Tatia
Alfa
Humør : I told myself each bruise is a lesson, and each lessons makes me better
Fag : none
Antal indlæg : 180
 | | Emne: Tatia Blakes historie Tirs Mar 20, 2018 2:26 pm | |
| Past"The little girl inside me knows why I hide under the mask.." 0-6 År Tatia voksede op i Firewood Village med sine storebrødre og tvillingebror. Her levede de godt, sikkert. Alting var så godt, den perfekte familie. Men i en alder af 4 var hendes mor og tvillingebror ude og kom aldrig hjem. Tatia fik fortalt hendes mor var død af en sygdom, men da hun spurgte om Kubo - fik hun af vide, at han var en del af hendes fantasi. Et par dage efter skiftede hun form midt i stuen foran sine brødre og far. Helt panisk og ude af kontrol var dette ikke den sidste gang. Da hun blev 6 angreb hun næsten en af sine venner ved at skifte form -vreden voksede med hende som hun blev ældre, hver eneste dag var det som om at hendes hoved eksploderede.
7-8½ år: Hun brugte meget tid på at prøve at kontrollere sin ulv. Flere år. Dog en dag da hun var 9 år kom der en flok jægere ind. De havde hørt om kæmpeulve i huset og ønskede deres pels. Tatia var kommet til at skifte form imens de var der, og de prøvede at fange hende. Da hendes far ville forsvare hende ved at forvandle sig til en ulv, så skar de løs i ham. Til blodet flød. Tatia overværrede sin faders død. Hun fik kun ram på den ene af jægerne, og har et ar på sin kind fra da han ramte hende med sin kniv. Tatia var nød til at stikke af fra sit hjem. Efterlade sin far der. Hun løb og så sig ikke tilbage.
9-12 år: Obi-Wan fandt hende ude og jage kort efter. Han tog hende ind og passede på hende i mange år. Han lærte hende de besale ting som at skrive, læse, kommunikere med andre folk. Trænede hende i lidt kamp og sit skift til ulve form.
13-14: Hun mødte Blake her. Han tog imod hende og behandlede hende som en bror. Han passede på hende, og dog syntes hun ikke at det var her hun var hjemme. Hendes vrede gjorde hende utilregnelig. Her måtte hun også forlade sin første kæreste, efter han døde til overs for et dæmon angreb. Huntog hævn ved at dræbe dæmonen.
15 år: Tatia blev taget ind af Niylahs pack. Det var en af de hårdeste kampe hun kæmpede for at passe ind. Peter & Jesper gjorde ikke andet end at tæve hende dag ud og dag ind. Hendes vrede var voldsom på det tidspunkt. Der gik lidt tid, men så mødte hun en som vendte hende liv om til noget meget bedre. Wade så hende træne voldsomt. Hun var så irriteret og da en pludselig stod og fortalte hende at hun reagerede i vrede blev hun blot mere vred. Han ville se, hvad hun kunne. Kaldte hende en vred kriger. Tatia ved ikke, hvordan det kom til, at han pludselig fik låst hende op. Tatia lod ham komme tættere på hende og så snart han havde armene omkring hende følte hun sig i sikkerhed. Hun følte sig hjemme. De løb ned til søen i deres ulve form. Ved søen havde de deres første kys, deres første gang. Fra den dag af elskede hun ham. Og fra den dag af, lærte han hende at åbne op. Han er grunden til at hun begyndte at stole på flokken. Det endte i, at Tatia faldt hurtigere til efter hun fandt Wade.
16-18: Så snart hun faktisk åbnede op. Så viste hun sig at være en af de mest bekymrende og loyale personer i hele packen. Hun fik et endnu tættere venskab med Niylah. Hun anser sin alfa som sin tætteste og nok bedste veninde. Hvilket nok også er derfor Niylah valgte hende som sin beta.Stadigvæk har Tatia nogle problemer med sin vrede af og til. Specielt, hvis der er noget som går unfair for hendes kære. Hun er gået op af i fødekæden, fra at være den i flokken alle hakkede på, til at være beta. Der er ikke rigtig nogle som tør tvivle på hende nu. Hvilket Tatia er glad for at have bevist dem.
