Er du med på en smule sjov? ~ Jesse (xxx)

Jesse skar tænder og bøjede hovedet forover. Ignorerede svaret på sit spørgsmål, og ignorerede efterfølgende, hvad Klaus sagde. Dette var lige meget nu. Det, der gjaldt lige nu, var at slippe fri, for han vidste, at han kunne, og komme op fra denne kælder. Denne syge kælder, ifølge heksen, som følte sig pænt fanget lige nu. Fanget i denne kælder med denne vampyr. Niklaus.

Slagene fortsatte og Jesse talte ikke, som vampyren tidligere havde bedt ham om. I stedet fokuserede han på at holde sine skrig ind og glemme, hvad der foregik omkring ham lige nu. Glemme slagene og det. Men af og til lød små kvalte råb i rummet, da Jesse alligevel ikke kunne holde alting inde. Da slagene endelig tog af, løftede heksen sit hoved og stod nu ansigt til ansigt med vampyren. Jesse kneb øjnene i og spyttede i ansigtet på vampyren. "Jeg fortryder."

Han så lige på Jesse da han havde slået ham. Ventede på hans svar, men han valgte åbenbart at spytte i stedet. Sukkede da Jesse spyttede ham i ansigtet og gav ham en hård lussing af det. "Det der stopper du med lige med det samme, og du fortryder hvad?" Hans stemme var hård, og hans blik koldt. Han så lige ind i Jesses øjne og valgte at bruge sin evne til at se hvad hans værste frygt var. Jesse ville ikke ligge mærke til at Niklaus brugte den, og dermed fandt ud af hans frygt. Han kunne måske bruge den mod ham for at få ham til at makke ret og gøre hvad der blev sagt.

Jesse knurrede lavmælt af ham og prøvede endnu en gang at trække sig sammen trods lænkerne, der var lukket om hans håndled. Han kiggede på Niklaus med små øjne og vred sig. Brød sig bestemt ikke om at være nøgen her, foran denne vampyr. Ude af selvkontrol og uden at kunne gøre noget. Han brød sig bare ikke om det. Og lige meget hvad, så skulle Jesse nok komme fri.

"Jeg fortryder, at være så pisse nysgerrig." Svarede han igennem sammenbidte tænder og med små øjne. Rev endnu en gang i lænkerne, men det lykkedes ikke rigtigt for den stakkels heks. "Slip mig fri, nu." Mumlede han og var begyndt at lyde lettere febrilsk. Prøvede igen at komme fri, uden at det lykkedes. Det skræmte ham lidt, at han ingen kontrol havde. Trods han havde prøvet dette før, virkede det så meget mere ægte dette. Meget mere.. Intimt. Alvorligt. Og trods Jesse normalt var substansen i forhold med mænd, så nagede det her ham alligevel en del.

Han hørte godt Jesses knurren, og smilede let over den. Han betragtede Heksen lidt som så ud til at ville fri og ikke kunne lide at være her mere. Niklaus lyttede til det han sagde. "Så du fortryder du var så nysgerrig? Det havde ikke hjulpet dig at være mindre nysgerrig, for lige meget hvad, så var du nok endt her." sagde han, og så fortsat på Jesse. Grinede kort og koldt over det Jesse sagde. "Slippe dig fri? ikke før du kan opføre dig bare nogle lunde ordentlig, om du så skal være der hele natten for at lære det." Han gik helt over til ham, og om bag ham. Smilede da han hviskede Jesse i øret. "Og i den tid du er her, gør jeg hvad jeg vil mod dig, og forventer du overholder mine regler." Sagde han. Han havde lyst til at kneppe ham nu, hårdt. Derfor lynede han sine bukser op, og lod sin pik komme frem. Pressede den mod Jesses røv, og helt ind. Hvis det her gjorde ondt på ham, var han ligeglad. Han skule bare gøre det der blev sagt. Han startede ud i et hurtigt og hårdt tempo.

Jesse bukkede hovedet nedad og kiggede ned på sine fødder. Han blev snart godt vred, hvis denne vampyr ikke snart gjorde, som heksen forlangte og slap ham fri. Lod ham gå fra dette sted, og aldrig komme tilbage igen. Til dette helvedssted, ifølge heksen, som fortsatte med at hive og rive i lænkerne, så han forhåbentligt kunne komme fri.

