Well there, and U R? ~ Milla

Hun nikkede til det han sagde. Selvfølgelig var det bedst at tale med nogle om det. Men det krævede at der var nogle der ville lytte.
Og det ville Marcelius, hun kunne ikke helt lade vær med at smile over det.
Hun så lidt undrende på ham da han talte om at han kom lidt rundt omkring. Og at han kunne flyve. Kunne det mon være at han var ligsom hende?
Hun smilede lidt over det. "Ja at flyve er fantastisk" sagde hun roligt. Hun vidste jo hvordan det var. Og gjorde det ofte. Hun elskede at forvandle sig og bare flyve langt. Væk fra den her verden. Et sted hen hvor hun kunne være alene
Hun bed sig lidt i læben, og lænede sig hen mod ham " men hvis du kan flyve... hvad er du så?" spurgte hun roligt.

Da han så hendes undrende blik smilede han bare til hende. Var ikke helt sikker på hvorfor hun havde det. Var det fordi han havde sagt han kom lidt rundt omkring fra mon? Han smilede bredt til hende, da hun sagde at det var fantastisk at flyve. "Så du kan altså også flyve eller hvad?" Han så hun bed sig i læben, og at hun lænede sig hen mod ham, og han smilede af det. Hørte hendes spørgsmål og svarede på det. "Hvad jeg er? En engel eller rettere sagt en skytsengel, men stadig en engel" sagde han og lo kort af det.

Hun smilede da han spurgte om hun også kunne flyve, hun nikkede lidt "ja.. det kræver bare lid ekstra men eller ja" sagde hun med et smil.
Hun så meget overrasket ud da han sagde han var en engel. En engel? og oven i købet en skyts engel. "oh... det... det havde jeg nok ikke gættet..jeg mener... jeg har aldrig troet at de var meget mere... uhm.. hellige at se på" grinte hun lidt.
Hun tog en tår af sin kaffe. "men sig mig lige.. jeg troede at en skytsengel fandt en de skulle våge over og blev sammen med den person.. hvor er din?" spurgte hun lidt intrasseret.
Hun lænede sig atter tilbage. Hun smilede lidt "min bedstemor var katolik, hun plejede altid at fortælle mig at jeg havde en skytengel der passede på mig og vågede over mig... hmm.. jeg undre mig over over den har været de sidste mange år" sagde hun blot

Han smilede. "Lad mig gætte. Du er en formskifter eller noget som kan blive en fugl eller er det forkert?" spurgte han nysgerrigt.
Han så godt hun blev overrasket over at høre han var en engel. Han lo kort over det hun sagde. "Vi ligner mere eller mindre normale mennesker med vinger." sagde han og smilede blidt til hende. Han så på hende da hun drak, og hørte hendes spørgsmål. Havde faktisk lidt forventet det. "Man ved ikke hvem man skal beskytte før man selv finder vedkommende, og det kan tit tage flere 100 år." sagde han roligt. "Og ang. den person jeg skal beskytte, har jeg live fundet vedkommende i dag. Ser faktisk på personen lige nu" sagde han og smilede til hende. Vidste ikke hvad hun ville sige til det faktum at hun havde en skytsengel. Det var måske svært at fatte for nogle at det var sandt.

Han lyttede til det hun fortalte om hendes bedstemor. Sukkede stille. "Undskyld jeg ikke var hos dig da du nok havde mest brug for mig, men anede ikke hvor du var den gang. Især da vi ikke aner hvem vi skal beskytte eller hvornår personen bliver født og hvor, så sorry" undskyldte han og så stille på hende.

Hun smilede lidt da han spurgte om hun var Formskifter "Godt gættet" grinte hun lidt med et glimt i øjet. Han var virkelig sød, og rar at snakke med.
Hun smilede lidt over det han sagde med at de bare lignede almindlige mennesker. Det gjorde de feste væsner men nogle havde tendens til at gå anderledes klædt end andre. Hun grinte lidt. Hun havde faktisk forstillet sig at engle kun gik i hvidt tøj.

Hun lyttede til det næste han fortalt, så det kunne tage flere 100 år? Det måtte da være kedeligt bare at flyve rundt og lede efter den person men skulle beskytte? Hun så på ham til det næste han sagde, men hendes smil blev dog mindre og mindre, og hun så meget spørgende på hende. Hun sad lidt, og grinte så bare over ham "haha den var god" Hun rystede bare på hovedet af ham. Hende.. have en skytsengel? Ha den var god.

