the main house,” forklarede han og gik over og åbnede vinduet for at lukke støvet ud, og skabe en bedre cirkulation. ”I feel a bit guilty being back,” mumlede han og så ud af vinduet og rystede på hovedet. Han kunne ikke være fanget her for evigt, og det havde hans forældre også givet udtryk for, men han kunne ikke ryste følelsen af sig.

Josiah satte sig op på sine albuer og så på Cassandra med et drilsk smil på læben, og så på hvordan hun stod der. ”I wanted this room for you,” sagde han forklarende og lagde armene om hende som hun lagde sig ned på sengen med ham. Han placerede et kys mod hendes pande og smilede af hendes ord. ”We can go exploring, don’t worry, but I think you need to recharge for a bit,” hviskede han kærligt. Han vidste at nye indtryk kunne udmatte hende på forskellige måder. Han hev hende tættere på sig og kørte sin ene hånd op og ned af hendes ryg, som han så på hendes ansigt. ”Thank you for offering my parents help,” sagde han med et kærligt smil på læben.

~~Senere på dagen~~

Elijah havde lovet sin mor at hjælpe i hovedhuset og havde bedt Tidus om at tage med Cassandra og Josiah ud i skovene omkring gården. ”Anything you are looking for, love?” spurgte Josiah som han stod lidt akavet med en kurv, allerede med mos, urter og små planter. Han så på Tidus og skiftede vægten på sine fødder en smule for at stå bedre. ”You’ve survived so far, huh?” spurgte han med et drilsk smil.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Tidus kunne godt fornemme at Elijah blev en smule ked af det, ved tanken om at han havde forladt gården, for at leve i Gaia. Derfor rejste Tidus sig op og fra sengen, for at gå hen bag Eli og lægge armene om ham, for at trække ham ind i et kram. Han lod sin pande hvile imod hans ryg og smilte blidt.
”Don´t feel guilty,” mumlede han ind i hans bløde ryg. ”You chased your dream right? I´m sure they are proud of that!” han trak her ud af krammet og stillede sig foran sit kære menneske med et stort smil. ”And by the way… is your dad smoking that pipe for real? Or is it just for show?”
Han smilte en sidste gang til ham før han så rundt. ”So… this room or do you rather want another one?”

Efter lidt tid fandt han sig nu ude i skoven sammen med Cass og Joe. Han var ikke sikker på hvad de søgte efter, derfor var han begyndt at samle forskellige vilde blomster op, der måske kunne gives til svigermor. Som han kunne fornemme at Joe så hen på ham med sit drilske smil, så Tidus hen på ham og smilte ligeså drilsk. ”yeah… but I think I need help to survive further… therefore I now collect flowers to your father.” han løftede blomsterne op i luften. ”This will be my key to survival.”
Her så han ned i den kurv Joe bar rundt på. ”what on earth are you collecting?”

Gæst

Cassandra smilede varmt til Josiah som han aede hende på ryggen. ''Well, since you mention it... Recharging might be a good idea.'' sagde hun, og puttede sig ellers ind til ham mens hun lukkede øjnene. Hun smilede for sig selv, mens hun ellers bare lå og nød lydende omkring sig, indtil hun døsede hen og først vågnede senere på eftermimddagen.

Ude i skoven havde Cassandra gået rundt og nærmest helt forundret inspiceret nærmest alt flora og fauna. Mange ting var det samme som skovene omkring Gaia, minus de mange shapeshiftere og varulve. Den manglende tilstedeværelse af andre magiske væsner gjorde godt, naturens egne dufte trådte langt mere frem og gjorde det lettere for hende at finde hvad hun søgte.
Efter nogle minutter havde hun allerede fundet både mos, urter og planter, som hun havde placeret i kurven som Josiah bar rundt på.
''No, no... Nothing in particular.'' svarede hun Josiah en smule åndsfraværende, som hun ellers forsatte med at bevæge sig mellem træerne. Ved hvert træ lod hun sin hånd vile lidt på træet stamme og så man godt efter ville man kunne se hvordan træet pulserede mod hendes håndflade, som var de ved at synkronisere deres hjerteslag. Lidt fra dem gik der rådyr, som ellers lod til at være helt uforstyrrede af Cassandra der ellers gik rundt.
''It's remarkable... The animals around here seems to be more adapted to witches than the ones near Gaia.'' mumlede hun for sig selv, som et rådyr trådte nærmere hende, mens det så nysgerrigt på hende.
''I'm sorry, but I'm no Disney Princess. I can't make you sing or do any housework, I guess?'' lo hun inden hun ganske blidt lod en finger glide ned over dyrets pande, inden det blinkede fredsommeligt til hende og drog videre med resten af gruppen, som de bevægede sig længere væk fra gården og dermed også de tre unge væsner der befandt sig i skoven.
Hun samlede en knækket gren op fra jorden, som var fyldt med mos og slatne blade. Hun smilede, som hun holdte den ud for sig som en tryllestav, inden hun nikkede og gik tilbage til drengene for at ligge den i kurven.
''You wonn't survive our father-in-law with flowers, dearie. Maybe you should make him a flowercrown instead?'' lo hun til Tidus, drilsk, inden hun kyssede Josiah på kinden, og derefter luntede videre i en anden retning, med et nysgerrigt blik, da hun hørte et eller andet pusle.

» An easter meeting
» In the Woods of Madness
» What a madness - Jessalyn (+Shane)
» Easter beach party
» Old Lovers Never Die XXX - Elijah