After all this time ~ Alias XXX Stefan

Duften sad begravet i hans næsebor, som stanken af en virkelig dårlig perfume, man bare ikke syntes at kunne slippe af med igen. Sådan at tårerne nærmest brød frem i de tørre øjenkroge og halsen trak sig sammen, fordi smagen af den frygtlige stank havde lagt sig på tunge spidse og man kunne allerede nu smage den!!
Irriteret ledte han efter noget at skulle duften væk med, et eller andet, blod, alkohol!
Han fandt en halv tom whiskey flaske og skænkede sig selv et enkelt glas, fik det slugt i ikke mindre end to mundfulde.
Hjalp ikke. Duften var der stadig!
What kind of sick mindgame ar you playing with me this time?!
Hans øjne lukkede sig vredt i og da han åbnede dem igen var de med det samme forvandlet til øjnene matchende hans race. Det dyriske blik gled hen til en af vinduerne. Han satte glasset fra sig, og gik der hen. Han måtte ud! Om det så bare var noget han bildte sig ind eller aj, han kunne jo ikke stå der i den stank et sekund længere!
Han åbnede vinduet og sprang ud, landede perfekt på benene, og satte i løb.
Væk fra duften af fortid og ud i natten.

Senere fandt han sig siddende på en barstol på baren Raven's. Et håbløst, forladt udtryk i ansigtet. Nu han var blevet fri fra stanken, savnede han den alligevel.. Det var hans drug. Englen var hans drug!! Dengang, og nu, og altid, det ændrede sig aldrig.
Men hvorfor så lige i nat? Hvorfor var det lige i nat at hans hjerne valgte at tease ham på den her måde? For selvfølgelig var det ikke ægte, kunne ikke, umuligt, han havde ikke set ham i.. Flere år.. Ville ikke, kunne ikke, gik ikke!!

Han bestilte endnu et glas whiskey og hældte det samme vej som de mange glas før det.. Som duften endnu engang valgt at indhente ham, og han vendte sig træt om i barstolen, gav et lille fnys fra sig.
Men i det hans blik gled op, fik duften pludselig ben at stå på.
Og det var som at blive suget gennem et ormehul til nutiden, til seks år siden, han var præcis den samme, havde ikke ændret sig den mindste smule.
Reason please! Ja det måtte være hans sind igen, hallucinationer, mareridt? Måske drømte han.
Alligevel kunne han ikke lade være med at sende drengen et skævt charmerende smil. Og hvad så hvis det var en drøm? Det var hans drøm, han kunne vel udnytte det lige så længe han ville!!
Han rejste sig langsomt fra stolen og gik drengen i møde, ikke sikker på hvad han ville gøre ved ham eller sige til ham når de nåede hinanden.. Men ikke desto mindre så bevægede han sig over til ham, imod ham.. Kunne ikke stoppe.. Som at finde sin anden halvdel efter så lang tid.. Den manglede del af sin sjæl.. Den person der havde holdt ens hjerte så mange år.. Selvfølgelig gik han der hen. Stoppede op foran ham og så undersøgende på ham, stadig smilet om læberne, ingenting havde ændret sig.

"Stefan"

OUTFIT

Det var en hver anden dag, en helt normal dag i Stefans liv. Meget havde ikke forandret sig på seks år, alligevel havde alt forandret sig. Stefan var engel, eller rettere sagt, en falden engel. Han havde virkelig prøvet at gøre sit liv til det bedre, følge en bedre livstil - men jo flere dage der var gået efter bruddet med Alias, jo mere faldt han i til synderne. Det eneste var at han nu ikke tog helt samme skade af at leve på kanten. 
Alligevel var Stefan ikke helt den samme, han havde fået sig et fast arbejde, der var en han så ret ofte, som måske var ved at blive seriøst? Emily, hun duftede godt, havde en god indflydelse på ham, ikke at Stefan var på udkig efter noget seriøst, forhold havde aldrig været hans stærke side. Både fordi han var latterlig jaloux og fordi han havde nogle .. andre erfaringer med forhold der måske ikke var helt gode - han endte altid med at gå fra folk. Men han vidste inderst inde godt at det var fordi han stadig led under et par kolde hænder der ikke længere rørte ved ham.
På en måde havde det føltes som at gå tilbage i tiden ikke at se Alias længere. Som om at han gik tilbage til gamle vaner, gik tilbage til musikken, gik tilbage til festerne. Stefans krop var da også denne nat påvirket. Hans krop summede og han stod og snakkede med en eller anden fyr. Han havde det godt sådan her, lettere påvirket, i blandt fremmede og lettere fri fra tankerne der ellers normalt konstant kørte rundt i hans hoved.

'Stefan'

Hjertet sprang et slag over, hørte han stemmer? Var han ikke stoppet med at høre hans stemme? Hjertet begyndte at galopere afsted, han vendte ansigtet. De store brune øjne fangede skikkelsen, den blege hud, det perfekt skårede ansigt. Øjnene. Det havde føltes som en mavepuster, som ti tusinde følelser der var blevet begravet der stod op fra de døden. 

"Alias"
kom det nærmest lydløst fra ham, han stod bare og stirrede på ham. Vidste ikke hvordan han skulle reagere. Hans sjæl var delt i to, trængen til at flygte, flygte velvidende om hvad Alias var i stand til. Fuck. Men samtidigt at ville tage fat i ham og tigge ham om aldrig at forlade ham igen. Der var ingen tvivl om at Stefan klarede sig bedre udadtil uden Alias - men alligevel, alle celler i ham skreg at de manglede ham. For en gang skyld var Stefan tavs, eller det ville sige det var han indtil han rystede let på hovedet, forvirret, kom en smule tilbage til virkeligheden, hvis det her overhoved var virkeligt? "W-what are you doing here?" røg det udover hans læber, det havde føltes som at snakke efter ikke at havde sagt noget i flere timer.

Could it be real? - Det føltes så virkeligt jo. Men han var fuld lige nu, faktisk også lidt træt, og måske en anelse sulten også. Bestemt når duften igen omfavnede ham, krøb ind alle steder den kunne, varmede hans krop op indefra, gjorde ham helt ør i hovedet. Det duftede af engel jo. Men også noget andet, noget nyt? Var han falden? Det kunne ligne ham, hvis han stadig var den Stefan, som Alias havde kendt så godt et par år tilbage. Han lignede den Stefan, men måske var han ikke den Stefan mere? Og hvis han var, hvad ville det så overhovedet betyde for Alias?
Han nikkede langsomt, beroligende, i det navnet blev givet fra Stefans læber. Læber han bare havde lyst til at læne sig ind og kræve, kræve som han plejede at kræve dem, hårdt men også længselsfuldt. Han kunne ikke lade være med at lade følelserne overtage lidt, ikke når han stod der foran ham! Eller gjorde han?

