So you are my new intern? (Naomi) CW

Tid: 10:00
Sted: Klinikken i Centrum
Omgivelser: Allerede fyldt af patienter.

Det var en af de dage hvor der var stille på hans privatklinik så han hjalp til på den store klinik nede i midtbyen. Det var en af de ting han gjorde for at fastholde et rigtig godt omdømme. Og efter hvad de havde sagt da de ringede for at spørge ham, ville det denne dag også blive nødvendigt.
Det var ikke så længe efter weekenden så folk var vågnet af deres rus og kom ind med alle de skader de konkluderede ikke bare gik over af sig selv hvilket betød MANGE patienter. Der udover var Caine blevet spurgt om hvor vidt han var villig til at en af deres dygtigste praktikanter kunne få lov at følge ham netop for at opleve en travl dag. Dette havde Caine selvfølgelig sagt ja til, ganske vist var det ikke noget han sagde højt men ikke desto mindre var det noget der var en rigtig god idé for ens status i lægemiljøet.
Så han havde gjort sig klar den pågældende morgen og hoppet i bilen for at køre ind til klinikken.

Outfit

Han fik parkeret og var hurtigt inde i klinikken hvor en lidt ældre læge modtog ham og sagde: "Godmorgen Dr. Rothwell, det er virkelig en life saver at de kunne komme.... Deres praktikant kommer om ikke så længe og deres kontor er gjort klar"
Caine nikkede smilende og sagde: "Godmorgen Dr. Manning. Jeg går og gør klar med det samme"
Så forsvandt Caine ind på sit kontor hvor han fik iført sig den obligatoriske kittel og gik i gang med at kontrollere at der var det udstyr der skulle være. Han kunne se på venteværelset at det ville blive en lang dag

Påklædning

Naomi var på vej ned ad gaden, på vej imod Klinikken i Centrum da hun havde fået et opkald, fra hospitalet om at hendes vagt var blevet ændret til klinikken da de havde travlt og der havde vist været noget sygdom, så de manglede hænder. Hun gik med hastige skridt afsted ned ad gaden, hun skulle møde 10:30 og havde igen planer om at komme for sent, så med musik i ørene var hun på vej, et let smil spillede over hendes læber.
Hun glæde sig til at komme, havde fået af vide at hun skulle samarbejde med en meget dygtig læge, og det ville klar give plusser i hendes bog, og når man gerne ville rykke op i hierarkiet var det vigtigt.
Naomi havde allerede skiftet tøj, for at være hurtigere klar, håret var sat i en knold for ikke at komme i vejen, en skulder taske hang på hendes skulder.
Som hun nærmede sig pakkede hun sine ipods væk, før mobilen blev sat på fly og hun lagde det hele i tasken, det skulle nok blive en interessant dag.
Hun hævede let et bryn af køen foran klinikken, før hun venligt fik skubbet sig igennem og trådte indenfor, hvor hun blev modtaget af Dr. Manning " godmorgen hr " sagde hun venligt, og smilede varmt til ham før han pegede mod døren ind til Caine kontoret "Dr. Rothwell er klar til at modtage dig, så i lige kan få styr på det hele før vi starter, vi er glade for du kunne hjælpe med så kort varsel " sagde han venligt før hun nikkede.

Naomi bankede kort på døren, tog en let indånding og puste ud, før hun skubbe døren op med et roligt smil og trådte indenfor" godmorgen Dr. Rothwell, jeg er Naomi Quinn din assistent for i dag " sagde hun, med en varm stemme dog hævede hun let et øjenbryn, da duften af dæmon ramte hende men valgte at ignorer det, de var på arbejde så hun frugte ham ikke selvom hun dog var en Genopståede engle " er der noget du vil have mig til at starte op på ?" spurgte hun med en rolig professionel stemme, imens de mørke øjne betragtede ham nysgerrigt.

