Christian Anthony Grey's Historie

Childhood Christian var ikke altid det blodtørstige monster, som han er i den dag i dag, der var en tid hvor man ville beskrive ham, som værende blid, kærlig, naiv og loyal. Oprindeligt blev han født i en anden dimension, og under navnet Antonius Grayson. Som barn havde han et tæt bånd med sin mor, der altid var der for ham, og hans far var mere hård, han havde mistet så meget, og havde derfor ikke plads til kærlighed i sit hjerte, der nu var fuld af had. Så hvor Antonius fandt tryghed hos sin mor, fandt han intet andet end vrede og kulde, fra den mand der burde lærer ham alt om livet. At hele familien så var elvere, gjorde også at hans far bad til Nimar for en bedre søn. Dette gjorde selvfølgelig ikke forholdet bedre, og da Antonius senere hen, hverken viste sig som en god kriger, eller for den sags skyld god jæger, ting der kun syntes at øge farens had imod sin søn. I sidste ende valgte Julius, meget imod Aurelia's ønske, at slå sin søn, som om dette ville gøre det hele bedre. Han havde forestillingen om, at hvis han lærte sin søn at verden var et ondt sted, ville knægten måske begynde at blive stærkere, og han ville se en kriger, fremfor den svækling han så. Dog på sidelinjen forsøgte Aurelia, at give sin søn så meget kærlighed som muligt, men på samme tid var hun også bange for sin mand, og turde ikke rigtig sige noget, imod det han gjorde. Han forstod ikke hvorfor, at hans far hade ham og hvordan han ikke kunne få den slags barndomme, som alle andre omkring ham havde. Alt dette havde faktisk en effekt på hans selvværd, der udelukkende kun syntes at blive værre og værre, specielt som hans mor stoppede med at give ham den kærlighed, som hun før havde givet ham. På baggrund af dette forandrede Antonius syn på sin mor, som langsomt blev værre og værre. Det var som 27-årig, at han gik fra at se hende, som hans store helt og det eneste gode i hans liv, til at han langsomt begyndte at hade hende, og han udviste vise træk fra sin fars persona.

Running from duty towards love Julius så dog bort fra sit hadfyldte syn på sin søn, da han via en aftale med en anden familie, valgte at hans søn skulle giftes med en anstændig og smuk kvinde, og denne vej igennem fører familien videre. En besked Antonius dog først fik af vide, da han var 30 år gammel, og som han selvfølgelig ikke reagerede positivt på. Han havde ikke lysten, til at blive gift med en kvinde, som han ikke kendte. Så i stedet for at blive, og her blive gift med en kvinde, som han aldrig havde mødt, valgte han at stikke af, og her begive sig ind imod byen Doomsville Angerforge District, hvor han her bosatte sig på en mindre kro. Det var dog også her, at han mødte og forelskede sig i Marcus, som her blev hendes første store kærlighed. Indtil det øjeblik, havde han aldrig udvist de store tegn, på faktisk at ville have et forhold med en anden, hvilket måske i sidste ende, var fordi han troede han ikke var værd at elske. Dette var resultatet af, at blive hadet af sin far, udsat for psykisk og fysisk vold, såvel som have sin mor blive en stille medvirken. Dog fik Marcus alt til at virke bedre og for engangs skyld, fandt han sig selv elske en anden person, som faktisk ville det bedste for ham. Han opdagede dog, efter at havde tilbragt 3 år med ham, at Marcus faktisk allerede havde en kone og datter, og at han i virkeligheden var homoseksuel, men siden homoseksualiteten ikke var set vel på, holdte han det hemmeligt. Da han ikke kendte til andet, og troede det at være med flere på én gang var normalt, sagde han intet til det, for hans kærlighed for dette menneske var så stort, at det overgik alle andre ting.

Heart break can lead to stupid things Dog kan ingen lykke varer evigt, hvilket hurtigt blev en ting Antonius opdagede, for hver gang han følte bare en smule af noget godt, skete der noget slemt, som rev ham væk fra sin lykke. I dette tilfælde var det i formen, af hans forhold til mennesket Marcus. De to havde været sammen i 6-7 år, år han havde nydt og elsket, dog år han senere anser som sit svageste. Det var dog efter alle disse år, at nogen opdagede dem sammen, og her truede med at out'e Marcus. Hvis det kom frem han foretrak selvskabet af mænd, fremfor det at kvinder, ville hele byen gå imod ham, og han ville blive tævet, samt dræbt. På baggrund af denne frygt, slog han op med Antonius, som dog tilbød af de kunne løbe væk sammen, og være fri fra denne smerte, der kom ved at skulle holde sit sande jeg hemmeligt. I hans øjne var der intet galt med det, som de havde gjort de sidste mange år. Tingene er dog aldrig simple, og for fuldkommen at knuse sin elskers hjerte, forklarede han hvordan han ikke kunne holde ham ud, og at han kun kunne have sex med ham, mens han havde sine øjne lukket, alt andet havde givet ham kvalme og foragt. Det var dette som knuste hans hjerte, og Antonius løb endnu engang væk, dog kom han ikke langt denne gang. Han besluttede sig for, at drikke sin sorger væk i alkohol, og efter han opdagede han også var tiltrukket af det modsatte køn, blev sex og alkohol hans frihed fra smerten, at den mand han elskede ikke elskede ham. Det var dog også på grund af dette, han stødte på en smuk kvinde ved navn Amanda. Hun var ulig noget han nogensinde havde set, smukkere end alle han havde mødt, og hun var også mystisk og ekstremt karismatisk. De to tilbragte et par nætter sammen, hvor han blev mere og mere tiltrukket af hende, dog da han fandt ud af hendes sande natur, blev han fuld af foragt og ville stikke af. Dette gjorde hende dog kun vred, og hun bortførte ham, sandheden var nemlig, at han var en præcis dobbeltgænger, af hendes skaber og den eneste mand hun elskede. Hun kunne ikke være sammen med Christopher (hendes skaber), så hun tog den næstbedste ting, nemlig en identisk kopi af hans ydre, som hun kunne forme ind til en kopi af ham.

