This is not the time - Luke

S: Spanien, Catalonia, Griona
T: Middag
O: Et lille marked i de smalle gader.
V: Solrigt
P: En sort kjole der går hende til knæene, håret sat op i en knold.
Emne til: @Luke <3

---

Hun var taget hertil efter at have lokaliseret Luna, men hun havde ikke rigtig haft nogen succes i at finde den berømte fe. Kendt for at kunne rense folks sjæle, måtte hun alligevel være ganske populær. Yelena nød dog de små markeder i de smukke sten gader. Husene bygget af sten som i gamle dage, og gaderne havde deres helt eget unikke spil der ikke kunne betragtes som andet end flot. Typisk i weekenderne at folkene samlede sig i små markeder og prøvede at sælge al verdens ting. Yelena fik et lille smil frem på det ellers følelseskolde ansigt. Smerten skjulte sig godt, og der var ganske få hun nok ikke ville kunne narre - en af dem stod pludselig ikke så langt fra hende. Yelena stoppede åndeløst op, og overvejede kort om hun skulle vende om inden han fik øje på hende. Hvad ville han sige til hun var blevet falden? Ville han blive ligeså rasende som hendes far var blevet? Ville han dømme hende uden at kende historien? Yelena følte sig dømt og hun skammede sig over hvad der var sket. Men gud måtte vide hvad der skulle blive af hende i en eller anden sammenhæng. Derfor måtte hun finde Luna, for at få en chance til. En flok turister kom slængtrende og endte med at skubbe hende fremad, og i et hurtigt snub var det eneste hun kunne nå at tage fra ved at gribe fat i Lukes arm. Yelena genvandt hurtigt sin balance efterfølgende og sendte ham et nervøst smil.
"Hey. How is it doing?"

Outfit http://www3.pictures.zimbio.com/fp/Chris+Hemsworth+Chris+Hemsworth+Films+Cyber+0rYlCruocxll.jpg

Luke, havde haft behov for at tag sig en rejse, at være helt ren og god, kunne godt tag på ens kræfter. Han var derfor, taget til Spanien, for at finde en slags fred, han var ikke helt ren, han, havde flere gange været tæt på og falde. Som den gang han kæmpede mod dæmoner og mennesker i Jerusalm. Men nu, havde han bare behov for at give slip på sig selv derfor, havde han bevægede sig ud til havet, hvor han lod sit sind blive klart igen. Som tiden var gået, havde han bare stået og kigget ud på havet, flere af dagen, havde, han tilbragt ved havet.

Denne dag, havde han ingen ide om skulle være anerledes han, smed hans første sommer tøj på, hvor han så lod sig selv falde ind i den rytme at ingen forventet noget og at han kunne få ro i hans, hoved. Han, havde derfor valgt at bevæge sig ned gennem gaderne i Catalonia, hvor han så var endt nede ved gaden Griona. Han, havde ikke lagt mærke til Yelena, før hun var kommet i nærheden, auraen i sig selv, havde han ikke kunne fornemme fordi han var helt væk. Da han mærket et greb i hans arm, vendte han sig lynhurtigt om, hvor han så kunne se en nervøs Yelena. Auraen gav, mening var hun, nej det kunne hun da ikke være.

"Yelena?" Lød det chokeret fra ham, hvor han langsomt lagede sin ene hånd på hendes kind, "what happend?" Lød det ganske bekymret fra ham, hvor han så lagede sit hoved på skrå klar til og lytte.

Hvorfor det var så hårdt for hende at høre folk sige hendes navn med denne chokerende klang, vidste hun ikke. Men hun brød sig ikke omkring den, den bragte hende bare tættere på sandheden. Som han lagde den ene hånd imod hendes kind, mærkede hun, hvordan den kontakt var noget hun manglede. Hun manglede den varme som Luke kunne give hende, og hun sank en klump, som hun satsede på at hendes verden ikke ville falde sammen. Men måske kunne hun falde sammen og håbe på, at Luke kunne hjælpe hende med at samle de tabte brikker op igen.
"I.. I.. I can't really talk about here, not with so many people around," pointerede hun lettere panisk. Yelena havde en skuffet far over sine skulder, hvilket nok også gjorde hun var lettere spektisk over hvad Luke egentlig syntes om at hun var faldet. Det ville ikke overraske hende, hvis han ville føle sig frastødt. Hun var frastødt af sig selv, også selvom hun egentlig ikke havde gjort andet end at forsvare sig selv.
"Can we go somewhere more quiet?" Spurgte hun efterfølgende og sank en klump.

