I just came here to party and now you ruined it - XXX - Alias

Endnu en fredag, endnu en start af weekend der skulle skydes godt igang! Det her var desværre ikke en af de weekender hvor Remington's band - Palaye Royale - havde en koncert, men det betød jo ikke at han ikke stadig kunne sørge for at hygge sig godt og grundigt, og komme ud og feste røven i laser. Han havde nok egentligt en afart af ADHD, så kort tid som han kunne holde fokus på andre ting end sin musik, og så meget ekstra krudt som han altid havde i røven. En del af hans lærere var godt trætte af det, men han formåede stadig at få okay nok karakterer til at blive i sine klasser, og det var vel det vigtigste, var det ikke? At han ikke blev smidt ud, altså? Om ikke andet var de tjo vigtigt at have ting han kunne falde tilbage på hvis bandet ikke skulle give pote, selvom det lod til at de nu endelig var ved at slå igennem! De fik flere og flere gigs, og det var jo bare fantastisk!

Men lige nu var hverken Emerson eller Sebastian her, så Remington måtte finde hans egen form for underholdning at beskæftige sig med i den her weekend. Derfor havde han besluttet sig for endelig at få prøvet den nyere natklub, The Crypt, og han nåede da også knap nok at komme ind før han med det samme følte sig næsten hjemme. Den høje musik, der her heldigvis var en smule mere alternativt præget end i Philotes, var lige i hans smag. De mange kroppe der dansede tæt og energisk derudaf, og de sædvanlige typer der hang ud ved baren og ubehjælpeligt forsøgte at score nogen de kunne tage med hjem senere på aftenen.

Efter at have drukket en drink eller to ved baren under en kort sludder med bartenderen, drejede Remington med det samme om på stedet da han hørte starten af en sang han bare MÅTTE ud at danse til - hvor heldig kunne han være! At de spillede Panic! At the Disco, her! Det var godt nok noget af et held, og han skød nræmest som en pil ud på dansegulvet hvor han gladeligt sang med på sangen mens han bevægede sig i perfekt rytme til sangen - det var kun alt for tydeligt at han elskede den sang, og at han da også var okay god til at bevæge sig. Ikke ligeså god som andre, men han var pænt tilfreds med opmærksomheden han fik, han elskede trods alt at være i centrum, i spotlightet, hvilket var endnu en grund til den karriere han nu engang havde med sin musik. Det var først en sang eller to efter at han igen gik hen mod baren, klar til endnu en drink mens han smilende lagde mærke til de mange blikke der nu lå på ham.

// Sangen <3

Link

"Hey!? Yes you, stupid moron - you seen this guy??" Lød det irriteret fra Alias, som han havde hevet fat i kraven på en ung fyr, på vej ud af natklubben. Han viste ham hurtigt et billed af knægten han ledte efter, før han fik et panisk nej og en hurtig hovedrysten fra den stakkels knægt. Han slap så lidt utilfreds hans krave, før han trådte ind af døren og så sig lidt om efter sit næste ofre.
I stedet fik han øje på en mere velkendt skikkelse og bestemte sig for kort at hilse på hende.

"What are you doing here?" lød det mere gnaven fra Alias, han var ikke lige frem typen der hilste med kram, kys eller smil. "Alias!" Lød det fra kvinden, Alias nu var nået hen til, hun var derimod smile typen - og hurtigt havde han også et et kys på hvert kind. Han sukkede bare lidt utålmodig, hvilket fik hende til at grine højere end musikken spillede "I don't know anyone like you, who would greet a old friend with such a bad attitude! Why don't you try a smile darling?" lød hendes fine lyse stemme - hendes udseende afslørede meget nemt hvilken race hun tilhørte, så overjordisk smuk som hun var. "Hmpff" mumlede han bare til svar, før han trak lidt i den ene mundvige, hvilket var så tæt på et smil som hun ville komme fra ham.
"So tell me, please, if you're that bored? What are you doing here?" spurgte hun, som hun på mystiskvis havde tryllet en drink frem til ham, en martini i et højt fint glas. Hun måtte have haft en af sine mange beundre til det, de savlende drenge der altid løb rundt i hælene på hende og klar til at tage imod alle slags ordre, store og små.

Han tog imod drinken og viste hendes så billedet af ham fyren, Alias ledte efter. "I'm looking for this kid, you've seen him?" spurgte han hende, "Oh yea, he was out dancing just a few moments ago, really good actually, I was going to join him for the next one!" sagde hun i et højt humør og med et glad smil på læberne. "Don't bother" svarede Alias bare og trak på skulderne, som hans blik gled ned over hendes lange slanke krop, og de smukke former. "Oh but Alias, he was so good! Can't you find another one? Please?!" svarede hun, som hun allerede vidste hvad der ville ske med hendes lille dansemus. Alias rystede hurtigt på hovedet, "Sorry no, and now I'll have to go - Let's get together sometime, okay?" sagde han hurtigt, allerede halvt på vej væk, før han igen blev nødslaget til et kys på hver kind af hans veninde. "You owe me a dance then!" var hendes sidste ord, før han fik hevet sig væk fra hendes omfavenelse og videre på sin søgen efter den lille dansemus.

Det tog ikke lang tid, snart fik han øje på ham i baren, og uden tøven stod han bag ham et par sekunder efter - lige en anelse for tæt på måske. "Mr. Bouchard?" hviskede han sælsomt mod fyrens øre, som han havde lænet sig frem bag ham, så han var centimeter fra at røre ham med sin overkrop, og læberne millimeter fra hans øre. "If you will please follow me outside?" knurrede han lavt - der var jo ingen grund til at lave en scene, ikke her?

Remington havde gået med rimelig raske skridt op til baren igen, som han fik bestilt sig en helt simpel rom og cola - han havde trods alt planer om at skulle danse hele natten væk, så ingen grund til at ty til de vildt hårde drinks, hellere bar ehave en smule til at holde den der buzz kørende så længe som overhovedet muligt, især med den fede musik de valgte at spille her, altså. Hans lilel emo hjerte dansede jo noget så glad rundt over at de bare havde spillet den der sang fra Panic, men at de så lige bagefter havde spillet noget MCR, åh! Han var jo nærmest i et himmerige! Og som han hørte at de satte 'Centuries' fra Fall Out Boy på, skulle han til at vende sig om for at gå tilbage til dansegulvet, som han pludselig mærkede en bag sig, og hørte en mandestemme hviske ham i øret.