Years of tortur and pain I starten troede han blot det var et mareridt, at han skulle vågne op i en kold celle, og dog vidste det sig hurtigt, at dette sted var hvad mareridt blev lavet af. I starten ville hun sulte ham, gøre ham så svag at han til sidst, ikke kunne andet end ligge ned. Dog som uger blev til måneder, blev hendes behandling af ham langt værre, hun ville begynde at torturer ham, og man kunne nemt se på hende, at hun fandt stor nydelse i det. Som en sadist, var det trods alt en ting, som hun fandt ganske ophidsende. Han blev torturet på dagligt plan, i godt 10 måneder, og her blev torturen dog kedelig for hende. Hun fandt et væsen, hvis evne kunne gøre andre ophidset, selv imod deres vilje, og her begyndte hun at bruge dette imod ham. Hun ville gøre ham ophidset, så hun kunne have sex med ham, ganske vist imod hans vilje. Kunne hun ikke få Christopher, ville hun nøjes med en der lignede ham, ganske vist en mere ødelagt udgave af ham. Det forekom også for hende, efter at havde gjort dette i mange år, at hun faktisk kunne tjene penge på ham. Hun kunne lege ham ud til sine venner, lade dem have sex med ham, også denne vej igennem få penge fra dem. Det ville være en hurtig måde, at de kunne komme af med deres lyster, uden at skulle bekymre sig for gravide prostituerede. Det var både mænd og kvinder, som kom for at få sig en tur med ham, og det var altid imod hans vilje. Dog som tiden gik, fandt han en mulighed for, selv at få noget ud af det, og til sidst fandt han sig selv, nyde hver gang der kom en forbi. Dog for Amanda var han hendes yndlingslegetøj, og hun ville for alt i verden aldrig miste ham. Hun lod ham aldrig forlade villaen, faktisk fik han ikke engang lov til at forlade kælderen. Hun ville ofte nedbryde ham psykisk, således hvis han var god fik han belønninger og gaver, og når han var dårlig blev han straffet. Ofte ville hun få ham til at tro, at det hele var noget han selv ville have, hvilket i sig selv forklarede, hvorfor han til sidst begyndte at nyde hvad der skete. Den eneste gode i sit liv, var dog at han havde fået en ven i formen en af kvinde, som arbejdede for Amanda. Hun blev hans eneste ven, i hans lange forløb hos Amanda.

Forcefully turned into the monster Efter 300 år med denne behandling, skete der dog noget ganske forfærdeligt, han blev nemlig dødeligt syg. Dette var nok i sig selv, på baggrund af at han aldrig fik sollys, hans krop konstant blev givet ting, som en elver næppe ville kunne klarer, og den konstante stress han var under. I starten troede Amanda, at det blot ville gå over, måske var der en chance for, at han ville få det bedre, og endnu engang kunne bruges. Dog var dette ikke tilfældet, og som tiden gik, blev han kun svagere og svagere, og ved dødens grænse, gjorde hun den eneste ting, for ikke at miste ham, nemlig forvandle ham imod sin vilje. I starten havde hun forsøgt få ham, til at ville have det, hun forklarede hvordan han ville blive stærk, og aldrig nogensinde være bange, og dog havde han hver gang sagt nej. Det eneste Antonius ønskede, det var at blive fri, og endelig møde sin død. Dog var dette ikke tilfældet, da hun forvandlede ham til en vampyr, blot for at kunne holde ham ved sig det længere. Da han kom til sig selv, var det Yolanda som sad hos ham, hvad han i første omgang troede, var hende der ville støtte ham, vidste sig hurtigt at være Amanda, der ønskede han skulle dræbe hende, hvilket han i sidste ende kom til. Fanget af hungeren, og uden kontrol over sig selv, tog han sit første liv, i formen af sin eneste ven, og den eneste gode ting, ved hans fangeskab. Amanda fandt han med hendes lig i sine arme, hun ville grine over hvordan, han rokkede frem og tilbage, mens han strøg hende over kinden.

