Watch out, the zombies are here - Eugene (xxx)

Sted/omgivelser: Hospitalet, ankomsthallen. Fuldkommen kaos, syge mennesker over alt! Der er total lock down og indgangene er barrikaderet, zombierne prøver at komme ind!!! De syge der er inden for prøver lægerne stadig på at redde, men som de også bliver forvandlet, er der gået fuldkommen panik i folk og alle løber bare rundt i et forsøg på at komme væk, desværre er der intet sted at flygte til, og hver mand må lige nu kæmpe for egen overlevelse! Run for your fucking life!!
Tidspunkt: 02:02
Vejr: Stormende og iskoldt.
Påklædning: Cowboybukser, hvid t-shirt, åbenstående skovmandsskjorte i mørke farver, converse sko i sort. (Kniv i 'baglommen')
Tilegnet: @Eugene babe <3


"Get in here!!! NOW!" råbte en høj stemme, i et forsøg på at overdøve støjen, angst og panik havde lagt sig over hospitalet, strømmen var gået på grund af stormen der rasede uden for, og ingen følte sig virkelig sikre længere. Men der var langt herfra og til akademiet, og langt de fleste ville sikkert dø hvis de overhovedet forsøgte! Men hvad skulle man ellers gøre? Der var ikke flere steder at løbe hen! Ind til videre havde det lykkes dem at holde de syge ude, men nogen havde lukket nogen ind og folk var blevet forvandlet, og kaoset var begyndt.
Chester stod lige nu i skyggerne, halvt gemt bag en dør der stod på klem. Ude på gangen var lysene gået, men hans perfekte syn gjorde det muligt for ham at se alting lige så klart som havde der været lys. Han råbte efter en dreng der kom løbende, et par meter væk, to meget fordærvede personer trak sig efter ham, fuldkommen styrede af en ultimativ blodtørst, deres rallende åndedrag gav ham gåsehud over hele kroppen, som de nærmede sig hans gemmested.
Da fyren kom tæt nok på rakte han ud og greb fat i hans krave som han trak ham hårdt ind gennem døren og smækkede den i for de to zombier der havde forfulgt ham. Han fik straks skubbet en reol hen foran døren og håbede det kunne holde dem ude, bare lidt længere, til han udtænkte en nye plan altså!
Men, stedet han havde gemt sig, var bare et lille depot, og der var ikke andre døre, eller vinduer for den sags skyld, så? Hvad nu.
Hans øjne løb hen over fyren foran sig og han lukkede sine øjne halvt på klem som han vurderede ham, "Are you smitten?" spurgte han hurtigt og rykkede frem mod ham, inden han bare selv begyndte at undersøge ham, stak sine fingre ind under hans tøje og hev det til siden, udforskede hurtigt og effektivt hans krop, ligeglad med om han havde fået lov eller ej, ledte efter mærker på hans hud, men ind til videre.. Fandt han ingen.

Påklædning; Her

Kunne man vænne sig til tanken om måske at skulle dø på den måde? Ende med at være sådan et bæst der rendte rundt og sagde klamme lyde og lugtede langt væk af råd? Uden at have den mindste smule hjerne med i sine handlinger. Dertil yderst ucharmerende, langsomme og ubrugelige. Tsk - det var ikke den skæbne Eugene havde planer om at lade sig falde ind i. Selvom han var overbevist om at han nok ville være en ret flot zombie.
Det var bare sådan en af de der dage hvor man fortrød at man overhovedet havde forladt skolen og ikke bare blevet hjemme - ædt sig tyk i hjemmelavet pizza og chips. Drukket en heftig mængde kakao og sovet kaosset i verdenen væk. Men nej - selvfølgelig havde Eugene valgt at gå ud. Og havde måtte søge væk fra gaderne som alting kolapsede derude. Zombierne havde virkelig taget overhånd. Man skulle tro et sted som et hospital ville være et sikkert sted. Men nej? Han var ikke før han var endt her blevet jagtet af en zombie. Det fik ham til at sætte sine valg i perspektiv.