19 år: Tatia har været ude for noget traumatisk sammen med Razor. Hun var sat til at slagte en en flok unge væsner for sin egen overlevelse. Hun kom igennem så meget fysisk og mental smerte den uge. Det var en hård kamp for hende og en oplevelse som hun ikke ligefrem kan lade gå på. Hun kan ikke tilgive sig selv for, hvad hun har gjort. Det tog hende et par uger før hun fandt nogenlunde ind i samme mønster som hun normalt gjorde før hun blev taget igen. Denne gang sammen med Wade. Tatia var tæt på at miste Wade her, hvilket næsten rev hendes hjerte ud. Heldigvis forlod han hende ikke. De blev næsten revet fra hinanden da George prøvede at rive hende fra hendes menneskelighed. Dog var hendes kærlighed for Wade stærk nok til at bryde igennem. Der skete dog noget der, og det lykkedes George at gøre noget ved hendes evne så den ofte kommer ud af kontrol. .
"Everyone always said that love was enough. It wasn’t.
Not when your soul was shattered.”20: Tingene ændrede sig alt for hurtigt omkring hende til, at hun faktisk kunne håndterer det. Niylah blev syg, Wade havde ændret sig, alting var generelt anderledes. Det fik hende til at isolerer sig en del, hvilket slet ikke var godt for hende og Wade. Tatia besluttede sig for at besøge en anden klan, sammen med Kaeden. Så snart hun havde været der lidt, drog hun videre og lod Kaeden blive ved Luna. Tatia tog ind til byen, og levede der. Skabe en helt anden side af sig selv. En dag tog hun tilbage og blev enig med sig selv om, at hun skulle fortælle Katana omkring hendes biologiske forældre, men så snart hun gjorde dette - stak Katana af. Tatia havde ingen held med at komme i kontakt med Wade, så hun tog afsted igen. Der gik en god tid før hun tog tilbage og det endte i flammer. Hjertesskinger råb efter, at hun ville have Wade ikke gav op på dem nu. Wade og hende slog op. Hun kunne ikke håndterer det følelsesmæssigt. Det var for hårdt. Tatia sagde, at hvis han tog det sidste skridt ud af døren, skulle han ikke regne med at se hende igen. Da han gjorde det... så tog hun afsted med Kaeden.. hvor mørket hurtigt bed sig fast i hende. Hun forlod flokken, med Kaeden og så sig ikke tilbage. Under nogle omstændigheder kom hende og Kaeden i problemer.. og endte næsten med at lade livet - følelser som Tatia ikke ved hvor kom fra, blussede op i et kys - men de har aldrig snakket om det. Desuden er der gået tid, han tror sikkert hun er død nu. Ikke at hun har følelser for ham.
"If I die, I die. At least I go down fighting.”21 Tatia havde besluttet sig for at gå en tur for sig selv. Hun hun havde brug for at bearbejde alle sine tanker og få dem til at hænge sammen med sine følelser. Dog skete der det, at nogle overfaldt hende. Ikke at det var nemt for dem at få hende slæbt med, men det lykkedes dem i sidste ende. Tatia kom til en ny lejr, i et fængsel. Flere shapeshifters var i bure, nogle mere i live end andre. Her fik hun to muligheder, enten kunne hun lade dem bruge hende som deres slave, eller eksperimentere på hende. Ud at dømme fra de andre shapeshiftere der havde valgt slave, virkede det kun til de brugte kvinderne til sex. Ikke noget hun ligefrem ønskede de skulle bruge hende til. Så hun valgte eksperiment. Tatia fandt aldrig rigtig ud af, om hun havde valgt rigtigt. Hvis der dog var et rigtig valg. Eksperimenterne var det værste hun nogensinde havde oplevet, den intense smerte havde aldrig været så voldsom. De tvang hende flere gange om dagen til at skifte form, men uden at lade hende skifte formen fuldt ud. Den følelse af knoglerne der vendte og drejede sig og huden der brændte - konstant flere gange om dagen - selv i udmattelsens timer. Når de ikke udførte den slags teste, tjekkede de om de kunne tage hendes evne. Det lykkedes dem efter et par måneder. De øjeblikke der var hårdest for hende, var at hun var alene -velvidende ingen ledte efter hende.
På den 4. måned mødte hun en anden shapeshifter, som hun i løbet af en dag knyttede sit håb med. Dog som hun troede hun havde en chance for at komme væk, ødelagde de hendes håb. De rev det sidste ud af hende. Ingen vidste hvor hun var.
