Long way ahead (England) - Lucian (xxx)

Tid: Omkring en 18-ish
Sted: I en bil på vej til Fylingthorpe.
Omgivelser: Landet der suser forbi.
Vejr: Skiftende som de kører gennem landet.
Påklædning: Påklædning,
@Lucian

Annalyn og Lucian havde fået lejet en bil, en stor en, da de ville være fire personer mere på turen tilbage. Annalyn sad på passagersædet, rastløs. Hun kunne mærke månen være tæt på og hun var klar. Mere end klar. Hun havde tilbudt Lucian at hun også kunne kører bilen, hvis han blev træt eller havde brug for en pause. Men han havde bare rystet på hoved og sagt at det skulle hun ikke tænke på. Men hun kunne ikke slippe tanken, og så var der også det at hun elskede at kører bil, det var fantastisk og hun nød det. Der var en frihed i det, men hun holdt det for sig selv. Hun gad ikke diskuterer med Lucian omkring det. Hun var også mere pirrelig end normalt, men det var også forståeligt, hun var nervøs for hele deres mission. De skulle ind og finde hendes bror og hans kone, samt deres børn. Men også undgå at blive opdaget af andre ulve i Morning Eye territoriet. Hun vidste det ville blive svært, især fordi de havde vagter ude, de enkelte beskyttere som ikke løb med resten af packen.
Grunden til hendes rastløshed, var ikke kun på grund af hendes familie og det de skulle til at gøre. Nej, det var også fordi det langsomt var ved at gå op for hende, at hun havde følelser for Lucian. Noget hun ikke havde troet ville ske. Noget der bare ikke måtte ske. Det var noget hun ikke var klar på at skulle indrømme, ikke engang over for sig selv. Måske det ville have været nemmere hvis hun havde haft en veninde at snakke til, men hun havde ikke en eneste, ikke en gang en god ven, som hun kunne snakke omkring sådan noget med. Nej, hun var lidt alene på det punkt. Det plejede ikke at gå hende på, undtagen når det kom til følelser, som hun ikke forstod.
Hun vendte sig blik imod Lucian, mens hun tyggede eftertænksomt på hendes underlæbe.
Dog gik der ikke længe, før hun atter kiggede ud af vinduet og trak sin trøje lidt mere om sig selv og lænede hoved på støtten, de havde siddet i stilhed i noget tid, begge opslugt af deres egne tanker, inden hun besluttede sig for at bryde stilheden og spurgte "Lucian? I think it might be a good idea to eat something soon, you know, to keep out energy up. Aren't you getting hungry?". Hun var selv begyndt at blive sulten, på trods af de lakridser og vingummier som hun havde spist.

Påklædning

En bil havde helt klart været en god ide. Det kunne godt være Lucian ikke havde sin egen, men han havde trods alt kørekort, og han var en erfaren chauffør. Han havde derfor også insisteret på at han skulle køre bilen. Det var ikke fordi han ikke troede Annalyn kunne, faktisk så havde han en følelse af hun kunne præcis hvad hun ville. Hun var en stærk kvinde, måske det var derfor han var så tiltrukket af hende? Efter Andrew havde gjort ham opmærksom på det var det blevet mere og mere klart for ham. Men hun virkede mere rastløs end normalt i dag, nervøs nærmest. Han vidste ikke helt hvad det var, men han følte ærligt heller ikke for at prikke til hende med det lige nu. Det virkede ikke som den smarteste ide der hvor de var på vej hen.

De havde kørt længe uden at sige noget og stilheden havde sænket sig over bilen. Det eneste man kunne hører var den lave julemusik der kom fra radioen, og deres åndedræt. Hun var den første som brød stilheden og bare da hun sagde hans navn gav det et sug i maven. Han havde ikke tid til det pis. Nej ikke før de havde reddet hendes familie! Han grinte lidt som han hørte resten af hendes sætning. ”You’re right. I have been hungry for the past 60km. I have just been trying to find a decent place. We need to spent the night also anyway.” svarede han hende så med et smil på læberne, hans blik dog stadig fokuseret på kørebanen foran. Han turde ikke kigge på hende, nej han turde ikke. Han frygtede han ikke ville kunne løsrive sig fra hende igen.

De kørte et 5km mere før et skilt til et motel kom op. Bilen blev drejet af vejen, og inden længe holdt de foran det lille hotel. ”I will find us some rooms. Wait for me by the car.” sagde han så som han trådte ud af bilen og hen til receptionen. Der gik ikke mere end små 5minutter før han kom tilbage og sendte hende et undskyldende smil. ”They only have one room free, with a double bed. But don’t worry, I will take the floor” sagde han som han hev deres tasker ud af bilen. Der var ikke noget stort og vildt de havde med, kun lige det de havde brug for. Han kiggede op, det var allerede tydeligt at månen blev fuld næste dag og han bed sig kort i læben. Han var allerede begyndt og kunne mærke den påvirke ham. Den dyriske side i ham syntes den skulle have magt, men han var heldigvis god til at kontrollere det. Mange ulve gav efter for deres lyster jo tættere på de var på fuldmånen, og selvom han tydeligt kunne mærke hvad han ville så ville han ikke give efter.

Døren til deres værelse blev åbnet og han lod hende gå ind først, før han fulgte efter og stillede taskerne på sengen. Det var et halv stort rum med eget badeværelse, ikke sådan et lille motorvejshotel som mest var brugt af ludere, nej det var anstændigt. Han gik over til natbordet hvor der stod en telefon og hev et menukort fra et pizzasted op af skuffen. ”The receptionist told me this is a good place, so why don’t you find something you want, and then we can order something?” han rakte hende menukortet med et smil på læberne.

