|
| When enemies meet, yet one has no memories | |
| | Forfatter | Besked |
---|
Ekaterina
Antal indlæg : 29
| Emne: When enemies meet, yet one has no memories Søn Mar 03, 2019 5:34 pm | |
| Tid Det er eftermiddagstid Sted En gågade i Gaia Omgivelser Der er enkelte mennesker her og der, ellers er der ikke så mange Vejr Solen skinner en smule, eller er det lettere køligt Alias Delphine Le Bon LinkPåklædning - Tøj + Sko Hun har en croptop på og et par strippede bukser Link. Hun har sandaler på Link - Hår + Make-up + Smykker Hun har krøllet blondt hår, som går hende til lidt over brystet Link. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker på - Accent Fransk - Andet Hun er 1,68 mete høj Emnet er tilegnet @TidusSelvfølgelig var hun sat til at holde øje med ham, hvem kunne ellers gøre det, som Rayna så fint beskrev. Med sin evne til ikke kun at ligne alle omkring sig, men også gøre det på så dybt et niveau, så selv hendes DNA var blevet et helt andet, så forekom det ganske nemt for hende, at skabe en ny personlighed eller agere som en anden hun havde set på gaden. Det betød dog også, at hun havde holdt et mindre øje med den unge Banshee, dog uden at tage direkte kontakt til ham, indtil videre havde hun været en mand han passerede på gaden, en lille pige han kom til at gå ind i, og mange flere. Dog var det på tide at tage kontakten, hun skulle skabe et bånd med ham, og denne vej igennem give ham en falsk følelse af sikkerhed. Så med et kort i hånden, vandrede hun gennem gaderne, hun lignede for alle omkring sig, en turist der ikke just kendte området helt så godt, det betød dog også, at hun så ud til, ikke at se hvor hun gik hen, før hun gik direkte ind i ham. Hendes kort faldt til jorden, og hun så straks op imod ham "I am so sorry" skyndte hun sig at sige, som hun bøjede sig ned for at tage kortet op. Hendes stemme var domineret af den franske accent, og det fremstod meget tydeligt, at hun ikke havde været i landet i lang tid "I did not see were I walked, I am so so sorry" skyndte hun sig at sige, som hun kørte nogle lokker hår om bag øret. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tirs Mar 05, 2019 1:53 pm | |
| Påklædning + udseendeheadsetAf en eller anden grund var der ikke så koldt i dag. Det var grunden til han nu gik rundt uden jakke. Han nød følelsen af forårs solen imod sine barre arme. Med musik i ørene, højt og øredøvende, lå han ikke mærke til sine omgivelser. Heldigvis var der ikke mange mennesker på gaden, hvilket gjorde at han kunne tillade sig at gå og stirre ned i sin mobil. Lige nu kunne han ikke finde det helt rigtige musik. Hvorfor var han utilfreds med alt det musik han havde lige nu?? Ikke at man ikke kunne lide det, men han havde bare brug for at lytte til noget nyt og var derfor på vej til at åbne youtube appen, til han var som gået ind i en mur. Her tabte han mobilen og af ren refleks skulle han til at råbe af personen, til vedkommende sagde undskyld med en kraftige accent. Selv havde hun tabt hvad der tydeligvis var et kort. "It´s alright mam," informerede han hende og samlede her sin mobil op. Den havde fået en lille flænge og havde reddet sig fri fra hans headset. Han sukkede og puttet den ellers ned i sine bukserlommer. Her smilte han skævt til kvinden. "I can´t say that I was watching where I was going either. So, It´s my fault too."Den franske accent var tung hos kvinden. Men den var skam ganske charmerende og smuk. "Do you need help to go somewhere? I´m just asuming because of the map in your hand." |
| | | Ekaterina
Antal indlæg : 29
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tirs Mar 05, 2019 6:04 pm | |
| Hun havde været ganske nysgerrig, for at se om hun havde taget den rigtige retning for det hele, for hvad hun havde hørt så var han ikke typen, der direkte angreb folk uden grund. Så da sammenstødet kom, og han reagerede på hendes undskyldninger, endda gående så vidt som at sige det var okay, tog hun deres møde som en success, eller i det mindste første møde mellem ham og Delphine "You're being too kind sir" hun sendte ham et blidt smil, og dog med et undskyldende udtrykke i de blå øjne. Selvfølgelig vidste hun at det var hendes skyld, hun var trods alt gået ind i ham med vilje, med punktet at skabe et møde mellem disse to personer, også se hvor det bar sig hen ad. Som han nævnte kortet, og spurgte indtil om hun havde brug for hjælp, skar hun en grimasse "Is it that obvious?" spurgte hun med en mindre grin, det var dog en af den slags latter der kunne virke ganske smitsomme. "I suppose I'm going to this magical bookshop, I am just not familiar with these signs" Hun pegede på kortet, og ganske overraskende, var boghandleren hun havde peget på, i samme retning som han skulle hen ad. Alt for at vedligeholde dette første møde lidt længere "I am an exchange student, and I am making a thesis on the occult, and I was told this was the perfect place to go" forklarede hun, og dog efter lidt tid slog hun sig blidt imod panden "And now I'm rambling like a lunatic, I'm so sorry" hun så undskyldende på ham, mens hun holdte kortet åbnet for ham. Hendes noter havde beskrevet, at han var typen som snakkede meget, så hvordan han mon ville reagere på at møde en, der selv også kunne finde på at snakke meget, ville blive interessant. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tirs Mar 05, 2019 6:26 pm | |
