Please come home - Killian xXx

"Let me in!! Killian! Do you here me??!" råbte han højlydt, som han forsatte den voldsomme hamren på døren. "I SAID: LET ME IN!" råbte han endnu højere, i et håb om Killian ville høre ham denne gang, og uden protest følge Julians ord.. Let me in, please, I beg of you.. I need you... Please.. lød hans forpinte tanker, som han forsøgte sig med alle de muligheder han kunne tænke på. Hvis Killian ikke kunne høre hans ord, måske han kunne høre hans tanker?!

Men der kom intet svar, hverken på den ene eller den anden måde, der var bare helt stille.. Ud over Julians forsatte banken på døren selvfølgelig. Og han stoppede ikke lige med det samme, nej, han havde ikke tænkt sig at give op så let!
Ind til en bekymret nabo sneg hovedet ud af døren, HEY! What is going on here??!
Julian vendte sig mod naboen, en mand sidst i tyverne, han så okay godt ud - hvilken man ikke kunne sige om Julian - hans øjne var helt opsvulmet og blanke, hans næse var rød, ligeså med hans kinder - han så nok rimelige ynkelig ud.
"I'm sorry.. I didn't mean to.. I just.. I'm looking for Killian.." sagde han, som han snublede lidt over ordene, med sin hæse forgrædte stemme. Well.. He isen't home, so maybe you could turn it down a bit, you're being quite noisy.. sagde manden bare, Julian nikkede hurtigt og undskyldte igen, før manden lukkede døren.

Han satte sig ned på trappetrinnet neden for Killians dør, trak sine knæ op under sig og krammede sine arme om dem, som han græd sine sorger ud mod sine knæ, og ventede på feen ville komme hjem.. Please come home.. Please come now.. I need you.. I need you.. Om tanken var ment til Killian eller til Elian.. Var svært at sige..
Ligesom det var svært at sige hvor lang tid han faktisk sad der og ventede? Der kunne være gået timer.. dage.. det hele føltes bare så.. håbløst, han havde ingen ide.

P: LINK

Killian havde været ude det meste af dagen, drukket kold hvidvin og sangria, lyttet til blød jazzmusik og slappet af. Det som Killian nu gjorde bedst som den livssnyder han var.

Da han vendte snuden hjem havde han taget en sød spansk fyr med under armen, han havde lovet ham at de skulle danse lidt i hans stue - åbne en flaske vin og bare nyde livet. Altså det var indtil han kom op ad trappene med den kønne dreng under armen og så skikkelsen ved øverste trappetrin "Julian?" røg det undrende ud af ham, han viklede sin arm ud af drengen og kærtegnede hurtigt hans kind med lidt festøv "Okay, we'll have to postpone this little event, im sorry" sagde han lavmælt og hurtigt, før han puffede drengen lidt imod døren ud af opgangen. Julian var langt vigtigere for ham end eller anden han lige havde mødt. Specielt fordi Julian sjælendt kom på den her måde hvis det ikke var vigtigt. Heldigvis forstod hans flirt og forsvandt hurtigt så Killian kunne koncentere sig som Julian.

Han kunne allerede se og føle på Julian at der var noget helt galt - men det kunne næppe være grundet manglende festøv, det var ikke så længe siden han havde fået trods alt. Han løb hurtigt op ad trappen og lagde en hånd imod hans skulder i det han satte sig lidt på hug foran ham, lagde så hånden imod hans kind så han kunne se på ham. Still good looking, but in a bad shape thats for sure.. "Who made my angel sad?" insisterede han så på at få at vide, selvom det nok nærmere var sagt på en kærlig måde end en ligefrem truende imod den som havde gjort ham ked af det.

"Killian?" gispede han højt, som hans røde triste øjne gled op, igennem et slør af tårer, kunne han se Killian og en anden fyr komme op af trappen. Han snøftede lidt skamfuldt og tørrede sine øjne en smule. "Oh no.. I.." begyndte han, som han prøvede at gøre sig selv lidt i stand for at bevise han altså var okay - han ville ikke ødelægge Killians.. Eh.. Hvad end det nu var han skulle med ham fyren der?

