Helpless duck - Zachary

Efter at have skyndt sig hjem fra arbejde, måtte Reign atter trodse vejret, da hunden skulle ud og gå tur, og han samtidig skulle købe ind til aftensmaden. Tog den sædvanlige tur gennem parken og fik fyldt en pose med mad, før han begav sig hjemad igen. På vejen fik Django øje på en flok ænder, der havde lagt sig midt ovenpå den tynde is, der havde dannet sig på den smalle å, der snørklede sig gennem hele parken, og løb hen til dem.
"Django, come on, leave 'em be," forsøgte Reign sig men opgav hurtigt igen og fulgte efter. Gentog så lidt højere, "Django. Come on!" og fik denne gang hundens opmærksomhed, der trissede tilbage igen efter at have hilst på ænderne, der rappede vredt af den ubudne gæst og skyndte sig væk.
Mennesket var selv på nippet til at gå, da noget fangede hans opmærksomhed. En af ænderne, der desperat forsøgte at komme op på isen til de andre men blev ved med at falde ned i vandet igen, i et mindre hul i isen. Den rappede løs efter sine venner, der havde for travlt med at komme væk fra den store, farlige hund, og forsøgte sig med at komme op flere steder - dog uden det lykkedes.
Reign kiggede lidt rundt efter andre mennesker og sukkede højlydt ud, da det gik op for ham, han var den eneste, der var ude på sådan et tidspunkt. Folk var hjemme og spise nu. Der var ikke så meget at gøre end at hjælpe anden. Måske ville den finde op af sig selv på et eller andet tidspunkt, men han turde ikke tage den chance. Bevægede sig derfor tættere på åen efter at have stillet poserne fra sig i sneen og kravlede forsigtigt ned på de sten, der meget unaturligt var blevet placeret i kanterne vandet.
Anden skrappede selvfølgelig panisk og baskede vildt med vingerne i et forsøg på at skræmme Reign væk. "I'm not gonna hurt you, buddy," forsøgte mennesket og bed sig i læben i ren koncentration, mens han nede på hug forsøgte at skubbe anden op af vandet. Det var bare ikke helt let, når den var så bange. "Come on... let me just..." han havde fat i kanten så godt, det var muligt, og rykkede sig længere forover. Var kun centimeter fra at kunne nå anden, da den pludselig valgte at bide ham i fingeren og give ham et stort nok chok til, at han gled på stenene og faldt forover ned ned i vandet under isen, der selvfølgelig knækkede sammen under hans vægt.
Vandet var ikke dybt - lidt under en meter måske. Til gengæld var det isnende koldt og i det sekund, det omringede Reigns krop og ansigt, var han sikker på, han ville dø. At det var præcis sådan, det følte at fryse ihjel, og at hans lig ville blive fundet om et par timer af en gruppe unger midt i deres sneboldkamp. Det var han sikker på.
Og så alligevel ikke for efter det, der føltes som mindst en time - som i virkeligheden kun var få sekunder - fandt hans fødder bunden, hans ryg rettede sig op, og han hev højlydt efter vejret, mens han panisk forsøgte at hive sig selv op fra vandet. Django hjalp ikke - gøede blot spændt af sin ejer og drejede rundt om sig selv en enkelt gang, mens halen kørte frem og tilbage på fuld kraft.

Påklædning

Det var koldt, alt for koldt til at være ude lige nu. Men Zach havde været nødt til at finde en ting til sin bror. Han havde tænkt den tanke siden den aften. Det havde banket på døren til Zachs værelse, og der.. Foran ham stod hans bror som han havde troet var død. Jovist det var han vel stadig i bund og grund, altså en vampyr var jo død? Men så igen, han var der stadig. Zach forstod det ærligt ikke helt selv endnu, men det hele var også så nyt. For ham var det vigtigste at hans bror rent faktisk stadig var der! Han havde savnet ham, og bare det han kunne snakke med ham igen, det var fantastisk. Han lagde ubevidst sin hånd på den tatovering han havde fået i hans minde og smilte lidt som han gik ned af gågaden i Gaia. Det betød også han faktisk havde fulgt sine timer, hans bror havde den effekt på ham, havde han altid haft. Derfor var klokken også blevet så mange før han havde kunne komme til byen. Han kiggede på sit ur. Shit han kom for sent til aftensmaden. Well han måtte vel bare finde noget i køkkenet når han kom retur.