Luke, havde kendt Yelena i mange år efterhånden, så da hun blev panisk, vidste han der var noget galt. Han bed sig svagt i underlæben, inden han overveje, hvor de kunne snakke mere privat. Han så sig omkring, hvorefter han nikkede svagt til hende, " i got a room in a hotel a few km from here, we can talk there just follow my lead." Efter de ord begynde han og gå med hende over mod hotelet, hvis hun altså havde tænkt sig og følge med.

De gik i omkring en halv time inden de var der, hvilket der gjorde at Luke stoppede op, da de nået det Hotel han boede på. Han åbnet døren for hende, hvorefter han fulgte med hende ind, han stoppede derefter op, inden han talte til hende igen, " i will just get a keep, just dont get in any problems." Efter de ord, forlod han for at hente nøglen og tænke over, hendes Aura, hvad kunne det dog betyde, hvorfor var han i tvivl over, hvad han burde og gøre det gav ingen mening.

Derefter, begynde hans tur tilbage gennem lobbyen og, forbi folk til han nået hende igen.

De gik i stilhed. Men det gjorde ikke noget, stilhed var trods alt Yelena var van til for tiden. Stilhed eller had. Hun var en skuffelse i sin fars øjne, og hun havde officielt bragt familienavnet til skam. Som de gik tog hun sig dog tid til at se på de smukke broer og de smukke kirker der lå i byen. Og efter en god halv time, var de fremme.
"Why would i," hviskede hun blot som han sagde, at hun ikke skulle komme i nogle problemer. Nok var hun falden, men det var så tydeligt at hun ikke var af ondt sind. Måden hun stille greb om sig selv efter han var væk, og så sig omkring. Bange for at blive trukket ind i det mørke der syntes at vente på hende. Men det var naturligt, at folk tænkte at en falden engel var en ond engel. Faldet. Hun så ikke rigtig op før hun synes at kunne mærke hans aura igen. Der var gået mange år siden de sidst havde set hinanden mindst 500, og hun var forsvundet uden noget tegn - bare der den ene dag og den næste dag.. væk. Yelena sank en klump ved tanken. De kunne gå op til værelset, og hun ventede egentlig bare på at han låste døren op så de kunne gå ind. Yelena syntes at have denne dårlige vane med at kigge sig over skulderen hele tiden, tegn på alt ikke var som det skulle være.
"I'm quiet happy I found you here," sagde hun da de var kommet ind på værelset. Hendes stemme var stadigvæk blød, men nervøs. Hun var ikke ligeså fri og glad i sit kropssprog som hun ellers havde været førhen.
"I never left you.. you should know that. It.. it wasn't my choice," tilføjede hun så og sank en klump. Yelena kunne mærke hvordan hendes hænder rystede og snart begyndt benene også. Hjertet bankede derudaf, i frygt for en reaktion eller bare for minderne der flashede igennem hendes hoved lige nu.

Da de var kommet ind, gik han over til køkkenet, hvor han så sende Yelena et svagt smil, mens han begynde med og lave noget kaffe og nogen drinks. "So you want anything to drink, i got some coffe and some wine, or a couple of other things Yelena." Kom det svagt fra Luke, hvor han så forsætte med og smide de sidste ting op. Han lytte til hende, hvor hun undskylde at hun forlod ham og at hun, havde været glad for at finde ham.

"So Yelena, you fell changed, so please tell me, what happend, we got all the time in the world, since we are angels." Kom det fra Luke, hvorefter han træk sig selv væk fra selve, bordet, inden han talte igen.

"If that was the case, why did you never contacted me, or at least send me a message, i would never have known what happend, but its okay, i think i understand, and if not then well then its my fault, and i wont have you saying sorry, " Han holde så en pause, inden han forsætte, "because i know you had your reason it would have been nice though, but it is nice seeing you alive even that, it isyou as a fallen." Lød det ganske enkelt fra Luke, inden han gav hende et kop kaffe. "But if you have time, we could go on a date, later only if you want too though?" Lød det ganske svagt fra Luke, hvor han så lod hans hånd finde hendes kind og lod deres pande mødes igen, selv hvis hun var falden ændret det ikke, hvad han følte for hende.