Alligevel kunne han finde en smule underholdning frem i det. Han skulle til at vende rundt og bruge sin evne på de to bæster der jagtede ham. Men nåede slet ikke til sin hemmelige plan før han blev hevet ind i et rum på vejen. Det glippede kort i ham i chok over den pludselig handling fra en komplet fremmed. Som han ikke kunne se - men nu intet valg havde om at bruge tid med. Man kunne høre zombierne på den modsatte side om døren.
" Jeez! " Sagde Eugene i en halv irriteret tone som han trådte et par skridt væk for at være sikker på ikke at få reolen ned over sig.
Han skævede kort lidt mod fyren før han rynkede panden en smule. " Wha?.. No! " Sagde han så bare og forsøgte et sekund at slå fyrens hænder væk fra sin krop. " Seriously!? " Det resulterede kun i at det slog gnistre fra hans hænder. Et forsøg på egentlig at ramme fyren - men endte i stedet med at springe pæren i den allerede ødelagte lampe over deres hovedet. Den var åbenbart mere strømledende end fyren foran ham.
" Hands off! " Bed han så bare og trådte væk. " Do I look like a pile of stinking gue to you huh? Jeez.. " Han rystede så bare lidt på hovedet. Han kunne ikke med sig selv helt finde ud af om det var godt han var blevet trukket herind eller skidt. Han følte joo et sekund derude at han havde tingene under kontrol. Men det var typisk Eugene - han troede altid han var i stand til meget mere end han egentlig var.

Chesters øjne mødte kort fyrens, han stoppede op et øjeblik, men kun et øjeblik, før hans fingre vandrede over hans krop igen, faktisk ned i hans bukser også og han smilede kort. Ikke at der burde være tid til den slags smil, men kroppen han her havde fået fat i var nu meget indbydende ærligtalt, og var det ikke mere vigtigt? Hvad Chester ville have, end hvad der forgik på den anden side af den dør der? De var alligevel låst inde, for nu. Og hans tanker vandrede i, visse retninger.
Kun indtil han trak sine fingre til sig da fyrens hænder begyndte at gniste og han så lidt nysgerrigt på ham. Pæren over ham sprang og han vendte blikket væk et kort sekund, eftertænksomt.
Et smil formede sig om hans læber ved fyrens komiske kommentar, aj hvor dejligt, lige hvad han havde håbet på!
Han kunne jo næsten ikke nænne at lade det gå til spilde. "Well you can never be to sure, if you wanna be locked up with someone, make sure they don't turn into some bloodsucking monstrous thing, right? Would be a dreadful thing anyway, with such a pretty face like yours.." sagde han og sendte fyren et hemmelighedsfuldt smil.
"But that is some pretty nice energy you got there, mind if I take it?" hviskede han så en smule drillende og trådte bare nærmere fyren igen. No where to run little one!
"Why don't you just, turn around and bend over.." sagde han så i en udfordrende og dominerende tone, som han lagde sin hånd omkring fyrens hals og pressede en smule til. Lod evnen virke bare et par sekunder, stjal hans energi og lod det løbe gennem sin egen krop, woaw.. Exciting!

Der gik ikke mere end et øjeblik før Eugene var klar over at det nok ikke var det mest hyggelige selskab han var endt med. Eller - det kom vel an på hvad man så som hyggeligt selskab. Altså, på den ene side var det da hvert fald en fyr som uden tvivl ikke holdt sig tilbage. Hvilket i de fleste tilfælde var en god ting - men der kunne også være gevaldige ulemper ved det. Og det var som om for hvert ord der blev sagt, jo mere blev der talt imod Eugenes sag.
" Oh.. Great - So now I'm stuck in the closet with some perv.. " Han himlede kort med øjnene før han kort skævede lidt mod døren. Der gik dog ikke længe før hans blik fandt fyren igen. Han kneb kort øjnene lidt sammen som han bevægede sig nærmere - ikke fordi de overhovedet i forvejen stod langt fra hinanden. Der var trods alt ikke uendeligt med plads herinde.