Igen, løftede Jesse sit hoved og kiggede på Niklaus med små, vrede øjne. Drejede hovedet og kiggede efter ham, da han fornemmede, at fyren trådte om bag ham. "Jeg vil aldrig gøre, som du siger," Svarede heksen igennem sammenbidte tænder, men idet en smerte slog op ham, idet han mærkede noget imellem sine baller, bugede han ryggen voldsomt og rev endnu en gang i lænkerne. Bed sig hårdt i underlæben for hverken at stønne eller lignende. Når han kom fri herfra..!

Han sukkede irriteret over, at Jesse fortsat prøvede at komme fri af kæderne, og gav ham en lussing over det. "Stop med at prøve at komme fri. Det er alligevel ikke muligt." sagde han hårdt og håbede Jesse ville stoppe med at prøve at komme fri. "Du kommer ned når jeg sys det, og ikke før."

Det Jesse sagde nu fik blot Niklaus til at smile. "Det der sir de alle, og det holder næsten aldrig rigtig stik" De fleste havde altid overgivet sig i sidste ende sådan mere eller mindre. Han fortsatte med at kneppe ham hårdt i røven, og valgte at gøre Jesse svagere ved at drikke mere af hans blod. Lige nok til han var på grænsen til at besvime over det, men ikke helt. Han stoppede med at drikke, og fortsatte til han kom oppe i Jesse. Trak sig ud af ham, og gik om foran ham igen og lukkede sine bukser. Så lige på Jesse.

Jesse fortsatte og fortsatte, men måtte snart opgive. Men da han fik en lussing for sin "opførsel", blev han vred. "Nu lader du mig gå, for ellers vil du fortryde det..!" Rasede han vredt og prøvede at skubbe en arm tilbage i ansigtet på vampyren. Ikke at det ville skade ham, men det ville da komme som et naturligt chok.

Vampyren bevægede sig hurtigere og hårdere, og dette kunne tydeligt mærkes. Endnu en gang bed Jesse til i sin underlæbe, men kunne ikke undgå at lade små støn og små lyde forsvinde fra hans mund. Og dette blev bare endnu værre, da vampyren endnu en gang drak af ham. Stjal hans blod, uden han selv ønskede dette. Hvor vovede han..! Jesse kunne godt mærke, at han på kort tid blev svagere og hans rykken i lænkerne var ikke længere så voldsomt, som før. Et lettere højere støn forlod Jesses læber, da vampyren kom i ham. Men han holdt igen. Han ville aldrig komme foran dette bæst! Niklaus trådte ind foran ham og Jesse løftede hovedet for at kigge rasende på ham.

Han så lige på Jesse da han sagde at Niklaus skulle lade ham gå, og så endna i en komenderende stemme. "Sådan snakker man ikke til mig her. Med mindre man gerne ville straffes endnu mere for det." sagde han, og smilede over det. At Jesse prøvede at skubbe sin arm frem, for at forskreke Niklaus, smilede han bare over det, og flyttede sig inden han ramte. Han var mere end vant til de andre prøvede at gøre alt muligt i starten, så der skulle en hel del mere til før det kom bag på ham på nogle måde.

Han smilede stille over de lyde som Jesse kom med på trods af det var tydeligt han prøvede at holde dem inde. Så han prøvede at skjule at han rent faktisk kunne lide det her. Han smilede da Jesse tydelligt blev mere svag, og især af det støn der kom fra ham, da Niklaus kom oppe i ham.
Han så godt det rasende blik der var hos Jesse, men han sagde intet til det. Valgte blot at gå over til en skuffe hvor han fandt et halsbånd frem, og gik tilbge til Jesse. Smilede bredt til ham, og gav ham det om halsen. Låste det så Jesse ikke ville kunne få det af igen. Det var kun Niklaus som ville kunne tage det af ham igen.

Jesse kiggede rasende på dette bæst. Dette blev en lang aften, det vidste han, og havde allerede vidst for starten af. Han skulle bare have ignoreret denne fyr tilbage i baren. Taget hjem efter at have drukket sin drink. Droppet det hele. Bare smuttet hjemad uden så meget at kigge sig tilbage over skulderen.

