Well there, and U R? ~ Milla

S: Musiklokalet
T: 10:10
V: koldt
O: En masse elever, og en lære

Det var tid til en ny time snart. En af Marcelius' yndlingsfag som var musik. Han havde også selv valgt de andre fag, men der var noget over faget musik han elskede mere end de andre fag, som nok var det, at han fik lov til at spille på et instrument nok. Han var okay til det, men ikke den bedste. Man kan jo altid blive bedre til alt. Han kom lige som klokken ringede ind til time, og satte sig ned på en plads. Så sig rundt inden han lyttede til læren, og hvad de skulle lave i dag.

Milla havde stadig ikke lært denne skole helt at kende. Og selvom hun elskede musik, så havde hun denne dag svært ved at finde lokalet. Hun for vild, Derfor var det også først da Læren VAR gået i gang at Milla kom styrtende og var ved næsten at vældet ind i lokalet. Hun så lidt flov rundt, og sank blikket da hun så den strenge føkkens blik. Hun skynde sig lydløst ned til sin plads. "Det var dejligt at de havde lyst til at deltage Frk. Rockluk!" sagde hun lidt skabt.
Milla satte sig ned, og kom med et undskyldende nik. "men så kan de jo passende starte med dagens opgave som var at finde en sang der betød noget for jer, og udføre den inden ved hjælp af sang eller instrumenter? Men de har måske heller ikke haft tid til at forberede dem?" Milla så op på hende "Jo det har jeg da.... jeg for bare vild" sagde hun undskyldende.
"Sin fremlæggelse frk. Rockluk" Milla rejste sig, og rømede sig lidt. "uhm det her er en af mine egne sangene" sagde hun og begynde at synge
https://www.youtube.com/watch?v=GBIkfxhH2TU&list=PLC_Y18QY2vMQS9dIIUYppLeMg8ZXXcN2m&index=15

Det var gået en del af timen, og Marcelius sad og lyttede til det læren sagde, da døren blev åbnet. Alles blikke blev rettet mod døren, og en pige kom ind i rummet. Der var dog noget over den her pige her, var der ikke? 'eller var det bare ham? Han bed sig let i læben da han ikke kunne forklare det her. Han havde det underligt på en eller anden måde. Han lyttede dog samtidig til det læren sagde til hende, og så fra hende af og op på læren. Han så dog hurtigt på pigen igen da hun gik op så alle nu kunne se hende, og lyttede til det hun fortalte. Så hun havde altså selv skrevet den sang hun nu ville spille for dem? Spændende.
Hendes sang var faktisk utrolig god, og han kunne meget godt lide den. Hun kunne da godt lave sange, og det så ud til de fleste andre i klassen også kunne lide den.

Læreinden måtte nok erkende af hendes plan ikke rigtig virkede. Grunden til at hun havde kaldt Milla op var nok mest fordi hun ville give hende en lærestreg, men hun sang jo utrolig smukt. så der var ikke noget at sætte finger på.
Og da Milla var færdig klappede de fleste i kassen da også Milla bed sig en smule i læben mens hun smilte. Det var første gang hun ikke havde følt sig som en fiasko.
Læreinden kom op til Milla "Ja det var jo yderst smukt... tak skal de have frk. Rockluk" sagde hun og viftede Milla ned i sin plads igen.
Læreinden fortalte at hun gerne ville have at man i klassen gik sammen 2 og 2 og skulle analysere en sang tekst.
Alle for hen til dem de plejede at arbejde sammen med. Milla så sig rundt og fik øjne på en fyr der også sad alene. Hun tog sine ting, og gik over til hans bord "det ser vidst ud til at det blev dig og mig?" sagde hun med et smil. Hun lagde sine bøger på bordet, og tog en stol over og smilede bare til ham. Hun rakte hånden frem "mit navn er Milla" sagde hun med et smil

Det var åbenbart gruppearbejde nu, eller pararbejde eller hvad man nu skulle kalde det. Han havde ikke travlt med at komme over til nogle af de andre, da der ikke var nogle han plejede at arbejde sammen med. Han havde det okay sammen med de fleste når det kom til at arbejde sammen. Han så på tøsen so var kommet forsendt, og som der var et eller andet over han ikke rigtig var sikker på hvad endnu, hun kom over til ham. Han smilede venligt til hende. Han smilede til hende venligt. "Ja det er det nok." svarede han på det hun sagde, at det så ud til at det vist blev nødt til at være de to. Han havde intet imod at det var hende han var endt sammen med. Han tog imod hendes hånd da hun rakte den frem mod ham, og smilede. "Milla? Sikke et fint navn. Jeg er Marcelius." svarede han. Det var nok et lidt specielt navn.