Annalyn nikkede til ham, da han sagde hun skulle vente ved bilen. Dog steg hun også ud, det var rart at få strukket benene lidt. Det havde trods alt kørt i flere timer, kun med en enkelt pause for lige at tisse.
Hun skubbede sit hår om bag det ene ører, så det ikke faldt ned i ansigtet på hende, mens hun gik lidt frem og tilbage, men til sidst lænede sig op ad bilens front. Den var stadig varm. Dejlig varm.
Hun fik øje på Lucian som kom tilbage, med nøglen til deres værelse og hun så op på ham og sagde, med et lille grin "You're being silly now, you know that, right? You can sleep in the bed with me, we've slept in the same bed before. I promise I'll keep my hands to myself." Hun jokede lidt med det sidste, men hun mente det dog. Hun havde for mange ting flyvende rundt i hovedet, til overhoved at tænke på Lucian sådan lige i det øjeblik. Selvom hendes krop helt klart reagerede på ham, hans duft havde også været voldsom i bilen, men hun nægtede at lade hendes krop styrer hende, i hvert fald indtil at de havde fået hendes familie i sikkerhed.

Hun fulgte med Lucian hen til deres værelse. Hun havde intet andet end hendes tandbørst og hårbørste med, samt en hårelastik. Hun havde ikke behov for mere, det ville også kun gøre det hele mere besværligt.
Hun tog imod menuen og fandt hurtigt en pizza, som hun gerne ville have og hun rakte kortet til Lucian og sagde "All set. I'll call them and order, just tell me what you want.". Hun smed sig på sengen og krøb op, så hun sad op ad hovedgærdet. Hun havde taget venstre side af sengen, længst væk fra vinduet og hun hev sin telefon frem og tastede nummeret ind, klar til at ringe op. Hun spekulererede på om det mon var nogen hun havde kendt, som ville tage telefonen. Det kunne sagtens være Georgie eller Juliana, de havde arbejdet et ligne sted, i hvert fald.

"Oh, Lucian, I'm going for a run after we've eaten, or else I won't be able to sleep. I just wanted to tell you that." sagde hun inden hun trykkede på ring-op-tasten og tog sin telefon op til øret klar til at bestille.

Hun havde ret, de havde før delt en seng. Men selvom hun sagde hun kunne holde sine hænder for sig selv, kunne han så? Han var ærlig talt ikke sikker, men så måtte han jo løbe en tur, tage et koldt bad eller lign. Han kunne ikke gøre andet, nej det her var vigtigere. Han endte derfor med bare og sende hende et smil og nikke lidt, som i at sige det var okay.

Han tog menukortet og kiggede på det efter hun havde valgt. Han brugte ikke længe på at finde noget han kunne lide og smed det på sengen ved siden af hende. ”A number 10 is fine. But I’m paying.” sagde han med et skævt smil som han kørte hånden igennem håret. Han hørte hende sige hun ville løbe en tur, well det havde han regnet med. Hun var allerede ret rastløs i bilen såå. ”It’s fine. I trust you can take care of yourself.” han sendte hende et smil før han gik ud på badeværelset. Så kunne hun ringe efter maden imens. Desuden han trængte til noget vand i hovedet. Han følte hendes duft hang på ham, som om de havde.. ja…. Det var bare den følelse. Han fik hurtigt noget vand i hovedet og kiggede sig selv i spejlet. Han var nødt til at styre de tanker der. Men lige siden han havde erkendt sine følelser for hende, så havde han ikke kunne styre dem. Trangen til at have hende tæt var blevet værre. Han vidste han var nødt til at fortælle hende det, men ikke nu!

Han kom ind i rummet igen og sendte hende et smil som han smed sig ned på den anden side af sengen og lukkede sine øjne ”How long did they say it would take?” hans stemme var rolig, og viste ingen tegn på det virvar der foregik i hans hoved. Men som alfa så var man også nødt til at kunne holde det skjult. Det andet kunne anses som svaghed, noget andre alfaer måske ville forsøge og udnytte.

Annalyn fik bestilt deres mad og afsluttet samtalen, hun sukkede og lagde sig en smule mere ned i sengen, så hendes hoved ramte puden. Hun var træt, hun havde haft de samme tanker løbene i hovedet hele dagen, Lucian, hendes familie, Lucian, hendes familie og sådan havde det hele tiden kørt rundt i hovedet på hende. Hun lukkede kort øjnene, men åbnede dem igen, da hun hørte døren til badeværelset gå op og hun fulgte ham med øjnene. Hun vendte sig også om på siden, da Lucian havde smidt sig i sengen og svarede ham "About twenty minutes..". Hun så op på ham, som hun lå der, på siden med fronten imod ham og hun havde mest af alt lyst til at tage hans hånd i hendes, så hun satte sig op og så på ham. Han var anderledes. Var det månen der påvirkede ham? Nej, sidste fuldmåne havde han ikke været sådan op til. Hun så på ham med et vurderende blik, som om hun prøvede at regne ham ud. Da dette ikke syntes at lykkes, lod hun sig falde tilbage, så hun havde hoved i fodenden og hun så op i loftet og sagde "You know it's strange to be back in Fylingthorpe. I grew up in this area. I haven't even been away for a year, but it already doesn't feel like home. It feels.. Strange and different. Maybe it's always been this way, maybe I'm just really noticing it now.". Hun førte sine hænder op imod loftet, som om hun prøvede at nå det og pludselig følte hun sig lille. Hun lukkede sine øjne og ventede på et respons fra Lucian, men mens hun ventede, hviskede hun, lavere end normalt "Even you're acting strange.".