Han valgte og skyde genvej igennem parken. Det var trods alt hurtigere, og inden længe gik han på stien i den nyfaldne sne. Han trak sit halstørklæde lidt mere op om ørene, dum dag og glemme huen på. Det var vel en fordel en vampyr havde? De frøs ikke. Hans tanker blev afbrudt af en voldsom gøen og han stoppede op og kiggede i retningen lyden kom fra. Hvorfor var en hund ude alene på det her tidspunkt? Fordi den måtte vel være alene? En ejer ville jo have fået den til at falde til ro? Han kunne ikke ignorere det, hvis den var alene i det her vejr, nej han kunne ikke lide tanken.

Med et par hurtige skridt var han snart ved søen der lå i parken og han fik øje på hunden der stod og logrede vildt. ”Hey boy. Are you lost? It’s too cold for you to be outhere alone today.” sagde han med et lille smil på læberne som han langsomt gik bedre. Han var måske ikke så god omkring mennesker, men dyr derimod, det var noget helt andet. Han fik dog her øje på manden der lå i kanten af vandet "ohh shit!" Uden tøven lod han posen han havde i hånden falde til jorden og kom hen og tog fat i mandens hånd for at hjælpe ham op. ”Hey.. Are you hurt? What happend? I think its a good thing your dog barked so loud. What would have happened if you slipped and hit your head?” han snakkede løs imens han hjalp manden op. Han havde ikke lagt mærke til han havde mødt manden før, det var lidt mørkt, og han var for optaget om at få manden i sikkerhed.

Reign fattede knapt nok, han fik hjælp, før han endelig kom op at stå på benene og kunne se fyren foran sig. Og midt i al forvirringen huskede han klart og tydeligt - Zach. Pjækkeren fra centeret. Det ansigt var ikke til at tage fejl af.
Hans mund stod vidt åben, vejrtrækningerne var højlydte og ujævne, og for hver én forlod en stor dampsky hans læber. Kulden var ubeskrivelig, og han føltes mest af alt som en stor, tung isklump. Vinden havde sikkert gjort et større indtryk, hvis ikke det var, fordi han allerede var så følelsesløs i krop og ansigt.
"Thank you," forlod det ham lavt og rystende, mens det fortsat dryppede ned i sneen fra hans tøj. Og pludselig, efter blot at have stirret lidt på Zach med våde hundeøjne, greb han efter sin mobil i lommen - den virkede selvfølgelig ikke. Derefter pungen - skulle blot tjekke, at den var der. Sedlerne i måtte være ødelagte, men det overlevede han nok. Men så... nøglen. Hans hjemmenøgle. "Oh, no..."
Reign rodede panisk i hans jakkelommer men uden held. Han havde sagt det til sig selv så mange gange; få et nøglebundt. Bind alle nøglerne til én nøglering, så er der større sandsynlighed for, de ikke bliver væk. Men det var den. Væk et sted nede i vandet, formodede han.

Reign vendte sig hurtigt og stirrede ned i det nu store hul i isen, han havde lavet, i håb om, han ville kunne se nøglen. Men den var så lille, og vandet var så mørkt og beskidt. Desuden var der stor sandsynlighed for, strømmen havde taget den med sig.
"Mmmmmmh..." stønnede han beklagende ud og gemte ansigtet i sine stivfrosne fingre. Vendte sig snart om mod Zach igen og var stille lidt, inden han sagde, "I l- I lost my key." Håbede nok, Zach tilfældigvis havde et magisk trick til at kunne få den igen eller til at trylle ham varm igen. Det var dumt. Den stakkels fyr havde jo intet med det at gøre, han var bare gået tilfældigt forbi. Men Reign var virkelig i nød. Hvad gjorde man i sådan en situation? Havde en ekstranøgle hos en ven, men han boede en god halv time væk i bil. Nøglen til hans bil lå i hans lejlighed. Han kunne ikke købe en busbillet uden kontanter. Han kunne ikke ringe til sin ven og bede ham om at komme. Han kunne ikke gøre noget som helst.

Som den forfrosne og gennemblødte fyr snakkede gik det op for Zach at han havde mødt vedkommende før. Det var Reign, staklen han havde rodet ind i det kaos han havde skabte på sin første skoledag. Hvor var skæbne dog grusom, han havde sikkert håbet ikke og rende ind i Zach igen. ”Don’t mention it. I couldn’t just leave you in that cold water after all.” sagde han så, et forsigtigt smil på hans læber.