| Det lille mindre spørgsmål med grinet, fik ham til at nikke, imens han selv havde en lille latter kommende ud imellem hans læber. ”yeah… It is obvious.” Hendes latter var smitsom. Han havde ikke nået han skulle nå i dag. Så hvorfor ikke tage sig tiden til at vise hende byen? For ikke at sige den boghandel hun søgte efter, var den samme vej som hans. ”Oh, well… Let me take you there. I´m going the same way anyway.” her løftede han på sine skuldre og smilte venligt til hende. Forklaringen om at hun var en udvekslingsstudent forklarede forvirringen. ”Ahhh, I see… and I´m taking a guess here and say you are from France??” roligt begyndte han at gå. Afslappet gik han ved hendes side og tog hænderne i lommen. ”So… are you on that uhm… Athena school, Yeah… that is what it´s called… is that where you are going right now??” Vejret var fantastisk som de gik igennem gågaden. ”And hey, keep rambling… We could say you owe me that after walking in to me.” lød det drillende fra ham. ”After all…I keep asking you questions.” Endnu et løft fra skuldrene. Som de kom til boghandelen, stoppede han op og sendte hende et smil. ”Well… here it is. It´s an amazing stores… It helped me a lot with the supernatural… when I finally discovered it.” det sidste kom ud som en irriteret og flov mumlen.
|
| | | Ekaterina
Antal indlæg : 29
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tirs Mar 05, 2019 6:59 pm | |
| Som han sagde ja til at ville vise hende derhen, og endda faktisk gå med hende, brød et stort smil ud på hendes læber "ohh merci, merci beaucoup, you're being too kind!" hun klappede næsten med hænderne, og set ud fra en højde på 1,68, var hun næsten som en energibombe af en lille kvinde "this is this british hospitality I've heard so much about" givet hendes franske accent, var der ord hun udtalte meget underligt, herunder f. eks heard uden h lyden. Hun nikkede og sendte et smil til ham, som de begyndte at gå "Oui, I am from Paris" forklarede hun i takt med at de vandrede afsted, hvor hun nu havde pakket kortet sammen, og lagde det i lommerne af sine bukser. Hun lyttede som han spurgte indtil, om hun gik på Athena Akademiet "No, it's a smaller school, not many actually know of it" forklarede hun med et skuldertræk. Hun kunne jo ikke sige, at hun gik på Athena Akademiet, hvis nu han faktisk forsøgte at opsøge hende. Igen kom det store smil til hendes læber, den slags som syntes at komme til hendes øjne "I am so glad you feel that way, I am always told I talk too much, and please do ask questions, I have nothing to hide" indrømmede hun, som hun kørte nogle lokker hår om bag øret "You know if supernatural creatures? Ohh I am so happy, then I did not have to hide what I am" med noget der kunne ligne magi, hvilket egentlig var hende der ændrede sin fysiske form, blev hendes øre straks spidsere "I did not know if people knew of these magical creatures, in Paris we are very open in our culture of the supernatural" forklarede hun ham med et blidt smil på læberne "If I may ask what are you? If you of course know it" hun fik straks et nysgerrigt udtrykke i sine øjne, som hun kiggede på ham "And please don't feel ashamed, it is not your fault that you have not known for long. I didn't know for many years too, I always thought something was wrong with me" hun lod sin hånd blidt tage et fat om hans, hvor hun gav den et blidt klem. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Man Mar 11, 2019 7:07 pm | |
| Den søde lille energibombe af en kvinde gik nu side om side med ham. Hendes accent var ret så kær. Det gjorde næsten Tidus helt jaloux. Gid han havde sådan en accent at prale med. Han lo blidt over hendes snak om den britiske venlighed. ”Yeah… Where on earth have you heard about that… british hospitality?” Kort vendte han sig om. Her gik han baglæns imens han betragtede hende. Hans smil var stort og venligt. Man kunne kalde det charmerende og vanedannende. Her vendte han fronten imod den vej de gik igen. ”Paris… that sounds amazing… I actually never been there… how is it?” kun få sekunder inde i deres forhold og han følte allerede hun var så nem at snakke med! Til svaret med skolen, nikkede han blot og satte sine høretelefoner omkring sin hals. Den vind der kort kom, fik ham til at gyse, eftersom han trods alt ikke havde jakke på. Han lagde sine arme om sig selv. Først nu bandede han over sig selv over ikke at have iført sig en jakke. Snakken kom nu hen på det overnaturlige. Lige foran den overnaturlige bog butik. ”Haha, here in Gaia… the supernatural are all around us. In fact… that Athena school… should be a school for the supernatural.” han betragtede hende her nysgerrigt. Så godt han kunne, gav han sig til at gætte i sit hoved hvilken race hun mon var. Her var hun dog den hurtige til at spørge ham hvad han var. Han smilte kærligt. ”I will answer all your questions… in the store… because I forgot a jacket, so I´m kind of freezing… for some reason.” Her åbnede han butikkens dør for hende og ventede på hun trådte ind. Det blide klem hun havde givet om hans hånd, havde overrasket ham, men han reagerede bare med et smil. Så snart de var inde, slappede han af ved at puste ud og se sig omkring. ”Okay… I´m a banshee… Track dogs for corpses… what about you??” Han så nu nysgerrig hen på hende. ”What race are you stucked with?”
