So you are my new intern? (Naomi) CW

Naomi bemærkede han drillede hende lidt, men det var fint " ja det sagde du, men jeg havde stadig ikke forventet det" svarede hun roligt, og sendte et drilsk smil tilbage " jeg er kun 35 år, og har været engel i 5 år " sagde hun let, bare for han også vidste noget omkring hende, og hun så jo ret ung ud.
Hun nikkede let til hans ord, imens begyndte hun selv at tage operations udstyret af sig, før hun vendte sin opmærksomhed imod ham igen, som han svarede smilede hun let til ham " ja du fører an " savrede hun roligt, og gik hen til ham, han havde luret hende dog var hun også god nok til at stoppe hvis hun var for træt, hun ønskede ikke at lave fejl.
Hun fulgte efter ham...

For en Engel var hun ganske ung men ikke mindre dedikeret af den grund og det i sig selv måtte man anerkende. "Min præcise alder kender jeg ikke, tiden er jo lidt mærkelig der hvor jeg kommer fra.... Men taget i betragtning af hvor kort tid du har været Engel så har du nået imponerende meget"
Så fik han taget udstyret af og ledte hende så hen i hvad der tydeligt var en kantine. Der ledte han hende hen til et bord hvor der stod en skål frugt hvorefter han fik hentet et par kopper kaffe til dem.
"Nå Naomi må jeg så høre.... Hvor i lægevidenskaben ønsker du så at bevæge dig hen?"

Naomi havde både som menneske, og engel arbejde som sygeplejerske, det var ikke noget hun havde glemt, og gud havde også sørgede for at hun kunne huske det meste fra sit tidligere liv. Hun kiggede let på ham "ja du kommer fra et sted, jeg ikke ved meget om " svarede hun roligt, før et lille smil brød frem "tak jeg har altid arbejde med dette fag " svarede hun roligt.
Hun fulgte med ham, og satte sig roligt ned ved borde, før hun let lagde det ene ben over det andet imens hun så efter ham.
Naomi tog imod sin kaffe, og tog en let tår før hun mødte hans blik, og så tænksomt på ham " jeg er uddannet sygeplejerske, og så har jeg en del erfaring indenfor kræft området, men jeg drømmer om at blive kirurg gerne med hjerne, hjerte og den type " svarede hun ham. Man kunne tydeligt hører at hun gik op i det, især den del med kræft havde en stor betydning for hende, hun smilede let før hun tog en tår kaffe mere " jeg håber om et par år, at kunne få mit eget lille sted " sagde hun passioneret.
Derefter så hun afventende på ham, der var stadig et par problemer som kvinde at nå højt, nogle mænd ville ikke have det, hun havde desværre mødt sådan typer.

Han var sådan set ikke overrasket over at hun ikke vidste så meget om Helvede. Han kunne selvfølgelig ikke sige hvorfor men han havde en idé om at Gud ikke ville have sine Engle badet i den korruption der var der helt naturligt.
"Min erfaring siger mig også at Engle har en tendens til at bibeholde det fra deres dødelige liv de kan" Det var ganske tydeligt at høre på hende at hun brændte for lægefaget, specielt kræftområdet så vidt han kunne fornemme på det hele. Hun havde nok mistet en af sine kære til kræft.
Så tog han selv en god tår kaffe og sagde: "Jeg vil i hvertfald gerne lære dig alt det jeg kan, og taget i betragtning af hvordan branchen kan være, skal jeg også nok give min indflydelse. Såfremt du fortsætter sådan med at brænde for det selvfølgelig"

Naomi betragtede ham let, imens hun drak lidt af sin kaffe, det føltes lidt underligt at side der, og snakke med en dæmon uden faktisk at være bange ? Hun nikkede let " ja ofte, der er dog også engle der helst vil glemme alt om deres fortid" svarede hun roligt og sendte ham et venligt smil. Han fornemmelse var også sand, hendes mor havde fået kræft da Naomi var omkring 10 år gammel, det havde været hårdt, især at miste sin mor.
Hun så på ham med store øjne, hans ord betød meget for hende, og han var måske den person der kunne få hende til at nå sine mål, et stort smil gled over hendes læber " det ville være helt fantastisk " svarede hun dybt ærligt " jeg mister aldrig lysten til faget" tilføj hun men en smule fasthed i stemmen " jeg vil gøre alt for at få det til at gå" sagde hun til sidst, før hun drak lidt mere af kaffen.
Naomi kiggede på ham, med rolige øjne og et let smil, de skulle også lære hinanden at kende, og lærer at omgås hinanden hvis de skulle samarbejde en gang imellem. Det ville nok blive noget med at hun en gang om ugen skulle være sammen med ham, og så ellers på arbejde og så en dag med studie.