Stille betragtede han fyren som febrilsk stod og tjekkede sine lommer. Han løftede et øjenbryn, undrede sig over hvad han havde gang i. Jo han kunne godt se hans mobil ikke virkede, men det gav også mening. Den kunne dog måske redes, han havde tabt sin telefon i toilettet et par gange nu, så han vidste at vand ikke var endegyldigt nok til at smadre den. Og så gik det op for ham hvad der var galt, han begyndte og kigge i sneen ved dem, men indså hurtigt at det var håbløst. Han pustede opgivende ud. Derefter tog han sit tørklæde af, det var ret stort, og han foldede det ud før han lagde det om skuldrene på Reign. ”There is no chance to find your key right now, and you need to get out of that wet clothes if you don’t want to die from frostbite.” sagde han så med en smule dominerende stemme. Det var ikke fordi det lå til ham på nogen måde, men nu handlede det trods alt også om mandens liv. Han gik hen til hunden og fik fat i snoren, og samlede sin egen lille pose op, den kunne nå og ligge i hans jakkelomme. Han gik hen og gav Reign snoren. ”Come. You need to hold your dog yourself. I cant juggle both it and your bags.” Han tog fat I Reign’s arm og hev den om nakken på ham, ligeglad med om han ville protestere, hans ene hånd om ryggen på Reign. Han tog så fyrens to poser i den ene hånd, de var tunge, men det gik lige, der var ikke langt til skolen. ”Come.. I don’t have a roomie yet, and there you can get warm. Then we can figure out after what we do about your key.” sagde han så med et lille smil og begyndte og føre han igennem parken imod skolen.

Reign lagde armene om sig selv og fulgte fyren med blikket, nysgerrig efter hvad han havde tænkt sig at gøre, og ikke mindst håbefuld om at han ville hjælpe ham - på en eller anden måde. Reign kendte ham selvfølgelig slet ikke, men trods pjækkeriet havde han fået indtrykket af, at Zach var en rimelig flink fyr. Så der var en god chance for, at han i hvert fald ikke bare skred.
Og ganske rigtig greb han poserne med mad og sørgede for, Django blev sørget for, hvorefter han tilbød Reign en plads på hans værelse. Det var næsten for meget. Sådan at tage en fremmed mand med hjem om aftenen i disse tider. Reign ville nok have belært Zach, hvis ikke det var for´di, han så desperat havde brug for hjælpen.
"Thank you... thank you so much. I can't even explain-" mennesket stoppede sin klaprende takketale og blinkede lidt for sig selv, da det gik op for ham, han skulle hen på akademiet. Vampyrer, varulve, dæmoner, hekse - stedet fyldt med alle de farlige typer. Og for første gang siden faldet, kunne han mærke noget andet end blot kulde. Frygten spredte sig ligeså stille og fik hans mave til at gøre ondt.
"Are you even... allowed to have guest over? At this time...?" spurgte Reign i et forsøg på at få sig selv til at tænke på noget andet end farerne på skolen. Greb lidt fat i Zachs jakke i et desperat forsøg på at nå ind til bare en smule af fyrens kropsvarme. "'N what about Django?" han så lidt ned på hunden, der traskede glad afsted foran dem og kun stoppede kort, når der var en spændende lugt i sneen. Lod blikket finde tilbage på Zach, "having a dog over won't get you in trouble... right?" Reign anede ikke, hvordan sådan noget fungerede. I hans collegetid havde han boet hos sine forældre. Aldrig på en skole. Og hvis Athena sendte glubske varulve efter en for at pjække, hvad gjorde de så, når folk havde besøg uden at have fået lov?

Som de bevægede sig imod skolen hørte han Reign der klaprende var i gang med at takke ham, noget han ikke rigtig fandt nødvendigt. Han rystede derfor bare let på hovedet. ”Well I can’t leave you here, I would hate myself for it so don’t worry about it.” han fokuserede på vejen foran dem, og sørgede for at holde godt fat i den anden fyr så godt han nu kunne med en arm. Hans blik gled over hunden som ikke virkede synderligt påvirket af det der skete omkring dem. Det var tydeligt at Reign var nervøs ved tanken, men alt som Zach så var at det var for om han ville skabe Zach problemer, ikke frygten for de andre racer på skolen. Han rystede let på hovedet. ”No reason to worry. Curfew is not untill 22.30 I believe it was, maybe 22.00.” han så lidt eftertænksom ud før han fortsatte ”Django. Cute name, well he can come too. I heard that some people even have pets in the rooms. Besides it’s not permanent, and since Im helping someone in need I can’t see the problem. Besides. I don’t think you can get me into worse trouble that I did on that first day.” han kunne godt huske den skide balde der havde ventet ham da han endelig viste sig på akademiet igen. Tshh.. de tog pjækkeri ret seriøst.

