Stuck in the Dressing Room - Niklaus

Det var aftenen for premieren på dramaholdets elevstyrede muscial. Aftenens publikum bestod af folk, der kendte de involverede; klassekammerater, lærere og nære familiemedlemmer. Altså havde holdet i ugerne forinden været topmotiveret til at lave en forestilling, der ville modtage stående bifald. Efterfølgende ville der blive holdt premierefest med fri bar, hvorfor der var lagt i ovnen til lidt af en aften.

Rosanna havde ikke været med i processen fra start af, for hun var relativt ny på akademiet. Derfor havde hun fået rollen som sminkør, som ingen andre havde villet varetage, hvorfor den var tilovers til hende. I hendes optik var det lidt af et sats, at de lod hende være ansvarlig for skuespillernes ansigter, idet hun bestemt ingen haj var til makeup. Heldigvis gjorde det ikke spor, for tilskuerne kunne alligevel ikke se helt fra tribunerne, om skuespillerinderne havde læbestift på fortænderne, klumpet mascara eller foundationkant på kæben. Altså følte hun sig på en måde lidt unødvendig. Og dog havde hun måtte stresse op til forestillingen, tilbage da rummet havde summet af aktivitet. Kostumier havde hjulpet skuespillerne i tøjet, og Rosanna havde pudret samtlige ansigter og tømt samtlige hårsprays.
Men da skuespillerne blev sendt afsted, var der pludselig ikke mere for hende at lave. Ganske vist hastede skuespillerne med jævne mellemrum frem og tilbage for at skifte tøj til en ny scene, men de var fuldt bemandet af kostumierne. Ikke langt inde i andet akt var det dog slut med de hurtige skift, hvorfor selv kostumierne havde forladt rummet for at følge med i, hvad der foregik på scenen, gennem små sprækker i det sorte bagtæppe.
Ladt mutters alene tilbage i det lille lokale, sad hun på en taburet ved sminkebordene og prøvede at opfange, hvad der blev sunget og sagt inde i teatersalen ved siden af, hvor forestillingen kørte. Det var lidt ensomt at sidde for sig selv uden noget at give sig til, men hun kunne ikke forlade rummet. Så snart forestillingen var overstået, skulle hun stå til rådighed for skuespillerne, der ville behøve hendes assistance.
Hurtigt mistede hun interessen for med sin hørsel at sidde og følge med i, hvordan forestillingen udspillede sig. Hun kunne alligevel replikkerne og sangene ind og ud, da hun hørt dem utallige gange i intensivugen. I stedet besluttede hun sig for, at hun ville skifte til den fine kjole, hun havde medbragt til at tage på til premierefesten. Nu der alligevel ikke var andre i rummet, kunne hun lige så godt få det overstået, så hun ikke skulle tænke på det bagefter. Hun rejste sig op og begyndte at tage tøjet af, imens hun svagt nynnede en sang fra musicalen, som hun havde fået på hjernen. Musicals var lidt af en guilty pleasure for hende, og derfor ærgrede det hende, at hun ikke havde været en større del af den kreative process. Hun ville så gerne have prøvet kræfter med at instruere, men det var hun desværre kommet alt for sent ind i forløbet til.

Det var premiere på dramaholdets forestilling. Nik var med i den, men kun for at lære skuespil endnu bedre. Så han kunne bruge dette når han skulle fange en ny en som han skulle opdrage som slave. Han havde været med fra starten af året, og havde derfor fået en okay god rolle. Ikke hovedrollen, men heller ikke en som intet sagde. Han var tilfreds.

Da stykket var helt færdigt, var det endelig tid til det som Niklaus havde ventet på gennem hele stykket. Festen. Festen hvor han kunne drikke en fuld måske, og slæbe med sig hjem og hygge. Dog manglede han at finde den person som det skulle være. Men det skulle skam nok nås. Han gik med rolige skridt tilbage til kostumerummet, og begyndte at klæde om til noget pænt tøj. Han så lidt over mod hende som havde stået for sminken. Hun virkede en smule mut. Måske fordi hun ikke helt havde været en del af stykket her, tænkte Nik. Han valgte at gå over til hende. "Hey. er du okay?" spurgte han og så på pigen med et bekymret blik. Selvfølgelig var det kun skuespil, men det vil ikke kunne ses på ham. Han ventede til hun svarede ham, inden han fortsat talte til hende. "Har du eventuelt lyst til at følges over til festen med mig? Det kunne være hyggeligt at følges med nogle nemlig. Og er du egentlig ny her på skolen? Syntes ikke jeg rigtig har set dig så meget før i tiden." sagde han roligt, og virkede lige nu venlig over for tøsen. Han vidste det allerede. Det var hende han ønskede. Hun var hans nyeste slave.