" Sorry what? " Han rynkede kort panden lidt og skævede mod fyrens hånd. Per automatik trådte han et skridt tilbage - ikke af frygt, nærmere uvished omkring hvad i alverden det var fyren prøvede på. Der gik dog ikke mange øjeblikke fra kontakten mellem huden på hans hals og fyrens hånd før han bemærkede helt præcis hvad han gjorde. " Hey! " Bed han så bare vredt og slog fyrens hånd væk. Et slag uden specielt meget styrke - sikkert fordi Eugenes energi kom fra hvad der netop var blevet ham bestjålet. Hvad i alverden. Selv når han prøvede at få det tilbage fra hvilke som helst kilder i rummet var der som om intet skete. Han bed kort tænderne lidt sammen men lod så til sidst et vredt blik lande på fyren. Der var dog alligevel en del frustration at tyde i hans blik.
" What the fuck did you do!? " Eugenes evne var normalt lidt som at lege med ilden - og han havde selv et kærlighed/had forhold til den. Men andre skulle i den grad ikke blande sig i deres forhold. Det satte for alvor den lille fes pis i kog. Han ville måske kunne have skjult det en smule bedre hvis det ikke havde været for den elendige race gave at han nærmest lyste op i en rødlig tone. Som et lille lag af svag lys over hans hud.

Chester rystede langsomt på hovedet og kommanterede først bare med et flabet meget kort grin eller nærmere fnyst faktisk, før han svarede ordenligt: "A perv? Why in the world, would you think that? I'm harmless.." lød hans flabede tone, som han girnede en lille tand for arrogant nok. Han følte sig ret selvsikker jo, "Sshh.." knurrede han lavt og lyttede selv til den korte stilhed der var før fyren ævlede op igen! Men han nåede alligevel lige at sikre sig at zombierne udenfor ikke var begyndt på at hamre deres vej gennem døren, for så var de sgu alligvel lidt fucked. Men det måtte være gået forbi? Så hvis de bare holdte deres kæft, altså ikke larmede for meget, så ville de da være sikre i lidt tid. Ikke at Chester var bange for dem i virkeligheden, ikke sådan rigtigt, for han kunne løbe fra dem, heldigvis for det da! Men damn de var klamme, og han havde sgu ikke lyst til at være fanget på et hospital med dem, ligegyldigt hvad. Men han kunne bare ikke finde nogen vej ud.
Ligegyldigt, lige nu var det også fint nok, han kunne godt gemme sig i det lille depot rum i noget tid, til der forhåbentlig var kommet mere styr over sitationen? Og nu havde han jo selskab også! Great!
"Oh shut up, don't be such a wuss.." sagde han bare tilbage som fyren begyndte at blive vred, men hvorfor? Han lånte jo bare lidt energi, det kunne da ikke være jordens adgang. Desuden havde han kun adgang til evnerne imens de stadig var i kontakt, og det var alligevel ikke længe lige det virkede. Energien ville dog forblive hos Chester, ind til drengen selv kom sig psykisk og fysisk over at have lånt ud af sin livsenergi. Men med den evne han kunne mærke han havde, så var han sikker på at det kun var ind til fyren her kom i kontakt med noget strøm, han ladet også op, ikke på samme måde som Chester, ikke på andre, men mere eller mindre, princippet var det samme.
Han strammede sit greb om ham, lod sig ikke sådan slå væk, hvem var i grunden stærkest? Ikke den lille fe, ikke uden sine gnister i hvert fald! "Now.. Be a good little boy, and do as I say, turn around and bend the fuck over!" sagde han i et meget dominerende tonefald.

" Oh really? Not a perv - then what the fuck do you call your touchy touchy hands and - just everything. Unless you're a zombie - you should know about personal space! " Sagde han så bare. Ærligt - denne fyr var ikke just behagelig at være fanget i sådan et lille rum med. Et øjeblik var det jo lige før man havde mere lyst til at hænge ud med zombierne. Tsk! Ikke fordi Eugene normalt havde noget imod skæve personligheder - men det mystiske var måske næsten bedre end lige på og hårdt personer der kastede om sig med magtsyge. Og denne fyr? Han var i den ende af folk Eugene nok ville træde en stor bue udenom medmindre han specifikt søgte den form for selskab - og det var det ikke lige nu. Slet ikke. Han ville i sidste ende bare gerne finde sin vej hjem til skolen. Slippe for ildelugtende zombier og læse en god bog. Spise pizza. Utroligt så stor en craving han havde for pizza lige nu. Måske var det den skræmmende tanke om at man måske aldrig fik det igen.
Eugene kneb øjnene lidt sammen og holdt blikket mod fyren før han så bare rystede lidt på hovedet.
" You have given me absolutely no good reason for me to do that.. " Sagde han så bare og trak kort lidt på den ene skulder. Han forsøgte stadig at spore sig ind på hvor han kunne trække energi fra - men jo mindre energi han havde jo sværere var det også at finde kilder til det.