Der var ikke langt til akademiet præcis som han havde sagt, og fordi det var midt i spisetid var gangene tomme. Zach havde gået direkte til kollegieværelserne, han ville ikke spilde et eneste sekund. Han kunne mærke hvordan mennesket ved hans side rystede voldsomt, og han skulle have ham ud af det våde og kolde tøj. De var hurtigt ved døren til hans værelse og han åbnede døren. Det første de kom ind i var et fælles rum, hvor der var plads til at stille sko og hænge jakker op. Han fik hurtigt sine egne sko af og smed jakken over en knage før han fik snoren af Django der frit kunne løbe ind af døren til det åbne værelse, Zachs værelse. Han hjalp Reign ud af den kolde jakke før han smuttede ind på sit værelse ”I will fix your bags after, first we need to get you warmed up.” Hans værelse var ikke stort, men det var praktisk indrettet. Det rodede ikke så meget, men selvom han var doven formåede han faktisk og holde orden her. Udover sengen i hjørnet var der et lille skrivebord hvor hans bærbare stod på. Han gik direkte hen til et skab og begyndte og rode det igennem. Han kiggede på Reign da han kom ind i rummet. ”I think were about same size, but you might have a bit more broad shoulders than me.” Han fandt noget af sit mere afslappende tøj frem just to be on the safe side. Han gik hen og gav det til Reign, der var ingen tid og spilde, fyren skulle have varmen hurtigt. ”here. You can borrow this. I will fix your bags, do you have anything that needs to be in the fridge?” godt nok havde de ikke et stort køkken, men I det lille mellemrum var der da også et lille tekøkken, og et mini køleskab. Inden han fik svar var han gået derud og begyndt og putte de ting der skulle på køl derind, hvis der var noget.

// Værelse Ide om hvordan der ser ud. Dog er der også en lyskæde over sengen

"Well, you d-did kinda deserve it," klaprede Reign som svar og formåede at få et lille smil frem på læberne, som kulden efterhånden havde gjort helt farveløse. Ikke at han havde i sinde at belære fyren nu. Fortrød ikke, hvad han havde sagt i centeret - det VAR forkert at pjække, og så var den ikke længere - men fortrød til gengæld den hårde tone, nu han havde vist sig så hjælpsom. Han kunne nok godt have sagt det lidt venligere.
Folk stirrede på ham på den heldigvis korte tur. En enkelt grinede, men det var et barn, så det var okay. Det var sjovt, når folk blev våde. Det var derfor, klovne altid havde sådan en lille blomst siddende på jakken, der sprøjtede vand på folk, når de mindst forventede det - det var sjovt. Til gengæld var nøgle-situationen mindre sjov. Faktisk var det ret forfærdeligt. Men heldigvis var det kun nøglen til lejligheden, der var forsvundet, og ikke alle nøglerne. De hang trygt og godt hjemme på den lille tyrehovedformede nøgleholder hjemme på hans væg. Tænk hvis han havde mistet dem også - bilnøgle, postkassenøgle, ekstranøgle til forældrenes hus, arbejdsnøgle, vaskekældernøgle. Alle de nøgler!

Frygten blussede ligeså stille op igen, da de nåede akademiet, men kulden samt det faktum, at der ikke rigtigt var nogen at se, hjalp på det. Bare det at komme indenfor gjorde det bedre. Ingen bidende vind, ingen sne. Ikke at det hjalp mod Reigns rysteri eller hans skuldre, der sad anspændt og hævet helt op til ørerne.
Oppe i det, der lignede et fællesrum, takkede mennesket sammenbidt, mens Zach fik trukket jakken af ham. Kunne ikke helt finde ud af, om det hjalp eller ej. På den ene side fjernede det et varmende lag - på den anden side fjernede det et vådt lag. Reign var tæt på at spørge, om fyren kunne hjælpe ham med skoene også, men han virkede så travl, at han lod være. Desuden var det måske lige i overkanten decideret at få ham til at gå på knæ foran ham - kunne ligeså godt bede om en massage og en pina colada, nu han var igang. Så Reign fik med meget stor besvær for de frosne tæer skubbet både sko og sokker af udenfor døren. Skævede i mellemtiden ind på værelset, der gjorde ham helt ærgerlig over, han aldrig havde fået den collegeoplevelse at bo på sit eget, lille værelse. Det måtte være helt specielt. Trådte derefter ind over dørkarmen, og selvom hans våde fødder dannede lette fodspor på gulvet, dryppede han i det mindste ikke mere, så det var en god ting.

