So you are my new intern? (Naomi) CW

Caine fandt egentlig hurtigt tingene og var egentlig på vej tilbage da hans evne kildede på den dårlige måde så han gik noget hurtigere tilbage til sit kontor og åbnede døren overraskende roligt. Mr. Summers virkede forvirret men virkede ikke umiddelbart til at slippe hende. "Dr. Rothwell.... Jeg..... Hun tilbød sig selv...."
Så lagde Caine tingene fra sig og tog et par rolige skridt hen mod ham. "Hvorfor har du så stadig ved hende så hun ikke kan rejse sig?" Caine's stemme blev pludselig iskold og dyb på en måde ikke af denne verden imens han tog meget hårdt ved Mr. Summers hals, ikke så han kvalte manden men så han ikke kunne sige noget. Samtidig blev Caine's øjne fuldstændig kulsorte. Mr. Summers slap hende og begyndte at græde tydeligt af frygt hvilket ikke virkede til at påvirke Caine det fjerneste. "Det var tæt på det dummeste du overhovedet kunne have gjort... Naomi er min praktikant og derfor passer jeg på hende.... Du har lige nøjagtigt et minut til at tigge om nåde.... Og hvis hun synes det, får du lov at gå her fra.... Hvis ikke ser du aldrig dagens lys igen.... Ligemeget hvad mulighed det bliver så træder du aldrig nogensinde ind på denne klinik igen..... " Manden begyndte at græde og Caine slap kun lige nøjagtigt nok til at han kunne begynde at sige noget men stadig så det gjorde ondt

Naomi prøvede på ikke at gå i panik, men Mr Summer gjorde det ikke nemt for hende, hun prøvede ellers at skubbe sig fri af ham, men han var for stærk og hun ønskede ikke at skade sig selv. Hun kigge desperat imod døren i håb om Caine ville komme hvert øjeblik, hvis han ikke gjorde snart ville manden da i hvert fald begynde at afklæde hende, hans øjne lyste da lyst og grådighed.
Som Caine kom og hun hørte mandens ord, prøvede hun at ryste på sit hoved, hun ville aldrig tilbyde sig selv til en mand som ham, men heldigvis havde Caine set det.
Hans stemme var kold, og hun blev et kort sekund nervøs for dæmonen, men hun minde sig selv om, at han redde hende. Som manden fik sluppet hende, trak hun sig hurtigt væk fra ham og gik hen for at sætte sig på en stol, for lige at få styr på sin vejrtrækning og hjertes banken.
Naomi kiggede hen på de to mænd, der var igen tvivl om at Caine var en stærk mand, hun lytte til hans ord og så lidt tænksomt på den anden mand, før hun lod et let suk slippe " Lad ham gå, han ender alligevel aldrig i himlen" sagde hun med en rolig stemme, selvom mandens død ville være en god straf, så kunne hun ikke lade det ske, hun var stadig engel og ønskede ikke at gøre sin gud sur, ved at træffe et dårligt valg.
Hun kiggede derefter væk, og lidt rundt for at få lidt mere styr på sig selv, hendes krop rystede en smule, efter den ubehagelige oplevelse.

Caine var egentlig glad for at have kommet tilbage da han gjorde men samtidig så var han rasende over at en troede de kunne tillade sig selv at gøre sådan. Det var også derfor at Caine gjorde som han gjorde så Mr. Summers blev mærket af frygt så han vidste det var forkert.
Da Naomi sagde at manden skulle have lov til at gå knurrede Caine ildevarslende af ham og smilede ganske dæmonisk: "Der var du mere end heldig...." Han løftede manden op og stå imens han trak ham let hen til døren hvor han knurrede en sidste gang. "Huske mine ord.... Og forsvind så inden jeg fortryder...."
Mr. Summers løb der fra imens Caine stod kort med ryggen til hende og tog et par dybe indåndinger så hans stemme og øjne blev normale igen. Derefter satte han sig foran Naomi på en stol men så han ikke rørte hende. "Havde jeg vidst han var sådan..."

Naomi var så glad for, han var kommet på rette tid, ellers kunne det være gået galt. Det var desværre ikke første gang, hun havde oplevet den slags, hun var en smuk høj kvinde, og hendes hudfarve adskilte sig fra de fleste i Athena, det gjorde hende desværre ofte eftertragtet. Nogle mænd kunne bare ikke styrer sig, hun frygtede lidt for den dag, når det ville ske et sted hvor der måske ikke var hjælp.
Hun kiggede på dem, imens hun fik sit hjertes banken langsomt under kontrol, Caine fik da i hvert fald skræmt livet af manden, det passede hende fint, han skulle lærer at man ikke bare kunne gøre sådan uden at få lov.