Han stivnede let og vendte sig brat rundt, hvorved han fik øje på manden der stodnoklidt for tæt på ham, han havde jo ikke kunnet undgå at støde ind i ham som han havde vendt sig om. Remington rynkede dog let på brynene over det han sagde. Det var en smule brat, var det ikke? Hans øjne gled lidt rundt, rundtom manden mere end på ham, som han prøvede at tyde hans aura, men det var svært... Der var ikke ligeså kraftige følelser at spore her som hos andre, så der var derfor også sværere at læse den 'aura' han altid så på folk der antydede deres humør, hvorfor han ikke rigtig vidste hvad han skulle mene om fyren her. Og der var for mange dufte herinde til at han kunne få et ordenligt snif af ham til at placere mandens race...

"Whatever you heard, I didn't do it," sagde han så blot som var en af hans standard sætninger, a han trods alt til tider var lidt af en rod og fik smadret ting hist og her han ikke skulle smadre, hvilket også var grunden til at folk som regel var sur epå ham når de bar ehev fat i ham sådan her - men den her aften havd ehan ikke ødelagt noget, og det vidste han! Han kendte jo slet ikke denne mand, så hvad kunne det ellers være han ville med ham? Dog bankede hans hjerte nok en lille kende hurtigere, en smule hårdere, af ren og skær nervøsitet.

"Wrong answer.." Knurrede han til svar, før hans læber gled let fra hinanden, og han blottede hugtænderne i et sukkersødt, ondskabsfuldt smil.
Alias havde sluppet ham, og trådt en smule tilbage, som drengen havde vendt sig om imod ham. Hans mørke øjne hvilede tænksomt på ham, som han stille overvejede sine valg muligheder. Alias var heldigvis fint nok klædt, til sagtens at kunne agere som en dørmand eller en udsmider! Han bestemte sig derfor at række frem og tage et hårdt tag i Remingtons krave og nakke. Han skubbede ham så frem foran sig, og begyndte at skubbe ham rimelig hårdt og utålmodigt gennem klubben, som han slev gik bag ham og holdte ham blot fast - med lethed endda.

Han brugte ikke samme indgang, som han før var kommet ind ad - men i stedet udnyttet han sit gode kendskab til baren og førte drengen ud bagved, som han nemt fandt en bagdør, der førte ud bag ved klubben. Han åbnede døren, og skubbede så Remington hårdt igennem den, så drengen faldt ned på asfalten uden før - han lukkede døren bag sig, før nogen nysgerrige idioter begyndte at forstyrre dem. Men her ude i det fri, og væk fra alt larmen, var de faktisk alene. Han skimmede kort deres omgivelser, jov - alene. "Oh sorry, did you hurt yourself?" brummede han, som et grin voksede om hans læber - nok ikke noget Remington ville se alligevel, ikke med det samme i alt fald. "You need help?" brummede Alias så lidt efter, før han cirklede rundt om Remington, lidt som et sultent rovdyr - hvilket han var! So hungry..

... Fuck, det var vist ikke en han bare nemt kunne komme af med som andre, var det vel? Han frøs nærmest fast til stedet som han fik øje på hugtænderne. Han vidste jo udmærket godt at både vampyrer og bloddæmoner elskede at få fat i små feer som ham, at hans blod åbenbart skulle smage helt vildt godt... Og det var grunden til han altid havde prøvet at undvige dem, og hvis han opdagede en, tog benene på nakken. Men han nåede ikke engang at tænke så langt som til at sætte i løb før hen vampyren allerede havde fat i ham, og trak ham med udenfor, omme bag ved - og lige lidt nyttede det at han kæmpede så meget imod han overhovedet kunne.

Hvorfor skulle det også lige være en vampyr! Dem virkede hans kulde jo usandsynligt dårligt på, idet mindste hjalp det på en bloddæmon! Og hans ild var svag om natten... Fuck, fuck, fuck! Han vidste da også udmærket godt at manden, nu han var vampyr, sagtens ville kunne høre hvordan panikken langsomt nåede hans hjerteslag, der gik hurtigere og hurtigere derudaf, som han blev skubbet og faldt ned på asfalten. Han rejste sig ikke op endnu, lå blot der på alle fire og holdt skarpt øje med ham, skulede let af ham som respons til hans ord.

Han svarede ham ikke, holdt blot øje med ham som tankerne kørte i hans hoved. Hvordan fanden kunne han komme ud af den her kattepine? hans evner var jo allerede udelukket, den ene nyttede ikke detstore og den anden var ikke stærk nok på denne tid af døgnet. Bare løbe eller prøve atkæmpe sig forbi ham ville heller ikke gå, ikke med den styrke forskel der var imellem dem. Måske kunne han nå at flyve væk hvis han var hurtig nok, istedet? Han var trods alt hurtigere til at flyve end til at løbe. Problemet var bare at få vampyren til at kigge væk et sekund før det virkelig var muligt... Okay, enten ville det her gå godt, eller helt vildt af helvedes til, men alt var bedre end bare at lægge sit liv i vampyrens hænder!

Ud af øjenkrogen kunne han stadig se døren, der nu var lukket. Desperat koncentrerede han sig om den,brugtesin femagi til at åbne den,i håbom at vampyren ville kigge derover blot et halvt sekund for at se om nogen alligevle var fulgt efter dem. Remington tog sig ikke tid til at se om han rent faktisk kiggede der, gik bare ud fra at han nok gjorde, og fik derfor så hurtigt som muligt sine vinger til at folde sig ud - store, flotte og farvestrålende nu han trods alt var en lys fe - og prøvede at flyve sin vej.

Han tiltede hovedet lidt til den ene side, som det onde smil bare voksede og voksede. I lommen fik han presset den fjernstyret nøgle til bilen ned, så bilen gav en svag klik lyd fra sig. Han skulle lige til at gribe feen og smide ham ind på bagsædet, da døren åbnede sig bag ham? Han drejede hovedet kort og kiggede i den retning, men de var stadig helt alene.. Heldigt.. Altså for hvem end der måske kunne være kommet ud, så havde han nok bare hevet vedkomne med igen.