Efter at have iklædt sig sin fine mørkeblå kjole iagttog Rosanna sig selv i spejlet. Spejlbilledet, der så tilbage på hende, virkede underligt fremmed. Det var som om, at forvandlingen havde virket forskønnende på hende. Nærmest som havde hun fået en tur igennem Photoshop. Det burde indgyde hende med selvtillid, men i stedet gjorde det, så hun fik det dårligt med sig selv. For hun vidste, at hun udelukkende var skænket det flotte ydre for at virke tillokkende på ofre. Det lå nemlig i hendes nye natur som vampyr at jage.
Derfor smertede synet af hendes spejlbillede hende, og hun vendte blikket væk. Hendes muntre nynnen var forstummet, og hun lænede sig nu med et tungt suk op ad væggen. Her blev hun stående urørlig med blikket naglet mod døren, atter tynget af dystre tanker. Det var først, da hendes medstuderende begyndte at strømme ind efter stykkets afslutning, at hun samlede sig og lagde ansigtet i mere afslappede folder.
Alligevel lod en dog til at bemærke, at hun ikke var helt på toppen. Det var en fyr, som hun genkendte som en af skuespillerne. Hun havde set ham til øvegangene, men ikke selv talt med ham. Før nu.
“Ja, jeg har det fint,” løj hun med et overbevisende smil, da han bekymret spurgte, om hun var okay. Hun værdsatte dog, at hun spurgte ind til hende. Det var en pæn gestus, og det gav hende indtryk af, at han var ganske flink. Så da han efterfølgende tilbød, at de kunne følges sammen over til festen, nikkede hun ivrigt.
“Gerne!” Som ny kendte hun ikke mange, og udsigten til at skulle gå alene til festen, havde derfor virket en smule angstprovokerende på hende. Derfor kom hans tilbud som sendt fra himlen. Hun antog, at han forsøgte at gøre, så hun følte sig velkommen - hvad hun var taknemmelig for.
“Og ja, det er jeg. Mit navn er Rosanna,” svarede hun og rakte sin hånd frem til hilsen. Det overraskede hende lidt, at han overhovedet havde bemærket hende, for hun havde følt sig ret usynlig, i den tid hun havde været på akademiet. Måske det havde været tydeligt for ham at se, at hun ikke helt følte sig hjemme. Han lod i hvert fald til at være mere observant end de andre.

Nik så på pigen, efter han havde spurgt hende, om hun var okay. Hun svarede at hun havde det fint, men Niklaus var dog ikke helt sikker på det. Han kunne for det meste gemmenskue folks skuespil/løgne. Han var nemlig selv mester i det spil, og vidste derfor mere eller mindre hvad han skulle kigge efter, for at se om andre løg, eller andet. Dog valgte Nik at lade det ligge, og ikke sige noget til hende.
Han smilede venligt til hende da hun tog imod hans tilbud, med at følges ad over til festen. "Godt." sagde han roligt. Han hørte hun sagde hun var ny, og at hendes navn var Rosanna. Han smilede til hende, og tog hendes hånd. "Hyggeligt at møde dig Rosanna. Mit navn er Niklaus. Dog kalder de fleste af dem jeg kender mig for Nik." sagde han roligt. Hun virkede til allerede at stole en smule på ham, hvilket kun var godt for Nik. Så vil han nemmere kunne få hende med sig hjem nok. Han håbede lidt på, at han ikke skulle bruge magt på hende.

Da alle havde gjort sig klar, så Nik roligt på Rosanna. "Når, skal vi komme der over?" spurgte han, og vil følges med hende mens de gik. Han valgte at holde alle dørene for hende, så han vil virke som en gentleman. Nu mere tryg hun nemlig var for ham, nu nemmere vil hun være at få med sig. Og nu sjovere vil det også være, at se hendes ansigtsudtryk når han viste hende sit sande jeg.

Rosanna gav hans hånd et varmt klem. “I lige måde, Nik” sagde hun venligt, hvorved hun fulgte hans opfordring til gøre brug af hans kaldenavn. Hendes gamle venner havde også haft en række kælenavne til hende, som han skulle føle sig velkommen til at bruge, hvis de gik hen og blev venner. Det håbede hun på, for hun manglede lidt en god ven på akademiet.