Skuldrene havde sænket sig en smule efter det nylige indeklima samt fjenelsen af en smule af det våde tøj. Men Reign vidste, hvad det var, han allermest havde brug for. Han skulle bare lige have fyrens opmærksomhed, hvilket var nemmere sagt end gjort.
"Um..." fik han stammet ud, lige inden en bunke tøj blev dumpet ned i armene på ham, og Zach var forsvundet væk igen med hans varer. "Z-Zach," Reign gik efter og begyndte endelig at få følelser i fødderne igen. Stoppede lidt væk fra ham, "I would really appreciate a shower."

Han havde ret, det vidste han godt. Han havde pjækket, og det duede ikke. Men det var bare så svært, han ville meget hellere lytte til musik, tage billeder til instagram, gå på snapchat. Alt var bedre end skole, men han vidste godt han havde ret, det var det sammen hans storebror altid sagde til ham. Og det var faktisk også det han havde sagt som noget af det sidste inden han var gået aftenen før. Tsh, de havde lige set hinanden, Zach havde troet han var død, og så det. Det burde nok ikke undre ham, fordi det var sådan han altid havde været. ”I know.” gav han bare den forfrosne mand ret med en lav stemme.

Han havde spænet rundt, og ikke rigtig taget sig tid til at stoppe på noget tidspunkt. Tøjet var blevet fundet, og han var direkte efter skyndt sig ud i gangen for at ordne Reigns varer. Faktisk havde han så travlt han ikke havde hørt hvordan han forsøgte og kontakt til Zach. Det var først da han fulgte efter ham ud i gangen, at Zach hørte hans navn. Han stoppede og kiggede undrende op på ham. Hvorfor var han stadig i det våde kolde tøj? Han skulle skifte! Dog sagde han ikke noget, ventede på at hører hvad det var han ville, måske det var vigtigt? Og så gik det op for ham. Et bad selvfølgelig. En smule genert kløede han sig i nakken. ”shower, yeah of course. I Should have offered you one. I mean it’s clear when your wet, and cold, and… Yeah I’m just going to top talking now. This way.” han havde sådan halvt mumlet det sidste, og gik hen og åbnede døren til et badeværelse. Det var ikke stort og overdådigt, men hvad kunne man forvente af et kollegie. Der var dog alt der var brug for, inklusiv en brusekabine bagerst i det ene hjørne, og der var lyst og varmt. ”here.. you can use whatever you want of the soap and so on, I mean if you need it.. It’s just me here, so I .. well.. I will find you a towel.” sagde han så som han strøg forbi fyren i gangen og ind på værelset igen. Han fandt hurtigt håndklædet og gik ud til mennesket med det. ”Here. I will find some hot coco, I have some I think.. And I can warm it. Then you can drink it after. Just.. take your time.” han sendte ham et skævt smil før han forlod badeværelset og gik ud til det lille tekøkken, han rodede hurtigt igennem, skulle sikre sig han havde varm kakao stadig, og der bagerst i det lille skab lå det. Et lettet suk gled over hans læber, og han gik ind og smed sig på ryggen i sin seng. *Sigh, why didn’t I think of a bath?* hans tanker blev afbrudt som han mærkede noget i sengen og kiggede op med et smil på hunden der var hoppet op. ”Ohh hey.. Django was it? It’s okay, you can lay here.” sagde han med et varmt smil på læberne som han lagde hovedet tilbage i sengen, lukkede øjnene og nussede hunden der lå ved siden af ham. Han havde altid elsket dyr.

Reign åbnede munden for klem for at give udtryk for, det var okay, Zach ikke havde tilbudt et bad, men holdte mund for i stedet blot at nyde akavetheden, der skød ud af fyren som neonlys. Det var ikke sjovt selv at være akavet, men når andre var det - så var det lidt sødt.
Han fulgte skælvende med hen til badeværelset, tittede ind et øjeblik som for at tjekke op på, om der befandt sig noget farligt derinde, og så så efter Zach, før han gik et par skridt ind. Havde mest lyst til at rive tøjet af sig, skrue vandet så højt op, det kunne, og stille sig under det i tre dage - men han ventede. Ventede på håndklædet. Og det kom da også snart, frisk leveret af Zach.
For anspændt til at kunne smile tilbage, gloede Reign blot lidt ned på det og sagde efter sin redningsmand, uden at være sikker på han hørte det, "thank you... So much."
Døren blev låst, tøjet forsvandt op at hænge på en stang, der vidst nok var til håndklæder, og hele menneskets krop sukkede ud i en ekstase af nydelse, da det varme vand ramte ned på huden. Reign havde på den korte tur fra parken til skolen næsten glemt, hvordan det føltes at være ved normal temperatur, men nu var den der, og det føltes fantastisk. Virkelig noget man tog for givet i hverdagen.
Greb også muligheden for at låne sæben, nu det så pænt var blevet tilbudt - mest for at have en dårlig undskyldning for at blive under vandet længere - og så en lille klat shampoo også.