Hun så dog undrende på ham da han begynd at undskylde over at han ikke havde været der. Hun tog fødderne ned fra den anden stol og rettede sig op og så på ham "Du mener det virkelig?" spurgte hun overrasket. En skytsengel? "men... hvorfor mig?"

Han smilede over det da han havde gættet rigtig på hendes race. Da han sagde han var hendes skytsengel kunne han tydeligt se hendes smil falme og at hun vist ikke troede på ham. "Jeg ved godt hvor svært det kan være at finde ud af, at man har en skytsengel, men jeg lyver ikke for dig på nogle måde." sagde han og så på hende. Da hun endelig så ud til at fatte det, nikkede han til hende med et smil. "Ja eg mener det, og jeg kan ikke svare på hvorfor det lige er dig. Det må du spørge gud om da han er den eneste som nok ved det." sagde han, og smilede til hende.




//Sorry kunne ikk finde på noget xD

Okay det her var virkelig mærkeligt! En skytsengel? Hun sad lidt bare og gloede på ham. Han måtte altså lave sjov med hende. Men da han fortale at Han ikke kunne forklare hvorfor det var hende, og at det var gud der havde bestemt det, løftede hun et øjenbryn. "Når men så har han godt nok valgt forkert.. for jeg tror ikke på ham" sagde hun blot. Hun drak det sidste af sin kaffe og så på ham. "fint så fortæl mig... hvad er din opgave så? Ud over at sørge for at jeg ikke kommer i problmer hvilket jeg virkelig godt kunne ha brugt noget før"
Det her var en virkelig dårlig joke.
Hun rejste sig fra stolen "vi må hellere se at komme tilbage" Det her var virkelig underligt. En fyr hun aldrig havde mødt tale pludselig om at han var hendes skyts engel.
Hun sukkede lidt over sig selv. Hun var virkelig ubehøvlet.
Han havde jo lige forklaret at det ikke var dem selv der valgt en. Hun vende sig mod ham "undskyld det var tarveligt sagt.. det er bare.... jeg troede bare det var en gammel skrøne med skyts engle.. og jeg havde bare aldrig regnet med at have en" Hun smilede lidt til ham "men det er da dejligt at vide at der er en der vil passe på mig" grinte hun lidt.

Et suk undslap ham. Hun var stadig ikke helt med så det ud til. Eller rettere sagt troede på det, men han løj jo ikke om det her. Han så på hende da hun løftede et øjenbryn. Lyttede til det hun sagde angående at gud så havde valgt forkert da hun ikke troede på ham. "Tror han er ligeglad med om du tror på ham nok. Især da han syntes du skulle have en skytsengel." sagde han o trak på skulderne. Han anede ikke hvorfor gud valgte dem han valgte, men han stillede hellere ikke spørgsmålstegn ved det.
Da hun spurgte hvad hans opgave var så han lige på hende. "Min opgave er at holde dig i live for en hver pris og beskytte dig" sagde han alvorligt. Han ville ikke lade hende dø eller komme til skade hvis det kunne undgås.

Da hun rejste sig op fra stolen så han på hende ikke sikker på, hvad hun ville nu. Hørte dog det hun sagde og nikkede stille. "Må vi vel nok ja." sagde han, og rejste sig selv op. Da hun begyndte at undskylde over for ham, smilede han sødt til hende. "Det er helt okay. De fleste vel nok også nægte at tro på det i starten at de har en, men ja." sagde han, og silede tilbage til hende. Smilede bare mere over hendes kommentar. "Altid" sagde han.

Hun havde det stadig lidt svært ved at lade det trænge ind! En skytsengel? Men hvorfor lige hende? Hun troede ikke på gud, og hun havde ikke gjord noget for at fortjene det.
Det var en helt syg fornemmelse at vide at der gik en fyr rundt på skolen, som ville gøre hvad som helst for en. For det var jo det han havde sagt. Han ville passe på hende for en hver pris. En hver pris? Ville det sige at han ville gå så langt som at gå i døden for hende?
Hun måtte sluge en klub over det. Hun havde aldrig haft en der ville gøre sådan noget for hende..