Måske var det bare et spørgelse, et spøgelse han havde kreeret. Men hvis det var en drøm, hans hjerne der spillede ham et pus - så kunne han vel også gøre med Stefan som han ville?
Ikke at noget før havde stoppe ham i lige præcis det. I mange år havde drengen været hans slave, nogen gange hans kæreste, nogen gange et kæledyr, en enkel gang hans forlovede, de havde været venner de havde været fjender. Men til sidst havde de bare måtte finde sig i det, hvad der var virkelighed, at de ikke var gode for hinanden. Lige så meget som de havde brug for hinanden, lige så meget burde de holde sig fra hinanden. De havde næsten ødelagt hinanden sidste gange, de kunne ikke gå tilbage til det, umuligt.

Men hvad så bare.. For en nat? Bare i den her drøm? It's like that one drink.. You know how it goes! - Og hvad så? Nej var ikke ord der fandtes når det kom til Stefan. Hvordan kunne han ikke ville have ham? Hvordan skulle han gå uden at tage ham først? Hvordan.. Umuligt!
It's poison.. - Ja det var, præcis hvad det var - det bedste der fandtes - så afhængig.
"Drinking" sagde han kort præcis som han tog et skridt nærmere og snuste ind igen. "Tell me something.. Is this a dream? And if the answer is no.. Lie.." sagde han så helt stille til ham.

"Drinking?" gentog han med et let fnys, som havde det været en overraskelse for Stefan at hører. Han følte sig nærmest i chok, som om at han istedet for at reagere som ville være det mest normale, så var han af udseende nærmest helt afslappet. Som om at de aldrig havde været adskilt, som to venner der bare stod og snakkede. Indeni var han dog som en varm sommerdag der pludselig var blevet overskygget af kaotisk regn. Den våde regn der berørte alle dele af ham, regenen symbolik for Alias der pludselig indtog hele hans sind "It feels like one.." sagde han forsigtigt og tog ikke blikket fra Alias, fugtede let læberne før han afsluttede ".. But its not" afsluttede han med blikket i hans, hvad havde han gang i? Flirtede han med Alias? Hvad skulle det betyde? Elskede han ham stadig? Selvfølgelig gjorde han det, men ville han Alias noget? Kærligheden er ikke retfærdig og man bliver ikke elsket fordi man fortjener det. Alias fortjente aldrig kærligheden, men den blomstrede i Stefan og Alias blev nødt til at høste hvad der havde groet i Stefan for at han ikke forsvandt væk i en jungle af følelser. Ville han have at han skulle plante roser i ham igen? Han savnede duften i hvert fald.
Han tvang sit blik væk, lod det falde ned på glasset i Stefans hånd "I still have all the scars" røg det så ud af ham, han vidste ikke hvorfor han sagde det. Måske for at fortælle Alias at han ikke havde glemt ham? Måske for at give ham dårlig samvittighed over de ting han havde gjort? Men Stefan snakkede så ofte uden at overveje ordene inden - eller betydningen af dem, både hvad han selv egentlig mente med dem og hvordan folk ville hører det. Hans fingre summede let, var det fordi han var ved at få et slagtilfælde eller fordi de sukkede efter at røre ved Alias - bare lige for at mærke om han rent faktisk var ægte "I can't be with you you know" Stefan så op på Alias igen, et blik der nærmest var en smule forbavset den her gang. Mente han det? Hvorfor sagde han sådan noget? Havde han virkelig prøvet at beskytte sig selv så meget at hans mund per automatik sagde sådan noget? Ville han se Alias? Ville han overhoved vove sig ud i det igen? Hvad hvis han ikke kunne klarer det, selv hvis det kun var en nat måske? endnu værre hvad hvis Alias slet ikke ville have Stefan længere? Hvad hvis han ikke fandt ham interessant? Hvordan ville han håndtere det? Hvordan skulle han kunne håndtere det? Der var alt for mange spørgsmål. Måske var det bedst at Stefan sagde fra.

Alias lænede sig lidt tilbage igen, så afstanden mellem dem igen blev lidt mere acceptabel, mere venskabelig, i stedet for de lignede to der skulle til at hoppe på hinanden. Selv om det nok heller ikke var helt ude af billedet. Han kunne altid, ingen tvivl der. Hvis nogen kunne tænde op under ham, som ingen andre kunne, så var det Stefan. Han skulle bare kigge på ham, på den der helt specielle måde, og så var han klar til at rive tøjet af ham.

"I said.. Lie.." knurrede han dyrisk af Stefan, som han øjne kort flashede i deres naturlige vampyriske farver. Det var ikke helt glemt, hvordan han plejede at tale til Stefan, hvordan deres forhold havde været - i hvert fald næsten hele tiden. Selv efter de havde været mere end bare - master and slave - så havde han stadig behandlet Stefan lidt sådan. Forventede nærmest stadig at han bare var en lille lydig slave, der gjorde hvad end Alias bad ham om?
Men hvordan kunne han andet, det var jo rigtig, var det ikke? Han var i hvert fald selv af den tro, at hvis han bad Stefan om noget lige nu, så ville han gøre det, lige gyldigt hvad, troede stadig han kunne koste ham rundt, få ham på knæ foran sig ved bare at blinke. Arrogant nar, ja, men sådan havde det jo altid været, så hvem kunne det i virkeligheden forbavse?

Det trak lidt i hans mundvig da Stefan sagde han stadig havde alle arne, ja selvfølgelig havde han det? Han sendte ham et frækt smil, som hans tanker gled til de initialer der stod skåret ind i hans brystkasse! Og de ord han havde sagt til ham den gang: This means, your mine - forever - Hmm, det blev så ikke helt for altid. Men betød det ikke at Stefan stadig var hans? Hvis han selv gjorde opmærksom på det på den måde, så vidste han det godt selv ikke? At han nærmest fortalte Alias at han stadig tilhørte ham.

Han nikkede roligt, "I know.. But you should know, the good things about dogs, once you make them yours, they will always be loyal to you.." sagde han køligt til svar, før han nikkede kort, og vendte om på stedet. Han gik tilbage til baren, regnede med Stefan havde forstået budskabet, satte sig på en bar stol og bestilte en ny omgang whiskey. Og hvis drengen ikke havde, og gik sin vej, så var det måske også bare bedst sådan.. Please stay..