Han så hurtigt tilbage mod feen igen, der åbenbart havde fået lidt for meget selvtillid, og nu prøvede at flyve sin vej? "Not today darling - I strongly suggest you do as told, or I might have to tare those pretty wings of your sweet little body there.." Knurrede han, som han gav et hop fra sig, og med styrke og hurtighed som ingen andre væsner, fik han fat i feens fod og rykket ham hårdt ned mod asfalten igen. Han lod ham bare drætte om på jorden, om han så slog sig lidt eller meget, Alias var røv ligeglad. Langsomt trak han ham efter sig hen til bilen, åbnede en af dørerne bag til og smed ham ind. Et sekund efter sad han selv bag rettet og havde låst alle dørerne - før han startede bilen og begyndte at køre afsted med sin lille fe snack - "Don't worry, It'll be fun.. Promise.." Grinede han ondt.

Næsten… Nææsten… Please vær distraheret bare et sekund længere! Men selvfølgelig, lige som Remington troede han var nået langt nok væk, viste det sig at vampyren selvfølgelig kunne hoppe lige præcist højt nok til at få fat i ham, og den pludselige kraft der smed ham i den anden retning, gjorde at han overhovedet ikke nåede at gøre noget for at bløde sit fald - så der var et højlydt støn da han landede på asfalten igen, og derved endte med nogle okay voldsomme hudafskrabninger på den ene arm og ene kind, der med det samme begyndte at bløde. Idetmindste var han da ikke landet på hans vinger… Det havde nok resulteret i minimum én af de fire var blevet brækket, trods alt.

Han prøvede dog stadig at kæmpe imod som vampyren bare trak afsted med ham, men lige lidt nyttede det, og det vidste han også godt - en fe’s styrke var intet i forhold til en vampyrs, uanset hvilken type vampyr det var. Fuck. Hvad havde han gjort for at den her fyr var blevet så interesseret i ham? Var det bare fordi han var en fe eller hvad? Eller havde han bare været uheldig og været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

Da han var der på bagsædet og de begyndte at køre, fnøs han blot let. “... I think our definitions of the word ‘fun’ are very different…” mumlede han stille, før han tog sit fokus væk fra vampyren og hen på sine sår i stedet, for med det samme at bruge sin fe magi på at hele dem. heldigvis var det da ikke mere end hudafskrabninger det var blevet til, for de var rimelig nemme at hele. Forstuvninger og brækkede knogler var noget helt andet, det rakte den normale fe magi nemlig ikke til. Men det her fik han da ordnet i løbet af et par minutter mens de kørte. Samtidig kørte tankerne meget på hvordan han kunne undslippe. Det virkede åbenbart ikke at distrahere ham, jo… Så hvad fanden  kunne han ellers finde på...

"Oh yes, I certainly hope so!" Grinede han bare, og skulede let til Remington i bagspejlet, før han koncentrede sig om at køre bilen - ude af byen og op mod bjergene. "Hmm, I should probably introduce myself right? Dr Alias Brody Yahweh at your service pretty little fairy!" Grinede han bare lidt, som han styrede bilen ud på nogen mindre veje, og det begyndte at blive længere og længere i mellem beboede områder, til der nærmest ingen huse var at se. Han endte med at køre ind på nogen skovveje nær bjergene, og stoppede så pludselig midt i skoven. "Time to pass out I think" Sagde han roligt, før han vendte sig om mod feen og sendte ham et overlegent smil, så knyttede han sin hånd og gav drengen en knytnæve lige i tændingen, med den præcis styrke det tog at få ham til at besvime. Han vendte sig om igen og uden ydeligere tøven, kørte han videre, dybere og dybere ind i skoven - men Remington skulle jo helst ikke vide hvor de var på vej hen? Han skulle jo ikke få det nemt, prøvede han at stikke af.

Da Remnington begyndte at komme til sig selv igen, var han ikke længere på bagsædet af Alias' bil. Bilen var ikke engang parkeret i nærheden. Nejnej, Alias havde taget det sidste stykke til fod, stedet var ikke just nemt at finde. Lige nu befandt de sig dybt inde i en af klippevæggene, han anede ikke hvad det var blevet brugt til før i tiden? Måske noget ligene, måske en hemmelig militærbase? Selv om det ikke helt var stor nok til den slags? Men et eller andet var det vel blevet brugt til, men da Alias havde fundet det havde det været efterladt, og det var jo perfekt! Ingen ville kunne høre feen skrige.. hmm.
De befandt sig lige nu i et rum inde i klippen, det var ikke indrettet med særlig meget, bare et kedeligt gammelt rum, som Alias havde pyntet op med en smule udstyr. Der var ingen vinduer og ingen døre, det eneste der var, var en lodret tunnel op - lige nu hang der en rebstige ned til dem, men den kunne nemt trækkes op, og så var der ikke rigtig så mange udveje - altså når han havde fået brække feens vinger af selvfølgelig!

Men lige nu havde feen ingen chance for at flygte, hans var bundet på begge hænder, med reb lavet med et sbagt indhold af sølv, så det gjorde feen endnu mere ukampdygtig og rigtig svag. Han var hængt op mod en af vægende i disse reb, hans fødder rørte knap nok ved jorden, måske han lige kunne nå stod han på tær? Han samlede langsomt en kniv op og gik over mod feen. "Moring, how did we sleep?" Sagde han flabet, som han lagde det kolde blad fra kniven mod Remningtons overkrop - åh ja, han var også nøgen, det havde Alias selvfølgelig sørget for - så var det meget nemmere at lege med den pæne hud, ikke også!

Remington fnøs let og rullede med øjnene af hans kommentar. Vampyrer… Hvorfor havde han ikke bare skredet så snart fyren havde taget kontakt til ham der i baren. vendt om og løbet den anden vej. Måske bare gået i fe formen og så fløjet sin vej sådan. Han ville have kunnet nå ind og gemme sig mange steder vampyren ikke ville kunne komme ind til! Pis også, altså. Nogle gange var det ikke godt at være så flabet og impulsiv som han var. Det fik ham i flere problemer end noget andet. Hvorfor var det overhovedet ham vampyren havde valgt? Var han virkelig bare uheldig, og det var så det? Han skulle lige til rent faktisk at spørge manden om det, da han talte igen… Og så nåede Remington nærmest ikke at tænke en tanke før han uden videre blev slået ud, faldt sammen som en anden sæk kartofler der på bagsædet.