Milla var egentlig ikke særlig vild med gruppe arbejde men hun var jo heller ikke vild med andre mennesker, så det var jo ikke så underligt.
Hun så først lidt overrasket ud da han sagde at det var et fint navn. Men smilede så bare lidt til ham. "Tak.." Hans navn var nu heller ikke helt normalt.
Naya satte sig, og tog sine bøger frem, hun begynde at læse den tekst de havde fået. Det var faktisk en virkelig kedelig tekst og den var faktisk meget nem at analysere. Der var mange af de andre der havde valgt at gå ud på gangene og sidde. Milla havde det nu bedst med at sidde i klasse lokalt. Men hun vidste jo ikke med sin nye gruppemakker. "Vil du heller ud og side og lave det på gangen?" spurgte hun roligt inden hun bagynde at skrive ned.
"forrasten vil du helst at vi analyser det hele sammen, eller at vi gør det hver for sig og så snakker om det bag efter?" spurgte hun med en glad stemme

Var hun virkelig overrasket over det han sagde? Det var da et meget flot navn hun havde. Da hun satte sig og tog sine bøger frem, så han roligt på hende. Kunne stadig ikke sætte sin finger på hvad det helt var der var ved den her tøs. Han havde en underlig følelse lige nu. Noget i ham ville ikke have at hun skulle komme noget til på nogle måde, selvom han knap nok kendte hende, følte han alligevel han vil gøre alt for at beskytte hende. Han lagde hovedet let på skrå og betragtede hende grundigere. Kunne hun virkelig være den person? Han var ikke sikker, men noget i ham sagde, at det var hende.

Han hørte hun snakkede til ham, men havde ikke lige helt fået fat på det. "Øm" Han så på hende, men smilede så da han fattede hvad hun havde sagt. "Vi kan side hvor du vil, da jeg er ligeglad. Kan side hvor det skulle være" Svarede han. "Og tror du ikke det vil være hurtigere at analysere den sammen i stedet for hver for sig?" spurgte han, og læste hurtigt teksten igennem.

Milla var ikke vant til at få kompilmagter så noget så uskyldigt som at sige at hun havde et fint navn, var noget stort for hende.
Hun sad og læste sin bog for lige at være sikker på de rette metoder for at analysere sangen.
Hun lagde mærke til hans blik, hvorfor kiggede han mon sådan på hende. Hun rystede bare tanken ud af hovedet. Nu skulle de lave lektier. Det var meget vigtigt for hende at hun fik gode karakter af hensyn til sine forældre! De var i forvejen ikke vilde med at hun havde valgt at have musik.
Hun så på ham da han sagde at hun måtte bestemme. "jeg vil helst sidde her..." hun smilede da han sagde om de ikke skulle lave det sammen. Hun nikkede til ham.

Mens de lavede opgave sagde Milla ikke ret meget andet end noget der handlede om opgaven. Hun var yderst seriøs.
De var faktisk hurtigt færdig med opgaven så der var stadig lang tid af timen tilbage. Milla så på læreinden "Hvad skal vi lave når vi er færdige?" læreinden så meget overrasket ud. "Ja... det havde jeg ikke regnet med at nogle ville være allerede så.... i kan bare tage den med ro mens de andre bliver færdige."

Han havde ikke lige tænkt over, hvad hun ville tænke hvis han så på hende så længe og på den måde han gjorde, men så ned i opgave da han tænkte på, at det kunne føles ubehageligt. Han nikkede da hun sagde, hun helst ville side her inde. "Okay så bliver vi her inde."