Stefan bed tænderne hård sammen da Alias knurrede af ham, mærkede hjertet skippe et slag ved synet af de vampyriske øjne - dem som så ofte havde kigget på ham. Han havde lyst til at lukke øjnene, sætte sig ned og gemme sig fra sine egne følelser til den her mand. Han ville ikke falde tilbage, han var brudt fri af Alias lænker, var han ikke? Eller var der alligevel nogle kæder hvor låsen endnu ikke var brudt op? Stefan nægtede at være den lydige slave i hvert fald, sådan var han ikke. Desuden havde han altid provokeret Alias, men endt med at give efter. Not this time, not this time, please be strong. Han vidste nærmest præcis hvad Alias tænkte da han smilede frækt af ham, Stefans hånd røg nærmest instinktivt op til hans brystkasse. Han havde prøvet at få det væk, men man kunne stadig mærke det let, til gengæld var det slet ikke så tydeligt som det havde været. Stefan havde prøvet at få tattoveret noget over det og det var lykkes tilstrækkeligt til at andre folk ikke spurgte indtil det længere. 

Stefans kinder blev instant røde da Alias vendte sig efter sine ord til ham. How the fuck dared he say such thing? Han stod bare helt stille og stirrede efter ham, før han tvang sig selv til at vende sig om så han ikke kunne se hen på ham. Dont go over there, leave the fucking douchebag alone, he's out of your life, han bældede resten af sin drink og stillede glasset fra sig. Prøvede at falde ned, men det hele byggede sig bare større og større i ham - og før han vidste af det havde han vendt sig om igen og gik med hastige skridt hen til baren. 

"Fuck you!" hvæste han så og med alle de kræfter han havde, så havde han hævet en knytnæve og ladet knoerne ramme Aliases porcelæn smukke hud, der dog næsten føltes som marmor at ramme. Selvfølgelig gjorde det ondt i Stefans knoer, han havde brugt alle de frusterede følelser, vreden, sorgen, savnet, hadet, til at slå ham. De hvidmalede knoer var blevet røde af huden der havde givet efter for slaget og nu let pibplede blod fra sig. Han håbede fandme at Aliases dumme ansigt gjorde ondt, det havde bare at gøre ondt. Folk omkring dem havde vendt deres blike imod dem, men Stefan var ligeglad, det eneste han så var Alias som han lige havde slået "Im not a dog!" prøvede han så at fastlå. Stefans øjne var blevet blanke og han opdagede det først da han blinkede. Oh Why do I feel bad about hitting him?

Et nyt glas blev placeret foran ham. Han takkede roligt bartenderne, før han førte glasset op til læberne og tog et par tåre. Han så sig så let rundt efter et askebæger for at se om det var en bar man måtte ryge på eller ej. Der stod et en armslænge fra ham, så det snuppede han hurtigt og fik tændt op for en cigaret. Han havde lige taget et hiv, som lyden af et par skridt nåede hans øre og så igen - duften - der bevægede sig helt hen til ham. Told you so! Et overlegent smil hang om hans læber, som han vendte sig mod Stefan, dog bare for at få en knytnæve placeret lige i ansigtet!? What the hell! FUCK!
Han rejste sig hurtigt op, havde næsten tabt cigaretten på gulvet, men havde lige nået at få den placeret i askebægret igen. Stolen væltede bare bag ham, smerten løb gennem hans ansigt, og det dunkede let bag den hvide porcelænshud.
Han healed dog så hurtigt at hvis der havde nået at været et mærke eller et sår, så var det allerede forsvundet igen. Han tog et hårdt tag om Stefans nakke, og smækkede hans hovede ned i bardisken og holdt ham fast der - selvfølgelig ikke så hårdt så han besvimede - bare hårdt nok til det kunne mærkes! Han holdte ham nemt fast, den anden hånd tog han fast om Stefans håndled, strammede til og førte den hånd han havde slået ham med op til sig ansigt.
Han stak roligt tungen ud og lod glide hen over hans blodige knoer, de mørke øjne lukkede sig i nydelse, som han blev forenet med den meget velkendte smag - en smule anderledes alligevel, han var virkelig falden engel nu? Men ikke desto mindre, han smagte stadig som Stefan - Himmelsk - bogstaveligtalt.
Han trak tungen til sig og slap hans håndled for at samle sin ciagret op igen og tog roligt et hiv, som han holdte Stefan fast mod baren, "I'm sorry? What? Couldn't hear you.." knurrede han tirrende, som hans negle fik lidt hårdere fat i hans nakkeskin, dog uden at få det til at bløde altså, men bare for at vise sin magt over ham - Slave...

Stefan burde havde vidst det, han burde havde tænkt sig om, hvad havde han regnet med? At Alias ville græde og sige undskyld? Selvfølgelig gjorde han ikke det. Stefan var den svage, lige meget hvor meget han prøvede at være stærk - men han lærte det åbenbart aldrig. Han skulle til at træde et skridt væk fra Alias da det selvfølgelig også gik op for ham hvilken fejltagelse han havde lavet "Al-" han kom med et let smertende støn da hans ansigt kom i kontakt med bardisken. Det flimrede kort for hans brune øjne, kneb dem sammen før han åbnede dem igen i et forsøg på at abstrahere fra den smerte det havde givet ham "Let go of me!" hvæste han frustreret og satte hånden imod bardisken i et forsøg på at skubbe sig op.
"Stop it, its not yours to take!" protesterede han da Alias fik fat i hans hånd og løftede hånden til sin mund. Han vidste præcis hvad Alias ville gøre og det måtte han ikke, ikke længere, Stefans blod var Stefans blod. Alligevel fik det ham til at tænke på alle de gange han havde bedt Alias om at bide ham, han kunne jo ikke komme uden om at han elskede det som var Aliases læber ilden og Stefans blod gasolin, så snart de kom i kontakt med hinanden bredte det en steppebrænd i Stefans krop, fuck hvor han elskede det, det var snart flere år siden at han havde ladet nogen bide ham. Han vred sig let under Aliases greb da det blev grovere. Hvorfor var han gået hen til ham? Han vidste jo at det ville ende galt? Måske var det lige præcis det Stefan ville? Nej det kunne det ikke? Kunne det? Was he really so sick and twisted that he still, somewhere deep inside wanted his violent love? The adrenaline? The fights? The sex? No that would be crazy. That could'nt be why he had done such stupid thing, he was just mad, thats it. Mad at him for being such a jerk.