Han vidste ikke hvor lang tid der var gået. han vidste ikke hvor han var henne. Han vidste bare at han havde en dunkende hovedpine der hvor vampyren havde slået ham, og nogle meget ømme håndled at vågne op til, også. Han rykkede svagt på sig - før han selv vidste af det prøvede hans krop at komme ud af rebene han var bundet op i, men det gav et sæt i smerte af ham da noget af sølvet rørte hans hud og det føltes som om den brændte op, hvilket fik et klagende støn af let smerte over hans læber, lige inden han rent faktisk åbnede øjnene, og automatisk, som det første, så op på hans håndled… Og så kunne han jo godt se på rebet hvorfor det gjorde ondt. Fuck. Den her fyr var vist desværre ikke en af dem der ikke vidste noget om feer… Åh ja for fanden, crap! Vampyren!

Som han kom i tanke om manden der havde bragt ham herhen, gled hans blik da også hen på ham, og det var nok også deromkring, at det gik op for ham at han var nøgen. Hvor andre nok ville føle sig meget forlegne eller flove, pinligt berørt over den detalje, var det ikke det der var på Remington’s sind lige nu. Han var sku ikke genert angående sin krop. Det var ikke den mest perfekte derude, men han var da stadig okay trænet, så intet at skamme sig over. Der var heller ikke megen hår af nogen slags at lægge mærke til… Hvad der dog var, var en del tatoveringer, spredt lidt ud hist og her, men langt de fleste på hans arme og nogle på brystkassen og nede omkring hofterne. Han stivnede dog let som han mærkede knivens blad mod sin blege hud - næsten lige så bleg som vampyrens. Hans åndedræt blev en kende hurtigere, og det gjorde hans hjerteslag nok også. Han gad ikke engang prøve på at få kontrol over det… Hvad nyttede det alligevel når man stod overfor en vampyr der tydeligvis bare gjorde hvad han havde lyst til. “... Not particularly good,” mumlede han lettere tvært som sit svar, dog. Der kunne vel ikke ske så meget værre ting ved at han sagde sin mening ligeud. Tingene så allerede rimelig sorte ud… Mens han var bundet af det reb der kunne han i alt fald ikke gå i sin fe form for at flyve væk, det ville gøre alt for ondt… Og han troede heller ikke han havde energien til det lige nu, så meget som det tog fra ham. Han var kun glad for det ikke var jern han havde brugt.

"Aaww babe! Why not? Did you have a nightmare?" Spurgte Alias så, et kort sekund kunne man sagtens høre bekymringen og alvoren i hans stemme, lige til han selvfølgelig skiftede over i en arrogant latter. Han havde kærtegnede Remingtons kind blidt før, nu gav han den bare et hårdt klask, og så lige et til, og endnu et - til Remingtons kind var en fin dulmende rød farve.

"Right answer would have been, yes sir - please remember that!" Irettesat han så Remington, han kunne vel lige så godt lære det nu, heller før end senere jo! "But don't worry about that, it's a rookie mistake! I'll teach you all the rules probably with time of cause. But the one rule above them all, IF you ever deny my saying, talk back to me or disrespect me, there will be a punishment, and it will not be very pleasant for you.. Understand?" Sagde han så bare helt roligt og koldt. Før han bare nikkede, som svarede han nærmest på feens vegne, well, der var jo heller ikke andre svar end ja? Og hvis han alligevel havde modet, så ville han meget snart stifte bekendskab med hele straf-delen af Alias' tale.
"Moving on then, let's get you signed shall we?" Sagde han så bare glad, som han rettede kniven mod Remingtons brystkasse, søgte lidt efter et blank spot, til han fandt et og satte så spidsen af kniven mod huden, før han begyndte at ridse et bogstav ind i huden.

For fanden da også... Ikke nok med at det var en vampyr der havde fået fat i ham, det var endda også en af dem der bare var et kæmpe arrogant røvhul. Hvor dejligt. Et svagt gisp undslap hans læber ved det første klask, førend han bed sig i underlæben og lukkede øjnene mod de andre slag, ville ikke give fyren nydelsen han uden tvivl ville få hvis han viste alt for meget smerte.

Han svarede ham ikke på spørgsmålet - stirrede bare olmt, trodsigt, på ham istedet. Han havde trods alt ikke direkte bedt ham om at svare, så hvorfor i alverden skulle han gide svare ham på så dumt et spørgsmål? Nårsvaret alligevel var så klart. Han gav sig ikke bare uden videre. Hvem ved sine fulde fem ville dog også bare opgive alt hvad der hed frihed efter de her godt over hundrede år hvor man havde gjort præcis hvad man mest havde lyst til?

Hans øjne røg dog brat hen til kniven som den nærmede sig igen, og han bed sig atter i læben da den skar igennem den tynde hud, bed godt til for at han kunne have dén smerte at fokusere på istedetfor den der blev tvunget ned over ham. Det gjorde også at lyden ikke blev til det lille skrig det ellers ville have været, men mere et dybt, lavt støn, som hans puls steg en smule, og blodet begyndte at glide ned af hans fine lyse hud, efterlod sig et varmt og vådt spor. Hans krop vred sig dog stadig en smule af ren refleks overfor smerten, helt udenfor hans kontrol.

Et ondskabsfuldt smil lyste op om Alias' læber, som han betragtede Remingtons ansigt udtryk, i det kniven fandt sin vej igennem hans hud - som var det intet andet end blød smør. Han blev hurtigt færdig med det første bogstav, før han hev kniven til sig, så han i stedet kunne læne sig frem, stikke tungen ud, og med øjnene fastlåst på feen, lod hans sin tunge glide gennem det blodige sår - "mhmmmmm" stønnede han tungt, som han sank en mundfuld eller to - mærkede feens magiske blod, som det langsomt flød igennem ham og ud i hver en celle af hans krop. "Delightful.." brummede han stille, og lænede sig atter tilbage for at betragte sit værk - nu lettere at se, for der skåret ind i Remingtons byst stod et flot blodigt A. Men det så så ensomt ud, og Alias rynkede let panden, før han løftede kniven igen, "So quiet.. did I really get myself a sweet little shy one? Mhmm.. I can fix that, no worries!" knurrede han så lettere dyrisk, før han forsatte sit arbejde - lagde knivens spids mod den bare hud og skar flere dybe ridser ind i huden - ind til to bogstaver mere pyntede til det første, og Alias intialer smukt var ridset ind i drengens hud - A B Y.