Efter at have trukket sig ud af bruseren, tørret kroppen og var kommet i tøjet, trådte Reign ud. Det sad lidt strammere, end han var vant til, og så var der noget helt utroligt akavet ved at have en fremmed fyrs underbukser på, men bortset var det, var det helt fint. Og efter at være blevet varmet op igen, kunne han slet ikke være ukomfortabel mere. Alting var bare - rart.
Selvom han havde rodet godt rundt i håret med håndklædet, lod han det alligevel hænge om skuldrene for ikke at dryppe tøjet til. Han sikrede sig hurtigt, Zach ikke var i tekøkkenet, før han begav sig ind på værelset igen og et noget uventet syn ramte ham sammen med en snert af flovhed. "I'm sorry, I tried teaching him not to jump the furniture but he-" forsøgte han at forklare men lod så blot et suk ud i stedet med blikket nede på Django, der nød sin plads ved Zachs ben. Rystede på hovedet af den, før emnet blev skiftet, "anyway, all's good. I'm all warmed up, happy and very, very, very thankful." Reign smilede varmt hen mod fyren og duppede fortsat håndklædet mod det fugtige hår, "I'm gonna pay you back, u'know? And you're not even allowed to say no 'cause I really w-"
Midt i takketalen fangede noget Reigns blik. Noget, der lå under sengen, en bog. En meget speciel bog, der for en som Reign var let at kende på omslaget og det velkendte varemærke af et sværd ført gennem et øje.
"Is that the limited edition strategy guide for Dragon Age: Inquisition?" spurgte han og var på kun få sekunder endt på gulvet med bogen i skødet. Pillede fascineret ved den men med en ekstrem forsigtighed i fingrene, "how did you even get this? It sold out in, like, half an hour."

Det var faktisk rart det her, bare at ligge og putte med en hund. Han havde altid elsket dyr, men aldrig rigtig haft et kæledyr. Nu boede han her, og havde muligheden så måske han skulle? Hans øjne gled langsomt i som han dovent nussede Djangos hoved, og han nåede måske også og blunde hen, sådan for få minutter. Han blev trukket ud af den ro der havde sænket sig over ham som han hørte Reigns stemme, og han åbnede langsomt øjnene og kiggede på ham som han begyndte og undskylde. ”No no, don’t worry. This is nice. Relaxing. I could have just told him to get down anyway.” svarede han så med et smil på sine læber, som han langsomt satte sig op, det duede trods alt ikke at han fyldte det hele. Han kløede sig en smule dovent i sit hår, som hans blik igen faldt på mennesket der stod i hans tøj foran ham. Okay det passede måske ikke perfekt, men det var da bedre end ingenting. Og bedre end det der gennemblødte noget. ”No worries. I mean I couldn’t just leave you there.” han kløede sig lidt I nakken, som han følte sig en smule forlegen over den taknemmelighed han blev vist. I hans øjne havde han jo bare gjort det der virkede rigtigt. Derudover så var det underligt og have nogen på besøg, han havde aldrig haft mange på besøg hos ham før, ikke engang da han boede hjemme hos sine forældre. Sådan var det vel og være akavet omkring andre.

Hans lænede sig frem fra sin position og kiggede på det som tydeligvis havde fanget Reigns opmærksomhed. Han fik øje på sin bog, der havde ligget halvt under sengen. Hvorfor lå den der? Måske han var faldet i søvn som han læste i den, det kunne bedst ligne ham. Han kunne ikke lade være og smile over fyrens reaktion på den dog, som om det var noget helligt. ”uhmm yeah, I guess you are fan of the game too then?” spurgte han med et stort smil malet henover ansigtet. ”I think my dad felt bad or something. He have some pretty good connections, and one day I got home it was on my desk waiting for me.” han trak lidt på skuldrene, han vidste udemærket godt hvad hans far havde haft dårlig samvittighed over nu, ikke noget han ville dvæle ved.