Han gik lidt i sine egne tanker da hans dør gik op og en Engel kom ind af døren. Nok hjulpet af hans evner, så var han ikke et sekund i tvivl om at det var det hun var. Så rettede han sig op og gik hen til hende med et roligt smil imens han sagde: "Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle arbejde sammen med en Engel i dag men så igen, det ville ikke være første gang." Han gav hende et fast håndtryk inden han kiggede rundt og sagde: "Det kommer vel ikke i vejen for arbejdet vel? Hvis du gider finde frem til blodprøver, jeg kan se på planen her at dem kommer vi til at lave mange af i dag"
Ganske kort kiggede han hen på sin computerskærm og scannede listen med øjnene.
"Og hvis du gider kalde vores første patient ind, en ung mand ved navn..... Jack Blaine så vidt jeg kan se"

Det var heller ikke første gang, hun arbejde sammen med en dæmon, det gjorde hende ikke så meget andet end at hendes aura strålede mere, for at få mere ro og godhed frem. Hun betragtede ham, som han fandt ud af at hun var kommet, og sendte ham et let smil som han kom hen til hende " der er mange engle i vores fag " svarede hun ham roligt. Det var tydeligt at mærke på hende, at hun hvilede i sig selv og at hun var en meget udadvendt person, hun var typen mange patienter ville føle sig trygge ved, også på grund af hendes engel.
Naomi besvarede hans håndtryk med et let et, imens hendes øjne studerede ham roligt " det betyder ikke noget, så længe jeg ved du ikke ønsker at skade mig " savrede hun let, og hævede kort en øjenbryn, før hun så smilede. Som han fortalte hende hvad hun skulle, nikkede hun forstående før hun gik hen, og begyndte at finde de forskellige ting klar, gjorde sig umage i at alt var helt som det skulle være, en god anbefaling efter denne dag ville være rigtig godt til samlingen.
Efter de ting var lagt klar, kiggede hun let imod ham før hun så sagde " jeg henter Jack Blaine ind " efter disse ord, vendte hun om på hælen og gik ud " Jack Blaine følg venligst med mig " sagde hun højt og tydeligt, og en ung mand rejste sig, før hun fulgte efter hende.
Hun førte ham med ind, og fik ham placeret på briksen før hun, vendte blikket imod Caine, nu hvor hun ikke kendte ham, var hun heller ikke helt sikker på hvad han ønskede af hende, det ville de nok hurtig finde ud af " hr Blaine er klar til dem " sagde hun roligt, og sendt kort den unge lidt usikre mand et let smil, før hun trådte til side og fulgte Caine med blikket.

Caine smilede roligt og nikkede en gang. "Det er der ja.... Jeg har mødt nogle stykker, du er den første der bliver for at lave noget"
Der var meget få Engle der ville være i nærheden af ham, da de som regel godt vidste hvad en Sjæledæmon lavede, hvilket afskrækkede de fleste. Så trak han lidt på skuldrene og fik klikket på et par ting på skærmen. "Det gavner mig ikke, så det har jeg ingen grund til, så du kan være så ganske rolig"
Som den unge mand kom ind, gik Caine roligt hen til ham og sagde: "Goddag unge mand. Må jeg kalde dig Jack? Jeg håber det er ok at min praktikant hjælper til en gang. Lad os så se på dig"
Caine trak en stol til til briksen og lyste så kort den unge mand i øjnene hvor han så rynkede lidt på panden. "Hmm.... stort set ingen retinal reaktion.... Har du taget noget i weekenden? Du kan være ganske rolig, der sker ikke noget ved at svare"
Den unge mand rystede lidt i stemmen da han svarede: "J... Jeg... Tog nogle P... Piller jeg ikke.... Jeg har ikke været mig s.... s.... Selv..." Caine nikkede en gang og kiggede så på Naomi. "Ms. Quinn, vi skal lige have taget en blodprøve så vi kan se hvad det er han har taget.... Hvis du lige vil lægge dig ned Jack"