"Oh yes! Beautiful - now you belong to me, and everyone will know it!" brummede Alias tilfreds, som han slap kniven, så den faldt på gulvet lige ved Remingtons fødder, og så lænede han sig igen ind og lod sin tunge glide smertefuldt rundt i Remingtons åbne sår, nærmest helt høj på den fantastiske søde smag, lys fe blod gav ham.
Lidt efter trådte han endnu et skridt tilbage og betragtede sit mester værk, den nøgne blodige krop der hang foran ham, alt for fristende.

Remington's vejrtrækning var med det samme blevet både tungere, og samtidig lettere overfladisk. Støjende, men uden helt at give ham al den ilt han nok have brug for. Han gispede let efter vejret da kniven blev trukket væk fra hans hud igen, et øjebliks fred... Inden tungen altså var der, og han i ren refleks vred sig for at prøve at komme væk fra vampyrens tunge, selvom det, selvfølgelig, blot gjorde at et lille, smertefuldt gisp alligevel forlod ham, da de sølvbelagte reb gnavede dybere ind i hans håndled, der i forvejen føltes som om der konstant var en der holdt en flamme henne ved hans hud.

Det var bare så fucking frastødende det her... Hvor meget han kunen se vampyren nød smagen af hans blod, og i sidste ende forstod han måske også godt hvorfor, med hvordan han havde hørt at hans blod skulle smage for den type, og blod dæmonerne... Men det betød jo ikke at han rent faktisk gad have nogen til at slikke hans blod af ham, vel? Nej, langt fra!

En svag knurren var alt hvad Remington svarede Alias med, til hans spørgsmål. Genert var han sku ikke, men han havde absolut heller ikke lyst til at give vampyren hva dhan allerhelst ville have! Hvilket også var grunden til at han atter bed hårdt i sin underlæbe som kniven igen ramte hans hud, spærrede øjnene op for et kort sekund før han lukkede dem og drejede hovedet til siden. Blod flød igen stille fra hans underlæbe, der hvor han havde fået bidt helt hul på den, så kun de små smertens lyde forlod ham, og ikke de skrig han virkelig havde lyst til at lave. Det var ikke meget han kunne gøre for at modarbejde vampyren... Men han ville heller ikke bare gøre det han så tydeligt ville have. Så sadistisk og arrogant et røvhul som han lod til at være, så måtte det jo være de høje skrig han elskede, så det var dem, han idet mindste godt kunne frarøve ham.

Alias grinede bare igen, imponeret over den lille fes udholdenhed - han virkede som en rigtig fighter! Ah, I can fix that too, no worries! Just need to figure out what his dirty little secret is - what do you fear the most.. mhmm, what what what indeed..
"You know what? I would actually like to know a little more about you, why don't you share a few things with me?" lød det opmuntrende fra Alias, som var det mere eller mindre end helt normal samtale - og ikke et spørgsmål stillet fra en gal vampyr, der netop havde kidnappet en stakkels lille fe, for delvis at torturere ham - men endnuvidere for at slå ham ihjel selvfølgelig!
"All I knew before tonight, was how good you looked! I got this photo - along with a note and some cash - you must have pissed of, really bad - or you wouldn't be here.. Well all I had to do was to kill you of cause, easy peachy.. but I'm not very good at doing as I'm told, I hate rules! And I find it very unpleasing following someones command.. Partly because my maker was somewhat of a bitch, that's what my psychologist says anyways.. oh but you know what I'm good at, again - pin it on my maker - I'm good at giving commands! I'm very good at that yes. So first of all, what I do with or to you, I now decided - you just do as you're told! And second of all - tell me - what is your biggest fear? And if you don't wanna tell, I'll just have to try.. well.. everything, right?"

Det der grin der… Urgh, han kunne nærmest ikke holde det ud. Hvorfor fanden var det så sjovt at grine af andres smerte og ulidelighed? Det havde han aldrig forstået, og troede heller aldrig at han ville. Heldigvis da, for han havde virkelig ikke lyst til at ende… Sådan der. Men han havde endnu mindre lyst til hvad han kunne høre havde været opgaven vampyren åbenbart var blevet sendt ud på. Fuck, var det måske ham der ejede den lejlighed ham og hans band havde kommet til at trashe mens de var fulde, i en fest de havde holdt efter deres koncert? Remington havde i alt fald haft på fornemmelsen at han ikke havde givet op bare fordi forsikringen havde dækket for halvdelen af udgifterne til at udbedre skaderne. Suk...

Det der med at gøre hvad der blev sagt… Var heller ikke noget han nogensinde havde været god til. Han havde en vis tendens til at blive trodsig og gøre det stik modsatte i stedet… Men lige nu - ja, der var overlevelsesinstinktet idet mindste en smule stærkere end den impuls. Så godt nok fnøs han og så væk, men han svarede dog. “You mean, besides dying or winding up a blood-thirsty psycho such as yourself? Butterflies. I can’t stand the lil’ buggers, they’re just… So fuckin’ gross, y’know?” og han løj ikke engang. Han havde en decideret fobi for sommerfugle og deres larver - han vidste ikke hvorfor, han vidste jo godt at de var harmløse, men åh gud hvor kunne han altså ikke udstå dem… Der gled en svag gysen igennem ham blot ved tanken om dem.

"Oh?" lød det så bare fra Alias, som et grin forlod hans læber, "intersting.." mumlede han videre, som han søgte efter tegn på at Remington muligvis løj for ham, men der var ingen tegn der antydet det. "Well I'm sorry but I don't think I have any butterflys in stock.. I'll get some tho', I promise!" grinede han bare, og tog et skridt frem, som han snuste lidt ind, "but.." knurrede han tøven og rystede så halvt på hovedet.