Okay 20 minutter, det gik. Han var ret så sulten og han havde overvejet om han skulle finde noget mad, bare en snack, men når det ikke var længere, så skulle det nok gå. Han tog en dyb indånding og pustede langsomt ud. Prøvede og få lidt styr på sine tanker. Han kunne dog ikke, de kredsede hele tiden om det samme. Den fantastiske ulv der lå kun en arms længde fra ham. Det ville blive en lang nat.

Han havde ikke bemærket hun havde kigget på ham, han havde da mærket hun havde sat sig op, men han havde holdt sine øjne lukket hele tiden. Han lyttede til hende som hun fortalte hvordan hun havde det. Han kunne godt forstå hende, faktisk så kunne han nikke genkendende til det. De få gange han havde besøg Sverige efter sin fars død, well så var det sådan han havde haft det. Han skulle til at svare hende, men hans skarpe hørelse opfangede det hun sagde, selvom det var ganske lavt. Hans hjerte sprang et slag over, hun kunne mærke der var noget. Pis.. Han bed sig let i læben, forsøgte virkelig og stoppe sig selv men han kunne mærke han kæmpede en smule forgæves. Han fik hurtigt rejst sig op og gik lidt frem og tilbage på gulvet, hvileløst, forsøgte og få styr på sig selv. Han måtte dog opgive og han kiggede på Annalyn som sad på sengen. ”Shit.. Im sorry for doing this now. But.. I can’t just sleep next to you, not without… you knowing. And don’t worry, I am still willing to sleep on the bed.” tilføjede han hurtigt som han stoppede op og kørte en hånd igennem sit hår. Det var ikke just noget han havde prøvet før, og han kunne mærke sit hjerte der hamrede i sit bryst. ”you see.. I… well Andrew.. he said.. he made.. ahh fuck Im so bad at this.” Frustreret gik han igen frem og tilbage men kom hurtigt hen og satte sig i sengen foran hende. Han tog hendes hænder i sine og kiggede dybt i de der fantastiske grønne øjne. ”Annalyn I…” han kunne ikke formulere sine ord og valgte og gøre  det han allermest havde lyst til. Han krævede hendes læber i et dybt og intenst kys. Han puttede alle sine følelser i det, og slap det først efter lidt tid. ”I can’t stop thinking about you. Your sent alone, it makes me crazy..I want you like I never wanted anyone before I.. I…” han var fortsat uden at give hende en chance for at reagere på det han sagde og det fik hun da heller ikke mulighed for i den korte pause der var før han igen sagde noget ”Annalyn… I… I love you.” hans blå øjne var rolige og hans ord emmede af de følelser han følte for hende. Han kunne ikke gøre så meget andet end at vente å hendes reaktion lige nu. Så det var det han gjorde, uden en eneste gang og fjerne sit blik fra hende.

Da Lucian pludselig rejste sig op, satte hun sig selv hurtigt op og så på ham, hvad havde han gang i?
Hun skulle til at spørge ham, men han begyndte at tale før hun overhoved nåede at sige noget. Han gik frem og tilbage, frem og tilbage, indtil han pludselig stoppede. Hun så afventende på ham, hvad var det han prøvede at sige? Hvad var det han var nødt til at fortælle hende? Hun vendte sig imod ham, som han nu stod foran hende og holdt hendes hænder i sine og pludselig kyssede han hende. Men kysset var anderledes, det var mere ømt, mere passioneret, mere bedende end hun var vant til. Hun besvarede det kort, men så var han pludselig væk og hun åbnede øjnene og så op på ham.
Hun forstod stadig ikke helt hvad der forgik, men da hun hørte hans sidste sætning, tabte hun kæben. Han.. Hvad?! Han elskede hende? Hun trak sine hænder til sig og krøb en smule væk fra ham som hun prøvede at vende det hele inde i hendes hoved og hun så op på ham og sagde "I.. Lucian, you... What the hell are you thinking?" Hun kom op at stå på den anden side af sengen og forsatte. "You know this is really poor timing. I mean, you shouldn't tell a girl you love her, before you're going into hostile territory the next day to retrieve her family. This isn't a goddamn movie..". Hun krydsede sine arme og holdt om sig selv, med sengen imellem dem. "I really don't know what to say right now. I'm just really confused.".
Hun trådte hen for enden af sengen og stod lidt tættere på ham og sagde så "I .. I don't understand it. I'm sorry, but right now, I.. I think I'll go for my run now, I gotta clear my head and think about all this. Please don't hate me for it, I just.. I just can't, not right now.". Hun så væk fra ham og strøg forbi ham for at hente hendes hårelstik, så hendes hår ikke ville være i vejen på hendes løbetur.
Hun havde mest af alt lyst til at hoppe ind i hans varme favn og sige hun også elskede ham. Han havde sendt et virvar af følelser, tanker og fornemmelser igennem hendes krop og hoved. Og hun håbede mest af alt at han ville stoppe hende og ikke lade hende løbe en tur.

