One can feel alone, even in a room of people

Tid Klokken er omkring 21:30
Sted Det er en fest, hos en tilfældig person
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i en lejlighed, dog er den langt større, end hvad der er normalt. Derudover er der alkohol rundt omkring, såvel som folk der danser til musik
Vejr Udenfor er det køligt, solen er godt på vej ned og dog er det ikke forfærdeligt koldt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort top på, og et par højtalede jeans, som er holdt op af et bælte Link. Hun har sorte sko på Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og går hende til under brystet. Hun har intet make-up på. Hun har en halskæde på, med et vedhæng hvor i der er et billede af både hendes mor og far, men også et af hende selv, hendes mor og far
- Accent Hun taler med en britisk accent
- Andet Angel har sit mors hår og øjne, men hun bær nogle træk fra sin far, blandt andet hvordan hun sidder, og snakker. Hun har også dækket sit magemærke til

Emnet er tilegnet @Luna aka ma babest babe <3

Dette måtte nok være den første fest, som hun nogensinde skulle til, eller rettere den første fest, i det 21 århundrede, som hun skulle til. Alt dette i sig selv, gjorde hende meget nervøs, for hvad nu hvis hun havde det forkerte på? eller sagde det forkerte? I det mindste, ville hun havde Clarissa ved sig, da det trods alt havde været hende, som forslog de tog til denne fest. Hun havde brugt det meste af dagen, på at gøre sig klar, blot for at være sikker på, at hun så nogenlunde ordentlig ud, og dog vidste hun ikke hvordan, at de unge i dette århundrede, klædte sig på når de skulle til fest. Hun havde endda forsøgt, at læse gennem et par blade, og et par side, på den internet ting, og dog var det tydeligt her, at de fleste unge nød, ikke at have særlig meget tøj på. I sidste ende fandt hun dog noget tøj, som hun selv anså for værende godt nok, hvor det næppe ville tiltrække alt for meget opmærksomhed imod hende selv.
Turen derhen tog overraskende ikke lang tid, og det var selv uden brugen af magi. De 47 år i en konstant søvn tilstand, havde ikke just gjort det godt, med hendes kontrol over sin magi og generelt havde hun ikke megen over den, da den specielt trådte i kræft, hvis hun følte sig bange eller forvirret. Hun havde konstant en frygt for, at der ville være en, som forskrækkede hende og hendes magi her, ville være fuldkommen ude af kontrol. Dog hjalp både Clarissa, hendes mor og far med det hele, så forhåbentlig kunne hun snart, få blot en smule kontrol over sig selv. Hun blev kastet ud af sine tanker, som hun endelig nåede frem til stedet. Clarissa havde forklaret, hvordan hun skulle gøre, når hun endelig stod til at skulle komme ind, og hun forsøgte følge hvert enkel trin. Til hendes held, ledte det til at hun faktisk kom ind.
Nu var det så bare at finde Clarissa selv. Hun havde stået et par minutter, da hun fik en sms, hun rynkede brynet, og tog den lille anordning op, noget hun havde hørt hed en mobiltelefon. Hun fandt her en besked fra Clarissa, som beskrev at hun desværre ikke alligevel kunne komme. Dette efterlod hende fuldkommen alene, i et rum fuld af mennesker, som hun aldrig havde mødt, i en situation, som var så ukendt for hende. Hun lod sit blik glide rundt i lokalet, som for at finde en eller anden ting, en eller anden undskyldning for, at hun endelig kunne stikke af. Det var dog også omkring her, at hun fik øje på en smuk kvinde, smuk kunne knap nok beskrive, hvordan hun så ud. Selv fra den afstand de var ved, kunne hun ane de smukke brune øjne og den lettere gyldne hud, der stod perfekt imod det tøj som hun havde på. Kvinden måtte dog havde anet hendes blik, for med et fik de øjenkontakt. Hun så hurtigt væk, som for at skjule hvem hun var.

Hun havde faktisk ikke forventet, at den anden kvinde, ville bevæge sig imod hende, selv efter at hun ud af sin øjenkrog, havde fanget hende vinke. Der kom en nervøsistet op i hende, mens hun fornemmede at kvinden bevægede sig imod hende, for hvad nu hvis hun sagde det forkerte? Eller bare opførte sig mærkeligt? Generelt den frygt, som hun altid havde på sig, og som hun måske altid ville have på sig, indtil hun faldt ordentlig til rette, i denne afhundrede. Hun vendte blikket imod den fremmede, som hun fornemmede hende helt tæt på, hun kunne ikke forklarer hvorfor, men af en eller anden grund, kunne hun ele tiden fornemme, præcis hvor tæt på denne kvinde var. Hun sendte hende et mindre smil, som viste den nervøsitet hun bar inden i "I don't really go to that many parties, so I wouldn't know" hun trak på skulderne, sidst hun havde været til noget, som mindede om en fest, var i 1967 og der havde hun været omkring 16, og det havde alt sammen været anderledes, end hvad det var i dette århundrede.
Hun lod sin hånd glide frem imod Luna's, som hun rakte sin hånd op, der var en del af hende, som bare ikke kunne lade hver, som var det virkelig vigtigt, det af kunne føle den andens hud imod sig, selv hvis det bare var i formen af et håndtryk. En form for ro syntes at forme sig i hende, som hun følte Luna's hånd imod sin egen, ikke blot fordi de rørte hinanden, men også af en anden grund, som hun ikke kunne forstå. Den stærke nervøsitet forsvandt en smule, og sorgen over at havde haft mistet sine forældre, hvor hun så ganske vist blev genforenet med dem, syntes også at forsvinde, fra det sted i hendes baghovedet. Hun sendte Luna et større smil "I'm Angel and no you haven't, I just move to town, for about 2 years ago, after having spend a lot of time else where" egentlig var det vel ikke helt løgn, da hun trods alt flyttede til byen for 2 år siden, og havde brugt langt tid et andet sted "Do you often come to these kinds of parties?" spurgte hun nysgerrigt, selvom det var et mærkeligt spørgsmål, var det vel hendes forsøg på, at holde lidt mere fast i denne smukke kvinde.