A little party never killed nobody

Human? Hun forstod ikke hans smag på nogen måde. Joo mennesker var da okay, men det var da en smule kedeligt. Personligt var hun ret vild med heks, der var noget over det. Fe havde hun ikke prøvet, og engel, heller ikke. Formskifter var heller ikke dårligt nu hun tænkte over det. Hun smilede lidt, ja hvad havde hun egentlig lyst til?

Hun blev en smule overrasket over hans spørgsmål, men okay hun havde jo fortalt at hun stadig var ny som vampyr. Hun lod sit hoved falde på plads, og gik roligt ned af gaden med en arm om ham som hun svarede på hans spørsmål. "At first I hated it. I hated myself and anything I had become." startede hun ud hudløst ærligt. "I was alone, noone to teach me how to drink, or what it meant to be what I was. But then I met someone who taught me those things." Et smil gled over hendes læber som mødet med Christian passerede hendes tanker. "He taught me to hunt, fight, how to control my senses more and my hunger.. He even gave me this." hun kiggede ned på ringen med de røde sten som pyntede på den højre hånd. "So to answer your question. Yes I do. Now that I understand what I am, I quite enjoy it. It have its benefits" sagde hun med et flirtende hint over det sidste. Hun tog en dyb indånding, det var en af de ting der var underlige ved hende, hun trak vejret selvom hun var vampyr. Det var ikke fordi hendes hjerte slog, det var bare som om det var en del af hende. Måske fordi hun stadig var så ung? Hun kiggede over på ham med et skævt smil. "SO.. Should I ask the pureblood if he enjoys it, or is it a given answer?"

Det var bestemt ikke let at være vampyr, der var utrolig mange facetter som Matteo ikke var den største fan af. Blod, jage, tanken om at bide folk. Ting som frastødte ham egentlig i bund og grund, men når man kom fra hans slægt og var et direkte led i linjen, så var det jo ikke noget man talte om. Matteo havde ikke fortalt mange, at han ikke var den største fan af at angribe uskyldige folk, så dræne dem for blod.

”I could imagine it is quite difficult in the start.” sagde han flirtende, bed sig kort I læben og så ned på hendes hånd, hvor det som han formodede var en solring prygede hånden. Han løftede selv hånden og fremviste sin egen sorte solring. ”They are really nice, then you can live a normal life.” sagde han, imens han nussede hendes skulder med hånden som lå over hende. ”It definitely has it’s benefits, and just wait. Pureblood is more wild.” sagde han flirtende, han bed flirtende ud mod hende, imens hans øjne gled ud mod vejen og ledte efter potentielle byttedyr.
”It’s fine to be purebood, hard to be a student.” lød det fra Matteo grinende, som om han det at vampyr var det fedeste, men at være studerende var markant hårdere. I virkeligheden var det nok den anden vej.

Hun trak bare på skulderene som han snakkede om det godt kunne virke svært i starten. Bevares det havde det da været, men det var ikke mere. Hun havde accepteret den hun var, og hun embraced det fuldt ud. Det eneste hun kunne savne nu, det var hendes forældre. Men hun ville aldrig kunne forklare dem hvorfor hun ikke blev ældre. Nej det var bedst for alle hun blev væk. De måtte tro hun var død nu alligevel.

Et øjenbryn blev løftet som han flirtende fortalte hende at purebloods var mere vilde. Well det statement måtte hun da huske. Hun måtte erkende Christian havde været ret vild, men at alle purebloods var det, well det havde hun svært ved at se. Hun grinte lidt som han sagde det var sværere og være student. ”I believe you’re right. It’s not easy being a student, but then again. Why would it be? It’s school afterall.” sagde hun med et smil på de fyldige læber.

Der gik ikke længe før hendes skarpe sanser opfangede en tillokkende duft. Hun sendte ham et smil og trak ham igennem en gyde. Hun stoppede op for enden af den og pegede på et ungt par der stod for dem selv i gyden på den anden side. ”If I’m not mistaken, she is a wolf, he is human.” sagde hun så med en ret sikker tone I sin stemme. Hun lænede sig imod væggen med et flabet blik ”Soo.. Mr. Pureblood. Show me just how wild you are. You can choose whichever one of those you like. I’m not picky.” hendes øjne fik et udfordrende glimt som hun stod der med armene over kors og kiggede på ham.

”School is school. It is about learning and absorbing all the knowledge you can.” sagde han med et smil. Skolen tog masser a ens tid, men det var for en god grund. Viden ville bringe dem længere i samfundet, samtidig med at de ville kunne fungere ind i samfundet igen. En masse af dem ville trods alt ikke blive her for evigt. Nogle ville måske? Andre ville søge væk, til nye kroge af verden og undersøge det.
Matteo selv nød at være social og bruge skolen som en fast ting i hans hver dag han lavede, i stedet for at lave ingenting.