Han kunne let mærke på hende, at hun var meget seriøs, og vist gerne ville blive hurtigt færdig, hvilket passede ham helt fint. Han smilede stille og betragtede hende af og til i smug. Egentlig var hun ikke værst. Hun så meget sød og pæn ud. Han hørte at hun spurgte læren hvad de skulle nu, da de var færdige, og han var tilfreds med lærens svar. Han vente sin opmærksomhed mod Milla. "Når hvad skal vi så foretage os til de andre er færdige?" spurgte han, og så roligt på hende.

Milla lagde egentlig ikke mere vægt i at han havde kigget på hende. Der var der jo mange der gjorde, bare af de forkerte årsager.
Milla ville gerne være hurtig færdig,. men egentlig ikke fordi hun gerne ville sidde og glo, men mere fordi hun så måske kunne få en opgave mere, og få en bedre karakter.
Men det mente læren ikke.
Hun vende opmærksomheden mod ham da han spurgte hvad de så skulle finde på? Så han ville lave noget sammen?
Hun bed sig lidt i læben, hun var jo ikke god til det med andre mennesker, Hun trak lidt på skuldrene."hmm. måske vi kunne gå op og få os en kop kaffe eller sådan i cafeteriet" Hun havde lyst til noget varmt, her var virkelig køligt. Hun var en frossenpind og havde altid været det.
Hun kunne egentlig ikke helt lade vær med at smile lidt.
Han virkede ret sød, og han virkede ikke som en af de der sædvanlige fyre der kun snakkede med hende fordi de ville gøre grin med hende, eller fordi de ville i bukserne på hende.

Han ventede tålmodigt på hun vil svare. Han vil være okay hvis hun sagde nej til de lavede noget sammen, men hørte så det hun sagde. Gå i cafeteriet og få kaffe? "Jo kan vi da sagtens." Han smilede venligt til hende. Spekulerede en smule over hvordan han skulle fortælle hende det han havde fundet ud af før, men ville vente lidt, og så måske finde et bedre tidspunkt. Han rejste sig op og så ned på hende, og smilede til hende. "Skal vi gå der op så?" Han ventede til hun var klar til at gå nogle steder, og han vil følge med hende.

Milla smilede til ham da han sagde ja. Hun rejste sig, og tog sit halstørklæde på. Hun havde det lidt koldt. Hun fulgte med ham. "Når.. uhm... hvilke andre fag har du ellers ud over musik?" spurgte hun tøvende.
Hun gik med hænderne nede i lommerne på den lange strikcardigan hun havde på. Hun havde et par sorte tætsidene jeans på og en hvis T-shirt der sad lidt løst på.
Hun var ikke den typiske rigmands tøs der havde mærke tøj eller sådan. Nej hun var meget afslappet i sit tøj.
Da de kom op i cafeteriet, bestilte hun 2 kaffe, og så på ham "er der andet du har lyst til? jeg giver!" sagde hun med en sød stemme
Han var den første på denne skole der havde behandler hende ordenligt. Og det var noget hun var virkelig taknemlig for.

Mens de ventede på kaffen, gik der en gruppe drenge forbi dem "Goddag frk. ROCKLUK" det var tydeligt at det var ment provokereden. Milla sank blikket lidt, og krøb en smule sammen. De fyre havde været på nakken af hende siden hun startede.

Han ventede mens hun tog sit halstørklæde på. Frøs hun eller noget? Så koldt var det heller ikke, eller det syntes han ikke. Jo måske hvis man gik ud, men ikke her inde, men han sagde intet til det. Nogle folk havde jo lettere ved at fryse end andre, og det var vel helt normalt. Han begyndte at gå da hun var klar. Hørte hendes spørgsmål og smilede over det. "Jeg har drama, astrologi, kemi og kampsport. hvad med dig?" spurgte han og så på hende.

Hun virkede som en meget sød pige lige nu, og han kommenteret intet af det hun gjorde, da mange ikke ville kunne lide den slags. Så på hende da hun spurgte om han ville have andet en kaffe, og at hun ville give. "Nej tak det er helt fint kun med kaffe tak" sagde han og smilede venligt til hende. Det var sødt af hende at spørge ham, men han havde ikke lyst til noget lige nu andet end kaffe.