"naah it's stupid, I don't have time for that shit anymore.. or do I? ah.. it's been so long.. maybe.. hmm.." mumlede han så bare for sig selv, ret overvejende. "Well obvious.. I'm not gonna kill you.. that's to boring, now I finally got a new playmate.. but you know what? You would last a lot longer, if I.. turned you? And now you've told me you don't want to be turned? Well.. guess what, it just makes it a lot funnier for me!" grinede han så bare, stadig lidt overvejende, som han tog et skridt tilbage og lod blikket glide op og ned af Remingtons nøgne krop. "Yes I see potential.. lots.. what do you say sweety? Ready to become a vampire?" grinede han ondskabsfuldt.

Ja, de fleste syntes vel det var en underlig eller interessant ting, at han var bange for lige netop noget der ellers virkede så uskyldigt for alle andre? Edderkopper var han for eksempel fascineret af, mens alle andre hadede dem... Men sommerfugle? Ja, så løb HAN væk, på samme måde som mange løb fra edderkopperne... Det var vel egentligt også en underlig ting, det indrømmede han da gerne selv, men nu var en fobi jo heller ikke noget man havde den mindste form for kontrol over. Så han bed skam ikke mærke i hvordan vampyren lod til at se om han løj, for de fleste ville vel tro han jokede om det... Selvom han ikke gjorde. Men han blev hurtigt revet ud af de tanker igen, som Alias kom med sit forslag.

Hans øjne spærrede op, rædslen næsten med det samme malet i hans ansigt, på trods af hvor meget han prøvede på at holde det skjult, for han vidste jo godt at det var præcis hvad vampyren foran ham nok helst ville se - men han kunne ikke holde det væk, kunne intet gøre, for alene tanken om det - nej! Nej, nej, nej! "I- no! Please, please don't, anything else! I'll do anything you say or want me to, just please, please don't turn me!" han glemte alt hvad han havde sagt til sig selv før om at holde facaden oppe og ikke vise vampyren noget som helst af det han så åbenlyst ville se - panikken havde vundet blot ved tanken om at blive forvandlet til endnu et af de blodtørstige monstre der... Godt nok var han ikke selv ligefrem en engel, men at blive nødt til at leve af andre på den måde, noget der altid ville skade folk? Alt andet ville være bedre end det...

"YES! See now that's a reaction! Finally I got some pretty little squeaks out of you!" grinede Alias så bare, som han tog et undersøgende skridt frem, "anything, really?" mumlede han så bare flabet, og så kort Remington i øjnene, som blikket gled ned over den nøgne ophængte krop foran sig, fingre valgte at følge øjnene, som han lagde dem ved drengens kind. "Lets see lets see.. what do you even got to offer.." lød det så ondskabsfuldt fra vampyren, som han gav drengens kind et hårdt klap, før fingerne langsomt gled ned af feens hals, hen over hans kraveben til hans brystkasse, fangede en af de søde små brystvorter mellem tommel og pegefinger, som han gav den et hårdt klem, før hans fingre løb ned over det sarte maveskin og endte mellem Remingtons ben, han gled langsomt ned på hug og lænede sig frem, meget undersøgende, som hans fingre lagde sig om hans lem, løftede roligt op i den og kiggede undersøgende på den fra alle sidere af - "well I would have to see in a hard stage also of cause, I wanna know what I'm getting.." knurrede han så bare, som han slap Remingtons lem, og tog fat om hans hofter, som han drejede drengen rundt - nu han kun var bundet i håndledende og rebene gik op i loftet, var det let bare at dreje ham som man ville.

"Now see this.. on the other hand.. but you know.. depends how tight it is of cause.. but from what I'm seeing, it looks real inviting.." sagde han så bare, og fik det hele til at lyde, som ville han Remingtons krop i bytte for ikke at gøre ham til vampyr - men hvornår havde Alias nogen siden, ikke bare taget hvad han ville? Der var sgu ikke der skulle fortælle ham hvad han ku' og ikke kunne tillade sig - i sidste ende blev det nok værst for Remington, der nu både fik ofret sin krop og.. sin sjæl..

"Should we put something up and see how it goes? Yes.. yes I think so.. stay here I'll go find the butt plugs and the other toys! Maybe you should work on getting that dick of yours hard in the mean time? You don't wanna disappoint me, do you?" lød det bare ondskabsfuldt fra ham, som han gav drengen et hårdt smæk i røven, før han rejste sig fra gulvet og forsatte mod døren og ud af den, som den smækkede hårdt i med et klik bag ham.

Okay, Remington havde selvfølgelig godt vidst at det var præcis den type reaktion vampyren godt ville have ud af ham, og hans reaktion på det bekræftede det også kun -men han kunne ikke kontrollere panikken der var røget igennem ham blot ved tanken om at blive forvandlet til et af de blodsugende bæster der... Så ja, han ville gøre hvad som helst for at undgå det. Eller, okay, måske ikke lige dræbe, for så kunne han sgu ligeså godt væreen af dem. Men alt andet! Alt andet ville være bedre. Hans stadig lettere paniske øjne fulgte vampyrens bevægelser, øjnenes farve nu skiftet fra hans normale, varme brune til en nærmest lysende gylden, som smeltet, flydende guld... Hvilket det tit skete når en følelse havde fået komplet tag over ham, blot endnu en ting der afslørede hans race.

Han gav ingen lyd fra sig, men lukkede per reflekskort øjnene som han fik det hårde klap til sin kind, og vred sig svagt som reaktionen på den korte smerte da hans brystvorte fik det hårde klem. Han forholdt sig utroligt stille mens vampyren undersøgte hans manddom - ikke lige noget hvor han havde lyst til at vride forkert så det ville gøre ondt dér. Men han vred sig som en smule som han blev vendt rundt, en svag lille lyd som reaktionen på smerten fra sølvet i rebene der føltes som om detblot borede sig dybere ind i hans hud som han blev vendt rundt sådan.