Hun smilede til det han sagde. Ja det var vel de færreste der bare ville sige "okay det er bare i orden" De fleste ville vel undre sig, og måske ikke helt tro på det.
Hun stak hænderne i lommerne på den lange cardigan som de gik mod lokalet igen. Hun så lidt på ham mens de gik.
Hun ville ikke have troet at han var en engel! Men igen, der var vel heller ikke nogle der ville vide at hun var en Formskifter. Gad vide om hun også kunne kalde ham sin en nu? hun smilede lidt over tanken. Det ville virkelig være rart at have en her på skolen. "når timen og skole dagen er slut, skal jeg et smut ned til Moonlight falls.... vil du med?" spurgte hun roligt. Hun ville gerne lære ham bedre at kende, og hvilken måde ville være bedre end denne?

Marcelius havde ment det da han sagde han ville beskytte hende for en hver pris. Han vil hellere selv dø end at hun døde, men så havde han jo også fejlet da hun så sikkert vil dø lige efter han selv var død, eller hun skulle leve uden en til at beskytte hende, og det vil han helst ikke udsætte hende for.

Han fornemmede tydeligt at hun så på ham mens de gik tilbage til musiktimen. De andre elever burde vel også være færdige nu med opgaven tænkte han lidt. Da hun snakkede til ham, vendte han hovedet mod hende, og så på hende, og lyttede til det hun spurgte ham om. Om han ville med ned til Moonlight falls? "Øm hvis jeg må komme med, så vil jeg da gerne." sagde han, og smilede varmt til hende. Han var allerede nu meget glad for, at det var hende han havde fået til opgave at beskytte. Hun virkede jo utrolig sød og sådan noget.

Det var jo ikke for at stirre eller noget, men når der var en person der lige havde hævded at han var hendes skytsengel, så måtte man vel godt stirre lidt?
Hun så på ham da han sagde at han gerne ville med hvis han måtte. Hun smilede lidt opgrivende til ham "ellers ville jeg jo ikke spørge dig vel?" grinte hun bare.
Okay hvis der absolut skulle komme en eller anden fremmed fyr hen til en og fortælle at han var ens skytsengel.. så var hun glad for at det var Marcelius. Selvom hun sikkert ville Fucke hans navn op flere gange. Hun grinte lidt. "det er et meget specielt navn du har.... gør det noget hvis jeg bare kalder dig Marc?" spurgte hun og smilede lidt undskyldende til ham, men det ville være langt nemmere at kalde ham det end hans fulde navn.

Da de kom tilbage til timen var de andre elever også blevet færdige, og alle blev bedst om at fortælle hvad de havde fået ud af teksten.
Da det var færdigt, passede det med at timen sluttede. Milla så på Marc "Jeg skal lige hente noget på mit værelse, skal vi bare mødes ude foran?" spurgte hun med et smil. Hun lagde godt mærke til at der var nogle af pigerne fra klassen der fniste lidt da hun spurgte, sikkert fordi de troede at hende og Marc skulle ud sammen.

Han havde intet imod hun stirrerede. Han vil nok ha gjort det samme hvis det var ham der var i hendes sted. Smilede blot over hende.
Så godt hendes opgivende smil, og han bed sig i læben over det. "Sorry, men vil hellere være sikker" sagde han, og smilede til hende.
Da hun valgte at spørge ham, om hun måtte kalde ham for Marc i stedet for, ssmilede han til hende. "Nej kald mig endelig bare for Marc, det gør intet" Egentlig måtte hun kalde ham hvad hun ville, det ville ikke genere ham det store. Marc var dog også godt nok og han vil stadig reagere på at blive kaldt det.

Da timen var færdig så han stille på hende. Lyttede til det hun sagde og nikkede stille. "Ja bare hent det du skal og skal nok vente på dig ude foran så." lovede han. Hørte godt tøsernes fnisen over det, men han tog sig ikke synderligt meget af dem lige nu.

Milla smilede da han sagde at hun godt måtte kalde ham Marc. Passede på en måde også bedre. Men han var jo en engel, de havde vel oftest den slags navne.