Han rettede hurtigt på sit hår og tørrede sine øjne en smule, men det var ikke helt hurtigt nok, for Killian havde allerede sendt fyren hjem, og så sad han foran ham, og Julian kunne bare ikke holde det ud!
Han kastede sine arme omkring den bredskuldret fe, og krammede sin krop ind imod ham, som han begyndte at hulke og græde igen! Han kunne bare slet ikke styre det! Han gemte sit ansigt ved hans hals, og begyndte at mumle et eller andet, men det var helt uforståeligt!

Killian glippede let med øjnene som Julian kastede sig om ham. Det gjorde helt indt i hjertet at se ham sådan her - han kan ikke huske at han har .. grædt så meget før? Han lagde hurtigt armene om Julian og trak ham helt indtil sig - trods han kort var ved at vælte bagover på trappen med Julian med i faldet "Oh Julian .. " sukkede han bekymret og lagde hånden i Julians hår, gled den kærligt over de blonde lokker. Før han tog lidt bedre fat om ham og uden videre, med dog lidt besvær, trak Julian op i sine arme så han havde ham som en brud.

Han fik ham hen til sin dør, med ligeså meget bevsær fik han låst op og båret ham ind i lejligheden, han skubbede døren i med foden og bar så Julian ind i sin seng. Lagde ham på den og lagde hænderne om hans ansigt. Lænte sig ned og kyssede hans salte tårer væk "Shhh shh Julian, Its gonna be okay, shh" hviskede han let og kyssede ham let i ansigtet "But you gotta calm down" lød det mildt fra ham som han let lod lidt festøv berør hans kindben så Julian kunne falde en smule ned så han måske kunne forklarer hvad der skete. Han fjernede den ene hånd fra Julian og mumlede et par hurtige ord så en varm kop te stod på sengebordet og gav rummet en beroligende duft.

Det var så svært at stoppe igen, når man først rigtigt havde givet slip - og med Killians beroligende stemme, stærke arme og berusende duft, så var det svært ikke bare at give efter! Når man virkelig vidste man var i trykke hænder, Killian havde altid været én, han vidste han kunne være sig selv sammen med. Han behøvede ikke skjule sine følelser, eller sine tåre - hvilket i sidste ende nok også gjorde han endelig fik lidt mere styr på sig selv - selvfølgelig først efter Killian havde løftet ham op og båret ham ind i lejligheden.

"I'm... sorry, I didn't.. mean.. to... cause.. you.. any.. trouble!" hviskede han med hæs stemme, imens han holdte et par pauser mellem hver ord. Han gned let de røde øjne, som han mærkede de varme læber mod sine kinder. Han var stadig smule grædfærdig da Killian hjalp ham med at falde lidt ned, og han bedre kunne trække vejret igen. "Yes, I'm sorry, thank you.. I just.. I.. I don't know what to say.. I just feel.. So.. I.. " gispede han lidt utydeligt, i halv mumlen og halv gråd - selv om han var falden lidt ned, men det var bare så svært at tale om. Han rakte lidt frem for sig og fik fat i Killian igen, "hold me please?" hviskede han, og trak ham tættere på, for at placeret et hurtigt og vådt (af tåre) kys på hans læber, før han trak lidt mere i ham, for at få ham ned i sengen til sig.

Killian havde helt ondt i hjertet, det var virkelig sjælendt han så Julian så ødelagt, han havde set ham græde, mange gange efterhånden, men ikke på den her måde. Killian var sikker på at der var nogen som måtte være død "Of course, dont worry .. you can explain later" forsikrede han ham så blidt og tøvede ikke ét sekund med at holde om Julian da han bad ham om det. Han rettede dog lidt på ham "Here .. " sagde han så mildt og kravlede op i sengen til ham. Trak ham til sig og lagde armene tæt omkring ham så Julians hoved var ved hans brystkasse og Killian derved kunne ligge hånden blidt i Julians gyldne lokker og kærtegne ham "Shh its gonna be okay, it always does right?" trøstede han ham mildt "Im here .. i'll always be here for you" Killian vidste ikke præcis hvad Julian havde brug for at vide, men han vidste at i sådan en tilstand så var det generelt det at vide at man ikke var alene der gjorde en forskel. Det var ikke sikkert at Killian kunne løse Julians problemer, men han ville gøre sit bedste for at hjælpe ham sådan som han nu kunne. Det blev specielt svært hvis nogen var død .. Killian vidste udmærket at man ikke kunne vække nogen til live igen .. ikke rigtig uden konsekvenser .. og det var ikke den slags magi Killian gjorde sig i.