Selv havde Caine som sådan ikke det fjerneste problem med at sidde og snakke med en Engel, det gav ind imellem nogle interessante snakke når man kom fra så forskellige steder eller havde så forskellige synspunkter. Hun virkede heller ikke til at have noget imod at snakke med ham, nogle Engle ville nok have en anden holdning dog. "Det er sandt, selvom deres fortids smerte ofte giver dem drivkraft i deres nye eksistens"
Det var i hvertfald det Caine havde erfaret igennem den tid hvor han havde kendt og snakket med Engle. Han nævnte selvfølgelig ikke at han havde fået et par stykker til at falde.
Hendes begejstring for hans ord og den beslutsomhed hun havde i stemmen sagde det hele. Det virkede som om at hun ikke rigtig havde fået den mulighed på noget tidspunkt.
"Det tvivler jeg heller ikke på, med de rette kontakter kan man også nå meget længere end ellers. Det er selvfølgelig synd det er tilfældet så selvfølgelig skal du have muligheden"

Naomi havde også været menneske, hun havde ikke ligeså stort et had til andre race, så som dem der var født som engle. Dog skulle hun altid være på vagt, mange ville gerne have hendes blod, og hun var ikke ligefrem bygget til at kunne forsvarer sig synderligt meget.
Hun betragtede ham nysgerrig, han virkede til have en stor viden, og indtil videre var der ikke nogle grund, til at være bekymret, selvom hun dog også kunne mærke at han også havde udført mere dystre ting.
Hun nikkede let til hans ord " ja det kender jeg selv godt til " med de ord afslørede hun også, at hun ikke var født som engel, men var blevet til en.
Desværre var det ikke altid nemt at være kvinde, nogle ting skulle man kæmpe hårdt for, men hun ville ikke give op, hun ville redde så mange liv som var muligt.
"det er en stor mulighed for mig" sagde hun ærligt, før hun drak mere af sin kaffe, og sendte ham et venligt smil.
Naomi rette let på sit hår, imens hendes chokoladebrune øjne hvilede i hans " hvilke forventninger har du til mig? " spurgte hun så med et let hævet øjenbryn, og tog en tår mere at drikke " hospitalet har sagt jeg kan være i lære ved dig en gang om ugen" tilføj hun roligt, de havde stadig brug for hende de fleste hverdage, der var jo altid travlt og hun var ikke en af dem de ville af med.

En af de ting der ofte gjorde det ildevarslende for nogen at være i nærheden af Caine var at de ofte overbeviste sig selv om at han altid havde en eller anden form for dystre bagtanker. Og lige præcis med Caine var det ikke tilfældet. Han havde altid en intention men det var altid klart for hans omgivelser hvad den intention var. Han mente at man fik langt mere ud af at være direkte. Om folk så troede det, måtte være op til dem.
Han havde godt en idé om at hun ikke var født som Engel, ellers havde hendes opførsel overfor ham højest sandsynligt også være noget anderledes.
Så nikkede han roligt og smilede inden han så svarede på hendes ord: "Det eneste jeg har af en egentlig forventning er at du ikke spilder chancen. Du er dedikeret så det tror jeg nu heller ikke bliver et problem."
En dag om ugen? Det kunne de også sagtens nå langt med alt efter hvilke patienter der var selvfølgelig. "Det lyder som en plan. Jeg går ind for praktisk læring mest så selvfølgelig er der spørgsmål, svar og forklaring men lige som i dag vil du stort set med det samme komme til at stå med hænderne i det og assistere mig med operationer. Er det noget du er frisk på?"