Hun nikkede til hans svare, og skynde sig lidt op på sit værelse, hun skulle hente en seddel med bog navne om hun skulle spørge boghandleden om han havde, eller kunne skaffe, nogle få bøger som biblioteket ikke havde.
Hun fik taget sin vinter frakke, et par hansker og en hue på inden hun skynde sig ned foran. Hun lev faktisk glad for at han var der, og at det virkelig ikke bare var for sjov det han havde sagt. Hun kom hen til ham "så.. skal vi gå?" sagde hun med et smil. Hun var pakket godt ind, men det var så hun var sikker på at hun ikke ville fryse da det jo var ret koldt uden for.

Han smilede for sdig selv da Milla smuttede ned på sit værelse. Han hentede selv lige hurtig en jakke, og gik så ellers bare ud og ventede på hun ville komme tilbage til ham igen. Der gik heldigvis ikke så længe før hun kom tilbage til ham, og han smilede venligt til hende. Han nikkede da hun spurgte om de skulle gå. "Jo lad os endelig det." sagde han, og smilede til hende, inden han begyndte at gå, og satte kurs mod baren Milla gerne ville over til.
Da de kom frem holdte han døren for hende, og smilede venligt da hun gik ind. Fulgte selv med ind. "Når, hvad vil du gerne have, skal nok købe nu da du jo gav kafen." smilede han til hende.

Milla kunne egentlig ikke lade vær med at smile lidt mens de gik. Hun plejede at gå selv når hun skulle til byen. Men i dag havde hun fåret selvskab, der var dog noget der slog hende, ville han komme til at følge hende hele tiden? Ikke fordi det ville da være rart med en ven, men... hvis han altid var i hælene på hende ville hun være bange for at hun blev træt af det.

Hun smilede til ham da han holde døren for hende, og gik ind. Hun så tænksom ud da han spurte hvad hun ville have. "Hmm en irish coffee tror jeg" sagde hun med et smil. Der var en lidt kras form for kaffe, men smagte fantastisk.
Hun satte sig ved et af bordene hvor man kunne se ud på gaden. Hun smilede lidt, hele byen var pyntet op til jul. Det var virkelig hyggeligt.
Hun smilede til ham da han kom tilbage, og tog imod sin kaffe. Hun pustede lidt på den.
"der er faktisk noget jeg har tænkt på?..." sagde hun og så lidt på ham "betyder det her med at du er min skytsengel så... at du ALTID er i nærheden af mig?" spurgte hun stille

Han var glad for, at det virkede som om Milla var i godt humør lige nu, og hvorfor skulle hun heller ikke være det? Han var fin med at de gik der over uden at sige noget.

Da de var kommet ind på baren lyttede han til det hun sagde og nikkede. "En irish coffee er på vej" sagde han, inden han gik op og bestilte en til hende, og bare øl til sig selv. Han gik tilbage til hende og rakte den iriske kaffe til hende.Han satte sig ned over for hende, og tog en slurk øl. Han lyttede til det hun spurgte om. Han smilede roligt til hende. "Kun hvis du vil have jeg er det. Men behøver ikke altid at være i nærheden af dig for at finde ud af om du har brug for hjælp, da jeg vil kunne mærke det. Kan også altid finde frem til dig, så du behøver ikke være bange for jeg ikke ved hvor du er, hvis du har brug for hjælp." smilede han til hende.

Milla smilede bare da hun fik sin irish coffee! hun elskede dem!, dog var de aldrig lige så gode ude, som hvis hun var hun sin farmor. Når hun lavede dem, skulle man kun have en ellers kunne det mærkes!
Men hun var også en kvinde der var meget glad for Whisky.

Milla lyttede til det han fortalte. Det var nu meget rart at der var en der holde øje med at man havde det godt og ikke kom til skade. Hun så dog en smule overrakset på ham da han sagde at han altid ville vide hvor hun var. Hun grinte lidt. "så må man da ikke håbe at jeg laver noget du ikke bør vide" grinte hun lidt til ham.
Hun vidste ikke hvad det skulle være, men det kunne selvfølgelig ske. Hun tog en tår af sin coffe, og brande tungen "av for sa......." hun stoppede sig selv. Det kunne man da ikke sidde og sige overfor en engel, derfor blev det ikke til nogle skæls ord, men hun en brummen.
Hun pustede videre på sin coffe som om der intet var sket. Hun så på ham "jeg skal lige forbi boghandleren bag efter, du er velkommen til at gå med hvis du vil, ellers er det også helt okay hvis du hellere vil vente her" sagde hun med et sødt smil

Da han havde givet hende kaffen smilede han igen. Han elskede faktisk når hun smilede, da hun så sød ud på den måde.
Han smilede bare bredt da hun sagde, at man måtte håbe hun så ikke lavede noget han ikke måtte vide. "Bare rolig, kommer kun hvis du er bange eller noget i den stil, så kommer ikke bare uventet. Så ikke vær bange for det." lo han og smilede til hende.