"Thank you" Hviskede han stille, Killian anede slet ikke hvor taknemmelig han virkelig var - Julian havde ingen andre end Killian han sådan kunne komme til med den her slags ting. Han havde andre han kunne snakke med, andre han kunne knalde med - men når det kom til kærlighed, så var Killian virkelig den eneste der forstod - ja Julian forstod det ikke engang selv nogen gange! Men Killian sagde alligevel bare altid alle de rigtige ting, det var så rart - han følte virkelig han kunne slappe af sammen med ham, bare være sig selv.

"And I'm sorry about running out on you, that last time - I don't know why I got so upset" hviskede han stille lidt undskyldende.
Han puttede sig ind mod den bredskuldre, høje mand, og græd stille lidt mod hans bryst, ind til det hele føltes bare en lille smule bedre og tårerne stoppede. "Can we fuck?" sagde han så bare uden videre - selvfølgelig gjorde han det, for - sex hjalp altid, i alt fald hvis man hed Julian! Og Killian plejede at være med på lidt af hvert, så please? Han ville bare gerne glemme lidt, og bare være sammen med Killian! Bare føle sig elsket og ønsket, han trængte sådan til det!

"Its okay, sometimes we react a way we did'nt mean too" sagde han så blidt og kærtegnede let Julian over hans blonde hår - lod ham græde det ud, indtil at Julian virkede til at begynde at være tømt for tårer for en stund. Han kom så med en let latter da Julian så uden videre spurgte om de kunne have sex - oh Julian, thats so typical you "Always" svarede Killian så bare med et bredt smil og rettede sig lidt, tog blidt fat om Julians ansigt, tørrede hans tårer væk med tommelfingrene før han kort så ind i de tårevædet øjne og derefter gav ham et dybt kys.

Han rettede lidt på dem så Julian kom til at ligge helt ned i sengen og Killian roligt kunne placere sig over ham. Han slap let kysset og gav ham et par blide kys rundt omkring i ansigtet, kyssede samtidigt et par tårer væk, før han mumlede et par ord så Julians tøj på overkroppen forsvandt - mhh det var praktisk at være en vældig magi kyndig fe - gjorde det her lidt mere lige til, havde fornnemmelse af at Julian bare gerne ville mærke nærkontakten hurtigst muligt og forhåbentligt glemme lidt af alle sorgerne. Han gled blidt fingrene nedover Julians brystkasse så lidt af festøvet røg af og fik ham til at glitre. Han gav ham så et par kys nedover hals og ned over kraveben. Sådan nogle ømme og kærlige kys der ja føltes som en fe kyssede ham. Han skulle bare have en masse kærligehd skulle han.

"Mhmm" Snøftede han lidt, som han prøvede at få styr på alle sine mange følelser igen - Julian var et rigtig bløddyr når det kom til stykket. Han var bare så god til at pakke det sammen, gemme det i det bagerste mørkeste hjørne. Ind i mellem trængte det så bare til at komme ud, og så var det godt man havde sådan nogen fantastiske venner som Killian - der ikke havde noget imod, at lægge både øre og hjerte til. "I love you - so much.." Hviskede han stille, han kunne slet ikke udtrykke sin kærlighed nok, han elskede ham bare så meget - på hans helt egen unikke måde.

Et let grin gled over Julians læber, ved Killians tanker - men han var mest bare taknemmelig for, at feen fik ham til at grine - han trængte til at grine, bare slå alle de dumme tanker fra, og hygge sig med Killian. "Mhmm" Brummede han bare stille til svar, som han lagde sine arme tættere om Killian og lænede sig glædeligt ind i det dybe kys. Han lod sig også rette på, spredte velvilligt sine ben, og gjorde plads til Killian imellem dem.
Et stille tilfreds suk forlod hans læber, åh! Det her, det her var lige hvad han havde haft brug for! Thank you!