”Wolves has always been a bit more difficult, which makes the hunter funnier.” sagde han drillende, inde han satte tempoet op mod kvinden, som tydeligvis duftede som en varulv. Det var sjældent han gjorde det, men kunsten var at give den første tår ud, så kunne han lige overleve at skulle tage en tår, det var mere tanken om at bide hul som han ikke brød sig om.
Matteo måtte da også bruge lidt tid, da hun kæmpede hårdt igen. Hun havde ikke i sinde at blive en let natmad. Matteo fik holdt hende op af væggen, han mærkede hvordan de naturlige instinkter tog over i dette tilfælde. Hans hånd strammede grebet om hendes kæbe og drejede hovedet til siden.
”Ladies first.” sagde han let forpustet og med en blødende rift hen over næsen.

Hun løftede et øjenbryn og nikkede en gang imod fyren, inden han bevægede sig over imod parret på den anden side. Men det hun havde regnet med gik hurtigt, virkede til at tage en evighed. Kvinden skreg, og han sloges ret meget med hende. Sukkende skubbede hun sig væk fra væggen som hun opdagede fyren der var ved og løbe sin vej. På et splitsekund fik hun fat i ham, og de stod nu længere inde i gyden, bag ved Matteo og pigen som stadig kæmpede. Men modsat ham havde hun ikke tøvet, hun havde sat tænder i ham med det samme, hans skrig kvalt imod hendes ene hånd.

Fyren hang allerede slapt i hendes arme som Matteo vendte sig imod hende, og hun kiggede op stadig med tænderne godt begravet i fyrens hals. Hun valgte og blive færdig med det hun havde gang i, og da hun slap fyren faldt han livsløs til jorden, fuldstændig drænet. Hun slikkede noget blod af sin læbe, og tog sin pegefinger op til mundvigen og fjernede lidt blod. ”I didn’t expect a pureblood to be so slow, and weak.” sagde hun så med et flabet smil som hun lagde mærke til riften på hans næse. ”You chose her, she is yours.” Hun sparkede til fyren der lå foran hende, før hun roligt gik henover ham og stillede sig halvt bag Matteo og ulven. ”How did she manage to hurt a pureblood? She is after all only a werewolf, and right now in human form. Don’t tell me your softhearted and don’t want to hurt her?” Hun lagde armene over kors og kiggede på ham med et tvivlsomt blik. Måske han ikke var den mand hun havde troet han var.

”Slow and weak?” sagde han og grinte, imens han holdte varulven i et fast greb, så den ikke kom fri. ”You’re a new born vampire, you don’t see the beauty in this.”

Han måtte tænke hurtigt for at ikke virke blødsøden. ”it’s all about the sport sweethearth. And if they actually think they get a fight and the possibility of winning, the adrenalin makes the blood so much more delicious.” der var en snert af overlegenhed I hans stemme, hun skulle ikke komme og virke erfaren på dette område, en ung vampyr som hende.. Matteo klappede varulven på hovedet med et grin. Han vidste godt at han måtte bide i denne ulv, så han ikke mistede ansigtet til en anden vampyr, det handlede primært også om at hans familie nok ville blive ret så sure.

I en hurtig bevægelse havde han sat sig fast i halsen på ulven, han lukkede øjne og mærkede den syge fornemmelse i kroppen, dog gjorde Matteo alt for at holde masken. Han lod ulven falde til jorden, og slikkede sig om munden for at få det sidste blod med. Mad var vel mad, men han blev aldrig fan af dette, tværtimod

Hendes brune øjne hvilede roligt på ham som han gentog hendes ord, efterfulgt af hvad der mest af alt mindede om en undskyldning. Ja hun var en ny vampyr, men det betød ikke at hun ikke kunne se det sjove i en jagt, men at lade en ulv rive sig over næsen. Nej det kunne hun ikke se det spændende i.

Hun løftede et øjenbryn som han snakkede om det som en sport. ”Well. I have tried both, but to be honest. I don’t see the big different, fear is fear. And fighting with so long, allowing yourself to be scratched. I can’t see what good it does.” svarede hun igen med det der flabede smil på læberne, og et udtryk der viste hun bestemt ikke var tilfreds.

Hun stod roligt hvilet imod muren før han endelig tog sig sammen og satte tænderne i ulven. Endelig! Det havde da heller ikke taget evigheder. Ikke ligefrem noget der gjorde noget for hende. Nope om ikke andet var hun blevet overbevist om han nok ikke ligefrem var hendes type. Det kunne godt være hun havde sex med mange, men hun havde stadig en vis standard der skulle holdes. Ulven faldt til jorden og hun sendte ham et smil ”Took you long enough. The sun is almost up by now.” sagde hun som hun kiggede kort ned over ham for så at skubbe sig fra væggen og gå et par skridt imod ham ”Listen. We don’t agree on a lot of things, and that’s fine. But to be honest, you don’t do it for me. Yeah you’re good looking, but I’m looking for something more. So why not just call It a night. No use to wasting each other’s time. At least, I don’t want to waste mine.” Hun sendte ham et skævt smil før hun roligt begyndte og gå ud af gyden, væk fra de 2 drænede lig, og op imod akademiet. Well det var ikke fordi det ikke havde været en interessant nat.

//Chloe er ude medmindre du gør noget for at stoppe hende