The story of Christopher Dog som en vampyr, var Antonius så meget tættere på, at blive en sand kopi af Christopher, og det var også her, at han blev præsenteret for historien om de to. Amanda havde været en ung kvinde, ganske uskyldig og naiv, da hun mødte den mystiske og smukke Christopher, han havde allerede levet mange hundrede år, inden han mødte hende. I sig selv havde han ingen kærlighed i sig, og følte ikke samme forelskelse, som Amanda havde følt, da de to startede et forhold. Han var kold og manipulerende, og ville ofte få hende til ting, som hun nødvendigvis ikke ønskede at gøre, ting som han ville sige gjorde ham glad, så hun nærmest var tvunget til det. Hun bar nemlig en konstant frygt for, at han ville forlade hende, og her efterlade hende alene og ensom. Hun havde trods alt aldrig, oplevet en kærlighed som den hun følte for Christopher. Efter at havde været sammen i 4 år, hvor i hun havde brugt 2 ud af dem, på at bede ham om at forvandle sig, gjorde han til sidst det hun ønskede. Hvorfor han helt præcist valgte at forvandle hende, var noget Amanda beskrev som et tegn på, at han i virkeligheden elskede hende, hvor skulle sandheden frem, fandt han hendes menneskelighed kedelig, og han vidste han kunne forme et monster ud af en vampyr, fremfor det af et menneske. De var sammen i 300 år, før han forlod hende, han havde fået så meget ud af hende, som han nu engang ville, og han fandt hende nu så kedelig, at han ikke kunne holde hendes selskab ud. Selvfølgelig elskede hun ham endnu, og ønskede ikke han skulle gå. Hun blev derfor besat om ideen, om enten at skulle finde sammen med ham igen, eller skabe den perfekte kopi af ham, og det var her Antonius kom ind i billedet.

Complete loss of control At blive vampyr gjorde ikke hans liv meget bedre, han blev endnu tortureret, og blev endnu voldtaget af hendes mange venner. Dog som vampyr betød det, at han healede meget bedre, og derfor kunne hun også være det hårdere. Da Amanda aldrig havde haft en god lærermester, specielt når det kom til kontrol og selvbeherskelse, lærte hun selvfølgelig ikke dette til Antonius. Hans syn på menneskeliv forandrede sig derfor hurtigt, hvor han før havde set dem som nogle man kunne komme tæt på, var det nu intet andet end føde. Da han samtidig var set som hendes afkom, hun var hans skaber, blev hans bånd til hende stærkere, og skulle hun ønske noget fra ham, kunne han i bund og grund intet andet end lytte. Og det var faktisk på baggrund af dette bånd, at hun kunne tvinge ham til at begå mord efter mord, og hvor han i starten havde rigtig svært ved det, blev det til sidst så nemt for ham, at han hurtig viste sig, som den perfekte morder. Hvad hun dog ikke vidste, var at han samlede kræfter sammen, blot for at kunne lave et angreb på hende. Efter at havde tilbragt 200 år som vampyr, var hans had for hende efterhånden ved, at nå det punkt hvor han ikke kunne klarer det længere, og dog var problematikken i det, at lige meget hvor meget han hade hende, så var hun han skaber og dette bånd gjorde det sværere for ham, at begå den akt at dræbe hende. Der skulle så gå yderligere 260 år, før det til sidst knækkede fuldkommen for ham, og han slog hende ihjel.

Trying to hide is not easy, when you kill everyone Efter endelig at være fri, gik der ikke mere end 2 år, før han blev konfronteret med Christopher, der i første omgang ville se den mand, som Amanda havde snakket så meget om. Dernæst kom truslen om, at hvis han nogensinde så ham igen, så ville han dræbe ham, for nok havde han ingen kærlighed for Amanda, men hun var hans afkom, han havde skabt hende. Med andre ord ønskede han sig hævn, over at Antonius havde slået hende ihjel, han gav selvfølgelig den unge vampyr, godt og vel en måneds forspring, før han ville begynde at jage ham. Det var efter dette møde, at han officielt skiftede navn fra Antonius Grayson til Christian Anthony Grey, både som tegn på at han var en ny person, men også for at skabe sig en ny identitet. I første omgang, forsøgte han at holde sig stille, men hans sult for blod, vidste sig hurtigt langt større, end hvad han faktisk havde forventet. Han havde set frem til, at hans sult ville kunne mærkes, dog havde han ikke forventet, at den ville være så overvældende som den i sidste ende var. Han kunne knap og nap, bevæge sig gennem gaderne, før han blev angrebet af lysten, til at dræbe stort set alle han mødte på sin vej, hvilket han i sidste ende også endte ud med. Det var også her at, der begyndte at starte rygter om ham, for han slog ikke kun sine ofre ihjel, han flåede dem fra hinanden, og det var her starten på hans kælenavn The Ripper startede. Det blev en myte, der viste sig at holde ved, og den kom endda så langt som til andre dimensioner, hvor børn blev fortalt historier, om den forfærdelige Ripper, der ville dræbe dem, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Han havde levet i godt 800 år, og han havde allerede gjort et navn ud af sig selv, han var en person man skulle frygte, og håbe man aldrig nogensinde mødte. Dette stoppede selvfølgelig ikke Christopher, som endnu forfulgte ham.