Heksen fulgte vampyren med øjnene og så til, da Niklaus kom tilbage med noget, der lignede et halsbånd. Hvad fanden..! Jesse trak sig tilbage, så godt som han nu komme og prøvede at bide ud efter Niklaus, da han nærmede sig med hvad end det fucking var. Et fucking halsbånd. Det skulle ikke om Jesses hals! Og han havde smidt den tanke for hurtigt. For to sekunder efter, befandt halsbåndet sig om halsen på heksen, som vred sig mere og mere, trods han helt klart var blevet svagere. Han var ikke vant til at få stjålet sit blod. Slet ikke på denne måde. "Fuck det her." Mumlede han igennem sammenbidte tænder og rev endnu en gang til i lænkerne.

Det at Jesse valgte at prøve at trække sig tilbage, fik blot Niklaus til at smile over det. Troede Heksen her stadig at han kunne slippe væk? Og det at Jesse prøvede at bide ud efter ham, havde han næsten også forventet da det var en normal reaktion på det. Hekse prøvede igen at komme fri da han havde fået halsbånd på, og Niklaus tog fat i det, og så lige på Jesse. "Okay fra nu af så følger du mine regler og gør det jeg vil have.
1: Altid adlyd mine ordre.
2: Du skal altid tiltale mig som Herre, og du skal altid sige Herre når du snakker til mig.
3: Du skal altid spørge om tilladelse til at snakke til mig. Du skal spørge 'Herre må denne slave her gerne snakke?' og hvis du får et nej, må du tie stille til du får lov.
4: intet undertøj er tilladt.
5: Du må ikke lege med dig selv uden min tilladelse.
6: Du skal altid huske at spørge om tilladelse til at komme før du kommer. Får du nej til at må komme, må du holde det tilbage.
7: Du skal altid huske at takke mig for det jeg gør mod dig. Hvis jeg pisker dig, tak mig efter hvert slag, eller hvis du kommer, så skal du altid huske at takke mig for det.
8: Når du bliver pisket, skal du huske at tælle hvert slag du får, og sige tak derefter. Glemmer du dette, får du dobbelt så mange slag.
Er det forstået?" spurgte han, og så lige på Jesse.

Jesse knurrede lavmælt og rev i lænkerne. Det begyndte efterhånden at gøre virkelig ondt i hans håndled. Dette kunne vi hvert fald godt mærkes efterhånden, og hvor det sveg. Men han var ligeglad. Han måtte komme fri, og hvis ikke snart vampyren stoppede, var han snart tvunget til at udføre magi og bruge sine kræfter. Spilde kræfter på denne idiot.

Da Niklaus begyndte at nævne regler, gjorde heksen store øjne. "Hvad fanden er det her.." Mumlede han, men lyttede dog til reglerne. Et eller andet sygt, ifølge ham. Hvad troede vampyren lige, at han var? Et eller andet kæledyr? "Hvad tror du lige, at jeg er? Har du planer om, at jeg bliver her for evigt, eller hvad?" Spurgte Jesse igennem sammenbidte tænder og spyttede ud efter Niklaus.

Han kunne sagtens høre den knuren som Jesse kom med men tog sig ikke af den. Han regnede ikke Jesse som værende farlig på nogle måde.
Han smilede da han så heksens store øjne, da han var begyndt at nævne sine regler. Så lige på ham da han spurgte, hvad han troede han var, og om han havde tænkt sig at beholde ham her for evigt. Smilede over det. "Hvad du er? Du er mit legetøj, min slave fra nu af. Og du skal kun være her til jeg blive træt af at lege med dig" sagde han, og smilede til ham. "og hvis du opføre dig ordentlig skal du nok få mad og sådan, men her skal man gøre sig fortjent til at få det." sagde han.

Sikke noget rod, Jesse havde rodet sig ud i. Med små øjne, betragtede han vampyren foran sig. Eller, idioten, som heksen fra nu af ville bruge. Måske højt, måske bare inden i sig selv. Med et suk, nikkede han kort. Måske han bare skulle adlyde? Og når chancen var der, så ville han stikke af. Halsbånd eller ej, han skulle bare væk fra dette sted.