Okay så hun havde gengældt kysset, men nu, nu skubbede hun ham væk? Faktisk så trak hun sig væk, og stod nu med en seng imellem dem. Han forstod ikke helt hvad der gik af hende, men han blev stående og lod hende snakke. Hun virkede trods alt som om der var en del hun brændte inde med, og well hun kom da også ud med det. Han betragtede hende som hun gik forbi ham, og hen for at hente hendes elastik. Han havde hørt det hun sagde, om at ville løbe en tur. Og han burde måske bare lade hende løbe, lade hende komme af med sine frustrationer men han kunne ikke. Ikke før han havde fået sagt det han tænkte, så da hun gik forbi igen, tog han let fat om hendes håndled og stoppede hende. ”Annalyn.. I know this is not some movie, this is real.” Uden at slippe hendes hånd trak han hende ind til sig, den ene hånd med et blidt tag i hendes hage for at få hende til at kigge op på ham. ”Sorry. I know the timing is horrible, but I had to tell you. If you don’t want me, push me away. Tell me you don’t feel the same and I will burry this deep in me, and we will never talk about this. But I have never felt anything remotely like this before. I don’t want anyone else. I just want you.” Han lænede sig endnu engang ned, og placerede et blidt men lidenskabeligt og ømt kys på hendes læber. Hvis hun virkelig ikke ville have ham kunne hun godt skubbe ham væk, fjerne sig.

Annalyn så ikke på Lucian da han tog hendes hånd, hun vendte faktisk sit ansigt væk fra ham, dog lod hun ham guide hendes blik op på ham alligevel. Alle hendes følelser tydeligt i hendes øjne, også konflikten kunne ses. Og hun vidste at han ikke ville have et svar, ikke med ord i hvert fald. Hun lukkede øjnene, så snart hans ansigt var tæt på hendes og denne gang kyssede hun også ham, helt fra starten. Hun lagde en hånd imod hans brystkasse, hvor den hvilede i lidt tid, langt nok, til at hun var sikker på at han måtte være bange for at hun ville skubbe ham væk, men snart begyndte den at vandre, den gled op og lagde sig i hans hårgrænse og hun trak ham mere ind imod sig, mens hun lod alle hendes følelser vises i kysset.
Dog afsluttede hun kysset, velvidende at de ikke ville kunne stoppe, hvis de forsatte. Hun lænede sin pande imod hans og et smil brød frem på hende læber. Et stort smil, som ikke syntes at ville kontrolleres. Hun lod sit blik møde Lucians og kun bed sig i læben og hun aede ham i nakken, mens hun kom med et lille grin og sagde "I really, really wanna continue this, but we can't.. Not until my family is safe.". Hun plantede et hurtigt kys imod hans læber og en banken kunne høres på døren og hun vendte straks sit blik imod den. "That must be our food.". Hun så på ham, som kyssede ham hurtigt igen, inden hun slap ud af hans arme og skyndte sig hen til døren for at tage imod maden.
Da hun havde åbnet døren, hilste på buddet og taget imod maden, smilede hun venligt til ham og sagde "Thank you, my boyfriend will take care of the bill, right?" Hun vendte sig og sendte Lucian et stort smil, mens hun trådte et skridt tilbage, for at gøre plads til Lucian kunne betale for maden. Og så forventede hun også en eller anden reaktion fra ham, efter det hun havde kaldt ham. Hun håbede i hvert fald at det var okay at hun havde kaldt ham hendes kæreste, ellers ville det blive virkelig akavet så snart døren var lukket igen.

Han ventede en afvisning, hendes hånd lå klar til at skubbe ham væk, men kysset. Det kys var så meget mere end det nogensinde havde været, og da hendes hånd bevægede sig op i hans hår, mærkede han sit hjerte hamre i brystet på ham. Det føltes som om han havde været ude og løbe et maraton. Det var det hun gjorde ved ham. Når hun kom ind i rummet slog det al luft ud af ham, hendes kys fik ham til begærer hende endnu mere end han allerede gjorde. Hans hænder bevægede sig om på hendes ryg, og han placerede dem på hendes lænd. Men hun brød kysset, og gjorde ham opmærksom på det han godt vidste, hendes familie, de skulle hente dem. Han ville svarer hende men det nåede og banke på døren og han kiggede op på den. Timing, fucking timing!

Han slap hende og var allerede ved at finde sin pung i baglommen som hun spurgte om han ordnede betalingen, og kaldte ham sin kæreste? Et lettere tilfreds smil viste sig på hans læber ”Of course.” sagde han som han gik hen og betalte manden før han lukkede døren. Han smed sin pung på en lille kommode der var ved siden af døren, og tog maden fra hende før han placerede det på samme kommode. ”Boyfriend huh?” han havde et flabet smil på læberne som han hurtigt bukkede sig let for at gribe fat om hendes ben. Hun havde nu sine ben om livet på ham, og han støttede hende med blot en hånd under hendes alt for fantastiske røv. Et sekund efter var hun presset imod døren, og han havde fanget hendes læber i et intenst kys, der hurtigt blev dybere som hans tunge fandt hende. Hans fri hånd var fladt imod døren, og han blev sådan noget tid, overøsede hende med alt det begær han havde, blot i et kys. Efter nogle minutter på den måde slap han dog hendes læber og lod hende komme ned og stå på gulvet igen. ”Sorry.. It seems I can’t help myself when myself, but who can blame me with a girlfriend looking like you.” Der var en dyb forførende klang I hans stemme, og han placerede et drilsk kys på hendes hals før han tog deres mad med over og placerede det på en lille bakke der havde ligget på sengen, nok tiltænkt det. Han satte sig ned og åbnede den øverste æske og duften af pizza fyldte rummet.