Han skævede kort ned, som han mærkede stoffet forsvinde af sig selv, og smilede kort - sommetider ville han ønske han også havde sådan en magisk evne - alt hans forgik altid psykisk..
Det ville være cool at kunne trylle lidt, eller manipulere med elementerne - alt det seje!
Selv om han nu heller ikke hadet sine evner, de havde hjulpet ham mange gange i alle hans år.
Han sukkede stille, som Killians kys bevægede sig ned over hans hals, og Killians fingre ned over hans krop. Han lagde nakken nydende tilbage, og begravede den ene hånd i mandens lyse lokker, og den anden klemte blidt om hans skulder.

Killian kunne ikke lade være med at give Julian et ømt smil da han sagde at han elskede ham. Its a gift itself that this gorgous individual loves me, he never deserves to be hurt like hes been hurt now "I love you too Julian, very much" hviskede han så let som han kort så ind i de våde smukke grønne øjne. Han lænede sig så ned og kyssede ham atter igen, før han slap det for at føre læberne nedover hans hage og ned på hans brystkasse. Før han med nogle ord og lidt gylden magi sørgede for at alt deres tøj forsvandt helt. Ingen grund til at bakse rundt med det. Han pressede blidt sin krop ned imod Julians for at lade ham få et hurtigt sneak peak af Killians lem - der var ved at blive opstemt af nærkontakten med Julian.

Han mærkede let pulsen stige som han med et par mumlende ord fik fremtryllet et kondom. Med viden om at Julian foretrak at bruge det, selvom Killian var helt sikker på at han ingen sygdomme havde - og at han også havde svært ved at få dem "Here" sagde han så mildt og gav Julian det i hånden - gav ham fornøjelsen af at give ham det på - så kunne han også få lov at mærke ham lidt inden han trængte op i ham. Selvom Killian havde en lidt speciel fetish, så nød han helt normal sex ligeså meget - specielt når det var med en som Julian der betød så ufatteligt meget for ham.

Tårerne var stoppet, som han opnåede præcis det han havde håbet på, at blive distraheret - og hvem bedre til at distrahere ham end Killian virkelig. Den her perfekte mand, der havde alt hvad Julian havde brug for lige nu, han kunne ikke være mere taknemmelig end han var lige nu, mere i himlen end han var nu! Åhhh!
Et smil fandt sin vej til hans læber, som Killian gengældte hans kærlighed, det føltes fantastisk, selv om Julian var elsket af mange, kunne han stadig godt tvivle på sig selv og til tider føle sig lige så usikker på sig selv som så mange andre. Og så var det perfekt at en han så så meget op til og stolede så meget på, elskede så inderligt som Killian, kunne bekræfte ham i hans kærlighed, og langsomt bygge hans selvtillid op igen. Det gjorde ham ikke godt sådan at blive forladt, fucking Elian! Ødelagde bare alting, hvordan havde han overhovedet ladet den dumme dreng komme sådan ind på livet af ham, det havde slet ikke været meningen jo! Fuck! Nej nu ville han bare gerne glemme ham!

Han fulgte kondomet med øjnene, og modtog det uden flere ord. Da han havde åbnet det, stoppede han dog alligevel et par sekunder, før han ombestemt sig et par gangen, for til sidst at tage kondomet på sig selv. "Can I have you? Please?" Hviskede han så stille og så op på Killian med sine grønne bedende øjne, det var bare lige det han havde brug for kunne han mærke, et lille skud af selvtillid, bare at blive bekræftet og stadig vide der da var en ting han stadig kunne finde ud af, og faktisk var ret god til.. hmm.
"I'll be gentle.. please?" Forsatte han så, udemærket klar over at, selv om Killian ikke kun var top, så fortrak han det alligevel - ligesom Julian selv heller ikke havde noget imod at være bund, men fortrak nu også at være top. Og nok var det Killian der for det meste fik lov at være top mellem de to, men det skete da nu og da at Julian fik lov også! Og lige nu trængte han virkelig til at få lov, og så skulle han nok være super blid, hvis nu det var længe siden Killian havde været bund.. Og hvis han ikke måtte.. ja.. så måtte han jo bare pille kondomet af igen, ik?