Han så godt gruppen af drenge, som valgte at råbe provokerende efter Milla. Det var tydeligt det gik Milla på. "Ikke tag dig af dem okay?" sagde han med en blid og venlig stemme. "Og prøver de på noget, så skal jeg nok stoppe dem." lovede han, og smilede venligt til hende.

Milla havde altid været en frossenpind, og hun havde også altid kolde hænder. Hvorfor vidste hun ikke men sådan var det nu engang. Hun så på ham og lyttede til hvad han fortalte. Han havde da nogle temmelig spændende fag "det lyder spændende! Astrologi.. det har altid intrasseret mig.. men der var nogle fag der interesserede mig mere" Hun smilede sødt til ham. " jeg har Kunst, Biologi, Drama og Historie en masse ting der virkelig intrassere mig" sagde hun med et smil, og så lidt glad på ham da der var noget der gik op for hende "hey så har vi jo også drama sammen!" sagde hun med et bredt smil. Hun vidste egentlig ikke helt hvorfor hun blev glad over at finde ud af det.

Hun nikkede da han sagde at han ikke ville have andet end kaffe. Hun bestilte 2 kaffe til dem.
Hun hadet virkelig de drenge! Hun så på ham da han sagde at hun ikke skulle tage sig af dem. Det var nemmere sagt end gjord. Hun ville bare gerne væk der fra og tilbage på sin gamle skole. Hun så på ham da han sagde at han nok skulle stoppe dem. Hun bed sig lidt i læben. Han var virkelig sød!. Hun så lidt på ham med et studerende blik. Der var noget over ham, men hun kunne ikke forklare det.
Hun blev dog forstyret da deres kaffe var klar. Hun tog imod dem, og rakte ham den ene. "her!.... og tak.. det er første gang der er nogle der siger det" Hun så på ham. "skal vi sætte os ned?" spurgte hun med et smil.

Da han havde sagt hvilket fag han havde, lyttede han til det hun nu sagde. Nikkede til at der var nogle fag som interesserede hende mere. Da hun smilede sødt til ham, gengælde han hendes smil. De fag hun havde lød meget spændende. Nikkede da hun havde sagt hvad hun havde. "Lyder da som spændende fag" sagde han. Smilede da hun sagde, at de så havde drama samme og nikkede. "Ja det ser det vist sådan ud." svarede han.

Han smilede til hende da han lagde mærke til, at hun så på ham. Han vidste udmærket godt, at det var nemmere sagt end gjort.
Da Hun rakte ham koppen, tog han imod den og smilede til hende. "Tak" sagde han, og hørte på det hun sagde til ham. "Er det første gang nogle sir de vil hjælpe dig på en eller anden måde?" spurgte han undrende. Hvis det var rigtigt kunne han ikke helt forstå det, da hun ellers virkede som en så sød pige.
Da hun spurgte om de skulle sætte sig ned nikkede han til det. "Kan vi godt" sagde han, og satte sig ved et bord, og så på hende med et roligt og venligt blik.

Hun smilede da han sagde at hendes fag lød spændende. Det var de også, eller det syntes hun i hvert fald! Hun smilede da han sagde at det så sådan ud med at de skulle have drama sammen.

Hendes blik sank da han spurte om det var første gang nogle havde sagt at de gerne ville hjælpe hende. "De eneste der ellers har sagt det, er mine venner... og dem har jeg ingen af her" sagde hun blot. Hun gik mod et bord så de kunne sætte sig ned.
Det var rart at tale med en der ikke vidste alt om hendes familie.... eller.. det vidste hun jo ikke om han gjorde, men ha virkede ikke sådan, og han virkede ikke som typen der kunne finde på at gøre grin med hende.
Hun tog en tår af kaffen, og så på ham. Hun smilede lidt. "Det er rart at tale med nogle.... jeg taler desværre ikke med ret mange her...... for ikke at sige ingen" Hun tog en tår mere. Det var mærkelig for hun havde faktisk lyst til at åbne sig op for ham... også selvom hun slet ikke kende ham.