Naomi betragtede ham let, som han svarede hende fnøs hun let, før hun smilede tilbage til ham " arbejde er arbejde, jeg kunne aldrig finde på at vælge en kollega fra på grund af race " svarede hun let, hun forstod ikke de folk der nægtede at arbejde, sammen med en anden race der normalt ville være farlig, men i deres fag måtte man stole på, at alle var der for at hjælpe andre.
Hun smilede let til hans svar " jeg frygter dig heller ej, dog har jeg hørt meget godt om dit arbejde" svarede hun roligt. At lærer fra ham ville ikke gøre hende spor, hun prøvede trods alt at lære så meget som muligt, for at kunne hjælpe så mange folk som muligt.
Hun lod ham fører ordet, og stillede sig ved siden af ham, imens hun kiggede på den unge mand, som han bad hende om en blodprøve nikkede hun, før hun gik hen og fandt det hele frem, før hun vendte tilbage til dem " må jeg ?" spurgte hun let Caine, men vente ikke svar før hun fik sat et bånd om fyrens arm, og lod hendes fingre finde en god blodårer.
Den unge mand så nervøst på hende, men hun smilede blidt til ham " du vil kun mærke et lille prik, jeg skal nok være forsigtig " sagde hun venligt, og fik så stukket ham det virkede til at hendes berøring gjorde ham mere rolig" se det var slet ikke så slemt " sagde hun blidt til Jack, før hun gik hen for at gøre det klar, så de om få sekunder kunne finde svaret.
Man kunne tydeligt mærke på hende, at hun gik op i sit arbejde, og var en meget dygtig kvinde selvom hun så ung ud, hun vendte tilbage til Caine med en udskrift, på svaret fra prøven og rakte det til ham " så er svaret klar" sagde hun venligt, før hun stillede sig ved siden af ham.

Caine trak endnu en gang lidt på skuldrene inden han sagde: "Det er rigtigt men nogen folk er bare frygtelig indespiste når det kommer til den slags..."
Så nikkede han nærmest roligt som hun roste hans arbejde hvorefter han forklarede: "Jeg vil da godt klappe mig selv på skuldrene og sige jeg har da haft et par gennembrud. Det er dog arbejdet på min privatklinik der er perlen i mit arbejde, men den snak er nok ikke til når der er patienter omkring"
Som hun fik taget blodprøven, kiggede Caine med et roligt og overvågende blik, det var fascinerende at en Engels blotte tilstedeværelse kunne skabe ro i en patient på den måde.
Imens hun fik styr på blodprøvens resultater, undersøgte Caine den unge mand færdigt og tog så imod resultaterne. Hans blik blev endnu en gang bestemt inden det skiftede til roligt igen. "Ja der kan man bare se...."
Så rejste han sig og gik hen til et skab hvor han tog en tube og rakte til Jack. "Kom det her i vand og rør godt rundt, drik det et par gange om dagen i en uge. Så skulle det griseri være ude af dit system igen. Og bliver der mere så ringer du bare"
Den unge mand takkede og gik hvorefter Caine kaldte Naomi hen til sig og sagde:"Jeg har noget du skal se her..."

Naomi smilede let til ham, som han svarede hende dog hævede hun let et nysgerrig øjenbryn, og lagde kort hovet på skrå " interessant, måske vi kunne drikke en kop kaffe når denne vagt er slut " savrede hun roligt, og nikkede let til ham, så var det vel op til om han ville ses, med en engel på gaden? Hun dømte ham ikke ud fra hans race, hun dømte sjældent folk, før de gav hende en grund til det.
Hun var meget fokuseret som hun tog blodprøve, det var tydeligvis ikke første gang, og hendes fordele ved at være engle var også, at de fleste faldt mere til ro ved hendes nærvær, og ofte kunne hun også fornemme hvad der var galt uden at snakke med dem.
Manden så letter taknemligt på hende, som hun fik taget prøven meget forsigtig, før hun gik hen for at få svar på prøven. Som hun vendt tilbage så hun meget interesseret på Caine, fulgte ham med blikket, som han gik hen og fandt noget medicin til Jack, og den unge mand takke dem begge to før han var ude af lokalet og døren lukkede bag ham.
Naomi vendte sig mod dæmonen, imens hun let rette på sin bluse, før hun fulgte hans ord og gik hen for at stille sig ved ham " hvad vil du vise ? " spurgte hun høfligt, og smilede let. Hvis deres samarbejde fortsatte sådan ville denne dag blive let som en leg, det var rart at være sammen med en der så ud til at værdsætte hende, selvom hun var kvinde, der var desværre stadig en del mænd, der ikke mente kvinder passede til dette arbejde.