En knurren undslap blot hans læber, som de mørke øjne vandrede ned over Stefans krop, han kunne jo lige så godt! Bestemt nu han lå så find med hovedet mod baren og den yndige lille røv strittede lidt op i vejret! Alias gav et stille brum fra sig, og gjorde det meget tydligt for Stefan at han lige nu bare tog sig god til at stå og tjekke ham ud. Han så lige så godt ud som altid jo, måske skulle han bare flå tøjet af ham og kræve ham lige her, lige nu? Men - "Sir, I need you to take this outside" lød en stemme et sted fra, han så op og fik øjenkontakt med bartenderen. Han sendte ham et advarende blik og hvæste kort af ham. "Piss off!" sagde han vredt til ham, som bartenderen alligevel tog et forsigtigt skridt tilbage, han havde nok ikke så meget lyst til at blive en del af 'slåskampen'.
Alias skævede kort rundt, et par stykker havde forladt baren, nok skræmt væk, men nogen var blevet, fortryllet af seancen, en pige havde endda valgt at filmen dem, jamen selvfølgelig. Han sendte hende et koldt dræbeblik, før hun pakkede sin telefon væk og stormede ud derfra. Fint.

"Don't you lie to me! It is mine, it's all mine! You know it, I know it, now tell them! Tell them who you belong to.. I own you Stefan, you're mine, you always have been, you always will be!! Tell them! I'm not letting go before you say it.." sagde han så højt, han havde hævet stemmen, og snærrede nok lidt af ham nu, som han havde lænet sig lidt ind over ham og ned mod hans øre. "Come on.. Be a good boy.. Do as you're told.. I know you want to.." hviskede han stille mod hans øre, så det kun var Stefan der hørte den del. Han lænede sig frem og kørte let sin tunge pirrende gennem øret, før han trak sig tilbage igen og ventede - utålmodigt!

Stefan vred sig under Aliases greb, selv med den viden om at Aliases styrke var imod ham. Han følte sig ikke kun fysisk fanget lige nu, men psykisk ligeså. Som om at noget i ham tiggede om at være underdanig og en anden del af ham trodsig til det ypperste. Han ønskede at bartenderen havde det der skulle til, til at få Alias ud herfra - men selvfølgelig havde han ikke det, han prøvede jo ikke en gang! "No! Im not gonna say it" hvæste Stefan og kneb øjnene i, han hadet at alle skulle se ham sådan her, han hadet at fyren han før havde snakket med så ham sådan her, presset imod bardisken, tvunget til at være under Alias. Stefan var jo slet ikke den der gav sig for andre, overhoved, måske lidt for Emily, men ellers var han rimelig opsat på at være den som fik sin vilje. Men med Alias? Der var det altid en kamp, en kamp der som regel var tabt på forhånd for Stefan - men det betød ikke at han ikke prøvede, oh you bet he tried, always.

En skarp indånding kom let fra Stefan da han hørte Aliases hvisken for så at mærke den fugtige tunge, gav ham kuldegysninger nedover rygraden "Im not a good boy, you know that" svarede han da bittert "I'm not gonna say it unless you make me, im not yours, haven't been for six years .. i've been free for a long time now Alias" Stefans stemme var lavmælt, sørgede for at det mest var Alias der kunne hører hans ord. Stefans stemme var provokerende, selvfølgelig var den det, men det var sandheden, Stefan kunne mærke at der stadig var noget i ham der havde lyst til at gå tilbage i gamle vaner - men han havde også formået at overskrive de vaner, bryde løs af dem, så de gamle vaner skulle udøves et par gange før de ville side fast igen, hvis ikke Stefan var fuldkommen uformelig nu? Der var stor forskel på at være 20 år og 26 år. Stefan vidste bedre nu? Gjorde han ikke?

En dyb knorren undslap hans læber, den type der kom helt nede fra maven af, som et udyr! Stefan valgte at nægte! You little moron! Alle disse år! Og så skulle han stadig være på tværs? Tell me this.. Didn't he ever learn???! Det var så tåbeligt, Just surrender!! We both know you want to! Hvorfor overhovedet lade som andre? "Oh that's not entirely true darling.. You can be a good boy, when I make you.." knurrede han bare. Uden at slippe taget i Stefans nakke, ikke det mindste, han kunne få lov til at ligge der lige så længe han ville! Alias skulle ikke nå noget, de kunne stå der hele natten, så kunne de se hvem der var mest stædig!
"But darling.. We both know I can? One drop of blood, and you'll be on the flour begging.." sagde han køligt, "But no.. I'm not gonna do that, I want you to say it, I'm not gonna force it, I don't have to.. I'm just gonna wait, you'll give up.. You'll always do.." sagde han håneligt, før et ondskabsfuldt grin forlod hans læber og han tilføjede: "Free? Oh sweet baby.. You where never free.. You've always been mine.. You'll aways been.. I can have you when ever the fuck I want, and you'll just have to deal with it.. Pretty little slave.." sagde han håndligt til Stefan.
Hans øjne gled kort ud over baren igen, flere folk var skredet, nogen var der stadig, ikke mange.. De så helt døde ud i ansigterne, frosset fast nærmest.. Bartender prøvede, men det gik bare ikke, så han måtte også bare opgive til sidst, han havde nok ikke lyst til at blive banket ihjel?! Måske var der nogen der gerne ville hjælpe Stefan, sikkert redde ham også, men nej.. There is no saving him from this.. Just fuck off.. He's mine!
Døren gled op og så gled den i igen.. De var alene.
Perfekt timening, Alias fingre var allerede begyndt at vandre, utroligt hurtigt skiftede han hænder, så han havde venstre hånd i Stefans nakke i stedet for den højre! Så kunne han bedre komme til.. Den højre hånd vandrede derfor ned over hans rygge, trak langsomt op i trøjen til buksekanten kom frem, hmm.. Hans fingre sneg sig ind under de stramme bukser, sneg sig ned til hans lækre lille røv. Tog undersøgende fat i ballerne på skift, jov.. Bekendt.. Lige så lækre som altid. "Tell me you want it.." hviskede han, nu mere forførende. Hans øjne gled op igen.. Fucking hell! Der var stadig nogen folk der ikke var skredet endnu, de stod bare på den anden side af vinduet og stirrede ind, fulgte med.. Nå men så måtte han vel hellere give dem et show! Han trak sin hånd op fra Stefans bukser igen og gav ham så i stedet et hårdt klap bag i. "SAY IT!" kommanderede han.