Han så på hende da hun brændte tungen, og smilede af hun standsede sig selv midt i et ord. "Selvom jeg er en engel, så har jeg intet imod du bruger de ord du end vil bruge." sagde han stille og så på hende. Der var nok nogle ord han ikke ville bryde sig så meget om nok, men hans opgave var jo ikke at lære hende at snakke pænt, men at være der for hende og beskytte hende.

Han så på hende da hun sagde hun lige skulle i boghandleren et smut, og overvejede om hun ville have ham med. Det lød sådan. Han nikkede stille. "Jeg følger bare med der over." sagde han og smilede til hende.

Hun grinte lidt da han sagde at han ikke bare ville komme uventet men kun hvis der var noget galt. Ja ellers ville hun jo ikke kunne lave ret eget uden at han måske stod der.
Det var underligt, for hun kunne slet ikke lade vær med at smile i hans selskab! Han havde en virkelig utrolig virkning på hende! Og på en måde var hun virkelig taknemlig for at han var dukket op netop nu.
Men måske var det bare en del af det hele. At han dukkede op, nu hvor hun behøvede ham allermest.

Hun så lidt på ham da han sagde at hun måtte sige hvad hun ville, men hun syntes alligevel at det var for meget at sige 'av for satan' foran en engel. Hun smilede bare lidt over det, og tog en tår af sin kaffe. Hun så på hans øl med et skævt smil. "Jeg troede at engle var sådan nogle hellige væsner der ikke drak og sådan?" spurgte hun lidt drillende.

Hun nikkede til at han gerne ville med i boghandleren. "læser du selv bøger?" spurgte hun med et smil. Og drak noget mere. Hun fiskede sedlen op af lommen og kiggede lidt på den. Hun håbede virkelig at boghandleren kunne skaffe disse bøger.

Han bemærkede godt at hun smilede meget, og det var han da også kun glad for, da hun så meget sød ud på den måde. Meget cute faktisk. Han smilede tilbage til hende da hun så på ham efter han havde sagt til hende, at hun gerne måtte sige lige de ting hun ville sige. Han så godt at hun så på hans øl efter hun havde drukket noget af sin kaffe. Han smilede bare over det hun sagde. "Det er der nogle af os der er, men ikke alle. Så længe vi ikke lave alt for mange synder er nogle enkelte vel okay, for selv os engle kan langt fra huske alle de mange regler der er, så lige meget hvad vil vi træde forkert nogle steder. Så længe vi ikke gør det alt for meget og med vilje er det okay. Det vil vi ikke falde af." sagde han, og smilede blidt til hende. Han vil ikke blive falden, og ville gøre alt for det ikke skete. Vil beskytte denne pige her for en hver pris, selv hvis den gjorde så han vil falde. Han vil alligevel beskytte hende. Selvom han så ikke længere vil kunne mærke hvor hun var henne af, men skulle han nok finde ud af på en eller anden måde nok.

Han så på hende som hun spurgte ham om noget. "Ja nogle gange læser jeg." sagde han og smilede til hende. Han drak noget af sin øl. Denne ene her vil ikke skade, og vil ikke komme til at påvirke ham overhoved. Han så på hende mens hun fiskede en seddel frem, nok den hvor de bøger hun gerne ville have stod på.

Milla lyttede bare lidt til han fortalte. Så engle måtte altså godt drikke og sådan? Hmm det var nok også den nemmeste for alle parter, ellers var der nok mange engle der ende med at gøre noget de ikke måtte.
Hun så dog lidt undrende på ham da han begynde at tale om at falde. Mente han en falden engel? Hmm hun var ret sikker på at hun aldrig havde mødt sådan en. Men måske havde hun, hun havde jo heller ikke vidst at Marc var en engel før han sagde det.