Han kiggede roligt på hende og nikkede en gang inden han sagde: "Det kan vi sagtens hvis klokken selvfølgelig ikke render for meget"
Det var ikke unormalt at mødes til kaffe for at snakke om forventninger til praktik, han havde alligevel ikke tænkt sig mere end det, han havde jo Lucy.
Det var ganske tydeligt at hun havde prøvet det før og han tvivlede heller ikke et sekund på at hun ville klare det rigtig godt i lægebranchen. Som hun kom hen til ham, viste han hende de prøveresultater hun selv var kommet med.
"Kan du se de abnormaliteter han har i blodet? Hvis ikke jeg vidste bedre ville jeg tro at nogen har forsøgt at blande dæmonblod i de piller han har taget. Det er desværre ikke første gang jeg har set lignende..." For et utrænet øje, ville det ligne en hver anden blodprøve fra en narkoman men Caine havde øje for detaljer

Naomi svarede med et let nik, efterfulgt af et smil hun var heller ikke interesseret i ham på den måde, hun var mere nysgerrig på hans viden, og hans erfaring der måske kunne lærer hende nye ting.
Hun var godt i gang med sin karrierer, mange af hendes kollegaer var imponeret over hendes gå på mod, og hendes lyst til at lærer mere, hvis det en dag kunne lykkes ville hun gerne kunne hjælpe folk fra de kom ind til de skulle opereres men kirurg var ikke en nem vej at tage, og der var en del år endnu selvom hun knoklede hårdt.
Hun kiggede på ham, og på papiret som han snakkede, et let nik kom fra hende imens hun rynkede let på næsen, og fnøs let. " det kunne godt tænkes, jeg har set lingene svar før, og for en måned siden havde vi en patient der døde af det, og der kunne jeg fornemme der var noget ondskab i kroppen" svarede hun, hun ville gerne bevise at hun kunne mere, en man skulle tro " vi ser nok flere med samme problem, skal jeg hente den næste ind ? " spurgte hun roligt, og sendte ham et let smil, før hun rette sig helt op.

Det var ganske vist et hårdt forløb at blive kirurg men ikke umuligt. Specielt ikke når hun havde de talenter for medicin som hun virkede til at have. Caine var også en af de mere prominente at lære fra hvis det var den vej man ville gå.
Da hun så nævnte hvordan hun kunne fornemme ondskab i kroppen på den der døde af det, fik Caine en idé. Det fortalte ham mere om hende end man lige skulle tro. Både om styrken af den blanding de unge indtog men også hendes talent for at opspore det.
Så rejste han sig sammen med hende og nikkede inden han sagde: "Det kommer vi nok til ja.... Og du henter bare den næste ind.... Og så vil jeg gerne have at du tager dig af patienten alene, du spørger selvfølgelig bare hvis du bliver i tvivl. Det er en god måde for mig at få en fornemmelse af hvad du kan"