Eugene rørte sig ikke ud af stedet - lod i stedet bare et vredt blik være stift rettet mod den hvad han allerede havde dømt til at være alt for irriterende fyr. " We're getting eaten by zombies and this is what you choose to use your last minutes on? " Han kunne et øjeblik ikke lade være med at smile. Det et smil der falmede lige så hurtigt som det havde fundet vejen frem over hans læber. For han var i sidste ende ikke specielt glad for noget af det her. Han bed tænderne lidt sammen og gjorde endnu et forsøg på at vride fyrens hånd væk.
" You're really fucking annoying.. " mumlede han så bare. Den dominerende tilgang der var til tingene var ikke noget Eugene bare sådan lige fandt sig i. Han fandt det i stedet bare frustrerende irriterende. Især nu hvor energien også var totalt i bund og han nærmest følte sig lidt udmattet bare ved at eksistere. Hvad var meningen anyway? Hvis de var to fyre der skulle til at have en eller anden syg magtkamp kunne han lige så godt ligge sig ned og rulle rundt. God dammit. Han rystede hurtigt tankerne ud af hovedet. Stædigheden vandt alligevel.

Det hjalp dog ikke særlig meget at være hård i tone, ærligtalt var det lidt irriterende at drengen ikke gjorde som det blev sagt! Ikke at mange bare gjorde hvad de blev bedt om, sådan uden videre, og så af en fremmed? Der ville have, ja hvad Chester ville have? Imens en flok zombier prøvede at æde dem? Men nu var han heller ikke nogen normal mand, og hans tankegang var slet heller ikke normal! Så det irriterede ham bare, eller måske gjorde det ham egentlig i bedre humør? Han kunne godt lide dem, de der der troede de kunne sige nej! Haha, at tro om igen lille skat! "Personally I think, personal space is overrated, and I had to check, to see if you where smitten, right?" sagde han bare i et flabet tonefald, uden at slippe sit greb om fyren, han fik sgu ikke lov til at rende nogen steder! Ikke før Chester sagde det i hvert fald, ikke før han blev træt af ham, og der gik nok noget tid endnu! "I don't care.. You just do as I say, or I'll do it for you!" sagde han bare og sendte ham et truende blik.

Han slap hans hals for et kort sekund, som han brugt på at lade sine fingre glide om i hans nakke i i stedet, her tog han et hårdt tag og vendte så Eugene om, med den anden hånd samlede han drengens håndled i et jerngreb, og bøjede ham så blot forover, ind mod en af reolerne i depotet.
"We're not getting eaten, we're in here, they are out there? And now I'm bored.. So let's play something fun, shall we?" grinede han bare.
Han havde mistet kontrol over Eugenes evne igen, ikke at han havde tænk sig at bruge den alligevel, det ture han næsten ikke, man vidste fanme aldrig! Nogen gange var det gået fuldkommen galt jo, når han bare havde stjålet et eller andet, for så at bruge det, og det var gået ud over ham selv? Fanme nej! Han ville vide hvad han havde med at gøre først.
Det betød dog ikke at Eugene havde fået sin energi igen, og forhåbentlig gjorde det ham ukampdygtig, at han var svagere end normalt, at Chester havde stjålet lidt af hans livsenergi, mere permanent end det at låne en evne i hvert fald.
"Oh really? Thats almost flattering you know.. You're kinda cute you know, bend over like this.. So fucking helpless, whats gonna save you now, ha'? That smart mouth of yours? Maybe I should put something in it then.." sagde han bare i et truende og meget dominerende tonefald, som han tog et skridt frem og pressede dermed sit underliv ind mod drengens bagdel.