Killian foretrak 100% at være top, at være den der gav og tog sig af sin partner - og grundet bygning og personlighed var det også de færreste der prøvede at sætte ham i andre positioner. Han var stort set altid top, men Julian var ikke bleg for at skifte rollerne - Julian selvfølgelig også værende mest top. Killian kunne dog absolut ikke få sig selv til at afvise den faldne engel under sig, de der grønne øjne var ikke til at stå for "Of course .. you can get me however you like" lød det så mildt fra ham, hvorefter han gav ham et kort dybt kys "But yes .. you better be gentle .." bad han så alligevel blidt imod Julians læber, før han rullede dem let rundt så Killian lå under Julian. Roligt spredte han de lange ben og gjorde plads til Julian i mellem sine ben. Med en let mumlen fik han fremtryllet lidt lube som en hentydning til at han ville foretrække at blive varmet op en smule.

Da Julian havde fundet sig på plads, førte de varme hænder op ad Julians krop, den ene stoppede ikke før den var blidt i nakken på Julian, lod fingrene let nusse ham i nakken af det blonde hår. Hans blå øjne betragtede kærligt Julian i det dunkle rum, he's so beautiful, such a lovely person, no one should hurt him ever. Han nød virkelig at kunne få lov at hjælpe Julian, at være en form for glæde for ham midt i alt mørket. Som sagt så Killian sig selv som værende et lys i mørket - det var de han var skabt til. Han var dog alligevel lidt nervøs for at være bund, selvom Killian var sikker på at Julian nok skulle gøre det godt, det ville jo ikke være første gang, selvom det var en del siden at Julian havde taget ham - en del tid siden nogen havde faktisk, derfor var han også en snert nervøs, bare fordi han forventede en smule ømhed, derfor ville han også gerne have at Julian lige varmede ham lidt op inden.

"Oh god I love you so much!" udbrød han så bare højt, som han klyngede sig ind til Killian i det dybe kys, havde slet ikke lyst til at slippe det igen - faktisk kunne han ligge der i hundrede år, bare kysse de læber der, igen og igen og igen. "I will I will.." hviskede han stille, som hans øjne igen var blevet blanke - men det var der ikke noget at sige til. Ikke som det så ud lige nu, hvor Julian hungrede sådan efter kærlighed og bekræftelse, og Killian - der bare gav ham det, sådan uden videre, uden nogen bagtanker, uden nogen deal om at det skulle betales tilbage på andre måder - bare ren ubetinget kærlighed. Det kendte han ærligtalt ingen andre der kunne eller gjorde, sådan af egen fri vilje, hvilket var grunden til hvorfor han var kommet til Killian og ingen andre end ham. Det var ham han havde brug for nu.

Julian lod sig bytte plads med Killian og tog så villigt imod den tube han havde fremtryllet, udmærket klar over hvad den skulle bruges til. "Don't worry, I'll have you moaning for more in a couple of minuts.." hviskede han stille, med et gyldent glimt i øjet - dog stadig med en blid tone - som han kunne se bekymringen i Killians øjne. Men havde så sandeligt intet at bekymre sig for, Julian vidste hvad han gjorde!
Hurtigt var han også strøget ned mellem benene på Killian, som hans varme læber gled hen over mandens bløde hud, fandt frem til hans imponerende størrelse. Hvor han sænkede sine læber om ham og begyndte at bevæge hovedet, imens hans blik strålede op imod Killian, sugede hvert et indtryk til sig - hvilket uforglemmeligt syn!

Imens arbejde hans hænder med at få åbnet tuben, smurte lidt af luben ud på sine fingre, og langsomt førte hen en finger hen til Killians åbning, som han med det samme kunne mærke Killian spænde op. Han forsøgte at få ham til at slappe lidt mere af, som han kørte fingeren rundt i blide berusende bevægelser, men som det ikke helt virkede - gav han i stedet Killians krop et chok, som han sugede hårdt til - og da manden måtte slappe af for at få et støn over læberne, så lod Julian fingeren vandre op i Killian og blidt og langsomt begyndte han at kørte den rundt - løsnede Killian op og udvidede ham - som hans læber forsatte op og ned omkring hans imponerende størrelse.