Efter hendes død, og genopståelse havde hun haft en dyb samtale med gud, og havde lovet at hun ville lærer og rede så mange folk som muligt, hun ønskede ikke at skuffe ham, og heller ikke sig selv jo flere folk hun kunne redde jo færre ville miste kærer de elskede.
Hun havde hørt en del om ham, og ville gerne lærer fra ham, men hun vidste også at han nok ikke hjalp hvem som helst, at han lærte mere om hende havde hun ikke tænkt nærmere over.
Naomi kiggede kort på ham, som han fortalte sin plan før hun så nikkede " javel " svarede hun roligt, og gik hen for at tjekke listen, før hun forlod ham kort, før hun så kom ind med en kvinde og en ung dreng på omkring 6 år som tydeligvis havde ondt i sin venstre hånd.
Hun smilede blidt til den unge gut, og fik ham op på briksen " hvad er der sket med dig supermand " spurgte hun venligt, imens hun forsigtig tog fat i hans hånd, og studere den nøje før hun så op på ham, og smilede beroligende. Den unge dreng slappe langsomt af, før han tog mod til sig og fartalte om en leg med en ven, der var gået glat.
" Det skal vi nok få fikset, kan du klemme min hånd med alle dine kræfter " spurgte hun blidt, og mærkede hans ikke så stærke greb, før hun følte lidt mere på hånden " forstuvning, jeg sørge for at pakke den godt ind, og så må du love mig at passe på den de næste par dage" sagde hun blidt, før hun vendte om for at finde forbinding og en lille pakke med smertestillende, pillerne gav hun til moren med en kort instruktion før hun begyndte at pakke hans hånd ind. Det var tydeligt at mærke. at hun var god til børn, hun fjolle med ham og fik ham til at snakke, der gik ikke længe før hun fik et taknemligt smil af moren, og et kram af sønnen før de forlod lokalet.
Naomi så efter dem med et varmt smil på læben, før hun vendte sin opmærksomhed imod ham " okay? " spurgte hun roligt.

Selvom Caine var Dæmon var han også unik i form af hvordan han var født ind i verden. Han handlede efter hvad der kunne betale sig for ham men han havde også en menneskelig side der gjorde at han ikke var helt så koldblodig som mange af sine artsfæller. Lægefaget gjorde det nemt at finde folk der ville indgå en af hans magiske Handler men der var nu også noget tilfredsstillende i at hjælpe folk om ikke andet for hans ry.
Så gav Caine sig til at studere nøje hvordan hun tog sig af den lille dreng og hvordan hun håndterede skaden og hun klarede det rigtig flot.
Da hun så kiggede på ham igen, nikkede Caine anerkendende og sagde: "Helt perfekt"
Så kom der en ung sygeplejerske hurtigt ind af døren og så forskrækket ud. "Dr. Rothwell! En betjent er ramt af flere skud, han bliver gjort klar i operationsstue 4!"
Caine skiftede til nærmest at være langt mere professionel og sagde:"Min praktikant kommer med, vi er der med det samme!" Han kiggede bestemt på Naomi og sagde: "Så sker der noget, kom med"

Naomi havde af personlig årsager valgt at ville hjælpe andre, efter hun selv i en ung alder havde mistet sin mor til kræft, var hun opsat på at rede andre, fra at miste som hende selv. Han virkede til at være okay, i forhold til andre dæmoner hun havde støt på, og hun følte sig sikker nok i hans selskab, selvom det ikke var noget der normalt ville ske imellem de to racer.
Hun elskede børn, de var altid så skønne at arbejde med, og hun havde hurtigt lært at de var nemmere, hvis man lavede lidt sjov. Selv de mest læge forskrækket børn, kunne lide hende, og hun havde endda et par børn hun kom til hjemmebesøg ved, da de ikke ville på hospitalet.
Et let smil ged over hendes læbe, som han roste hende før hun kiggede mod døren, som sygeplejersken kom ind, og så ret forskrækket ud.
Selv spærrede hun øjnene op, det havde hun ikke lige set komme, men der var ikke andet for end at hjælpe hvor hun kunne, dog så hun let mod ham som han sagde hun skulle med.
Naomi nikkede så fast, og hendes ansigt skifte også til mere alvorlige udtryk, imens hun fulgte efter ham " det må man sige " svarede hun, bemærkede også hvor alvorlig han blev, det viste hende at han var en dygtig mand.
Hun fulgte med ham, og forbedre sit sind på synet, hun havde set skud sår før men havde aldrig været med til en operation, mere hjulpet personen efterfølgende.