Eugene havde ingen kommentar - fyren kunne da have spurgt uden at over befamle en fremmeds krop som det første. Men han havde lidt på fornemmelsen at det ikke kun var en instinktiv handling i frygt for fare på færde. For Eugene var jo ikke smittet og alligevel var fyrens hænder stadig plantet mod ham. Holdt ham. Det var dumt. Eugene kunne godt mærke hvordan irritationen bredte sig i hans krop - noget hurtigere end den først havde gjort. Ugh! Hvor ville han dog ønske han kunne bruge sin evne.
" Go kill zombies if you're that bored.. " Sagde han så bare - tydeligt irriteret. Tydeligt generet over sin skabs partner i dette øjeblik. Han rykkede kort lidt på sit hoved. Forsøgte et eller andet sted stadig at spore sig ind på hvad fyren egentlig var. Det burde være en let opgave - men Eugene var ikke en person der studerede racer ned til det mindste og lod for det meste bare tiden afsløre det. Men styrken der lå i alle berøringer afslørede tydeligt at denne fyr ikke var i enden over standard 'knap så stærke' individer. Tværtimod.

Det var også derfor det næsten var dødt løb at kæmpe imod da han ved tvang blev vendt. Han bed kort tænderne lidt sammen og knyttede sin ene hånd lidt før han så bare rystede lidt på hovedet. Strittede ret meget imod, så meget han nu kunne med den energi han havde i sin krop. Søgen efter en kilde til mere var stadig i hans baghoved. Men han kunne ikke fokusere hunrede procent på det - der var trods alt en person i rummet som også skulle have lidt af hans opmærksomhed så det ikke bare endte med at var en kludedukke der kunne kastes rundt med. Selvom det ærlig talt allerede var hvad han følte sig som.
" Unbelieveable.. " sagde han lavt i en irriteret mumlen efter en utilfreds brummene lyd - før han forsøgte at vride sig fri af fyrens greb. Ud af den stilling han slet ikke synes om at være i på nuværende tidspunkt. Det var tidspunkter som dette Eugene ville ønske at han havde studeret race magi en smule mere så han i det mindste havde endnu en back up - bare lige at kunne gøre et eller andet ved hjælp af magi. Men ærlig talt var hans evner indenfor det så lavt at simpelt ikke engang kunne gøre det. OKay måske - men han kunne ikke koncentrere sig om det lige nu.
" Seriously - what is your problem! " Spurgte han vredt og rykkede sig væk - eller i hvilken som helst retning det var muligt for ham at bevæge sig i. Han fangede en stikkontakt ud af øjenkrogen. Et øjebliks håb før han bed tænderne sammen - han skulle bruge sine hænder.. Great! Endnu en bølge af frustration og irritation slyngede sig igennem ham. Det kunne nok mærkes ved at han igen kæmpede imod og ville fri fra fyrens hænder. I det hele taget faktisk bare gerne væk. Hellere ud og slås mod zombier.
" This is total bullshit.. " han havde ikke andet end irriteret kommentere at komme med. Ærgeligt.

"Why should I? When it's so much more fun, playing around with corky little boys?" grinede han og ignorerede bare den irriteret tone i drengens stemme, som om han gad bekymre sig om det, hvad betød drengens ønsker i virkelighed, i sammenligning til hvad Chester ønskede sig? Og det værende at lege med sit sjove lille nye legetøj, ja så kunne man hurtig få en fornemmelse af hvad det var højest på prioriteringslisten!

Han pressede drengens kind lidt hårdere ned mod ståloverfladen, so skubbede ham blot længere ind mod reolen så hans hovede stødte på muren bag den, og så en del af hans overkrop nu også hvilede på den kolde metal. Ingen fucking steder at flygte hen! Så kunne han ellers vride sig så meget han havde lyst til, Chester havde hverken tænkt sig at give slip eller stoppe. "Actually no, it's pretty believable.." grinede han som han fik sin ene hånd fri, holdte bare håndledene stramt med den anden hånd. Men igen, han fik brug for begge sine hænder, så hans blik gled lidt undersøgende rundt i lokalet, om der var noget han kunne bruge til at binde fyren op. Måske noget han også kunne stoppe ind i munden på ham? Men så igen, de der dejlige kommentarer, de var næsten for underholdene til at undvære! Han fik så øje på en kabelrulle, endda inde for rækkevide, og hurtigt rakte han ud og fik dermed fat i den, han viklede et stykke ledning fri og snorrede det stram om drengens håndled, før han slap ham med begge hænder og lod ham nu ligger der, helt og aldeles bagbundet.

