Well there, and U R? ~ Milla

Mens hun gik rundt og så på bøgerne, lod han blikket følge hende stille. Smilede lidt til hende, da hun så over på ham. Da hun så kom med sit spørgsmål, sukkede han lidt. "Min opgave er, at gøre alt hvad jeg kan for at forhindre at noget ville ske med dig. Min opgave vil aldrig helt være fuldendt." svarede han. Hans opgave var først slut hvis han blev falden på en eller anden måde, hvilket han aldrig vil lade ske, eller at hun døde. "Hvis du dør, så vil jeg også dø. Det er ulempen ved at være skytsengel. Man dør når den person man skal beskytte også dør. Selvom vi er udødelige, kan vi godt dø." han så lige på hende, og var ikke sikker på, hvad hun vil sige til det her.

Hun forstod det ikke helt. Men… hun ville jo dø! Han kunne jo ikke holde hende i live altid? Det ville være umuligt, med mindre hun blev forvandlet, og det skulle hun bestemt ikke!
Hun tænkte lidt over det. Hmm så han ville ikke fuldende sin opgave hvis nu hun kom til skade og døde? Eller sådan!
Hun lyttede til det næste han fortalte, og så lettere forskrækket ud. Han ville dø når hun gjorde. Som i… han døde den dag hun døde en naturlig gød.
”men… hvor langt kan du så gå for at jeg ikke dør… jeg mener.. jeg vil jo blive gammel en dag.. dø af allerdom og sådan?”

Hun var lidt uforstående over for dette. Hvor meget kunne han gøre? Og hvor langt havde han tænkt sig at gå? Han havde jo sagt at hvis det så krævede hans død, ville han beskytte hende.. men.. hvor langt ville han gå for sig selv?
Hun så bare ned. Hun havde egentlig ikke lyst til at vide mere. For nu vidste hun jo at hun ville ende med at have en andens liv i sine hænder den dag hun skulle dø. ”jeg.. er ikke helt sikker på at det er noget jeg har lyst til” mumlede hun lidt.
Dog inden hun nåede at sige mere kom boghandleren tilbage. ”Frk. nu skal du se! Jeg har faktisk en del af de bøger du ville have, og rasten kommer om et par dage hvis vi er heldige” sagde han med et venligt smil.

Milla slog tankerne ud af hovedet. Hun smilede, og takkede ham ”tak.. hvor meget bliver det?” spurgte hun og trak sine penge op.
Hun fik betalt, og gik så mod døren.
Denne ”gave” ved at have en skytsengel blev pludselig en forbandelse. Hvordan skulle hun kunne leve med at han døde den dag hun gjorde?

Han vidste godt det nok vil være en skræmmende tanke at hun på en måde stod med hans liv i hendes hænder. Han tog sig ikke så meget af det, men vidste det kunne være for meget. Da hun spurgte ham, hvor langt han vil gå for hun ikke døde, så han lige på hende. "Så langt det kræver. Jeg kan selvfølelig intet gøre ved du dør af alderdom, men en unaturlig dødstrussel vil jeg gå langt for at undgå. Jeg vil aldrig tvinge dig til at forvandle dig, så hvis du ikke vil det, er det forståeligt. Jeg er helt afklaret med det at jeg dør når du gør, og jeg er fin nok med det." sagde han roligt.

Han sukkede da hun sagde, at hun ikke var sikker på hun ville gå med til det. "Der er også en chance for jeg ikke dør den dag du gør, men gør jeg ikke det, vil jeg blive en falden engel, men overleve det." sagde han stille. Anede ikke om hun vil få det bedre af det. Han så på boghandleren som nu kom tilbage til dem. Han sagde ikke noget mens manden snakkede med hende.
Da de var færdige, fulgte han med hende ud af butikken igen.

Hun lyttede ti hvad han fortalte. Så han ville gå langt? Men hun var stadig ikke vild med tanken om at han nok ville dø den dag hun gjorde.
Hun prøvede dog at skulle tanken væk, tænke på noget andet. Hun skulle vel bare vænne sig til alt dette skytengel halløj!
Hun gik ud ag butikken, og gik med bøgerne i favnen. Hun så lidt tilbage på ham ”Altså.. jeg har ikke noget jeg skal hele eftermiddagen.. så… jeg tænkte om vi måske skulle finde på et eller andet og lave?.... jeg vil gerne lære dig lidt bedre at kende, hvis du skal være min skytsengel, så ville det være dejligt at jeg kende dig lidt bedre” sagde hun med et milt smil.

Hun gik lidt videre bare mens hun ventede på hvad han ville sige til det.

Han kunne mærke på hende, at hun ikke var tilfreds. Sikkert over det han havde fortalt hende? At han vil dø samme dag som hende? Han sukkede, og havde lyst til at kramme hende, og sige, at det var helt okay det her. Dog kunne han ikke, da hun havde favnen fuld af bøger. I stedet rakte han ud med sit sind. "Det er helt okay." sagde han roligt.
Da hun snakkede, så han roligt på hende, og et smil bredte sig på hans læber. "Selvfølelig. Du bestemmer hvor du vil være så" sagde han roligt, og fulgte efter hende.

Hun nikkede da han sagde det var helt okay. det var det nu ikke helt for hende, men på den anden side, der var vidst ikke så meget hun kunne gøre ved det.
Hun måtte bare lære at leve med det.

da Marc sagde at han gerne ville være mere sammen med hende her i efter middag smilede hun stort. Det var rart at vide at hun ikke skulle ende med at være alene rasten af eftermiddagen og aften. Hun stoppede dog op ved en bænk, men hun for at putte sine nye bøger i sin rygsæk.

Hun stod lidt og så sig om Hmm hvad havde hun lyst til? Hun så på ham "hmm vi kunne gå ned gennem gå gaden og kigge på butikker?... Jeg ville gerne se om jeg kunne finde en kjole til når nu jeg skal hjem til min mors fødselsdag... hvis ikke du syntes shopping er lidt for kedeligt?" grinte hun lidt, og hentydet til at han trodsalt var en dreng.