Han lyttede til det hun fortalte. Hun havde ingen venner her? "Hm jeg fatter ikke at du ingen venner har her. Du virker ellers som en meget sød pige. Men jeg vil gerne være din ven hvis du vil lade mig?" spurgte han. Han fulgte med hende over til et bord, og satte sig ned. Tog en tår af sin kaffe, og så stille på hende med et venligt blik. "Men hvis jeg må spørge, hvorfor har du ingen venner her? Det forstår jeg nemlig ikke." Det var helt okay hvis hun ikke ville snakke om det.
Smilede af det hun sagde. "Ja det er det for det meste. Altså rart at tale med folk, og er da ked af, at du ikke taler med så mange her." sagde han, og mente det. Smilede et blidt, nærmest kærligt smil til hende.

Hun smilede lidt da han sagde at hun virkede som en sød pige, men så dog overrasket på ham da han sagde at han da gerne ville være hendes ven. Hun stod først bare og så målløs på ham, men smilede så bare. Hun nikkede lidt "Det ville være rart" sagde hun med et smil.

Mens de sad ved bordet, lagde hun sine ben på en af de andre stole ved bordet, hun skuttede sig lidt da hun fik en kuldegysning. Hun så lidt overrasket på ham da han spurgte hvorfor hun ikke talte med nogle.
Han vidste det virkelig ikke? Han vidste virkelig ikke hvem hun var. Hun så lidt ned i koppen. "Mit Navn er Milla Rockluk.... jeg kommer fra en meget rig familie... men.... der køre desværre en masse rygter om os. Og derfor vil folk ikke have noget med mig at gøre" Hun lænede sig tilbage i stolen "Mine forældre tvang mig til at komme her hen, trods jeg allerede gik et anet sted hvor jeg havde massere af venner"

Han så godt hendes overraskede blik, og bed sig let i læben over det. Han var nervøs for, at hun ville syntes han var underlig nu, og så bare gå sin vej eller noget. Det håbede han ikke, og smilede da hun sagde ja til at de kunne være venner.

Han satte sig mere tilrette på stolen han sad på, og så sig kort rundt for at se om der var nogle mulig trussel eller noget, men så ikke nogle. Han så på hende igen og bemærkede hun så ned i sin kop. Lyttede til det hun sagde. Hun var altså fra en rig familie? Han sukkede da hun sagde der løb rygter om hendes familie. "Hvilke rygter? Og bare rolig, jeg dømmer ikke ud fra dem eller noget, er blot nysgerrig lige nu." sagde han. Hørte godt hendes forældre havde fået hende til at skifte skole selvom hun ikke ville. "Det må være hårdt at skulle forlade sine venner på den måde fordi ens forældre sys det" sagde han, og så på hende. Prøvede om han kunne finde ud af hendes humør lige nu.

Milla havde aldrig talt med andre om sin familie, men for ar være ærlig, var det fakrisk dejligt at tale med en der intet vidste!. Hun bed sig en smule i læben da han spurgte hvilke rygter det var. "der køre rygter om at mine forældre har op til flere elskere og elsker inder, og....." hun så æidt ned igen. Det sidste var nok der sværeste. " der køre også rygtrt om at et ad mørnene ikke skulle have samme far aom de andre.." Milla fiskede et billede op fra sin pung og rakte det til ham.
På billedet vae hele hendes familie. Milla står ydersr på billedert. Der der er mesr iøjenfaldende pp billedet er, at alle de andre både forældrene og Millas søskende er lyshåret og blondinder. Mens Milla har narurligt sort hår ig mørke øjne.
Hun så på ham "det er den mest forfærkelige følelse at ens dae kigger på en som om man er en ting og ikke et barn... En ting... Der ikke ee lavet rigtigt" Milla anede ikke hvorfor hun fortalte ham alt det her. Hun ved aif lidr hårdt i læben, og kunne mærke nofle tåre presse sig på. Hun så lidt væk blot for at han ikke skulle se hendes tåre!