Naomi havde nok vendte om, hvis hun havde været en anden form for engel, men hun var også typen, der prøvede at se det gode i alle, selvom det til tider bragte hende i fare. Han var en interessant mand, og hun ville se frem il at se mere til ham. Han virkede til at være god nok, men selvfølelig ville hun også passe lidt på, bare for at være sikker.
Hun betragtede ham, som han smilede til hende før hun selv smilede roligt " jeg vil ikke skuffe dig, og jeg vil gerne nå langt " sagde hun ærligt, før hun drak de sidste af kaffen imens hun rykke let på sig og lod albuerne hvile imod bordet.
Hun hævede let et tænksomt øjenbryn, imens hun lyttede til hans ord " det lyder godt, det der med at sidde stille længe og lytte, er heller ikke min interesse " svarede hun let.
Naomi var ikke typen der sad stille længe, hun ville heller være igang, og få ordnet ting end at sidde på sin flade, til tider tvang hendes venner hende til, at tage en dag med film eller serier, men det krævede en del overtales.

Caine var selv en mand der så potentiale i folk, om hvor vidt det skulle bruges eller ej, afhang helt og holdent af hvordan de så på ham. Han havde lavet det han gjorde så tilpas længe at han nærmest kunne se når folk havde rene intentioner eller ej.
"Jeg tvivler sådan set ikke på du vil nå langt, du har allerede nu vist et meget stort potentiale inden for medicin. Og kirurgi skal du også nok klare fint, der er meget af det basiske du allerede har på plads"
Han kiggede lidt ned på sin mobil der bippede inden han så tømte sin kaffekop og sagde: "Ja det var så den kaffepause, arbejdet kalder. En ung kvinde der har brækket armen er vist den næste"
Så rejste han sig med et smil på læben og sagde: "Vil du eller skal jeg tage den?"

Naomi var i hvert faldet på den rette side, hun brændte for det her og ville ikke give op uden kamp, så måtte folk mene hvad de ville om hende. Hun smilede let af hans ord, før hun nikkede taknemmeligt " tak "svarede hun roligt, før hun så mod hans mobil som den bippede, og lyttede til hans ord imens hun selv rejste sig op " jeg vil gerne se hvordan du gør det " svarede hun ham, imens hun sendte et let smil før hun selv lage an til at ville følge efter ham.
Hun vidste godt hvordan man gjorde, men ville også gerne kunne studere det lidt, og se hvordan han taklede det, på en måde ville hunde også hjælpe, da hun ville give patienten en form for ro ved hendes tilstedeværelse..

Det var på en eller anden måde forfriskende at se den ildhu hun havde omkring at hjælpe andre. Det mindede ham et eller andet sted om ham selv da han var ung.
Så nikkede han til hende inden han sagde: "Så gør vi det sådan, kom" Derefter gik han igen ned til sit kontor sammen med Naomi hvor patienten sad og ventede allerede. "Hej mit navn er Dr. Rothwell, og det her er min praktikant Ms. Quinn. Nå må jeg så høre hvad der er sket først og fremmest. Imens du fortæller, finder jeg lige lidt smertestillende til dig" Så nikkede den unge dame og begyndte at fortælle hvordan hun var blevet smidt af sin hest og landet rigtig dumt hvorefter Caine kom hen til hende med en kanyle. "Avs ja det kan jeg godt se.... Men det skal vi nok få styr
på. Ms. Quinn hvis du vil holde Anna her i den anden hånd? Jeg lover at være meget forsigtig Anna, så skal vi nok få styr på din arm ok?" Anna nikkede lidt nervøst hvorefter Caine ventede med at give hende stikket indtil Naomi beroligede hende lidt

Naomi fulgte efter ham til hans kontor igen, som de kom ind sendte hun, den unge kvinde et venligt smil, imens hun lytte til hans ord. Hun gik hen til dem for at stille sig i nærheden, som han bad hende tage kvindes hånd, rakte hun venligt hånden imod hende, og lod sin anden hånd hvile ovenpå.
Der ville ikke gå mange sekunder, før kvinden ville føle sig mere rolig, det havde sine fordele at være engel det måtte man sige. Hun havde også prøvet at blive kaldt til at hjælpe, med de lidt voldsomme folk da hun fik dem til at køle ned hurtigt, og dermed gjorde arbejdet for sine kollegaer mere sikkert.
Hun nusse kvindes hånd blidt, imens hun ud ad øjenkrogen så på Caine og fulgte med i hvad han gjorde.