Hun smilede da han fortalte at han læste nogle gange "hvad kan du så bedste lide at læse?... jeg er selv mest til ældre værker, men det har nok også noget at gøre med at jeg elsker historie" grinte hun lidt. Hun tog en stor slurk af sin kaffe, og nød bare smagen af Whisky.
Da de var færdige så hun på ham med et smil "skal vi smutte?"

Han så godt hendes undrende blik da han begyndte at tale om en falden engel, og smilede bare varmt til hende.
Da hun så lidt efter spurgte ham hvad han bedst kunne lide at læse, så han tænkende ud lidt og der gik lidt før han svarede. "overnaturlige historier og sifi nok" Han nikkede da hun sagde hun selv var mest til de ældre værker. "Det lyder også meget spændende." sagde han. Han drak mere af sin øl og så på hende.
Da hun var færdig, og spurgte om de skulle smutte, nikkede han til det. "Ja lad os endelig det." Han rejste sig op, og så afventende på hende. Ville følge med hende når hun begyndte at gå mod hendes boghandel.

Milla smilede lidt det var de fleste drenge der var til den slags, hvis de altså overhoved læste. Men det lød da stadig spændende. Da de begge var færdige, og fik sit overtøj på.
Hun begynde at gå mod boghandleren, mens hun nær studerede sin seddel. Hun håbede virkelig at han havde dem, eller at han kunne skaffe dem hjem.
De kom til voghandleren, det var en lille og sød butik, med en masse gamle bøger. Der var næsten flere gamle end der var nye. Da de kom hjem, blev de mødt af en ældre lille herre "åh goddag frk. Rockluk.. Hvad kan jeg så gøre for dem i dag?" spurgte han med den venligste stemme. Milla smilede stort " goddag!.. Jeg har en seddel med, med nogle bæger jeg håber at de har.. Eller måske kan finde" sagde hun med et smil og rakte ham sedlen. Manden kiggede på den og så lidt grublende ud. "hmm ja jeg må sige at de forstår at sætre mig på arbejde frk" grinte han lidt.

Milla smilede bare. Manden viftede lidt med hænderne "jeg ser lige hvad jeg har og kan finde ud af gå i bare ru dt og kig lidt imens" mumlede han men han havde hele næsen begeavet i sedlen.
Milla små grinte bare over ham, og så på Marc. "Har du lydt til at gå rundt og kigge lidt?.. Det er også helt okay hvis du hellere vil tilbage til skole, det forstår jeg fuldkommen" safde hun med et smil.

Da de var kommet ud, og hun begyndte at gå, fulgte han roligt med hende over til boghandlen. Han anede ikke hvad det var hun skulle have fat i, men det var vel også lige meget, ikke? Han så på butikken som de kom til. Den var virkelig lille, men de var da også hyggeligt nok. Han fulgte med inden for, og stod lidt, bare og ventede på hun var færdig. Han kiggede lidt rundt, men så på Milla da hun snakkede til ham. "Nah, jeg venter til du er klar" sagde han, og smilede venligt til hende. Set nu der skete hende et eller andet, hvis han nu gik? Det ville han helst ikke ha skete. Der måtte intet ske med hende.

Hun smilede over ham da han sagde at han ville vente på hende. Hun gik lidt rundt, kiggede på de mange bøger, lod sine finger glide ind over ryggen på nogle af de gamle bøger.
Hun kiggede tilbage på ham ind i mellem, og betragtede ham. Gad vide hvorfor han lige havde valgt hende. Hun vidste jo intet om engle, og slet ikke skytsengle. ”sig mig… hvad nu hvis der så sker mig noget.. jeg mener, hvor meget må der ske med mig før du ikke har opfyldt din opgave… og hvornår er din opgave fuldendt?” spurgte han.

”Og… hvad sker der så med dig når jeg dør? Jeg mener.. du er jo udødelig?” sagde hun stille og så på ham. Hun ville gerne vide hvad der skete den dag hun ikke var her mere. Ville det være det samme som at han ikke havde fuldført sin opgave? Eller hvordan fungerede det? Fik han en ny han skulle beskytte, eller hvad?