Stefan vred sig let under Aliases hånd, han vidste godt hvad Aliases knurren betød, han vidste godt at han havde pisset ham af. Kort tid efter regnede de hånlige ord også nedover ham, det trak sig sammen i ham og han prøvede at lukke ordene ude ved at presse øjnene sammen. Men selvfølgelig ramte de ham, han ville bare ikke give efter, selvom han kunne mærke at det var sandt. Det var sandt at Alias på den ene eller anden måde ejede en del af ham. Selv efter at han havde prøvet at dække arret på brystkassen med nye tattoveringer, selv efter så mange år. Hele hans sind var gået amok i det sekund han havde set ind i hans øjne igen, vækkede den del af ham der tilhørte Alias.

"Stop it! Just stop it!" Stefan havde hævet sin stemme, han vred sig igen, men hvad skulle han gøre? Alias slap ham først så snart Alias selv ville slippe ham. Han kunne halvt se og delvist fornemme at folk efterhånden havde forladt baren. No please stay, please make him stop, I can't stand my ground forever. Men de var alene, i hvert fald delvist "Im not gonna say it, im not gonna say it, im not!" gentog han trodsigt, måske mest for at overbevise sig selv om at holde fast i at Alias ikke var berittiget til at behandle ham sådan her, at Stefan var forandret, at han ikke lod sig falde i til den fristende mørke, lod sig falde i til følelsen af at slippe alt ansvar når han var sammen med Alias.

Et let gisp undslap Stefans læber da han mærkede Aliases kolde fingre imod sin hud "Ah" sukkede han lettere fortvivlet da han mærkede fingrene snige sig ned i hans bukser. Han bevægede let benene uroligt og knugede fingrene om kanten af bardisken "You took everything from me, I just got it back, please dont take it again!" kom det frustreret fra ham, hjertet hamrede hård, pulsen var steget og Aliases kolde hænder imod hans krop gjorde ham nærmest svimmel. Som en stofmisbruger der fik viftet stoffer foran næsen på en dem, stoffer som de ikke måtte indtage men hungrerede efter.
Han skulle til at åbne munden for at sige noget mere, men så smækkede Alias ham bagi og hans krop gav et let sæt "Fuck!" røg det ud af ham før han kneb øjnene hård i "NO!" insisterede Stefan hvis stemme trods den var hård, så rystede den, han var så tæt på at give efter, bare at sige det, give ham hans vilje.

"Nothing but an illusion hon'" hviskede han kælent ind hans øre, som Stephen igen og igen benægtede at fortælle ham det, som han længdes lidt efter at høre? Selvfølgelig stak det dybere, det gjorde det altid. Stefan skulle indrømme at han stadig tilhørte Alias, så Alias kunne indrømme at han stadig væk tilhørte Stefan. På den ene eller den anden måde, de hørte sammen, længere var den ikke. Godt nok kunne man ikke få Alias til at sige det højt, men det han alligevel håbede på var at Stefan ville gengælde de følelser der lige nu vimsede rundt i hams, som han prøvede at undertrykke bedst muligt, men med drengen her foran ham - umuligt. Det rev et kæmp sår op, åbnede døren ind til fortiden, åbnede hans hjerte op ind til fortiden.

Selvfølgelig var han barsk, selvfølgelig var han ondskabsfuld, kunne han overhovedet finde ud af andet? Stefan havde været den eneste, nogen sinde, der havde bragt noget som helst andet end disse følelser og andre ligende, frem i ham.. Kunne han gøre det igen? Var han ikke allerede i gang?
"You know that feeling, when you wake up from a absolut horrifying nightmare? But then after some time, realise, you're still in it, like at dream within a dream.. This is like that.. Welcome to your nightmare Stefan, the one that never ends.." grinede han, på grænsen til psykopath.
Han løftede hånden igen og gav Stefan endnu et hårdt klap bag i! Han var da ligeglad!
"Come on now.. Just a few words, and I'll promise I'll stop.. Just say it, and I'll let you go.. Just say it, and I'll promise you, I'll leave you alone.." sagde han lokkende, som hans fingre gled ned og tog et fast tage om hans bagdel igen, kærtegnede ham drilende.. Come on now.. I know you want to! Do it!

Der var en grænse for hvor længe Stefan kunne være stædig, normalvis kunne han sikkert holde længere, måske endda aldrig give sig. Men ikke med Alias, der var en grænse for hvor meget Stefan kunne benægte det ubenægtelige. Han elskede ham. Han hungrerede efter ham, he was that missing piece in him. Stefan kunne mærke det, allerede nu, hvordan at trods alt ubehaget, trods hans kamp imod at være sin egen, ikke at være afhængig af en anden person, så var Alias så meget en del af ham, at nu de mødtes igen, så var det som at sætte den sidste brik på puslespillet i ham.
Det kunne godt være at det var et mareridt, men det var deres mareridt, det var et mareridt de havde skabt sammen. Han savnede Aliases blide hånd og han savnede hans hårde hånd, han savnede kærligheden og han savnede kaosset. He missed the misery, the yelling, the kissing, the blood, the fear, the feeling of pure joy that could turn to endless scream. All the feelings. They made him whole.
Om det var fordi Alias lovede at lade ham være eller fordi Stefan helt simpelt ikke kunne stå imod Aliases stemme, hans hænder, men han gav efter "Im Yours Alias" kom det så fra ham "And I knew it the day I started making excuses for the way you hurt me, are you happy now Alias?! I love you okay! Im yours and I'll never be able to fully be anybody elses because of you!" kom det anstrengt og frusteret fra ham, stemmen rystende, nærmest desperat. Det sved let i Stefans brune dådyr øjne, han havde lyst til at græde. Det var overhoved ikke fair at efter alle disse år, efter at havde troet han var kommet over ham, så var følelserne ikke det mindste forandret. Selv når Alias ydmygede ham foran alle, selv når han hånede ham. Aliases hån hørte til og Stefan vidste at den ondskabsfulde side af Alias var tvunget til at være der for at hans kærlige side kunne leve - og på en måde gjorde alt smerten, omsorgen så meget mere værdsat.

"Very much indeed.." hviskede han stille, som han bukkede sin ind over ham og trykkede et blødt og kærligt kys bag hans øre. Så slap han Stefan og i samme sekund var han væk. A promise is a promise!


Han rakte om bag sig og greb fat om puden, som han hev den fri fra bag sit hovede og placerede den i stedet over sit ansigt. Puden absorberede lidt af det råberi han lige nu udøvede, alt den frusterende energi var til sidst blevet for meget. Desuden hjalp puden lidt på duften, duften der havde slået lejer i hans næsen lige siden igår, og lige meget hvad han gjorde, ikke ville gå væk! Som om Stefan stadig var i nærheden, måske det alligevel var det sande mareridt?!
Lidt tid efter rejste hans sig op fra sengen og forsatte over til vinduet, et blik faldt ud på regnen og de gennemblødte mennesker og andre væsner, der rendte rundt derude. Han skulle selv ud, måtte ud, måtte væk! Måske hjalp det! Han kunne sænke sine tænder ind i en eller anden håbløs kvinde, en dæmon helst, deres smag var så kraftig, måske det kunne få ham til at glemme Stefan lidt. Han blev forhelved nød til bare at glemme ham!! De kunne ikke, aldrig, nej det var slut! Det havde det været i lang tid nu.. He still loves you tho'.. and you still.. NO!