Da Naomi tog den unge Annas hånd, stak Caine uhyre præcist og med Naomis hjælp bemærkede Anna det nærmest ikke. Så kiggede Caine på hende med et varmt blik imens han fortalte hende hvad der skulle ske: "Så Anna normalt set ville jeg tage et røngten billede men heldigvis er det et brud der er nemt at ordne... Så selve frakturen vil hele forholdsvis hurtigt. Så det jeg gør er at sætte skulderen på plads og så forbinder vi den ok? Det vil føles lidt voldsomt men bedøvelsen gør at det ikke gør ondt.... Tag en dyb indånding.." Anna trak vejret dybt og med en meget hurtig og flydende bevægelse tog Caine ved hendes skulder og man hørte en poppende lyd. Anna fik et lille chok men pustede ud igen. "Jeg kunne næsten ikke mærke det..." Så smilede Caine og forklarede: "Det er jeg glad for, jeg forbinder den stramt for at holde på det og så skal du bare holde den i ro en lille måned. Normale smertestillende i håndkøb kan klare det tror jeg...."
Anna begyndte at rødme lidt som Caine forbandt hendes arm

Naomi stod blot og holdt i den unge kvindes hånd, hun hjalp til med at berolige, men hun bemærkede godt hvordan kvinden så på ham, det føltes lidt forkert at så der som 3 hjul.
Hun lyttede nøje med til alle hans ord, og fulgte hans bevægelser imens hun så ham give stikket, før hun så mod ham igen.
Som han satte kvindes skulder på plads, mærke hun godt at den unge kvinde, klemte hendes hånd i Naomis, men hun sagde det ikke lod hende flirte med Caine. Som den var sat på plads, fjernede hun roligt sin hånd og trådte lidt til side, før hun så lidt på dem begge to, dog uden at sige noget, kun et let smil hvilede imod hendes læber...

Så fik Caine til sidst forbundet Annas arm og fik givet hende nogle smertestillende med så hun havde til det første stykke tid samt instruktioner til hvordan hun bedst kunne passe på sin arm.
Der efter ryddede Caine lidt op efter de ting der var blevet brugt og vaskede hænder. Det var tydeligt at selv med hygiejnen omkring det hele var han meget metodisk i sit arbejde. Så smilede han til Naomi og nikkede til hende. "Det der kommer du langt med. Ikke kun din evne til at berolige en patient men også din årvågenhed..."
Der gik lige lidt inden deres næste patient kom så Caine hentede en bog og gav til hende. "Her er lidt læsning til når du skulle kede dig.... Der er lidt noter og så beskrivelse af mange af de teknikker jeg bruger. Jeg ved godt at praktisk læring kommer man længst med men så har du også den teoretiske baggrund på plads"

Naomi forholdet sig blot roligt, imens han fik givet de sidste informationer, og bemærkede tydeligvis hvordan Anna takkede ham mange gange, tjekkede ham ud imens hun forlod dem.
Hun ryste let på hovedet da hun var gået, det var ret typisk patienter prøvede at flirte med deres læge, det kendte hun alt til det værste var fulde eller ældre mænd, da de ikke lagde skjul på det.
Kun engang havde hun flirtet tilbage med en patient, hun så hen på Caine som han snakkede til hende "mange tak " svarede hun let, før hun sendte ham et smil " Anna var vist også ret betaget af dig " sagde hun let, med hovedet en smule på skrå.
Naomi tog imod bogen, og kiggede lidt nærmer på den, hun havde snart en stor samling af bøger om alt indenfor lægevidenskab, teori og så videre. Hun vendte blikket mod ham, som han snakkede til hende "spændende den skal jeg nok få kigget i " svarede hun roligt, og lagde den på et bord så hun kunne huske at få den med sig hjem.
Derefter så hun igen på ham, med et let smil på læben .

Det var ikke første gang Caine havde haft en patient der havde forsøgt at flirte med ham, det ville nok heller ikke blive den sidste. Og selvom mange havde forsøgt at starte rygter om ham med tiden så var han alt for professionel til at reagere på det. Måske lige med undtagelse af Lucy, men det var også noget ganske andet.
Caine grinede kort inden han sagde: "Det opdagede jeg godt... Men det er den slags man ikke skal lade sig mærke af, man skal jo være professionel" Så gik Caine lige hen og kiggede på skærmen om hvem den næste patient var og virkede kortvarigt træt. Derefter vendte han blikket over på Naomi og sagde: "Det her beklager jeg Naomi.... Den næste er en stamkunde så at sige.... Han bliver som regel sendt ind til mig fordi han er mildest talt lummer overfor kvinder.... Men det regner jeg med du godt kan klare" Så gik han over til døren og kaldte en buttet fuld mand ind. "Kom indenfor Barry..... Hvad har du lavet den her gang?..."