|
| | | Ekaterina
Antal indlæg : 29
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tors Apr 04, 2019 1:52 pm | |
| Hun trak på skulderne "In other places I've heard that british people are very nice" selvfølgelig havde hun ikke hørt dette, men det var nemmere at komme med en løgn, end så meget andet, plus som hun fortalte ordende, virkede det som om at hun selv troede på dem "it's beautiful, of course if you want to be more in contact with the supernatural Illien is the best place" hun havde før været i Frankrig, og kendte derfor ret godt, til de steder hun fortalte ham om, og hun vidste at Illien, ligesom Gaia, var en by ret centralt for overnaturlige væsner, med en fe konge. Hun lyttede med, som han forklarede om Gaia, og ud fra hvordan hendes blik betragtede hans, så det ud til at hun var interesseret i de ord, han faktisk sagde. Et grin forlod hendes læber, da han med et sagde, at han ville svarer alle hndes spørgsmål indenfor, givet han ikke havde en jakke med "did you not dress for the weather?" spurgte hun drillende, som hun dog gik indenfor, efter at han så fint havde holdt døren åben. Et udtryk af vidunder kom til hendes ansigt, efter han sagde hvad han var "I've never met a Banshee before, I've only read about them, so this day only seem to get better and better" hun så på ham, som var han noget af det mest spændende, som hun nogensinde havde set, som var tanken om at denne mand var en Bahsee, helt ufattelig spændende "I'm really not that exciting" hun fjernede sit hår , og lod det glide om bag det spidse øre "I'm a fairy" fortalte hun ham, mens hun vandrede rundt mellem reolerne. Drillende tog hun en bog op, som havde et billede af Gaia's kronprins "the future king of Gaia, he's so handsome" hun vendte bogen imod Tidus, så han kunne se billedet af Alexander "don't you think?" hun hævede drillende øjenbrynet, og et smil havde formet sig på hendes læber. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Lør Apr 27, 2019 12:39 am | |
| Andre steder havde hun overhørt rygter om britisk venlighed. Altid noget. Han havde blot hørt andre lande rose dem for deres accent og spøjse humor. Accent. Han ville så gerne have en. Desværre var han ikke ligefrem vokset op I England… derfor havde ikke taget den til sig. Pokkers. Han smilte til hende og nikkede ellers. Da de kom ind I butikkens varme, følte han sig med det samme lettet og gik ellers afslappet rundt og betragtede de bøger der nu var. Varmen føltes fantastisk imod hans barre arme. “No… I thought I could go outside without a jacket… I never think of the outcome of my actions.” Han grinte her og så igen hen på hende med et smil. Hendes søde lille reaktion på hans race var ikke til at stå for. “I´m flattered by the look in your eye… but believe me… I am nothing special. Banshees are almost humans… just with an ability to live forever and to track corpses… but a fairy!” her så han på hendes spidse øre med et stort smil. “I find fairies really fascinating… I always wanted to see a fairy in their tiny form… but I never had the change to.” Ligesom hende, vendte han sig imod reolerne og da hun nævnte en kendt lille titel, så han sig over skulderen og blev mødt a fen bog med et cover af Alexander. Hendes drillende lille tone fik ham til at rødme og se den anden vej. “He is yes… and he is really nice and intelligent too… unfortunately the media never seems to want to show that side of him.” Han smilte roligt og lænede sig afslappet op af en reolerne. “Do you know him? Did you come here to England to meet him?” nu var det hans tur til at smile drillende til hende.
|
| | | Ekaterina
Antal indlæg : 29
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Lør Okt 19, 2019 3:09 pm | |
| //skal vi stadigvæk forsætte dette emne <3 |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories Tirs Okt 22, 2019 12:11 pm | |
| |
| | | Sponsoreret inhold
| Emne: Sv: When enemies meet, yet one has no memories | |
| |
| | | | When enemies meet, yet one has no memories | |
|
Lignende emner | |
|
| Forumtilladelser: | Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
| |
| |
| Hvem er på nu | Der er i alt 18 brugere på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 18 gæster Ingen Flest brugere online på samme tid var 133, Man Okt 21, 2024 9:38 am |
|