Den 8 måned blev det for meget for hende, og hun gik igennem flere ideer, som kunne få hende til at ende smerten. Tanken om, hvordan hun kunne tage sit liv gik igennem hende mange uger. Den aften hun havde fundet en måde, det havde lykkedes hende at få sine klør frem - og hun var klar til at lade den flå struben op, men der så hun ham sidde ved hende. Smerten skabte et hul som gjorde hun forstillede sig Wade være ved hende. Han hjalp hende med at holde hovedet koldt, og selvom hun vidste det ikke var ægte - så var det hvad der holdt hende i live. Alle de andre shapeshiftere som var en del af eksperimentet, men Tatia holdt ud. Hvilket blot gjorde disse jægere mere interesseret i hende. De gjorde tvang hendes formskift flere gange om dagen end de før havde gjort. Næsten til et punkt, hvor hun ikke kunne få luft. De brugte frygten for at blive tvunget til at skifte form imod hende. Fik hendes løbe færdigheder testet - prøvede at se om de kunne få hende til kun at skifte dele af sin ulv frem. - dog uden held.
Den 10 måned Tatia blev sendt til en anden lejr, fortalt at det var for at holde hendes kampfærdigheder ved lige. Muligvis også for at teste om hendes overlevelsesinstinkt stadigvæk fungerede. Her mødte hun Lithra og Lincoln, som hun knyttede sig til under opholdet. Dagene fik ud på kamp, og mere kamp. Da de ikke måtte dræbe hende, gjorde det hende egentlig bare glad for at føle sig bare en anelse fri. Det varrede i nogle uger, før hun blev hentet tilbage til et liv videre i tortur.
En aften hørte hun dem snakke om at de ville avle på hende. De mente de kunne skabe en stærk blodlinje af shapeshifters med hendes DNA. Det var som om noget kickstartede i hende, og hun vidste hun måtte komme væk. Så da hun havde bedst mulighed for det, brugte hun det sidste af sin energi. Hun slog nogle af jægerne ud, som kom med mad til hende.Tog hans våben og slog ham ihjel. Udmattelsen hang over hende, men hun kunne ikke stoppe - ikke nu. En pil ramte hendes ben med bedøvelse. Og snart var hun nød til at kravle frem på armene for at slippe væk. Heldigvis for hende, kom Razor hende til undsætning.
Efter hun fandt Wade, og blev brændt levende - genopstod hun i flammerne. Derefter gik der lidt tid før hende og Wade flyttede sammen i en hytte. Dagene gik bedre og bedre, hunfandt familie. Først Kubo, så Alessio. Dog et møde med Lucille kom de lidt i problemer, hvilket endte med lejren hun havde været fanget i endte op i flammer. Der gik nogle uger i ro og mag bagefter. Hun opdagede at hun var gravid, så hende og Wade gør sig nu klar til at blive forældre.
Tatia prøver at finde sig selv i rodet med, blandede minder og den nye glæde.
Dog var det også sådan det endte, til en dag hvor Tatia var ude og gå.. en mørk energi fangede hende som en storm.. og trak hende med til en mørk kælder.. her mødte hun sin Kol.. som gjorde hendes væreste mareridt til live.
"Of all my battles, fighting me
it was the scariest one.”The new world Kol lavede nogle besynderlige justeringer på Tatia, som gjorde hendes menneskelige krop ville kunne holde til mere end bare hvad hendes mentale tilstand mente. Så snart han var færdig med hende, så solgte han hende til et krigs firma. Dette sted brugte hende som kriger, brugte hende til at få fans i slåskamp om hvem der var stærkest. Tatia besejrede dem alle, og med sine nye evner og presset til det yderste uden noget at miste - begyndte hun stille at glemme hvem hun egentlig var. I flere hundrede år var hun blot en kriger. En kriger der skulle kæmpe for sin overlevelse og derefter kunne hun vende tilbage til sit ' værelse'. Der var intet kærlighed at hente, ingen varme - og alt savn til hvad hun før havde haft, måtte hun ligge på en hylde. En hylde der med tiden blev tilstøvet.
Det var først da Razor fandt hende ved et tilfælde, at det lykkedes ham at bringe en bid af hende tilbage. Men nu er Tatia fanget i vores tid, fortvivlet og ensom.
|
|
Forumforside 