Naomi betragtede ham let, med et tænksomt blik, med så mange år i faget måtte han da have givet efter en gang eller to ? Men som han svarede var hun en smule i tvivl, og burde nok ikke blande sig, men var også en smule nysgerrig " ja det skal man jo, men du er aldrig blevet fristet ? " spurgte hun roligt, men dog med en forsigtighed i stemmen, før hun sendte ham et let smil og et let blink, så måtte hun jo se om han forstod hende, selv havde hun for nyligt været sammen med en 19 årig patient men det havde også været særligt.
Hun fulgte ham med blikket, som han kiggede mod skærmen, og så for et kort øjeblik træt ud, hvilket fik hende til at rynke let på næsen.
Han næste ord fik hende til at sukke let, men hun nikkede dog roligt " fantastisk, det skal nok gå, jeg har mødt en del folk " svarede hun, men rykke sig dog lidt væk så hun ikke var nær døren når manden skulle komme ind.
Fulde mænd og ældre mænd, havde det nogle gange med at gå over grænsen, hun havde haft et par stykker der havde prøvet at tage på hende, og det var aldrig en rar ting men hun havde taklet det, kun engang havde hun været nødsaget til at tilkalde hjælp.
Hun fulgte manden nøje med blikket, og sørgede for at holde en god afstand, der var ikke nogle grund til at udfordre skæbnen, især når Caine havde advaret hende, måtte der være noget om det.

Som hun spurgte om ikke han var blevet fristet, svarede han også uden tøven og måske også med et drilsk toneleje: "Jo det er jeg skam... Og jeg går lidt ud fra du er i samme båd siden du spørger mig sådan.... Jo jeg blev fristet og vi er sammen den dag i dag" Han havde egentlig ikke regnet med at blive fristet men han var heller ikke hellig på nogen måde. Hendes måde at spørge og kropssprog havde så ganske fint fortalt om hun var blevet fristet, måske endda givet efter for fristelsen.
Manden der kom ind til dem, var ganske som man ville tro af en klam, gammel mand der nærmest med det samme begyndte at savle over hende.
"Halløj Dr. Ja scooteren væltede på vej hjem fra stamkroen.... Du ved, det sker jo.... Måske vil hende der følge mig hjem?" Caine stillede sig mellem dem og med ryggen til Naomi og kiggede på Barry på en måde så han nærmest blev bange og sad overraskende stille. "Du opfører dig ordentligt ikke Barry? " Manden nikkede febrilsk hvorefter Caine gik i gang med at rense de sår Barry havde fået af sit styrt. Som skaderne var blevet ordnet, bukkede Barry nærmest for hende og sagde: "Undssss.... Skyld hvis jeg gik over sss stregen, det skal ikke ske igen..." Caine nikkede efter Barry der nærmest ikke kunne komme hurtigt nok ud der fra. Så tog Caine en dyb indånding og sagde: "Jeg tror aldrig han lærer det"

Hun betragtede ham lidt som han svarede hende, og sendte ham et let skævt smil, før hun rødmede en anelse " det må have været en særlig patient " svarede hun let, og blinkede til ham før hun lo muntert " og jo en ung mand, det var svært at lade være " svarede hun, nu hvor han havde delt lidt, kunne hun også dele en smule.
Som manden trådte ind, blev hun igen helt professionel og fulgte ham med blikket, som han svarede Caine rystede hun svagt på hovedet.
Som han stillede sig ind foran hende, så hun taknemligt imod Caine ryg, det var rart at han styrrede det hun kunne mærke på manden, at han ikke var en af de ren sindet og hun ønskede ikke at få ham tæt på.

Som manden blev færdig, så hun på ham som han bukkede og undskyldte, hun sendte ham et venligt smil men sagde ikke et ord, før han var gået og hun så mod Caine " jeg kan se hvad du mente, tak for din hjælp " sagde hun, før hun lod et let suk slippe, men smilede så til ham " nej desværre, hans moralske kompas var ikke til stede" svarede hun.
Før hun så lidt rundt " lad os håbe den næste ikke er som ham " sagde hun let, før hun smilede og skubbe Berry ud af sine tanker, han var ikke det hver.