Annalyn stod lettere nervøst og kiggede op ham, mens hun ventede på en reaktion, og sikke en reaktion hun fik. Da han løftede hende op, kom hun med et lille hvin, mest af alt af glæde, dog fik hun snart travlt med at gengælde Lucians kys og hendes hænder fandt hans hår og hendes ben strammedes omkring hans hofter.
Da han satte hende ned igen, var hun forpustet og hendes knæ føltes som gele. Hun fulgte Lucian med øjnene, som han gik imod sengen med deres pizzaer. Hun smilede let og stod lidt, inden hun turde følge efter ham over i sengen. Det ville live en hård nat, ikke at røre ham. Måske en af dem var nødt til at sove på gulvet, eller i bunden af bruseren, låst ude på badeværelset, så de ikke sprang på hinanden. Som de tydeligvist begge to gerne ville, men det ville ikke være nogen særlig god timing. Ikke når de skulle hente hendes familie. Hun kom til at tænke på hendes bror, hun skulle se ham igen og hun kunne slet ikke vente.
"So.. You sure you're not gonna regret this whole thing? Me, I mean. It's not that I'd ever regret this, but.. You're an alpha, you're supposed to find a strong, caring and motherly wolf to be with, someone who'd be good for your pack.". Men hun snakkede, samlede hun et stykke pizza op og begyndte at spise. Hun sad overfor Lucian i sengen, i skrædderstilling.

Han kunne ikke lade være og smile som hun blev stående lidt tid. Han kunne godt se hun lige skulle samle sig, præcis som han havde regnet med. Ikke at han var meget bedre selv, han mærkede stadig sit hjerte hamre hårdt i brystet efter det øjeblik de lige havde delt. Han snuppede et stykke pizza og drejede sig så han sad og kiggede på hende, og han var allerede halvvejs igennem det som han hørte det hun spurgte om. Var hun seriøs? Han kiggede på hende en ekstra gang, måske for at sikre sig hun ikke bare lavede sjov. Men da det gik op for ham hun ikke gjorde lagde han pizzaen i bakken.

Han lænede sig en smule frem, og placerede sin ene hånd på hendes kind. ”Annalyn. That’s exactly what I found.” Han nussede blidt hendes kind med den ene hånd før han lænede sig ind og placerede et kys i hendes pande. ”I found this amazing woman, she strong and caring. I’m sure that when the time comes she is also motherly. She is perfect for me, and she is gonna be perfect for my pack.” hans blå øjne låste sig fast på hendes grønne før han lænede sig ind og placerede et kort kys på hendes læber. Han rykkede sig tilbage på sin plads og begyndte og spise videre af det stykke pizza han havde efterladt.

Annalyn så på ham og lagde selv sit pizza stykke ned i bakken igen og besvarede hans korte kys. Hun smilede let til ham og nikkede så, "You better be right, but then again, I've never seen you be wrong before." Hun grinte let og samlede sin pizza op igen og fik spist stykket, inden hun kom på endnu en tanke faldt hende ind "Tomorrows an even bigger day then!". Hun så på Lucian og forsatte "I mean, you're going to meet my brother. Oh no, you're going to meet my brother!" Hun så på Lucian med store øjne og vidste at hun ikke gav nogen mening, så hun valgte at prøve at forklare "It's not that I don't want you to meet my brother, but.. He's kind of overprotective and.. He'll probably not like you very much at the start, he's likely to think that you stole my innocence or something like it!". Den sidste sætning endte med et lille grin og hun samlede endnu et stykke pizza op. Hun vidste dog at hun havde ret, hendes bror var overbeskyttende, han så hende næsten som sin egen datter, så chancen for at han ikke ville kunne lide Lucian var stor, i hvert fald i starten. Men hun vidste også at det blot var ham der forsøgte at passe på hende, og hvis det kom til at hendes bror måske ville lade det komme imellem hans familie og at blive del af deres pack, ville Annalyn hurtigt være den første til at banke noget fornuft ind i knolden på ham.
Mens hun spiste, var hendes øjne dog låst fast på Lucian, hun kunne næsten  ikke tro det. Hende og Lucian. Sammen. Tanken fik sommerfuglene til at danse i hendes mave og hendes tæer til at føles sjove.

Da de var færdige med at spise, lagde hun sig ned på sengen, hun skulle lige synke sin mad, inden hun ville løbe den tur, som hun havde brug for.
Hun vendte hovedet imod Lucian og betragtede ham blot, mens hun lå der og lod det hele synke ind.
Og da hun rejste sig, strakte hun sig og gabte en enkelt gang, ikke fordi hun var træt, nej, slet ikke. "So, I'll go for that run now, I think I'll be gone for like.. 20 to 30 minutes.". Hun gik hen til ham og plantede et kys på hans pande og aede hans arm, inden hun vendte sig om og begav sig hen imod døren.

Han kunne ikke lade være og grine. Han tog fejl nogle gange, han havde været overbevist om han ikke kunne blive forelsket, og se ham nu. Han havde også været overbevist om Andrew tog fejl, at han ikke følte noget for Annalyn, men det var også forkert. Nej han havde ikke altid ret, men det her, det vidste han at han havde ret omkring. Han kiggede op som hun pludselig lød nervøs for at han skulle møde hendes bror. Han løftede et øjenbryn som han tyggede den bid pizza han havde taget i munden. Han kunne ikke lade være og smile lidt ”As I recall, you kinda offerd that to me by yourself. I think I asked you a couple of times if you were sure.” sagde han med et lille grin før han fortsatte ”Don’t worry. I can’t blame him for wanting to protect you. I have that excact same feeling.” han lænede sig frem og gav hende et let kys på kinden før han fortsatte med sin pizza. ”Dont worry Annalyn. It will work itself out, wait and see.”