Han rejste sig fra sengen. ”I think I have read it like.. uhmm 8 times? No wait. It must be more.” sagde han så med et let grin I stemmen. Og gik ud imod gangen men stoppede så op og kiggede på fyren der stadig sad på gulvet og bladrede I hans bog. ”You know you dont have to sit on the floor like that, not even your dog is.” sagde han med en drilsk og lettere goofy klang til hans stemme. ”I will make us some hot coco, just use my bed. I don’t have any chair’s right now, the one for the desk was broken, so I’m waiting for a new one.” hans blik blev mere seriøst ”But I have to ask you something…” started han med en alvor I hans stemme. ”You need to tell me what your favorite class is” sagde han så bare med det der drengede og lalleglade smil på læberne før han gik ud I gangen og begyndte og lave den varme kakao til dem.

"Yeah, I-" Reign stoppede sig selv og så op, da det gik op for ham, at han virkede som et lille barn, sådan som han flippede ud over et spil. Eller rettere; en strategibog om et spil. Rømmede sig og fortsatte med et træk på skulderen, "I mean, I like it. It's a pretty cool game." Måske var det for sent at virke afslappet omkring emnet nu, men han kunne i det mindste give det et forsøg. "Really? Wow, nice dad," mumlede Reign med et imponeret blik, der var endt nede på bogens forside igen. Han smilede lidt af det næste og undgik at fortælle, at han ville have læst den mindst lige så mange gange. Han havde godt nok læst den på nettet allerede, men det var nu noget andet at sidde med selve bogen i hånden.
Han så op fra den ved Zachs kommentar og gloede derefter ned på gulvet, som han i mellemtiden helt havde glemt, han sad på. Jep, nu lignede han da først virkelig et barn. "Bed's good. Bed's great," svarede Reign med et smil, som han rejste sig op fra det overraskende rene gulv. Ikke at fyren virkede som et svin, men på hans eget gamle college, huskede han, at der stort set ikke var nogen, der gjorde deres værelse rent, med mindre de decideret blev tvunget. Folk boede rent ud sagt i svinestier. Her var rent. Lidt rod her og der, og man kunne da også godt se, det var en fyr, der boede der, men det var slet ikke slemt.

Smilet forsvandt, da Zach pludselig fik en seriøs aura over sig, der slet ikke passede til hans ansigt. Heldigvis var den snart væk, da joken blev bragt på banen, og fik Reign til at le lidt. "Mage. No competition," svarede han efter fyren, der allerede havde forladt rummet, og blev stående lidt med blikket på dørindgangen, før han satte sig i sengens fodende. Gnubbede sine hænder lidt mod hinanden og kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, hvor rart og varmt han nu havde det. Det kunne slet ikke være sundt for menneskekroppen med sådanne temperatursvingninger. Og så igen; folk vinterbadede, og det var vist ret sundt. Påstod nogen.
Reign så lidt rundt på værelset. Et rum sagde meget om en person, og selvom han og Zach havde fået en lidt uheldig start, var han nysgerrig efter at vide mere om ham. "So, no roommate? Does everyone in the academy have their own rooms?" spurgte Reign, en smule højere end normalt for at være sikker på Zach kunne høre ham, mens blikket lå henne på en stak bøger henne på skrivebordet. Lærerbøger mest, så det ud som om.

Han havde ikke kunne lade være og smile lidt som han hørte hvordan Reign prøvede og virke mere rolig. Han kunne dog godt forstå hans entusiasme, han kunne huske da han selv havde fået bogen, han havde været på præcis samme måde da han havde fået den. Total oppe og kører, lidt for hyped nok, men hey det var hans ynglings spil. Han svarede dog ikke som han hørte ham omtale hans far som nice. Ikke just, men han følte ærligt ikke for at bringe det op nu, det ville blot ødelægge stemningen.

Han var ude i gangen som han hørte mennesket le, og han mærkede en form for lettelse, i det mindste virkede det hele ikke så akavet længere. ”Mage isn’t bad, but to be honest Im more into the rouge class. It just speaks to me more.” svarede han en smule højere som han stod ude I det lille tekøkken. Han havde fået tændt for elkedlen, lampen lyset og indikerede den var startet. Han åbnede et lille skab, og fik fat i et par krus, desværre ikke nogle særlige, de var bare kedelige og sorte, men det var fordi de andre var i brug. De skulle vaskes op først, og det orkede han altså ikke lige nu. Han fik hældt kakaopulver i og hørte så Reign spørger ind til hans roommate, eller manglen på en. ”Nahh. There different sizes of rooms, some are with 3 rooms for people, or so I’m told. I haven’t seen them.” der lød en kliklyd fra elkedlen, hvilket indikerede at nu var vandet færdigt. Han begyndte og hælde vand i de 2 krus, som han fortsatte med at snakke. ”I’m new, that’s why I have my own room. Well there is a room more in the ‘apartment’, but I guess there is no one to fill it as it is. I’m just I have my own room, and don’t have to share a room.” svarede han med den stadig let hævede stemme for at være sikker på at han kunne hører ham. Han rørte rundt i kakaoen, og da han var sikker på det var rørt godt rundt, fandt han en pose med skumfiduser som lå henkastet bag i skabet.