Han slap et kort grin inden han sagde: "Svært at lade være? Et eller andet sted er det rart at engle også tillader sig selv den slags"
Mange af de engle han havde mødt igennem tiden var så højhellige at høre på det halve kunne være nok. Så det var et eller andet sted også forfriskende at Naomi ikke var helt så "frelst"
Så bukkede Caine næsten med nakken efter Barry var gået og svarede: "Det var skam så lidt, Barry skal desværre have det lidt direkte før at han forstår han er upassende.... Nå lad os få den næste ind" Det var en middelaldrende herre der virkede til at være kommet fra en firmafest, en der enten var faldet eller have gjort de forkerte sure. Caine kaldte ham ind og sagde: "Kom indenfor Mr. Summers.... Et grumt fald så vidt jeg kan forstå på det?"
Mr. Summers kiggede sultent på hende men prøvede dårligt at være diskret. "Ja det må man sige..... Det var lidt af en forskrækkelse.... Jeg er ikke så god til det med smerte..." Caine nikkede en gang og sagde: "Det skal vi nok få styr på..... Min praktikant her er dygtig til at få folk til at falde til ro.... Lad os starte med at få styr på det sår du har fået i panden...."

Naomi kunne ikke lade være med at grine, da han også gjorde før hun smilede let " okay det havde været en lang dag, og han var charmerende men meget ung " sagde hun let, før hun nikkede let " ja vi må også gerne leve bare en smule " sagde hun blidt.
Som han snakkede om Barry, nikkede hun let sådan personer var der desværre, men heldigvis så hun dem ikke så ofte. " lad os det " sagde hun roligt, som den næste kom ind bemærkede hun dog at han kiggede meget på hende, selvom han prøvede at skjule det spiste han hende med øjnene.
Til tider ville det være skønt, at være lidt mere barsk og ikke så tiltrækkende, men hun kunne ikke ændre sig selv.
Som han svarede, kiggede hun på ham som han nævnte hende, trådte hun hen til dem for så at tage mandens ene hånd i sin for at berolige ham. Hun prøvede på at ignorere hans blik, imens hun kiggede på Caine og fokuserede på hans arbejde, hun kunne godt mærke at manden holdt godt fast i hendes hånd, men hun sagde intet til det.

Caine trak lidt på skuldrene inden han sagde: "Hey der kommer ingen sure miner eller formanende pegefingre her fra... Livet er til for at skulle leves"
Det var næsten det Caine rystede mest på hovedet af med Himlen, alle de regler. De kunne være nyttige men samtidig meget begrænsende. Som Naomi tog mandens hånd, fandt Caine de ting han skulle bruge for at rense mandens sår. Eller prøve på det. Caine rystede lidt på hovedet og sagde: "Jeg beklager meget Mr. Summers men dem der er her til dagligt har ikke fyldt op hvor de burde så jeg bliver lige nødt til at hente et par småting. Imens kan det være Naomi vil kigge på lidt smertestillende til dem?"
Caine havde fuld tillid til at Naomi sagtens kunne klare det så han nikkede til hende og gik ud for at hente de ting han skulle bruge

Naomi holdt hans hånd, som Caine begyndte at finde de ting frem der skulle bruges til at hjælpe manden, dog så hun Caine rystede på hovedet, og som han fortalte løb det hende kort koldt ned at ryggen. Hun ignorerede den dårlige mavefornemmelse, og forholdt sig professionelt, hvilket hun nikke let til Caine ord og så ham forlade rummet.
Hun vendte blikket mod manden, og smilede venligt " jeg finder lige dine piller" sagde hun roligt, før hun skulle til at slippe ham, men han havde åbenbart en anden ide" gå ikke væk smukke" sagde han, for så at trække hende hen til sig så hun endte med at være tæt på ham.

Som hun prøvede at afværge grinede han køligt, og før hun kunne nå at reagere, mærkede hun hans læber mod sine og smagen af alkohol ramte hende. Naomi gispe prøvede at skubbe sig væk fra ham, men han havde hurtigt mere fast på hende, så hendes overkrop blev presset imod hans skød.
Hun mærkede sit hjerte banke, og håbede på Caine ville komme hurtigt, det var tydeligt at manden var fuld, og stærkere end hun selv var. Han holdt sig ikke tilbage og begyndte at kysse hendes hals, og nakke hun skulle til at skrige men hans ene hånd pressede sig imod hendes mund og han tyssede på hende. Et par tårer løb ned ad hendes kind, som hun mærkede frygten.


// håber det ikke er for meget