Stefan havde ikke vidst hvad fanden han skulle gøre af sig selv da Alias havde forladt ham på baren. Det lille kys der blev givet før han var væk, åbnede det hul der for en stund var blevet lukket i ham. Nu føltes hullet bare endnu større og mere tomt end det før havde gjort. Alt han havde kunne tænke på var Aliases stemme, hans hænder, hans duft. Der var ingen der duftede som Alias.

Han vågnede sent næste dag og det første han havde kunne mærke var tomheden i brystkassen. Han lå i lang tid bare og stirrede op i sit loft, før han fik tvunget sig selv ud af sengen. Hans øjne havde føltes en smule hævede efter at havde stort set bare grædt sig selv i søvne i går - selvfølgelig gjorde han det.
Han overvejde at ringe til Emily, men han ville ikke have at hun så ham sådan her. Ville ikke have at hun spurgte indtil hvad der var galt. Han rodet i sit skab og fandt et par sorte hullede jeans frem som han trak på, smed en tilfældig grå t-shirt på og trak et par sneakers på. Han blev nødt til at købe nogle smøger, så han var tvunget til at forlade sin lejlighed. Irriterende nok regnede det, selvom det nok alligevel passede bedre til Stefans humør end solskin ville - selv sne ville være for smukt. Stefan følte sig grim indevendig, grim og tom. Grim fordi han sukkede efter noget han vidste var dårlig for ham. Han trak en jakke på og hev hætten på, før han greb sine nøgler, pung og mobil og stak i lommerne. Han lukkede sig ude af sin lejligheden og rodet lidt med at finde den rigtige nøgle til at låse sin hoveddør. Da han ikke kunne finde den efter to sekunder, brummede han lidt opgivende og endte med at ligge panden imod sin hoveddør. Just forget him, he'll never come back, maybe it did'nt even happend? Maybe you're beginning to see things? Maybe yesterday was just an evil nightmare to remind you how lost you are?

Så hvorfor fanden i helved, kunne den lille irriterende møgunge ikke bare, skride af helveds til ud af hans hovede! Lige nu! Han orkede det ikke, ikke et eneste sekund mere. Han måtte ud! En hurtig tur forbi klædeskabet i soveværelset, hjalp ham i et par løse joggingbukser, sneakers og en mørk hættetrøje, det måtte være fint, det blev alligevel genenmblødt om lidt og han regnede ærlig talt ikke med at nogen ville se ham alligevel. Han var så vred da han nåede ud til hovededøren, at han ikke engang tænkte over hvor hårdt han rent faktisk smækkede døren op, og hvordan den åbnede ud af, perfekt for en hvilken som helst i opgaven til at gå lige ind i den.
Der løb et brag! Som Stefans ansigt kolliderede med døren Alias lige havde smækket op i hovedet på ham. Heldigvis før han rigtig nåede at ramme jorden, var Alias der til at gribe ham. Der var dog ikke noget at gøre, slaget havde været hårdt nok, drengen var besvimet og så allerede før han ramte gulvet.
"Fuck.." mumlede han anstrengt. Hans blik gled rundt i den tomme opgang, i et søgen efter hjælp, men hvem ville hjælpe ham nu? Hvem kunne?
Han støbte hurtigt puslespilsbrikkerne sammen i hovedet; hvorfor Stefan var i samme opgang som ham, hvorfor han havde kunne duften den søde engel, lige siden han var flyttet ind her! Hans øjne mødte postkasserne, eftersom han selv boede i stuen, og rigtig nok Stefans navn.. Han havde slet ikke gider kigge før, men nu, nu gav det mening. Han trak ham op i sine arme, og smækkede døren ind til sin lejlighed i. Før han bar drengen op af trapperne, og lukkede dem begge ind i hans lejlighed.. Overvældet af mere duft.. Alt duftede af Stefan.. Men også noget andet, måske en anden?
Han rystede tungt på hovedet, skubbede døren i bag sig og fandt soveværelset.
Blidt lagde han Stefan ned på sengen, som han lænede sig ind over ham for at se til ham, han anede ikke hvor længe det ville være, det kunne være sekunder, minutter, timer? Skulle han blive? Skulle han gå? Han skulle gå.. Han burde gå.. Just get up and leave!
Men det var alligevel bare som om han var bundet til sengen, og alt andet i verden eksisterede faktisk ikke. Så i stedet, lænede han sig ind over den besvimede drengs krop, bøjede sig ned, kærtegnede hans ansigt blidt - You've always been so beautiful.. - Og tryggede sine læber blidt mod hans.

Før Stefan havde kunne nå at se sig om, så blev hans verden slået ud. Det var sket så hurtigt at Stefan ikke en gang havde registreret præcis hvad der skete. Men da han igen kom tilbage til bevidstheden, så var det med en følelse af et par bløde kolde læber imod sine egne. Han tænkte slet ikke over det, men lod sine læber tage imod. Roligt løftede han hånden og lagde de slanke fingre i nakken på Alias. Gled fingrene helt automatisk op i det mørke hår. Drømte han? Det måtte være en drøm. Han var sikker på at det var Alias og det kunne ikke passe. Men de læber, den kølige skikkelse, det bløde hår, duften, det føltes som Alias. Aldrig havde en drøm føltes så ægte. Måske var han i sandheden ved at gå fra forstanden? Først det i går og nu det her? Men hvorfor nu? Efter alle disse år?
Han slap hurtigt kysset og lagde en hånd i brystkasse af Alias, skubbede ham et par centimeter fra sig. Kiggede nærmest forskrækket op på ham. Øjnene gled ned igennem Aliases ansigt, prøvede at se efter tegn på om Alias ikke var ægte "Alias?" kom det lidt hæst fra ham, han knugede fingrene let om stoffet på Aliases trøje, han var virkelig, han var lige der, stoffet i mellem hans fingre havde i hvert fald føltes realistisk.
"What are you doing here?" hans øjne flakkede fra Alias og rundt i rummet, i kort seund blev Stefan nemlig i tvivl om, om han overhoved var hjemme. Men det var han, det var i hvert fald hans lejlighed. Hvordan kunne Alias være i hans hjem? Hvordan vidste han hvor han boede? "Am I losing my mind?" spurgte han så konfus, det dunkede let i hans hoved. Havde han slået sig? Havde Alias slået ham? Stefan følte sig så forvirret lige nu. Den logiske side af ham var overbevist om at det der skete lige nu var ægte, men resten af ham kunne slet ikke arbejde med det, det måtte være det pure opspind. Alias kunne ikke være her. Kunne han?