Naomi sukke lettet, som manden forsvandt meget hurtigt, hun vendte blikket mod Caine. Kunne god fornemme han fik kontrol over sin vrede, før hun fulgte ham med blikket, som han kom hen og tog plads overfor hende.
Hun mødte hans blik, og sendte et svagt smil til ham " det kunne du ikke vide " svarede hun, med en let rystende stemme, før hun sukkede og rystede på hovedet " det er desværre ikke første gang" sagde hun let, imens hun prøvede at få styr på sig selv.
Det ville tage et par dage, at få den ubehagelige følelse ud ad kroppen, men hun skulle nok klare sig, det gjorde hun altid " jeg ved godt du ønskede ham død" sagde hun så forsigtig, og så på ham " men jeg ved også, at gud ikke ville ønske af mig, at sige ja " sagde hun let, før hun sendte et let smil" men tak for redningen" sluttede hun af.

Caine var godt klar over at mange mænd havde problemer med at styre sig, specielt når det var en Engel med et udseende man ikke så hver dag. Når det kom til den slags mænd der ikke kunne styre sig, slog Caine dem heller ikke ihjel for det lærte de ikke noget af. Frygt var et meget bedre redskab hvis man spurgte Caine.

Så nikkede Caine som hun nok desværre havde ret i at det ikke var første gang. "Og det er nok heller ikke sidste gang... Hvis jeg var dig, ville jeg enten gøre brug af en Engels fysik eller lære selvforsvar... Man kan komme langt med det og i en by som denne kan det desværre blive nødvendigt"
Han kunne ikke helt lade være med at slippe et kort grin da hun sagde at han nok ønskede manden død. "Du har meget at lære om Dæmoner endnu Naomi.... Jeg ønskede ham ikke død, det ville han ikke lære noget af. Men frygt er et utrolig stærkt redskab overfor sådanne mænd. Det er ikke Døden de frygter, det er tanken om at miste deres verden"

Naomi ønskede ikke at få brug for at kæmpe, men inderst inde vidste hun godt, at hun måtte lære lidt, engle burde da få en fast evne så de kunne forsvare sig. Hun sukke let men nikkede" det er desværre sandt, jeg er bare ikke så stor en fan af vold" sagde hun let, før hun rystede på hovedet, det føltes lidt svært det hele lige nu, og hun håbede lidt på hun snart havde fri, for en lang gåtur med musik i ørerne ville være skønt.
Hun kigge lidt underen på ham, som han grinede men lyttede til hans ord " hmm eller også er du anderledes ? " spurgte hun let, før hun så lidt imod klokken og så tilbage på ham, før hun fik et svagt smil frem. Det var tydeligt, at hun var påvirket efter det der var sket, og så havde det også været en ret lærerig dag.

Det var selvfølgelig heller ikke det sjoveste at skulle lære den slags hvis man ikke kunne lide vold. Men samtidig så var det desværre ret ofte nødvendigt.
"Hvis du lærer selvforsvar ordentligt så bliver det heller ikke et problem. Så er vold kun en sidste udvej og ret ofte kan du stoppe det inden det kommer der til" Han kunne godt se på hende at hun var rystet, det var også klart hvis ikke man vidste hvordan man skulle håndtere den slags.
"Både og vil jeg sige... Jeg går ind for at man skal få det meste ud af en situation og bruge hvad man kan efter bedste evne. Om det så er godt eller skidt, må være op til den enkelte"
Caine kiggede selv på klokken en gang og kort over på skærmen for at se hvad der var af patienter og sagde så: "Hør her Naomi, det har været en begivenhedsrig dag allerede, så jeg synes du skal tage resten af dagen fri og nyde lidt ro ovenpå alt det her. Hvordan lyder det?"

Naomi kiggede let på ham, før hun så nikkede "jeg må nok få skrevet mig på et hold så, du har ret " svarede hun, før hun lod en hånd rette lidt på håret. Hun betragtede ham let, som han snakkede og prøvede så vidt muligt at fokuser ordenligt, selvom hun var ved at være godt brugt for i dag " det lyder ret fornuftigt" savrede hun med et let smil.
Hun bemærkede godt han, også så på klokken og så hans computer, før hans blik hvilede på hende " det lyder rigtig rart" svarede hun ærligt, før hun sendte et let smil " men du har allerede lært mig en del, og jeg er glad for at have mødt dig, jeg vil se frem til at arbejde med dig " sagde hun let, imens hun rejste sig op for så at give ham en hånd, før hun smilede let og tog sin bog og taske, før hun gik imod døren " tak for i dag Caine, vi ses " sagde hun venligt før hun gik.
For så at forlade bygningen og gå mod sit hjem....

// slut herfra