"Fint..." Mumlede Jesse igennem sammenbidte tænder. Han så direkte på Niklaus med små, mørke øjne, der åbenlyst lyste af vrede, "Så siger vi det." Tilføjede han efter lidt tid med et nik. Måske det bare slet ikke nyttede noget at gøre modstand, og måske, bare måske, ville det faktisk lykkedes ham at komme fri, hvis nu han adlød. Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at dø foran den idiot til vampyr! Det var helt sikkert.

Han hørte godt Jesses fint, men også at det var sagt gennem sammenbidte tænder hvilket ikke var den måde han skulle snakke på. Hans blik var hårdt da han så på Jesse. Han håbede lidt at Jesse prøvede at kæmpe imod da det kunne blive sjovt at skulle knække ham helt. "Hm, har du fortjent at komme ned der fra mon eller skal du blive der lidt endnu?" han forventede et svar fra Jesse af, og håbede han snakkede ordentlig til ham og kaldte ham Herre som han havde sagt var en af hans regler.

Jesse sukkede tungt. Han bed sig hårdt i underlæben, og måtte lige tælle en gang eller to til ti. Bare for at blive mere rolig igen, og så han kunne komme til sig selv. "Ja, vær sød at lade mig komme ned... Herre," Svarede han med en lettere rolig stemme. Det var begyndt at gøre ret så ondt om hans håndled, og han ville bare ned. Nu, tak.

Fra nu af måtte Jesse "opføre sig ordentligt", og forhåbentligt på den måde, så kunne han komme op fra dette hul og væk fra dette sted. Dette forfærdeligt, fandens sted, som Jesse allerede hadede end snart noget andet. Han ville væk! "Vær sød, herre."

Han hørte tydeligt Jesse' suk, og løftede et øjenbryn af det. Havde Jesse lige sukket af ham? Eller var det af en slags overgivelse eller noget? Han lyttede til Jesses ord, og smilede da han faktisk sagde Herre, dog lidt tøvende efter det andet, men ordet var der, og det var en begyndelse. Han så fortsat bare på Jesse. Mon han virkelig var klar til at adlyde ham nu? Da Jesse så igen bedte pænt om at komme ned og huskede at sige Herre lige efter smilede han lidt over det. Gik over til ham, og spændte ham fri fra kæden, men lod ham beholde manchetten om hænderne. Så lige på Jesse. "Du bliver straffet igen hvis du er ulydig." hans blik var hårdt. "Du kan gøre det du gjorde før jeg blev nødt til at straffe dig, og uden at bide denne gang, så ned på knæ." sagde han, og ventede på at se om Jesse ville gøre det eller ikke.

Med de mørke øjne, betragter Jesse fyren foran sig. Men han siger ikke noget. Forholder sig stille og rolig. Så stille og rolig, som han nu engang kan forholde sig i. Men det er svært. Men han gør sig et godt forsøg, da han ikke ønsker mere slag eller lignende. Niklaus kommer tættere på, og Jesse holder næsten vejret. Trods han ikke viser noget, så er han en anelse skrækslagen for, hvad det her vil føre ud i. Fyren foran ham er lettere sindssyg, synes han.

Jesse kommer ned, og placerer sig på sine fødder. Nøgen. Helt diskret fører han sine hænder ned foran sit skridt, og han kigger på Niklaus med små, brune øjne. Ned på knæ? Stadig? igen? Efter en anelse tøven, går Jesse langsomt ned i knæ foran Niklaus, med en hånd foran skridtet.

Da Jesse er kommet ned igen, ser Niklaus stille på ham, og ligger godt mærke til, at han tager sine hænder mod sit skridt. Han sukker over ham, at han gør det, men bliver en smule mere tilfreds da Jesse vælger at sætte sig ned på knæ, dog med en smule tøven i sig, men han gør det. Niklaus ser stille ned på ham og åbner roligt sine bukser igen. Finder sin pik frem, og ser lige på Jesse. "Kom så i gang, og bider du, får du en gag på så du ikke kan bide, forstået?" Hans stemme var hård og kold, og det samme var hans blik som han så på Jesse med.