Han samlede de tome pizza æsker, og fik dem smidt ned i en skraldespand som stod på værelset. ”I think we will run from here tomorrow, and then when we come back we will take off in the car right away. No reason to linger around” Han havde allerede lagt en plan, og som ulve kunne de nemt dække den sidste afstand der var til hendes tidligere pack. Han gik over og lagde sig på ryggen i sengen og kiggede over på hende med et smil. Han kunne ikke lade være og smile over det kys han fik i panden ”Watch out for yourself.” det var ikke fordi han ikke troede hun kunne, men fordi han oprigtigt var bekymret for hende.

Da hun var gået lå han i små 15minutter og slappede af. Lod det hele synke ind, hun var hans nu. Bare tanken fik sommerfuglene i hans mave til at blafre løs. Han besluttede sig for at snuppe et bad, og gik ud på badeværelse, men lukkede ikke døren. Det var ikke så stort, så der ville hurtigt blive indelukket uden et vindue hvis han lukkede døren. Han smed sit tøj i en bunke og trådte ind under det lune vand. Hans øjne gled langsomt i og han nød blot og mærke hvordan vandet gled ned over hans muskuløse krop.

Annalyn var væk i lidt over 20 minutter, hendes løbe tur havde mindet mere om en spurt, end om et løb. Hun trådte forpustet ind ad døren og lagde øjeblikkeligt mærke til at Lucian ikke var at se og at vandet kunne høres løbe ude på badeværelset. Hun smilede let for sig selv og rystede så på hoved af ham.
Hun smed sine sko og sin hoodie, hun nød luften imod hendes bare arme og hun lukkede let øjnene og tog en dyb indånding, og duften af Lucian fyldte hende lunger og hun kunne mærke sommerfuglene i hendes mave endnu en gang og hun smed sin hoodie på sengen og stod lidt, men valgte så at gå hen til badeværelsesdøren og sagde "Hey, uhm.. I just wanted to say that I'm back, and that you're kinda being unfair, I was hoping to hop into the shower right away.". Hendes tone var drilsk og glad, dog kunne man stadig hører på hende at hun var en smule forpustet.
Hun havde tæt på Lucian, hele tiden mens hun havde løbet. Hun havde prøvet at løbe fra hendes lyster, fra alle negative tanker, selv fra de positive, hendes koncentration konstant på hendes fart og ruten. Hun havde ikke været langt væk, men hun havde været forbi parken, forbi rådhuset og til sidst var hun løbet forbi en lille kirke. Hun havde været i byen et par gange før, hun havde leget i parken som barn, med hendes brødre og Courtney, samt nogle af de andre børn i Morning Eye.
Men hun havde vendt næsen tilbage til Lucian, så snart hun kunne var nået kirken og ganske kort efter var hun også tilbage.
Og nu stod hun lænet op ad dørkarmen og ventede på Lucians svar på hendes lille smule drillen.

Han mærkede hvordan hans muskler begyndte og slappe af under det varme vand. Han var vist blevet godt anspændt på den tur i bilen. Ikke fordi det havde været en lang tur i samme stilling, eller det havde nok også noget og skulle ha sagt, nej han vidste godt det var fordi han havde spekuleret på det med Annalyn. Nu var det sagt, og det var gået bedre end han havde forventet. Der havde Andrew også haft ret. Den dreng vidste vist alligevel en del om kærlighed, selvom han ikke virkede så erfaren indenfor det.

Han hørte døren gå som Annalyn kom tilbage fra sin løbetur, men han reagerede ikke synderligt på det, tænkte hun nok fandt ud af hvor han var. Og ganske rigtigt, kort efter kunne han hører hendes stemme fra døren. Et flabet smil gled over hans læber som han trak hovedet ud fra under bruseren, dog stadig inde i brusekabinen. ”Well no one stops you for joining. I promise to behave.” okay han vidste godt det ikke blev nemt, men han kunne godt! Hvis han virkelig skulle så kunne han godt! Ikke at det var det han havde mest lyst til, men hun havde ret. Det var ikke smart, de havde brug for deres energi dagen efter, ikke at det ville være et problem for ham.

Annalyn kom med et lille grin, da hun så Lucians våde hoved stikke ud fra brusenen og hun rystede let på hovedet. "We really shouldn't, it's hard enough to keep my hands off of you already, I'm sure you'll behave, but I'm not so sure I can.". Hun rakte tunge ad ham, men trådte ud på badeværelset og hev hendes top over hoved, kun stående i hendes bh og bukser, hvilket hun hurtigt også fik af og hun skyndte sig ind under det varme vand, sammen med Lucian.
"But what the hell, I have too much energy anyway and I don't think I've ever seen you being exhausted, at all." Hun rakte op og lagde armene om hans nakke og hev ham ned i et kys, mens hun nød det varme vand imod hendes ud.
Dog trak hun sig en smule væk, for at lade vandet skylle hendes sved af hendes krop. Da dette var gjort, så hun op på Lucian og kom med et lille grin og sagde "I almost can't believe it, y'know? It's so.. Unreal, yet so real at the same time.". Hun lod sine fingre tegne små former på hans brystkasse, inden hun lagde sin ene hånd over hans bankende hjerte. Hun nød at mærke det banke under hans hud, nød hvor ægte det hele føltes.
"You know what I saw on my run? I saw the park, where I used to play, when I was little. I remembered playing there with William, Courtney and a few other kids, some of them not even from our pack, just normal human kids. It seems like so long ago, it feels like centuries ago." Hun lænede sin pande imod hans brystkasse og sukkede let og lukkede øjnene.