Caine's egen jordiske mor var død af sin egen mentale lidelse men ellers var resten af hans familie ganske enkelt blevet taget af alderdom. Så der var heller ikke andre tilbage af hans slægt end ham. Dette var ikke noget han snakkede om ret ofte dog.
Caine havde heller ikke regnet med at skulle have en praktikant med ind til den slags men hun virkede til at være ivrig efter at lære så hun kunne lige så godt. Egentlig ville han helst have haft en snak med hende om hvad retning hun ville gå i lægefaget men nu fik hun da endnu mere erfaring med.
Så skyndte Caine sig afsted sammen med hende hvor der allerede stod folk klar til at hjælpe Caine og Naomi i det rette antræk til at kunne operere. Som de kom ind, fik Caine en kort statusrapport og betjenten var allerede lagt til at sove så de kunne operere så effektivt som muligt. Caine fandt meget hurtigt og effektivt redskaber til at fjerne skudene imens han sagde til Naomi: "Hold godt øje med hans vejrtrækning og blodtryk Og så rækker du bare mig det jeg skal bruge ok?" Tingene var gjort klar så hun skulle ikke til at lede efter dem når det var. Caine sagde kort højt: "Vivaldi, De Fire Årstider tak" Musikken startede og Caine gik meget præcist og metodisk i gang med at lede efter skudene. Der lod til at være 5 skud der sad i den sårede betjent

Den snak måtte de vente med, det var godt det var hende der var med ham, ikke mange andre havde valgt at gå med ind, men det var netop det hun gerne ville blive. Hun fulgte med ham, og forblev stille og med et alvorligt ansigts udtryk, som også var professionel. Som hun fik det rette tøj på, fulgte hun med ham ind, imens han fandt de rette ting frem, læste hun også rapporten, før hun lyttede til hans ord " javel" svarede hun kort.
Hun lod blikket vandre over den stakkels betjent, det var ikke et kønt syn, men hun forholdt sig rolig og rakte ham de rette ting, når han bad hende om det.
Dog skulle hun lige vænne sig til musikken, men det blev hurtigt en baggrunds støj, imens hun holdt nøje øje med tallene dog hævede et øjenbryn sig let, før hun så mod Caine " hans blodtryk falder drastisk " sagde hun, før hun igen kiggede mod tallene.
Hun gjorde sit bedste, og håbede den stakkels betjent klarede det, det var ikke nemt at være politi i dette land, hun havde taget imod en del såret betjente igennem tiden, og det var da altid hårdt at se.
Hun vendt blikket imod betjenten igen, og fulgte nøje øje med alt hvad Caine fortog sig.

Hun reagerede fuldstændig som hun skulle og lige så hurtigt som hun skulle, hun skulle nok blive en glimrende kirurg en dag. De fleste skud var allerede ude da hun så nævnte at blodtrykket faldt. Caine bandede højlydt og kiggede kort rundt på betjenten og fandt hurtigt problemet. "Naomi der er et skudsår i venstre side af lysken, stik din tommelfinger hårdt der ned i og du tager den ikke op før jeg siger til"
Caine fandt en ting frem der mest af alt lignede en højteknologisk kuglepen og tændte nærmest for den.
Så nikkede Caine som tegn til hun skulle flytte fingeren igen hvorefter han hurtigt stak "kuglepennen" ned i skudsåret hvorefter der begyndte at lugte lidt brændt der fra. Som maskinen begyndte at bippe mere som den skulle, kiggede Caine på hende og sagde: "Han skal bruge mere blod, hvis du finder det, så viser jeg dig hvordan sådan et sår bliver lukket ordentligt efter de andre er sikrede"
Det var ikke noget man normalt så i lægevidenskaben men ikke desto mindre lod det til at virke