"I don't have a problem sweetie, but you obviously do? Me? I just wanna play, and you're a really nice little snack, aren't you?" hviskede han drillende, før han begyndte at skralde tøjet af Eugene, det betød ikke rigtig noget han var bundet, Chester flænsede det bare, ligeglad med at ødelægge det jo, og endnu mere ligeglad med om drengen blev nød til at gå herfra i bar røv! Han fik tøjet af hans overkrop først, og stoppede så op og betragtede den nøgne ryg lidt, den blege fine hud, ikke et eneste ar? Skulle han lave lidt om på det måske? Men hvordan var det nu med de der feer? Healede de? Hmm, der var i hvert fald noget med sølv, det var han klar over, og vist nok også.. Jern? Men en af tingene ville han helst selv ikke i kontakt med, nok var smerte sjovt og alt det, men mest når den blev påført andre, ikke?

Han lod den ligge for nu, og rakte omkring Eugene og fik åbnede hans bukser, som han begyndte at rive dem ned. Stadig med en hånd i hans rygge for at holde ham nede og på plads, ikke noget med at stikke af, næh næh!
"Ssshhh.. We both know you want it.. And if you didn't, I wouldn't really care?" grinede han bare og fik bukserne af ham, før han rev underbukserne af i en flæsende lyd. Han rakte omkring ham, og med de faktisk varme fingre tog han hårdt fat om hans lem og startede blot med at kærtegne ham der, som hans øjne indtog den noget så lækre lille røv! Mhmm.. Lovely!

Han kunne mærke hvordan ubehaget steg mere og mere i hans krop. Selvom det mere eller mindre havde været der hele tiden. Så var det efterhånden nået ret højt op - højere end normalt. Det skete sjældent at folk kunne få ham så langt ud på et spor hvor han ikke længere så sarkastisk humor som en nød vej ud af en situation. Eller hvor hans arrogance kunne få folk til at forsvinde. Han var fanget mellem en fyr med dårlige intentioner og en verden spækket med zombier. Han kunne vælge at lade fyren få magten over ham - hvilket han et eller andet sted allerede havde. Men også hans sind - en ting var hans krop en anden var hans mening, vilje og hvad han selv mente var iorden. Han kunne skabe sig, græde og falde til jorden - bede om nåde. Men sådan var Eugene jo slet ikke - det var præcis hvad han havde brugt sit liv på at bygge sig selv op omkring. Han var ikke en der kunne pilles ned på den måde.
Han knyttede kort sine hænder som de blev viklet ind i et kabel. Et kapel han med blikket nærmest slugte for at finde bare en lille chance for en revne et sted i det gummi der sad omkring det. Men som han opsnappede det var der ikke meget at komme efter. Han bed kort tænderne lidt sammen før han skævede lidt mod fyrens ansigt før han vred sine hænder lidt. " This is sick.." bed han lavt før han så bare rystede lidt på hovedet. Han vred sig en smule. Et eller andet sted forstod han ikke helt hvorfor han ikke var mere imod det - det var næsten som om han faktisk synes om den ydmygelse der var i det hele. Han kunne kun lukke øjnene og ryste på hovedet af sig selv og sine tanker.