Han kunne ikke lade være og smile lidt da hun ærligt sagde hun ikke troede hun kunne holde fingrene for sig selv. Well han kendte det, og hun havde nok ret. Han trak derfor bare hovedet ind under bruseren igen, overbevist om at hun ville vente, han måtte hellere skynde sig så hun kunne komme herud. Men tanken var ikke tænkt færdig før hun trådte ind under bruseren, lige så nøgen som han selv var. Han kunne ikke lade være og smile lidt, og bed sig i læben ved synet af hende. Han hørte kun halvt det hun sagde, da hans øjne vandrede over hans kærestes nøgne krop, okay det var en ret rar tanke. Who would have known?

Han gengældte kysset, og lagde sine arme om livet på hende. Da hun trak sig lidt væk, drejede han dem rundt så hun bedre kunne komme ind under bruseren. Han smilte af hendes ord, han vidste udmærket godt hvad hun mente. Han havde det på præcis samme måde, han havde aldrig troet han ville blive forelsket, og nu stod han her. Han grinte lidt af det. ”I know that feeling all to well.” han lænede sig ind og placerede et kys på stedet lige imellem hendes kind og kæbe. Han nussede hende blidt på lænden hvor hans hænder hvilede, okay det blev ikke nemt og holde fingrene for sig selv, men han skulle!

Han lyttede som hun fortalte om sin løbetur, og bevægede sine arme op omkring hendes skuldre. Han nussede hende blidt over ryggen i stedet og placerede et kys i hendes våde hår. ”Sometimes life take a turn, and everything changed. That’s what I expected the day my father died.” han snakkede ikke ret tit om sin fortid, faktisk aldrig. Meget få kendte til det, men noget gjorde han ikke havde et problem i at fortælle hende det, hun gjorde han følte sig tryg.

Annalyn nød hver en lille berøring fra Lucian og hun kunne også mærke hvordan hendes indre længedes efter ham, men hun måtte stå imod. På trods af at hun vidste at det ikke ville tage på deres energi, i hvert fald ikke  så det kunne bemærkes. En anden tanke slog hende. Hun vidste at deres dyriske side ville tage overhånd, den følgende nat og at det kunne ende lige så galt som ellers.

Hun løftede sit hoved og så op på ham og spurgte "Shampoo my hair?", hun bed sig i læben og smilede så sødt op til ham og stillede sig på tæer og tilføjede "Please!" Mens hun kyssede hans mundvige og derefter lod sig falde ned på flade fødder igen. Hun rakte ham shampooen og da han havde taget noget i sine hænder, vendte hun sig om, så hun stod med ryggen til ham, det ville være en del nemmere for ham at komme sæben i hendes hår.

Hun havde godt bidt mærke i at han havde nævnt hans far, hun havde aldrig rigtig hørt så meget om ham og hun bed sig igen i læben, denne gang af nervøsitet og hun spurgte så "Would you tell me about him? The way you talk about him, makes him sound like a great man, and I'd love to hear more.". Hun stod lidt, mens hun ventede på et svar og skyndte sig så at tilføje "It's okay, if you don't wanna tell me, I would totally understand that. I'd just love to learn more about you. About who you are, who you were and who you hope to become.". Hun vendte sig atter om og kiggede op på ham med hendes strålende grønne øjne og et sødt smil.

Han kunne ikke lade være og grine over de øjne hun lavede, ikke at hun havde behøvet dem, han skulle da nok vaske hendes hår alligevel. Han sendte hende et smil, og holdt sine hænder frem så han kunne få noget shampoo i dem. Han gjorde tegn til hun skulle vende sig om, og begyndte og fordele det i hendes hår, sørgede for at massere det godt ned i hendes hovedbund, så hun samtidig med fik en god hovedbundsmassage.

Han stoppede et kort øjeblik da hun spurgte ind til hans far, men forsatte så med at sæbe hendes hår ind. Han bed sig kort i læben. ”I’m not sure what you want to know, but I can try and tell you something. Then you will have to ask if you want to know more.” Okay det her var ikke hans ynglings emner, men han kunne godt forstå hende. Og skulle han snakke med nogen om det, så skulle det være hende. ”I come from a long line of alfas, and well lunas.” han smilte lidt, og begyndte og kører sine fingre igennem hendes hår for at få sæben ud. ”He was a respected alfa, loved by all. I looked up to him as a kid, as the other young male wolves did. He always putted his family and his pack first, and himself 2. He was everything I hope to be as an alfa.” han fjernede sine hænder fra hendes hår og løftede let hendes hoved med en hånd på hans hage så han kunne placere et blidt kys på hendes læber

Annalyn lyttede opmærksomt til hvad Lucian fortalte og nikkede et par enkelte gange, inden hun fik lov at sige noget. "He really sounds like he was a great man and even better alpha. And I may not have known him, but I can say that you're a damn good alpha and I'm sure you're at least as good an alpha as he was.". Hun lagde en hånd på hans kind og trak ham ned til sig og plantede et dybt kys på hans læber.
Da hun slap hans læber igen, smilede hun sødt op til ham og sagde så "We should probably get out from under the water or else I wont be able to hold myself back for much longer.". Hendes tone var drilsk, men hendes ord var sande. Hendes blik understregede at hendes ord var sande og hun håbede at han tog en beslutning, enten så ville det ske, eller også så ville det ikke. Hun lod det være op til ham. Hendes tænder fandt igen hendes læbe og hun bed sig let i den, som hun trak sine hænder til sig og trådte et skridt tilbage, hendes ene hånd havde dog fundet en af hans og hun holdt den stadig i sin.