Efterhånden blev alle færdige i omklædningsrummet, og det blev tid til at begive sig over til festen. Nik spurgte, om de skulle se at komme afsted, hvilket hun nikkede smilende til. “Ja, lad os det.” I følgeskab af ham gik hun mod festen, og på vejen bed hun mærke i, hvor flink han var til at holde døren for hende. Det gav ham blot pluspoint i hendes bog og udløste taknemmelige smil. Ikke længe efter nåede de festen, også her holdt han døren for hende, som de trådte indenfor. Straks blev de mødt af musik og snurrende, farvede spotlys. Begejstret strømmede dramaeleverne ind og indtog dansegulvet nede foran dj-pulten eller gik op i baren for at forsyne sig. Rosanna kunne mærke med sig selv, at hun skulle have lidt indenbords, før hun skulle så meget som i nærheden af dansegulvet. Så hun vendte sig mod Nik og spurgte: “Vil du med op i baren og få noget at drikke? Der er jo fri bar.” Det sidste blev sagt ekstra muntert, idet hun glædede sig over de ubegrænsede drinks. For hvor var det længe siden, hun sidst havde været til fest og drukket alkohol. Sidst havde været, da hun stadig var menneske.

Nik lagde mærke til, at hun kaldte ham for Nik i stedet for hans fulde navn. Han sagde intet til det, men vidste der var et navn eller snarre tittel som han hellere vil høre hende kalde ham for. Herre. Men det skulle hun nok komme til. Det regnede han stærkt med.

Da de kom over til festen, var musikken meget høj og lysende blinkede. Alle så ud til at elske det. Og alle var med det samme ude på dansegulvet. Dog vidste Nik han ikke skulle der ud. Han brød sig ikke om at danse. Han kunne nemlig ikke finde ud af det, og derfor dansede han aldrig.
Han så på Rosanna som snakkede til ham. Han hørte hende spørge ham, om han vil med op i baren, da der var fri bar. Han nikkede til det, og fulgte med der op. Han så på ham som stod bag ved baren. "Stik mig en flaske med Jack D." lød det roligt fra Nik af, og ham bag baren så meget undrende på ham. "En hel flaske herre?" spurgte han, og så lige på Niklaus som smilede. han kunne lide denne mand kaldte ham herre, selvom det ikke betød det samme for manden som for Nik. Hna nikkede dog. "Ja tak. En hel flaske." sagde han. Kunne Rosanna ikke lide det, kunne han sagtens drikke en hel flaske selv. Den vil ikke påvirke ham så meget, da han var meget vant til alcohol.
Nik så roligt på Rosanna. "Hvis du vil have noget er du mere end velkommen til at få. Ellers bestil noget du kan lide." sagde han, og smilede roligt til hende.

Oppe i baren kastede Rosanna et blik på det menukort, de havde til at ligge på disken. Der var alt lige fra øl, ciders, vin, shots og drinks. Som menneske havde hun for det meste holdt sig fra de stærkere drikke, da hendes tolerance ikke var synderlig høj. Så da det blev deres tur, og Nik bad bartenderen om en hel flaske Jack Daniels, hævede hun imponeret et bryn. Det var jo ren whiskey med en høj alkoholprocent. Hun spekulerede på, om han havde et ønske om at drikke sig fra sans og samling, eller om hans tolerance bare var skyhøj.
En pludselig indskydelse fik hende til at gøre ham kunsten efter: “En flaske tequila, tak!” Bartenderen lignede ikke en, der troede sine egne ører. Rosanna lignede jo ikke umiddelbart en, der kunne tømme en hel flaske. Det havde hun naturligvis heller ingen intentioner om, men hun havde sat sig for, at hun ville prøve at teste sine grænser af. For hun nærede en mistanke om, at hendes tolerance måske var blevet højere efter, at hun var blevet vampyr. Og hvis ikke var hun i hvert fald sikker på, hun ikke kunne dø af alkoholforgiftning. Det var sikkert en ufattelig dum idé, hun havde fået sig. Men hun havde i det sidste stykke tid været så tynget af sine bekymringer, at hun havde behov for at slippe hæmningerne lidt og være ubekymret for en aften.
Bartenderen stillede en flaske på disken foran hende, som havde en rød sombrero hat til låg. “Og lidt salt og lime også,” tilføjede hun og tog flasken i hånden. Den vantro bartender rystede på hovedet og gav hende to plastickrus med salt og et par limeskiver. Hun sendte ham et taknemmeligt smil og vendte sig mod Nik, klar til at gå. “Jeg skal bare have det her.”