Posen under armen og et krus i hver hånd gik han ind på sit værelse igen. Han rakte Reign hans krus og stillede sit eget på det lille natbord ved siden af sengen. ”I don’t know if you’re into marshmallows, so I desided to bring them with me.” sagde han med et skævt smil på læberne som han puttede et par I sin egen kop og tilbød Reign posen.
Han rykkede sig op imod væggen, og lænede sig imod den, med benene i lotus stilling, og koppen holdt imellem hans hænder. Det føltes rart med varmen fra dem. ”I guess you’re not a student here?” spurgte han så som han forsigtigt pustede til den varme væske i hans krus.

"Oh, well, then we can't talk. A mage and a rogue, it'll never work," smed Reign sarkastisk ud og kunne ikke undgå at smile, trods der ikke var nogen at smile til. Trak benene op i sengen og sad i skrædderstilling, mens blikket fortsatte søgte rundt efter flere hints om, hvad Zach var for en udover en pjækkerøv, en Dragon Age fan og en, man kunne låne et varmt bad af, efter man var faldet i åen. Men det var ikke helt let. Han snuppede fyrens hovedpude og holdte den foldet ud foran sig i troen på, at den havde alle svarene, idet han selv svarede, "ah, well, that's nice." Værelseskammerater var da hyggeligt, men når man både gik i skole, boede og sov sammen med de samme mennesker hver eneste dag, kunne det også blev for meget - tænkte han i hvert fald. Det var ikke, fordi han havde erfaringer på det punkt.
Da lyden af Zach på vej tilbage lød ude fra gangen af, smed Reign hurtigt puden fra sig for ikke at virke som en særling, der snagede i hans ting, og smilede til fyren, da han kun få sekunder efter kom til syne i døråbningen. "If marshmallow was a person, I would straight up marry him," lød det kækt som svar, idet han snuppede posen og dryssede dem ned i den kogende varme kakao, inden den røg tilbage til Zach i tilfælde af, han ville have flere. Rørte rundt i den varme drik og pressede skumfiduserne under, indtil den hvide farve forsvandt helt.
"No, I work. My student days are long gone," han forsøgte at tage en tår men gav sig til at røre mere rundt efter at være blevet godt brændt på spidsen af tungen. "And I assume you're still skipping classes?" skævede hen mod fyren med et lille smil, usikker på om det overhovedet var smart at bringe noget op, der havde noget med deres første møde at gøre. Men det kom jo nok op før eller senere - akavetheden, pjækkeriet, Reigns arrigskab, der var blevet til en god omgang skæld ud.

Et lille grin forlod ham som mennesket bekendtgjorde at han ville gifte sig med skumfiduserne hvis de var en mand. Han elskede selv skumfiduser i sin varme kakao, men det virkede som om at Reign elskede dem lige det stykke mere. Han puttede derfor heller ikke flere i sin kop selvom han fik muligheden.

Han lagde hovedet lidt på skrå som han fik et svar på sit spørgsmål "Ohh you just didn't look that old." sagde han så bare hudløst ærligt. Han ville til at sige noget da han så han ville tage en tår allerede, men nåede det ikke før det var for sent. Han kunne godt regne ud den ville være for varm endnu, det var da også derfor han bare sad der med sin i mellem sine hænder. Han rørte forsigtigt rundt i hans egen kop, og skubbede skumfiduserne under den varme væske, hans blik drejet ned på koppen. Han mærkede varmen i kinderne, men ikke af den dampen fra den varme væske, men af hans egen flovhed. Han kunne godt huske første gang de havde mødtes, og hvordan det hele var endt. Han bed sig kort i læben. "Uhmm.. No.. That was.. I haven't skipped any classes since that day." Han tyggede lidt på sin læbe og løftede endelig blikket op på fyren der sad i den anden ende af hans seng. "About that day. I'm sorry, I fucked everything up, and well.. It was not cool that I brought you into my problems. So sorry." Der var noget ærligt over hans stemme, og kiggede man ind i hans lyse brune øjne kunne man se at han mente det han sagde. Det var den effekt hans bror altid havde på ham, han fik den mere modne og ansvarlige side frem i ham.