Et øjeblik forsvandt alt følelse fra hans ansigt, selv den grimasse der havde udvist hans irritation forsvandt helt væk. Gåsehuden spredte sig over hans krop, de små hår i nakken rejste sig nærmest og gjorde at den varme han fra vrede og irritation før havde følt, blev erstattet af en kulde der krøb dybt ind under huden. Ubehag. Han måtte ryste det af sig - finde endnu en maske at tage på. Eller måske bare - hvis der nu bare var en eller anden måde han ville kunne dreje det til noget bedre. Han måtte prøve. Han tog en dybindång og genvandt endelig en eller anden foram for udtryk - et smil måske endda. Dog var den halv arrogante facade også kommet lidt tilbage. Han kunne ikke lade fyren styre ham på den måde - ikke mens han selv led under det. Ikke så tydeligt som det hurtigt kunne ende med at være.
" You're not surpose to play with your food.. " Sagde han så bare i en halv flabet tone før han skævede lidt mod fyren. Han fjernede sig dog ikke fra hans berøring - selvom lysten til det var der, så måtte han vænne sig til det. Finde sig i det - vende tankerne til at synes om det. Hvilket ærligt nok ikke ville tage lang tid. For spænding var jo hvor meget man så kunne prøve at benægte det - så var det noget der faldt ham interessant. Det drev ham lidt mod lysten til mere. " You know a whole lot more than you should for someone who I barely know.. " mumlede han så bare og gjorde en indsats for ikke at falde i den forhekselse det nærmest føltes som at fyrens hænder bragte ham i. Jeez - han hadede det faktisk på en alt for behagelig men grotesk måde. Han forstod det ikke - ville ikke forstå. Ville i sidste ende bare gerne ud af det her så den lille grædefærdige dreng der var sat på standby i hans sind kunne få lov at reagere præcis som den ville. Noget fangede hans opmærmsomhed ud over den følelse af lyst der skød gennem ham. Det havde givet pote at vride sine hænder i det kabel omkring dem. Der var adgang til strøm og det fik med det samme først energi ind i ham. Om det så var tæt eller ej, den anden ende måtte være et sted med adgang til noget. Han bed tænderne sammen - en blanding af nydelse fra både den genvundne energi - men også i en hemmelig - knap så hemmeligheden længsel efter mere af fyrens berøringer. God dammit.

Endnu et ondskabsfuldt smil formede sig om hans læber og et hånligt grin forlod ham igen. Ingen kommentarer forlod ham dog, han lod sig blot optage af, ja, legen. Snuste dybt ind igen, feens duft bredte sig hans næse og fik nærmest hans tænder til at løbe i vand, hvilken fantastisk duft, fantastisk væsen. Søde små svage feer, også selv om Eugene helt sikkert havde en del attitude, lidt arrogant egentlig, men mon ikke han snart kunne få pillet den af ham? Lige så nemt som at skrælle tøjet af ham vel.

Den grænseoverskridende kærtegnelse forsatte. Opmærksom lyttede han til Eugenes krop, som reaktionerne nåede hans øre, hjertet der bankede, vejrtrækning der ændrede sig, de suk der forlod hans læber, alt sammen præcis som han ville have det. "Says who??" mumlede han bare flabet ind mod Eugenes nøgne ryg. Læberne trykkede sig ind mod det nedereste af den, skilte sig lidt ad som de gjorde plads for tænderne, de sylespidse hugtænder kærtegnede dermed pirrende den tynde varme hud. Han sukkede stille mod ham og lod sin tunge finde vej frem og skabte et længere vådt spor som hans tunge forsvandt ned til hans perfekte lille bagdel, mon ikke han nok også skulle finde på noget at bruge den til, altså andet end at spise? Mhmm.
"Sssh.. Dosen't matter.." knurrede han blot stille, som smilet bredte sig over hans læber igen, da han nu kunne mærke hvordan drengen gav efter og lod kroppen føle, hvad kroppen ville føle. "See now.. Thats better.. Good boy.." fortalte han stille og nappede ham drillende i røven, ikke noget med at bide igenne, nejnej, ikke endnu! Man gemte vel det bedste til sidst, ikke.
Han rettede sig lidt op og brugte sin fri hånd til at give Eugene et hårdt klap i røven, som han med den anden hånd begyndte at give ham et rigtig handjob, nu han havde fået bragt lysten frem i ham, skulle den også helst udnyttes jo. Han stoppede en af sine egne fingre i munden og suttede betænksomt på den, før han hev den ud, placerede den foran Eugenes åbning og pressede den så langsomt op i ham, mærkede sin vej frem, før han begyndte at bevæge den i takt til den anden hånd.. Mhmm.. "Now.. Moan.." dikterede han.