// der skal nok sættes en advarsel på

Naomi gjorde sit bedste for at være professionel, men som hans blodtryg faldt, håbede hun inderligt at dette ikke blev den første død ved operation hun ville opleve.
Som han banede rynkede hun på næsen, imens hun selv så nøje på betjenten, som han fortalte hvad hun skulle, var hun hurtigt ved patienten og stak fingeren ned som hun fik besked på.
Det var ubehageligt, men hun sagde ikke en lyd holdt bare nøje øje med Caine for at afvente signal, hun kiggede mod den kuglepens lignende ting, før hun på hans ordre fjernede fingeren og rykkede sig til side så han kunne komme helt til.
Hun stod ved siden af og holdt øje, lugten af brændt kød bar ubehagelig, men hvad end Caine gjorde så det ud til at virke, hvilket var det vigtigste.
Som han snakkede nikkede hun let " ja " svarede hun forstående, og forsvandt hurtigt for at finde blodet, før hun så kom tilbage med en blodpose og rakte til ham, imens hendes blik vandre over den sårede mand.
Hun gjorde alt hvad han sagde, uden tøven men selvsikkert og med en imponerende ro, hun skulle nok nå langt.

Caine tænkte aldrig over at han bandede i sådanne situationer, der handlede det om at holde patienten i live. Det var også tydeligt at se på Naomi at det ikke var behageligt at stikke fingeren i såret men ikke desto mindre hånderede hun det rigtig flot. Hun kom også tilbage med blodet overraskende hurtigt så de kunne få posen hængt op så betjenten ikke tabte for meget blod.
Caine kiggede nærmest anerkendende på hende og sagde: "Flot klaret.... Han er stabil for nu, så du kan stille alle de spørgsmål du vil.. Og de andre skudsår er stabiliseret, så vil du ikke lukke dem? Så går jeg i gang med det i lysken. Jeg skal selvfølgelig nok forklare imens"
Inden hun gik i gang med at lukke sårene på betjenten, sørgede Caine for at vise hvordan han klippeded hul i bukserne og lagde et meget præcist snit i lysken. "Så er der åbent lige nøjagtigt nok til at jeg kan samle hovedåren igen"

Hun var ikke sur over han banede, folk reagerede forskeligt når de stof med liv i hænderne, selv var hun mere typen der var stille. Naomi kunne se på tallene, at han begyndte at være stabil igen, og et let suk slap hendes læber af lettelse, før hun lyttede til hans ord, imens de fik sat blodet til "tak " svarede hun roligt, før hun så mod Caine " godt, det skal jeg nok, og ja " svarede hun, før hun fulgte med i hans bevægelser, og betragtede hans arbejde med stor interesse" du er en meget dygtig mand " sagde hun let, og mente tydeligvis disse ord. Som han begyndte at lappe ham sammen, gik hun selv i gang med at få syet de 4 andre sår sammen.
Naomi var grundig og lukke ham godt til, før hun vendte blikket imod ham " hvad var der for en teknik med branding ? "spurgte hun.
Imens hun tjekke at tallene var som de skulle være, der var ikke længe til, at han kunne blive sat til opvågning. Hun følte sig stolt over at have fået denne mulighed, og håbede hun havde klaret det godt..

Caine var også meget præcis i sit arbejde, det var tydeligt at han vidste hvad han lavede ned til absolut mindste detalje. Som hun roste hans arbejde, nikkede han ærbødigt og sagde: "Jeg takker.... Jeg har selvfølgelig også haft mange års øvelse i det...."
Som hun begyndte at sy de andre sår, kiggede han ganske diskret af gammel vane, dette viste sig dog hurtigt ikke at være nødvendigt, hun var meget præcis og syede meget små men holdbare sting.
Som det sidste blev lukket, gik Caine hen og fik vasket hænderne grundigt for alt det blod der var kommet imens han kiggede overpå hende. "Det er en teknik jeg startede med at bruge under Anden Verdenskrig, en måde jeg hurtigt kunne lukke en blødning på indtil man kunne få de sårede til bedre faciliteter. Den ting du så jeg brugte, opfandt jeg for nogle år tilbage til at gøre netop den teknik mere effektiv. Og.... Rigtig godt klaret Naomi. Vi fortjener vist en kop kaffe når han er sendt til opvågning"