Da hun fortalte hvilke rygter der var, lyttede han til det. Så der var rygter om, at 1 af børnene havde en anden far end resten? Han så på det billede hun fiskede op, og så hurtigt at det var Milla som folk nok mente havde en anden far da hun ikke var lyshåret som de andre. "Der kan være andre forklaringer på, at du blev sorthåret. Nogle andre i din familie er det måske, og så har du arvet det fra dem?" prøvede han.
Han brød sig ikke meget om, at hendes far havde set på hende, som var hun en ting i stedet for et barn, og det gjorde ham sur på faren. Hvor kunne han? Men sådan var der vel nogle som var, desværre. Han kunne mærke det her gjorde hende trist at tænke på, og han bed sig i læben. Han lod en trøstende og beroligende aura komme fra ham, så hun forhåbentlig ville blive mere glad igen. "Er du okay? Det var ikke meningen at gøre dig trist over det her, undskyld" sagde han med en blid og varm stemme.

Hun så på ham da han talte om at der kunne være en anden forklaring på at Milla ikke lignede sine søskende. Hun kunne ikke lade vær med at smile selvom det stadig lidt søgmodigt. Det var virkelig rart at han ikke med det samme fastslog at rygterne var sande, selvom Milla jo inderst inde godt vidste at de sikkert var det! Hun lignede ikke sine søskende, hverken hendes hår, hendes hud eller hendes øjne. Hun var jo ikke dum, og vi vidste da også godt at rygterne om de mange elskere og elskerinder måtte være sande. Hun så på ham, med planke øjne "tak.... du er virkelig sød" sagde hun med et smil.
Hun så lidt ned i sin kop som han spurgte om hun var okay, hun tørrede sine øjne lidt, og nikkede. "det er okay... det er bare første gang jeg taler med nogle om det" sagde hun og tørrede øjnene en sidste gang.
Hun annede slet ikke hvorfor hun fortalte ham alt det her! Hun kende ham jo ikke! Men alligevel følte hun sig helt tryk ved at fortælle ham alt det her.
Hun tog en tår af sin kaffe, og vende blikket mod ham med et lille smil "det må du undskylde... så sidder jeg bare her og tuder og drager dig med ind i mine problemer, du kender mig jo ikke engang" undskylde hun

Måske var rygterne sande, men han ville ikke bare sige de var, uden at vide noget. Ja hun lignede ikke de andre, men det kunne sagtens ske, at et barn endte med at ligne ingen af sine forældre, men derimod en anden i familien.
Han smilede forsigtigt og trøstende til hende, da han så hendes blanke øjne. Smilede over hendes tak. Hun behøvede ikke at sige tak for det, men det var okay hun gjorde det. Han så blidt på hende da hun valgte at se ned i sin kop, og hørte det hun sagde. "Okay. Det må være hård så at snakke om det, og så til en fremmed? Du kender mig jo ikke rigtig? Men jeg vil ikke gøre noget der såre dig på nogle måde eller noget, det lover jeg." sagde han. Han havde lyst til at give hende et kram lige nu, men anede ikke om hun ville have det eller ej.

Hun smilede lidt til ham da han sagde at det var okay. Hun trak lidt på skuldrene "det er underligt, men det er faktisk rart at tale med nogle om det" sagde hun roligt.
Hvordan kunne det være at hun var så afslappet omkring denne fyr. Hun lænede sig lidt tilbage i sædet, og så på ham.
"når... lad os tale om noget andet end min spulerede familie" sagde hun med et smil, men det var tydeligt at hun ikke havde det godt med sin familie.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på ham "hvad med dig selv? hvor er du fra?" spurgte hun med et roligt smil

Han smilede bare af det hun sagde, at det var underligt, men rart at snakke med nogle om det. "Det altid godt at få snakket om tingene med andre for det meste." sagde han. Så roligt på hende, da hun lænede sig tilbage i stole. Nikkede da hun forslog de skulle snakke om noget andet. "Selvfølelig." sagde han og hørte godt hendes spørgsmål. Smilede over det. "Mig? Tja sådan lidt rundt omkring. Det jo let nok at komme rundt i verdenen når man kan flyve ikke?" sagde han og smilede til hende. Han elskede faktisk at flyve rundt og sådan. Der var en yderst god udsigt oppe fra luften af og sådan.