Da Rosanna oppe i baren valgte at bestille en helt flaske tequila til sig selv, blev Nik meget overrasket over hende. Kunne hun virkelig drikke det selv? Eller vil hun blive fuld inden den var tømt? Blev hun, kunne hun ikke gøre en skid modstand når han fik hende med sig hjem. Selvom så vil hun også først opdage dagen efter, hvad der var sket nok. Da hun sikkert ikke vil vide det, hvis hun drak den hele selv.
Efter Rosa havde fået alt hun skulle have, nikkede Niklaus til hendes spørgsmål, og fulgte med hende. Gik roligt ved siden af hende over til et sted de kunne sidde. "Så hvad er din plan ang saltet og de der lime?" spurgte han, og smilede til hende.

Rosanna sendte Nik et vidende smil, da han spurgte ind til hendes planer. “Vent og se,” lød hendes svar. Målrettet styrede hun over til et ledigt bord, der stod ovre i et hjørne tilpas langt væk fra dansegulvet til, at man ikke behøvede råbe for at overdøve musikken. Hun satte sig overfor ham, skruede låget af flasken og gav sig dernæst til at drysse salt på håndryggen. Noget, hun tydeligvis havde prøvet før, for det lå sig i en lille, fin stribe.
Hun så kort over på ham som for at spørge, om han var klar til, at hun løftede sløret for deres funktion. Da hun var sikker på, hun havde hans opmærksomhed, slikkede hun saltet af og skyllede det ned med lidt af den brændende væske, samtidig med hun greb ud efter en limebåd til afslutningsvis at suge saften ud af.
Flasken blev sat hårdt ned i bordet. “Og sådan tager man et tequila shot,” gøs hun og skar en grimasse. Det var længe siden, hendes læber sidst havde været i nærheden af et shot-glas, og før nu havde de aldrig været i direkte kontakt med en spiritusflaske. Hun forstod egentlig godt hvorfor, for det var væsentligt sværere at administrere indtaget sådan her. Og under sin lille demonstration fik hun vist også nedsvælget lidt mere, end hvad der svarede til et enkelt shot.
“Vil du prøve?” tilbød hun med et nik mod plastikkrusene. Der fandtes også andre måder at tage shotsene på, end den hun havde fremvist. En anden populær var bodytequilaen, men den krævede, at én stillede sin krop til rådighed. Det fandt hun alligevel lidt for grænseoverskridende, nu de knap nok kendte hinanden, og derfor undlod hun også at nævne den for ham.

//Du må undskylde det noget sene svar - er først lige hjemvendt fra ferie //

Nik var ikke specielt tilfreds med, at hun sagde han skulle vente og se, men han sagde intet og viste intet tegn på han var utilfreds lige nu. I stedet fulgte han bare med hende over til et ledigt bord. Han satte sig ned på den ene stol, og stillede sin flaske Jack D foran sig, og betragtede hende roligt som hun satte sig over for ham. han betragtede hende, som hun dryssede noget af salten på sin håndryg. Hvad i alverden havde hun gang i? Han hadede det her hemligheds noget hun havde gang i, og var begyndt at blive utålmodig for hvad det var hun vil lige nu.
Han betragtede hende som hun slikkede saltet af sin håndryg, og drak noget fra flasken af, og til sidst tog en lime i munden. Det var meget underligt det her for ham. Hvad var meningen med dette her? Var der nogle mening?

Han hørte det som hun sagde, at det var sådan man tog et tequila shot. Han nikkede roligt til det, og så hendes grimase over det, og smilede over hende. Da hun spurgte ham, om han ønskede at prøve, nikkede han roligt. Tog flasken og noget salt på sin håndryg. Slikkede saltet af, tog en slurk og til sidst tog en lime som hende. Det var surt og han lavede en lille grimasse over det. Han så på hende. "Vi kunne også bare lave drikke konkurance i stedet?" forslog han, og smilede til hende. Han havde drukket i så mange år nu, at han kunne drikke virkelig meget uden at mærke det helt. Han var i tvivl om, om han overhoved kunne blive fuld. Han tog sin egen flaske, og tog en slurk af den. Så roligt på hende, og ventede på hvad hun vil sige til hans udfordring.


//Det okay. Er selv meget langsom xD