Han sank en klump som Alias fik sagt de sidste ord, inden han hørte døren gå i. Det første han gjrode, var mere end refleks end noget andet - netop at prøveat slippe væk, selvom han nok godt allerede vidste det ikke var muligt. Han fik fint foldet sine vinger ud, tattoos'ne som de normalt var, der kom til lige for at blive til de store, insektlignende, farvestrålende vinger (i hans tilfælde et miks af rd, pink og lilla), og prøvede at flyve, se om han kunne rive rebene ud af væggen... Men selvfølgelig gjorde det alt for ondt, så han måtte lade være igen, og var atter tilbage til at hænge ved væggen. Det der med at få en erektion inden fyren kom tilbage... Det var skuda ikkenoget han kunne på kommando! Da slet ikke i sådanen situation her... Fuck... Der var virkelig bare ingen udvej fra det her, uanset hvor meget han tænkte over det... Da han svagt kunne høre lyde af at fyren var ved at vende tilbage, trak han hurtigt vingerne ind igen, så de atterblot var tatoveringer på hans hud og ikke rigtigt fysisk til stede, som før... Men panikken havde så også sørget for at selvom han prøvede at tænke på alt hva dhan normalt fandt sexet, bare for at vampyren ikke skulle have endnu en grund til at straffe ham, ja, så var han kun halvvejs hård, hvis det kunne gøre det...

Alias kom tilbage igen, som han skubbede et rullebord foran sig, med ja - alverdens udstyr - så han nu havde både tortur redskaber og nydelses redskaber - så kunne de rigtig få det sjovt ikke!
Han gik tilbage til Remington, der ærligtalt skuffede ham lidt - fordi han ikke var blevet hård, som Alias havde bedt ham om.

"Oh darling.. already dissponiting me.. I thought you didn't want to become a vampire, well - you're not showing it very well.." sagde han bare, som han klikkede lidt utålmodigt med tungen - "If you had just.. been a little nicer to me.. I would have helped you out a little, to make it feel better.. but.. you've just been so.. I don't know - and now I have to make it hurt.. do you understand? Maybe if you beg a little.. beg for mercy and will talk about it, okay?" sagde han bare i en arrogant tone, som han vendte sig om mod rulle bordet. Det første Alias gjorde var at trække et par sorte tætsiddende latex handsker på, som han fandt en tube glidecreme frem og smurte så to fingre godt ind i det, som han gik omkring Remington, kørte fingerne ind mellem hans balder, gled lidt rundt omkring hans åbning, før han begyndte at presse sine fingre op i ham - til de var helt inde.

"Mhmm yes.. feels okay.. I guess.. maybe not the biggest butt plug.. not yet at least.. but we'll get there.. one thing at the time.." sagde han roligt, som han trak sine fingre ud, og trykkede nu mere glide creme ud mellem sine fingre, så handskerne blev helt indsmurte, før han førte tre fingre hen til Remingtons åbning og skubbede dem hårdt op i ham - "Oh yes.. better.. " lød det roligt fra Alias, som om Remington bare var et eller andet eksperiment, eller forsøgs dyr og Alias ville teste hvor meget han kunne have plads til oppe i røven.. Imens grbe han rundt omkring ham med den anden hånd og greb fat om hans lem, som han gav et roligt klem, før han begyndte at føre sine fingre op og ned omkring ham, for at gøre ham hård.

Han stivnede en smule som han hørte vampyren komme tilbage ind i rummet -men idet mindste var vingerne da inde igen, så for nu var de da i sikkerhed, for han havde skam på fornemmelsen at hvis Alias så dem være ude igen, så ville de nok blive revet af... Og det var så absolut ikke noget han havde lyst til at opleve. "... I tried," mumlede han stille, og tja, dethavde han da også, det var da også skyld i at han ikke var helt slap... Selvom ja, hård kunne man heller ikke ligefrem kalde ham. Hvis man var gavmild, så kunne man måske mene at han var halvvejs derhenne... Men ja, ikke mere end det. Hvilket jo tydeligtvis ikke var nok for vampyren.

En del af ham blev ved med at råbe at han skulle gøre modstand, og ikke give efter for hvad der blev sagt... Men... Hvis han virkelig gerne ville undgå at blive som den skiderik, så blev han velnødt til at 'lege med', gjorde han ikke? "... Please, just... Just have a little mercy? I-I did my best, I just... I can't, like this. I'm sorry?" like, okay, ikke den bedste type af at tigge der var derude, men for fanden, det var første gang han nogensinde skulle gøre det,han gjorde virkelig sit bedste! Så var det bare at håbe på at det var godt nok til hvad vampyren ville have fra ham. "I-I'll do it better, I promise..."

Et svagt støn undslap hans læber som de to fingre blev skubbet op i ham - heldigvis var han da langt fra jomfru, omend han heller ikke ligefrem var en skank... Så selvom han ikke lige var den strammeste, var han skam heller ikke løs deromme, for det skiftede en del om han var top eller bund, alt efter hvem han nu engang var sammen med... Så idet mindste kunne han hurtigt gå over til at koncentrere sig om sin vejrtrækning, og om at slappe af, så godt han kunne... Hvilket d aogså gjrode, at selvom det gjorde ondt at få de tre fingre så brat op i sig, så gjorde detlangt mindr eondt end hvis han ikke havde slappet af, så alt hvad der kom ud af ham var et rimelig anstrengt støn og gisp, og ikke nogetpå grænsen af et skrig som det nok havde været, havd ehan ikke slappet af. Han bed sig så også i læben mod endnu et støn som han mærkede hånden der lukkede sig om hans lem... Og på trods af hvor bange han var indenunder det hele, for vampyren bag ham, så... Tog det alligevel ikke særlig længe før Alias havde formået at få ham hård.

"Yes I see that - but you failed.. you're good at that aren't you? Failing? Maybe you would do better, as a vampire.. mhmm?" knurrede han ondt, i et forsøg på at motivere Remington, ved at installere så meget frygt i ham som overhovedet muligt. Men hvis han ikke ville være vampyr, så kunne han vel bare se at få taget sig sammen? Ikke at det betød noget i sidste ende, for Alias havde allerede bestemt sig - men det behøvede den søde lille fe jo ikke at vide!

"Oh that's better - now that's what I'm talking about.. can we get some more of those cute 'pleases' yes?" drillede han i en frækt tone, som han slet ikke gav en skid for hvad det var Remington tiggede om, kun at han gjorde det. "Yes baby.. yes you will.. mhmm.. and see.. you're getting hard as well.. good boy.." knurrede han bare drillende, som han trak sine fingre ud - drejede sig let om mod metalbordet med alt det sjove legetøj.