Naomi kiggede let på ham som han svarede, før hun nikkede let " jeg formoder du må have mange år på bagen " sagde hun roligt, med en venlig stemme. Som hun syede ham sammen, var hun grundig og meget fokuseret, hun vidste det var vigtig for ikke at få grimme ar, eller risikere at de ville gå op igen, som hun slutte den sidste betragtede hun betjenten kort, før hun smilede let for sig selv.
Hun gjorde sig færdig, før hun også gik hen til ham, for selv at vaske sine blodige hænder, meget grundigt fik hun dem skrubbet rene imens hun så på Caine, og lyttede meget til hans ord, med et imponerede udtryk i hendes blik.
" imponerende, det virkede til at være effektiv, jeg har ikke set noget lignede før" svarede hun meget interesseret, hun sendte ham et let smil " det lyder som en god ide, hvis der er tid, patenterne kommer først" svarede hun ham roligt, hun gik meget op i at passe sit arbejde, havde da også haft dage på hospitalet hvor hun havde sprunget en pause over, for at hjælpe sine kollegaer.
Hun kaste et blik mod betjenten " det var godt han overlevede " sagde hun let, før hun gik hen for lige at tjekke alt var okay.

Caine trak ganske let på skuldrene inden han så smilede stille. "Det har jeg ja.... I omegnen af 150 af dem"
Der var ingen grund til at gemme den slags, hun var ikke menneske alligevel. Mennesker var en anden sag, deres sind var ikke altid klar til at vide den slags. Men det var heldigvis forholdsvis nemt at mærke, han havde i hvertfald udviklet talent for det.
"Det er også en effektiv metode, i hvertfald kortvarigt. Blødningen stopper stort set øjeblikkeligt men der skal stadig behandling når patienten er stabiliseret så man ikke øger risikoen for infektion"
Han kunne godt høre at hun var ivrig efter at arbejde hvilket han godt kunne nikke genkendende til. Men ind i mellem var hvile en nødvendighed for langt de fleste. "Vi har fortjent at trække vejret lidt ovenpå den omgang. Desuden kan de stadig kalde på os hvis det bliver kritisk. Jeg er som oftest kaldt ind og hjælpe når de kan se mange alvorlige sager"

Naomi så lidt overrasket på ham, nok var han dæmon men hun havde vist ikke mødt em, på hans alder før men så igen, hun havde ikke udvekslet mange ord med en før, da de fleste ønskede at skade hende.
" det var mange år " svarede hun med en let imponeret tone, før hun sendte ham et venligt smil, hun kiggede hen mod ham igen efter at have tjekket at betjenten var okay.
Som han svarede hende, lyttede hun meget nysgerrig med, før hun nikkede let " det giver god mening" svarede hun let, før hun gik hen ved siden af ham.
Hun var typen der ofte ente med at arbejde for meget, det var ret ofte at hun blev på arbejde en time eller to mere når hun havde fri, nogle gange blev hendes leder nød til at sige hun skulle smutte hjem. Det lå bare i hende at hun ville hjælpe, så meget hun overhovedet kunne. Som han sagde det var godt med en pause, smilede hun let og trak på skulderen, men han havde jo ret " okay, skal vi se at få ham til opvågning ? " svarede hun så, og kiggede kort mod betjenten.

Caine smilede nærmest drilsk inden han sagde: "Jeg sagde jo jeg havde haft meget øvelse. Nogle af teknikkerne har jeg selv ændret og finpudset med tiden ganske vist"
Nogle af de ting som Caine var stolt af var blandt andet netop de teknikker han havde opfundet til forskellige indgreb. Mange af dem var fra hans tid på slagmarken hvor det var nødt til at være hurtigt og effektivt.
Så nikkede Caine til hende og sagde: "Jeg får en til at køre ham til opvågning, de har alligevel det relevante udstyr klar" Han stak lige hovedet ud af døren og fik en kaldt hen til at køre betjenten til overvågning og givet status. Derefter vendte han opmærksomheden tilbage til Naomi og sagde: "Kom lad os få den kaffe, de har min kalder hvis der sker mere alligevel" Det var netop fordi hun gav indtrykket af at arbejde for meget han var så insisterende på at holde pausen. Nok var hun Engel men en træt læge lavede fejl