Øjnene blev spilet en smule op, som kysset pludselig blev gengældt. En hånd famlede frem til hans nakke og han lod de varme fingere trække ham ind i et mere passioneret kys. What is this, a fairytale? Oh he would just love it, if you started calling him sleeping Beauty, now wouldn't he!
Han lukkede øjnene tæt i igen, og nød det faktisk kærlige kys. Ind til en hånd mod hans brystkasse pressede ham væk. Han åbnede øjnene lidt igen og kiggede ind i de groggy øjne. Han nikkede blot til Stefans antagelse, han forstod godt hans forvirrelse og hvorfor hans navn nu blev formet som et spørgsmål. Han ville have trukket sig længere væk, men Stefan greb fat i hans hættetrøje og holdt stoffet mellem fingerne, ikke fordi han ikke kunne hive sig fri nej, men fordi Stefan ville have han blev. "Well.. I kinda hit you in the face with a door.. Not on purpose of cause.." sagde han stille og rystede lidt efter på hovedet, "No.. You're not.. I'm here.. But I'm gonna go now.. I just had to make sure, you were okay.." sagde han stille og tog fat om Stefans håndled, som han klemte lidt på det for at få ham til at slippe hans trøje. Så kravlede han ud af sengen og kom på benene igen. Et løfte var et løfte vel - selvom - When have you ever followed up on a promise? Just stay with him.. You want to..
"I'm sorry.." sagde han så stille og trak kort på skulderne.. Hvad undskyldte han egentlig for? Døren i hovedet, hvad han havde fået Stefan til igår, at han var her selv om han havde sagt at han ville lade ham være? At.. De var gået fra hinanden for seks år siden? At han have været ham utro bare en gang for meget.. Og det havde endt deres forhold?
Ikke at det nogen sinde havde været et særlig godt forhold.. Men det var alligevel et forhold han i mange år havde troet han ikke kunne leve uden.. Og nu han stod der og kiggede på ham.. Kom de samme følelse væltende tilbage i ham.. I still can't live without you..
Han rystede let på hovedet.. Det blev han jo bare nød til! Han bevægede sig over mod døren.. Fuck.

Stefans dådyr øjne betragtede Alias som han forklarede hvad der var sket. Men hvorfor var han overhoved i bygningen til at starte med? Han var så forvirret lige nu, han måtte ikke gå! Stefan havde haft så åndsvagt forfærdeligt siden i går, hvis Alias forlod ham igen så ville der bare gå endnu længere tid før han rent faktisk fik det bedre igen, før han kunne lade som om at alting var okay "Alias.." var dog det eneste han som start kunne få udover sine læber. Skulle han virkelig bede ham om det? Men var det ikke bedst hvis han gik? Var det ikke det som Stefan ønskede, nej et var det som Stefan burde ønske, men det var ikke det han ønskede.
"Please stay" kom det så lavmælt fra ham som han skubbede sig selv op på albuerne. Det dunkede let i hans hoved som han bevægede sin krop, men han ignorerede det, det ville gå over om lidt alligevel ".. cant you just stay for a little while?" udøb han sin bøn "I dont know why, beacuse you're an idiot, but .. I cant see you go again already, can you stay?" fortsatte han og kom helt op og side. Han sank let og prøvede at finde hoved og hale med sig selv. Hvis det bare var for lidt tid, så var det måske okay. Måske han slet ikke rigtig følte noget for ham så snart de havde været i rum sammen i mere end nogle lange minutter? Han håbede det lidt, håbede at alle følelserne viste sig at være falske, alle de følelser han følte ham lige nu. Han ville ikke have dem, det var lettere uden dem. Men så længe de var der, så var det ikke lettere uden Alias. Måske han bare skulle have et sidste knald med Alias? Fuck it out of the system? Nej det kan han ikke, han har jo Emily ikke? Men han havde jo haft sex med andre imens de var sammen, men var det måske mere forkert når han havde følelser for Alias? det havde han jo ikke haft med de andre han havde haft sex med imens han stadig var sammen med Emily? De havde jo et åbent forhold, men hvad ville hun sige hvis hun vidste han havde været sammen med en eks kæreste ... også endda Alias. Hvorfor tænkte han overhoved på sådan noget, det skulle jo ikke ske, han skulle ikke være sammen med Alias.

Hans tøven havde alligevel virket, og han vendte sig langsomt om igen, i det Stefan kaldte hans navn. Bare måde han sagde det på, det fik det til at løbe behageligt ned langs rygraden - say it again babe. Han nikkede kort som Stefan bad ham blive, et øjeblik efter var han over ved sengen igen, havde sat sig ned på kanten, lagt en hånd i brystet på Stefan og trykket ham tilbage ned i sengen. "Yes, when you beg like this, who can I say no?" hviskede han så bare, en anelse flabet, men nok også med lidt alvor i sine øjne - sådan var det bare. Stefan var hans slave, kom han sig nogen sinde over det? Kunne han nogen sinde lære at behandle ham som andet end bare det? Han havde prøvet - de havde prøvet, prøvet mere, det havde ikke fungeret - måske skulle de bare gå tilbage til hvad de kendte bedst? Master - slave? I alt fald så bare for en mere nat, det ville ikke gøre spor - ville det?
"Does it hurt, you want something for the pain?" hviskede han stille, lidt drillende i tonne, som han tilbød Stefan lidt af sit blod - hvilket be begge to godt vidste hvad betød. Så var der ingen vej uden om virkelig. Var der det i forvejen? Nej vel?
Han lænede sig ind over ham og uden videre trykkede han bare sine egen kolde læber mod Stefans varme, overraskede ham med et kys, overraskede egentlig også sig selv lidt, det havde ikke været planlagt - men han kunne bare ikke stoppe - Stefan tiltrak ham, en ildfluge til et lys - han skulle passe på! But I just can't resist - not these lips - so soft - so magical..