Han valgte en betydelig lille buttplug - men de skulle jo starte et sted.. han smurte den ind i glidecreme og førte den frem til Remingtons åbning, som han uden at advare ham bare pressede den hårdt op i ham, til den sad hvor den skulle. Alt imens forsatte han selvfølgelig med at kæle for Remingtons nu hårde lem, "I got something for that one too.. don't you worry child.." grinede han så, og slap nu Remington helt, som han drejede sig mod bordet igen, ledte lidt efter noget og vendte sig så mod Remington med en lille næsten gennemsigtig ring i hånden. Han førte den ned mellem benene på Remington og ligesom et kondom med hul i, så pressede han ringen ned over hans lem, så den sad stramt fast om roden på ham. "Wanna know what it does?" drillede han, som han fandt en fjernbetjening på bordet og viste den til Remington - "If you are good.. it goes like this.." sagde han blidt og trykkede på en knap, så ringen begyndte at videre behageligt omkring Remingtons lem - "but if you are bad.. it does this.." knurrede han og trykkede på en anden knap, så ringen udsendte et hårdt kort stød. "Got it?"

Fuck, fuck, fuck... Men det her gik jo bare virkelig af lort til, gjorde det ikke? Han ville virkelig, virkelig gerne forblive som han var, tak! Døden ville være bedre end at blive til sådan en hjerteløs blodsuger... Han sagde ikke noget, men kunne ikke undertrykke en let gysen blot ved tanken om det, eller hvordan han lige måtte sluge en klump i halsen. Alias havde jo også allerede hørt ham sige at han netop IKKE ville ende sådan, så han behøvede vel ikke at gentage det... Ikke at han troede det ændrede på noget som helst røvhullet alligevel besluttede sig for skulle ske. Det bedste han kunne gøre lige nu var virkelig bare at føje sig og udholde hvad end han havde i vente for ham.

Han hadede også måden han blev talt til, helt generelt, lige nu... Som om han var et fucking barn igen! Han var altså over hundrede... Ikke at det var særlig gammelt for en fe, men fuck nu det. Hans tanker blev alligevel skubbet lidt til siden som hans krop langsomt begyndte at koncentrere sig lidt mere om hvad der trods alt skete nede ved hans skridt, den smule nydelse der kunne fokuseres på frem for smerten i hans håndled og den lidt svagere smerte bagtil. Sølvet var trods alt stadigvæk helt klart det der gjorde mest ondt.

Han lukkede øjnene og tog nogle dybe indåndinger som han fik en lille pause, mens vampyren hentede hvad end han nu syntes der skulle leges med... Et lavt støn undslap ham dog stadig som buttplug'en blev ført op i ham, heldigvis ikke en særlig stor en... I alt fald ikke lige nu. Men han var taknemmelig for at den ikke var større, lige til at starte med. Og han måtte skam også bide sig i læben for at holde et par andre lyde inde, som hånden igen var tilbage ved hans lem... Og da især da han lige fik mærket de vibrationer, ringen kunne give... Og stødet, der fik hele hans krop til at give et sæt, og fik et svagt gisp over hans læber... Fuck. Han var virkelig intet andet end et sjovt lille stykke legetøj for ham, var han vel? Men han nikkede dog stadig til det der blev sagt. Jo, jo han forstod det skam godt. Og forstod så også rigtigt nu, præcis hvor meget af en kontrolfreak fyren var... Pis også.

Alias kunne godt lide Remingtons små reaktioner på det han gjorde, men stadig var der en ting der virkelig irriterede ham - drengen var alt for stille, han skulle fanme da ikke være så næsvis, han skulle svare ham når han talte til ham! Han trykkede knappen i bund så den gav Remington stød, trykkede på den tre gange i træk, gav ham tre stød, "Can't hear you!" sagde han så højt og strengt, "You better start speaking kid, or I'll torture you all night long.. and you know how that will end right? With you becoming like me.." truede han bare Remington, som han gav hans kind et hårdt klap, "And it's yes sir, got it?!" knurrede han surt.

Han fandt en ny buttplug frem, smurte den ind og hev den der var oppe i Remington ud i en hurtig hård bevægelse, før han begyndte at klemme den næste lidt større op i ham, "Like it? You do don't you? You like being used.. say you do.. say it babe.. or else.." truede han bare igen, og fik presset buttplugen helt op i ham, så den kunne side af sig selv, før han gav ham et hårdt smæk i røven med sin håndflade. "Want more?.. say you want more Remington.. or else.." forsatte Alias bare strengt, han var virkelig djævlen selv.

Så uventet som det var, fik han ikke engang prøvet på at holde de små, smertefulde gisp tilbage der kom, som de tre stød kom raskt efter hinanden, og fik ham til at vride sig en smule mere, trods den ekstremt brændende fornemmelse der stadig var ved hans håndled grundet sølvet i rebet. "Y-yes sir," mumlede han så, gennem sammenbidte tænder, øjnene kort lukkede som hans kind fik det hårde klap, før han kort så på ham igen - der var nok stadig en del kamp at se i det blik, inde bagved - på trods af hvor ondt dette gjorde, så var han fandme udholdende - dén ting kunne ikke tages for ham, at han kunne klare en del mere end hvad de fleste troede han kunne.

Endnu et gisp undslap hans læber som den ene buttplug blev hevet ud, for at blive erstattet af et støn som den nye blev presset op i ham, og han atter gjorde sit bedste for at slappe af, omend han ikke kunne komme udenom at en smule smerte stadig kom igennem denne gang, mest grundet hvor hurtigt den kom op i ham, at han først fik lov til at vænne sig til den efter den allerede var indeni ham. Han vidste at hvis han ikke gav sig, ville hans stædighed blive det der fældede ham, så på trods af hvor meget det sårede hans stolthed... Så lukkede han øjnene, og talte endelig vampyren efter, præcis som han ville have det. "I do. I- I like it, and I want more. Please, sir." det værste var nok også at netop grundet hvordan buttplug'en sad, så pressede den let mod hans prostata... Hvilket i sidste ende, sammen med ringen, netop sørgede for at holde ham hård, og få en smule mere lyst til at vælde op i hans krop, på trods af den horrible situation han var i.