The blood of my enemies is my amour - Chase

S: Hendes fars hjem
O: De sørgelige rester af hvad han efterlod
V: Støvregn
T: Aften
P: Beskrives
Emne til: @Chase <3

---

Det var en af de aftner, hvor hun efterlod Nick og gik til sig selv. De gange hun stod låst inde på badeværelset og stirrede på sig selv. Prøvede alt for at ende sig selv, få sig selv fjernet fra verden igen. Hun hadede dette liv. Det var ikke hende. Hun ønskede ikke at ødelægge hendes venner og familie. Det var hvad hun var nød til, hvis hun skulle sørge for at Lucifer ikke brugte dem imod hende senere. Hvis hun ikke elskede eller holdt af nogle - havde hun ingen at miste. Calla var tom indeni. Bare at føle fysisk smerte var noget hun ønskede for at få følelserne til at forsvinde, men fysisk smerte havde hun ikke kunne føle i langtid nu. Det var håbløst. Der var ingen nem sti til dette, og nu var Roy tilbage på akademiet. Hun havde brugt en del af sine sene aftner på at sidde i hans vindueskarm imens han sov. Men det var det eneste kontakt hun havde til ham.
Denne aften var hun ikke taget derhen, men i stedet opsøgt sin fars sted. Kælderen hvor så mange ting burde minde hende om smerte, men lige nu var den eneste sted hun syntes at få fred. Klædt på i sort spejlede hun sig i nattens skygger, og kunne forsvinde så let som ingenting. Hun var vel sin fars datter inderst inde. Calla tog en dyb indånding og så omkring sig - så på alle de forpinte rester af hvad han havde efterladt - inden hun havde hjulpet med at slå ham ihjel - hende selv. Det var hendes værk, men på den anden side - han var nok også den eneste lige nu som ikke ville dømme hende eller sætte spørgsmål. Eller ingen stillede spørgsmål, alle havde mistet håb på Calla - hun vidste trods alt hvor hun skulle slå til for at få folk til at opgive hende. en fært fangede hendes næse, og hun brugte sin fart til at komme op fra kælderen og åbne hoveddøren.
"Chase.. what a unpleasant surprise," sukkede hun let og løftede på det ene bryn. Hun var smurt ind i blod, men siden hun healede hurtigt - var der ingen tegn på det var hendes eget. "So the bastard son of the devil is here to give me a lesson on living.. or why are you here?"

Chase fandt hele tiden tilbage til huset. Det var her det hele var startet. Den sværeste opgave han nogensinde havde været igennem. Calla var et utroligt menneske, men det var ikke let at beskytte hende. Måske handlede det ikke så meget om hende, men mest om hans blodline. Hans far var ikke ligefrem kendetegnet af god. Han havde været skyld i meget smerte i Chase liv. Han havde lyst til at give op af og til. Men der var en person han altid kunne vende sig til. Luna var der for ham når han havde brug for at få fjernet hans fars fodspor. I en periode var hun ikke i hans liv, og det havde været en af de sværeste perioder for ham. Han var fast besluttet på aldrig at give slip på hende igen. Hun var utrolig vigtig for ham. Han landede foran Kols hus. Han så sig hen over skulderen og så på de mørke vinger der stod ud fra hans ryg. Da Calla endte i helvede, påvirkede det også ham. Han faldt igen. Før i tiden ville han være rendt direkte til Luna, men han havde en anden plan denne gang. Måske var den bedste måde at få hans far til at stole på ham. Så kunne han måske få ham smidt tilbage i helvede. Han trak vingerne ind i hans krop og gik mod huset.
Han stoppede pludseligt, da Calla stod foran ham. Han skubbede sig forbi hende. Hans adfærd var anderledes end hans sædvanlige. Han var normalt meget høflig og betænksom om andre. Det var han stadig, han opførte sig bare som sin far. Måske i mildere grad. ”You should work on your dissing skills,” svarede han køligt og lagde hans arme over kors. ”Not everything is about you. I’m not here because of you. I needed a quiet place and I thought this would do.” Han så hende op og ned og gik tættere på hende. ”Seems your daddy taught you some tricks before you killed him.” Han prøvede at skjule sig selv, men det var svært når det kom til Calla. Han følte stadig en trang for at beskytte hende. ”My dad taught me a few tricks too. But you, you managed to do what he couldn’t.” Han levede sig ind i rollen. Hvis nogen kunne se lige igennem hans skuespil, var det Calla. Han blev nød til at teste det af på hende. Han lod igen hans sorte vinger sprede sig ud, tilsyneladende ligeglad med at hans ødelagde nogle af møblerne. ”How do you like the new wings?” Han afventede hendes respons. Det var nu han ville finde ud af, om han spillede det godt nok. Hvis han kunne narre hende, kunne han narre alle.

Et fnøs forlod hendes læber, som han åbnede munden.
"That is where you a wrong. Like the whole sentence didn't make sense. We wouldn't be here if it wasn't for me.. and if you want a quite place.. i'm sure tortured peoples screams aren't the place," pointerede hun og løftede let på et bryn. Hun vippede hovedet stille på skrå som han kom tættere på hende. Calla rullede let med øjnene og sendte ham et stort falsk smil.Hun kneb øjnene let som endnu en bebrejdede hende for deres fald i en eller anden forstand.
"Guess your mamma should have taught you to fight for yourself then, other than to blame others for your own mistakes," kom det så fra hende ret hurtigt. Klassisk Calla i selvforsvar, og mon det gav bare en smule hint til hun ikke var ligeglad med hvad der forgik omkring hende hvem vidste. Men hun købte ikke hans jeg er ond nu game, det lå ikke til ham. Hvis der var noget hun havde lært fra Roy var det, at man bestemte selv hvem man var, han var falden og havde ikke just skiftet så meget personlighed igen. Måske en anelse, men de havde mistet deres børn, derefter havde de mistet hinanden - hvis nogle skulle have lov til at gå lidt amok var det ham. Chase. Havde han ikke kæmpet imod ikke at ende sådan her hele sit liv, og så skulle hun være den der havde fået ham over på den anden side, ikke tale om. Det var ikke den prik i puslespillet de ledte efter. Som han slog sine sorte vinger ud, fortrak hun ikke en mine.
"You kinda don't deserve them. I mean.. a real fallen gets their dark wings for killing someone.. you just got someone else to do the work.. that isn't really fair... now if you want to earn your wings.. you will have to kill more than a few people.. My daddy has some spare people he haven't started experimenting on yet.. maybe you just kill them before I do it?" Forslog hun og sendte ham et smil. Det at spille mørk var ikke just noget nyt for hende, det var et spil hun var mester i. Hvis ikke engang hendes mor kunne se igennem det, Jess eller Roy - så var der ingen der kunne. Kun hende selv. Men ligenu prøvede hun at se om Chase var igang med samme spil, for hvis han var - hvad gik spillet så ud på? Calla begyndte at gå ned i mod kælderen, og vendte blikket mod ham kort.
"Are you coming?"