Stefan rakte hånden frem og lagde hånden imod Aliases kind, so cold and perfect, han gled kærligt hånden henover hans kindben og derefter nedover hans hals "No ... Im fine" sagde han så lavmælt, betragtede Alias, hovedet dunkede en smule, men det var intet han ikke kunne ignorere - men endnu mere fordi han ikke skulle have blodet, hvis han først fik det, hvad skulle det så ikke betøde efterfølgende? Ville han ryge tilbage som Aliases .. slave? Kæreste? Hvad end deres forhold havde været.
Den kærlige nussen, blev til et greb om Aliases perfekte hals, pressede til, han vidste godt at han ikke kunne dræbe Alias, men han følte bare pludselig for at prøve, prøve at såre ham. Få ham ud af sit liv, men alligevel sørge for at han aldrig kunne forlade ham igen? Was he really getting mad? Den anden hånd greb op omkring hans hals også, så han nu havde begge hænder omkring den imens de brune øjne var fikseret på det alt for gudommelige genkendelige ansigt.
"I hate that I love you" sagde han så skarpt, nærmest såret, vredt, provokerende "Show me who you really are! Stop being so nice!" hvæste han så let. Men han vidste jo at det her ikke var Alias, i hvert fald en minimal del af den Alias var og Stefan ville ikke lokkes ind af hans sødme. Stefan vidste det var dumt at true og pirre Alias, men fuck det! Han kunne tage det! Han havde taget det så mange år! Hvis Alias slog ham ihjel, så ville det næsten være en lettelse at han endelig tog sig sammen til at få det gjort. Alle følelserne skød op i ham, de gode, de dårlige, alting. Han ville have Alias, han ville mærke ham og samtidigt have at han skulle forsvinde for altid. Take me, own me, leave me!

Han knurrede stille i en mere saglig tone, som Stefans fingre begyndte at kærtegne ham midt i deres kys - fik ham bare til at presse sine læber mere lidenskabeligt mod Stefans, nu han havde startet det, var det svært at stoppe igen - han kunne ikke få nok, ikke af Stefan. Han ville aldrig blive træt af ham.
Lige ind til han blev trukket lidt ud af sine tanker, som Stefans hænder lagde sig hårdt omkring hans hals og pressede til? Alias' åndedræt stoppede med det samme, men det var så også hans eneste reaktion på det, i hvert fald lige med det samme. Et let fnys forlod hans læber, som han bare pressede sine kolde læber endnu hårdere mod Stefans, ind til Stefan trak sit ansigt til sig og begyndte at tale, eller råbe, whatever!

"Ditto" knurrede han let, som han ikke behøvede luft i sine lunger for faktisk at svare Stefan. Langsomt forlod hans hænder madrassen og han tog fat i Stefans håndled og tvang dem væk fra sin hals og ned i sengen på hver side af ham, holdte ham nede under sig. "I'm not nice, just an illusion babe" brummede han med et næsten ondt smil o læberne. Før han bare bøjede sig over ham og kyssede ham igen, "I wanna fuck you" brummede han let mod hans læber, før han træk sine læber til sig og kiggede lidt på Stefan under sig - provokerende bed han så hårdt ned i sin egen læbe, som et par hugtænder var gledet frem og erstattet hans mere menneskelige tandrække. Han lænede sig frem igen, "And I want you to go crazy for my touch.." knurrede han, før han trykkede de blodige læber mod Stefans, brugte tungen til at skille hans læber ad, så blodet sneg sig ind mellem Stefans læber, holdte ham bare nede, så han enten kunne synke eller blive kvalt i blodet.

Han blev bare ved med at presse til imens at kysset fortsatte, stupid vampire! React! Die! Do something! Han kom med en frustreret ynkelig lyd da Alias tvang hans hænder væk, vred sine hænder frustreret, selvfølgelig uden held, han havde aldrig kunne vride sig fri og han lærte aldrig at modstanden ikke nyttede noget.

De brune udtryksfulde øjne stirrede vredt og frustreret op imod ham, han hadet hans ord, han hadet det! Alle de gange Alias havde været sød ved, alle de gange Stefan havde troet på at det var oprigtigt, var det en illusion? Måske? Stefan fandt nok aldrig ud af det "Please! Just hurt me instead! Dont!" hvæste han så frustreret, han ville ikke have sex - og alligevel ville han gerne, men han kendte konsekvenserne, han var bange for sit eget fristende sind. Bange for at falde i igen, leve under illusionen.

Blikket i øjnene blev hurtigt forvandlet til let panik da han så hvordan Alias bed ned i sin underlæben. Not the blood! No! I cant' .. I can't control it! "Alias no!" nåede han lige at klynke før han mærkede de blodige læber imod sin mund. Han strittede imod, prøvede ikke at lade blodet kommet ind i sin mund, men det var allerede for sent og det hobede sig op i halsen på ham. Let slap en stribe af blod ud af hans mund og gled nedover hans mundvige, plettede de hvide lagner under ham til. Et par anstrengte halvkvalte lyde kom fra Stefans mund, før han måtte give op og lade sig selv synke blodet. Han tvang desperat sit hoved væk fra Aliases og vred sig under ham velvidende om konsekvenserne "No!" klynkede han og mærkede hurtigt hvordan hans krop arbejdede, hvordan lysten steg I ham, hvordan enhver celle i ham vågnede op og huskede sin lyst, sin hungrende lyst til Alias "Ah" stønnede han allerede let og pressede sin krop op imod Aliases "Fu-uck" kom det sitrende fra ham. Please take me! Please touch me! God please! "Please" peb han bedende, please Stefan fight it! Fight!

"I take no pleasure in taking life, if it's from a person who doesn't care about it." hviskede han meget seriøst til svar - og som Stefan opførte sig lige nu, gav det mere eller mindre antydning af, at han virkelig var ligeglad med om han var i live eller ej. How the hell did he get that far? Is it all me? Han rynkede brynene lidt, som han et par sekunder stoppede op, et glimt af fortrydelse lagde sig over hans ansigt - men det forsvandt hurtigt igen. Not my problem.

Endelig fik Stefan synket noget af blodet, også lige i tide - Alias sår i læben var healet igen nu. Han trak sig lidt tilbage, for at betragte Stefan, der nu var i indre kamp med sig selv - det var virkelig underholdende at betragte. "Please what baby?" brummede han drillende, som han mærkede Stefan presse sig selv imod Alias' krop, og mærkede hvordan Stefan var blevet hård, nærmest som på kommando. "Tell me please, do you still love me?" knurrede han lidt mere seriøst, som han betragtede Stefan vride sig under ham, han prøvede nok at komme fri eller sådan et eller andet dumt - de vidste jo godt begge to det ikke ville ske, ikke før Alias bestemte sig for at slippe ham da. Han rystede lidt på hovedet og sendte ham et smil, der kunne betyde lidt af det hele.