Wait we have a son?

S Træningsalen
¨Tid 14,00
O Et par elever der træner
V Det regner udenfor
P https://i.pinimg.com/originals/d2/9f/14/d29f1454a5256db2b5181550b9cc6884.jpg
emnet er tilegent @Bex <3

Talion, var endelig kommet gennem denne omgang undeads, han havde haft et god måde og holde sig i live på og stadig gøre en stor forskel, men nu kunne han endelig træne igen uden, at ha problemer med de udøde og at være lukket inde. Han bed sig svagt i underlæben, mens han trænede brød han et par slag mere ind inden han holde op og så forsatte, kort tid efter. Han vende bagefter sin opmærksomhed til lokalet, hvor flere folk var begynde og forlade området.

Men han forsætte hans tænker gik på, hvad han skulle svare Jane, hvis han sagde nej var det ikke en god ting. Men han, vidste ikke helt om det var den rigtige del, men nu måtte han bare se tiden an og faktisk svare hende næste gang de kom tilbage. Hans sanser som shapshifter lagede dog mærke til en velkendt duft, han vende sig kort om og så hende, Bex han, havde ikke set hende i lang tid han, stod et øjeblik og studeret hende, hvor han så bed sig i underlæben, en masse følelser dukkede op i ham, mens han så hende.

"Bex?" Lød det kort omfattende fra ham, hvorefter han sende hende et smil,
"how have you been doing?"

Påklædning

Bex var ikke ukendt på skolen. Hun var først kommet der for at finde hendes bror og søster. De havde begge meget at slås med, og hun ønskede ikke at presse sig på. Hun følte ikke hun passede ind i deres liv længere. De var i fare hele tiden, og hun var kun et menneske, så hvordan kunne hun nogensinde hjælpe dem? I stedet brugte hun skolen som et sted, hvor hun kunne studere folk. Nogle ville mene hendes studering af mennesker var uhyggelig, men hun mente ikke noget ondt med det. Hun syntes bare det var interessant, at se hvordan nogle anderledes end hende levede. Det havde også ført hende til træningssalen. Hun var på ingen måde et aktivt menneske selv. Det mest aktive, var når hun legede med hendes søn. Hun så på dem der trænede, indtil hun hørte en stemme hun aldrig kunne glemme. Den bragte nogle følelser i hende. Nogle gamle og romantiske, men mest af alt følte hun en vis nervøsitet. Hun havde aldrig kontaktet ham, da hun fandt ud af hun var gravid. Hun drejede rundt så hurtigt, det røde hår dækkede hendes ansigt, før hun hurtigt skubbede det væk fra hendes ansigt. "Talion," svarede hun med et hint af overraskelse i hendes toneleje. "I'm great. Super duper. Just perfect." Hun vippede tilbage på hendes hæle. Hun endte tilbage på en flad fod og begyndte i stedet at se sig omkring en anelse paranoid. Hun var sikker på, alle var klar over hvad hun snart ville røbe for Talion. Men selvfølgelig var de ikke det. Hvordan kunne de vide det? "I'm a mother. He's three now." Hun håbede næsten han selv kunne regne den ud, så hun ikke behøvede at uddybe for ham. Bex var socialt akavet og nervøs anlagt. At klare den slags var bestemt ikke hendes speciale.

Da Talion lyttede til hende, ville han intet andet end og gå over og tag fat om hende, og holde om hende. Men sandheden var, at han selv var forsvundet og grunden, til han ikke ville gå hen mod hende nu. Han var gift som han, havde sagt til hende den gang, hvilket helt klart var grunden til det.

Han lod hans øjne møde hendes, da hun begynde og svare ham, lyttede han til hun nævnte at hun, havde en søn og at han nu var tre. Han kunne ikke være en far, det var han ret sikker på han, havde brugt beskyttelse.


Talion gik derefter over til hende, hvor han talte til hende, 'so who is the lucky guy, and i am happy for you i mean that by all my heart, wanne take a walk?" Spurgte Talion om han, vidste godt, at hun gerne ville være, hvor der var mindre folk, eller det var den måde han troede det var.
//sorry det korte svar, vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare.//

Bex tog en dyb indånding da han ikke regnede den ud - eller måske lod som om han ikke gjorde. Hun så på ham da han foreslog en gåtur. "I don't think he will think himself lucky. He's not in the picture. I never told him," besvarede hun hurtigt og så endnu en gang rundt før hendes blik landte på ham igen. Måske en gåtur var det bedste, så hun kunne fortælle ham det i enerum. "Yes. Yes a walk is appropriate." Hun forlod rummet og ventede på ham ude på gangen. Måske handlede det alt sammen om at rive plasteret af, at få det overstået og bare fortælle ham det hele. Hun havde blandede følelser omkring Talion. På en side havde hun holdt af ham engang og hun så ham i hendes søns øjne, men han havde også forladt hende. Selv hvis hun ville fortælle ham om Elliot, ville hun ikke have vidst hvordan. Hun havde prøvet at finde ham halvvejs inde i hendes gravidtet, men var i sidste ende kommet frem til det måske var bedre at undgå det. Hvis hun så ham og afviste hende, ville hendes hormon-forstyrrede krop måske ikke havde reageret så roligt som hun havde gjort første gang. "His name is Elliot. He has your eyes," udbrød hun da han kom ud på gangen. Forhåbentligt var der nu ingen forvirring for ham. At sige ordene "han er din søn" var sværere for hende end at hentyde til det.

"so you had the kid alone in, 3 years i am sorry to hear." Kom det fra Talion, hvorefter han lyttet til hende, " i will be out in a bit." Talion fik derefter pakkede sine ting sammen, Han vidste ikke helt, hvorfor hun var her, men hun ville nok forklare det bagefter. Talion bed sig svagt i underlæben, inden han så ned på sin taske.

Talion greb derefter fat i sin taske, hvorefter han hurtigt fik vasket sig, med vand i hoved, inden han fulgte efter hende. "So what, are you doing here? " lød det ganske kækt fra Talion, hvorefter han så på hende, da det så ud til hun skulle til og sige noget, hvilket gjorde han holde sin mund for, at hun kunne tale, for han kunne se hun, ville sige noget.

"His name is Elliot He has your eyes." Lød det fra Bex, Talion prøve og bevare sig roligt, " so i got a Son, this was not how i fellt, this going, " lød det chokeret fra ham, inden han begynde at undskylde. "If i had known i would , have been with you Bex you gotta belive me, i am so sorry." Lød det fra Talion, hvorefter han så på hende, han havde fokuseret på sig selv, fokuseret på at holde sig på afstand fordi han følte at, hvad end han gjorde var han gift for de folk der var tætte på ham.