Det var egentlig rart det her, og fortælle hende om sin far. Og han kunne da ikke lade være og smile som hun endelig fik et ord indført. ”Stop being so damn perfect, it’s distracting” sagde han så med et grin, før han gengældte det dybe kys de delte, og trak hende kort lidt længere ind til sig, med armene om hendes liv.

Hans blå øjne låste sig med hendes grønne, og han kunne ikke lade være og smile en smule smørret som hun ærligt sagde det som det var. Uhmm det var fristende, alt for fristende. Han bed sig selv lidt i læben som han overvejede det, alt imens han betragtede hende nu hun var trådt et skridt tilbage. Han gav hendes hånd et lille klem og hev hende ind til sig, den anden hånd placeret på hendes lænd. ”Shit… You’re not making it easy for me huh?” Han lænede sig ned og nappede hende kort I halsen, hvorfor efter et enkelt kort kys blev placeret på samme punkt. Hans hånd på hendes lænd flyttede sig og han lukkede vandet. ”I’m so going to hate myself for this.” han sendte hende et smil før han slap hendes hånd og trådte ud af bruseren. Han greb fat i håndklæderne der hang ved siden af, og rakte hende et. Han bed sig let i læben som han endnu en gang lod sit blik vandre over sin kærestes krop. ”Yep already regretting.” et drilsk smil viste sig på hans læber, men det var tydeligt han mente det. Han skyndte sig og kaste sit eget håndklæde over hovedet og begyndte og tørre sit hår, et forsøg på at aflede tankerne. Men selvom de lige havde været i bad så hang hendes duft stadig tungt i luften, og den var ufattelig distraherende.

Annalyn grinte, da han sagde at hun skulle lade være med at være så distraherende.

Hun stod og betragtede ham, som han nærmede sig hendes hals og da han nappede hende, kom der et lille gisp og hendes fingre greb fat om hans ene arm. Dog trak hun sig tilbage og lod ham slukke for vandet.
Hun smilede blot drilsk til ham og trådte ud af bruseren efter ham og tog imod håndklædet og gav sig til at tørre sin krop.
Hendes blik gled dog over på Lucian et par gange og hun var nødt til at bide sig i læben og kigge væk, velvidende at hendes reaktion på ham ville kunne blive lugtet om ikke så længe.
Hun fik tørt sin krop ordentligt og hev fat i hendes tøj og trak sine trusser og hættetrøjen på igen og begav sig ud af badeværelset og imod sengen.
"So.. Wanna play a card game or something?" hun vendte sig imod badeværelsesdøren og så afventede på Lucian, mens hun lod sig dumpe ned på enden af sengen.

He had to look away, else he wouldn’t have been able to control himself. He was a joy for the eyes, a goddess, and now she was his goddess. All the wanted was to cover every inch of her body in soft kisses. But she was right, they had to control themselves. So he just tried his best not to look away, drying his body, putting on his briefs as he heard her leave the bathroom. As he was hanging up the towels, a scent reached him. It was Annalyn, but this was different, he knew that smell all to well. Pheromones. She was feeling the exact same thing as he did. Being pulled towards each other. Their instincts being heightened due to the full moon that would be there the next night.

Hearing her asking if they should play a card game, he bit down on the inside of his cheek, trying to control himself. Walking back into the room, watching her sitting there on the edge of the bed, shit… it was going to be a long night. Leaning against the table behind him, keeping a decent distance, his hands placed on each side of him, grabbing a bit too tight on the table. ”A card game you say? Sure.. why not.. what are you thinking?” His heart beating in his chest, her smell still reaching him, as she could probably start to smell him too.

Looking away, trying to control himself he found it even harder now. Her legs, the way the hoodie only just covered her upper body. Ahh shit. ”Fuck this.. I can’t.” Quickly he moved himself from the table, and went straight to her. A hand on her neck, the other pushing her down on the bed, him leaning over her claming her lips in a deep intense kiss. Nope he couldn’t stay away, he had to have her.

Annalyn could smell him, she had for quite some time and she did everything she could to ignore the strong and wonderfully tempting smell, yet she kept hoping that he'd make a move.
She kept her green orbs on his body, that gorgeous man. She bit her lip, holding herself back or else she'd jump up and jump his bones, and just as she felt like she couldn't take it any longer, he came her way and said those four words and then their lips were locked in a deep passionate kiss and she was lying on the bed, as she wrapped her arms around his neck and arched her back, so her front touched his. One of her legs found it's way around his waist and she pulled him towards her and she moaned "Need you.." against his lips, as they kissed and one of her hands found it's way into his still damp hair.
However her hands left his hair and his body, to quickly grab the hem of her hoodie, as she pulled it over her head, cutting off their kisses for a short while.
As she laid there underneath him, in only her panties, she looked at him with her big emerald eyes, just looking at him, with nothing but love and lust in her eyes, yet sooner than you could blink, she'd grabbed the back of his head and pulled in into another lustful kiss and she somehow managed to flip them over, so she were on top of him, yet she was only perched on top of one of his thighs. She giggled, as she realised that he'd be able to feel how much she wanted him.