I know it's a mess! - Richard

Tid: omkring klokken 21
Sted: biblioteket
Omgivelser: store bogreoler, ikke mange mennekser
Vejr: kan ikke ses indefra, men mørkt og stjerneklart

De mange bøger omkring hende gjorde, at man næsten ikke kunne se hende. Det var kun halvdelen af bøgerne, Aia rent faktisk skulle bruge, men hun elskede at have bøger omkring sig. Hun havde sat sig tilbagelænet i en stol og var ved at sortere bøgerne, da en ny reol fangede hendes interesse.
I tre lange, lydløse skridt var hun derhenne og et halv minut længere var hun tilbage igen med endnu flere bøger. De her må hellere skimmes før jeg går videre med sorteringen tænkte hun, og selvom hun vidste, at det var en dum idé, blev det sådan. Hun gad ikke til at stille noget som helst på plads, før hun havde sorteret alle bøgerne, men før hun kunne gøre det skulle de helst skimmes igennem.
Hun hørte nogen komme gående lidt væk fra sit hjørne, men hun lagde ikke en større betydning i det, før en mand stod og så vantro på hende og alle bøgerne.

Richard var utroligt træt, han havde nu været på vagt i 10 timer, og han var meget træt. Han tog et stykke tygge gummi fra sin jakke lomme og stak det i munden. Der var ikke meget han gjorde i dag, han havde brudt et slagsmål op men ellers ikke noget spændende. Han havde stort set brugt det meste af vagten på at snakke med de andre vogtere og drikke kaffe. Han gik nu sin sidste tur inden han skulle hjem i biblioteket og til sin meget ufornøjede humør var der en pige der ikke var taget hjem "unge dame, biblioteket lukker nu, vær venligst at putte dine bøger tilbage" han så på hende med et roligt blik med fast form.

Aia stirrede på ham som om han var vanvittig. Hun kunne jo ikke bare stille dem tilbage, de skulle sorteres først! Med en hovedrysten vendte hun tilbage til sine bøger. "Jeg har ikke tænkt mig bare at stille det hele på plads endnu. Kan du ikke bare give mig ti minutter?" spurgte hun. Hun vidste, at han var vogter, men lidt ligeglad. Bøgerne her skulle sorteres, om han ville det eller ej.
Efterhånden var hun træt af, at de voksne her var så kontrollerende. Nogen gange savnede hun endda sin fars drukture, der betød, at hun kunne gøre som hun ville og have frihed hele tiden. De her voksne ville bestemme over hende, og det kunne hun ikke holde ud, selvom det var med en god vilje.
Hun fnøs, mens hun lagde en bog over i bunken, der skulle stilles på plads. Der var flest i den modsatte bunke, og mens hun skimmede indholdsfortegnelsen i bøgerne undrede hun sig over, hvordan hun skulle få dem fragtet op på sit værelse.

Richard var træt og ærligt talt lidt irritabel så hendes holdning gned ham mod hårene, han så på hende med et hårdt blik før han kunne mærke sit trætte sind blive mere dovent "meget vel" han så på hende med et fast blik mens han trak en stol op og satte sig over for hende "sig til når du er færdig, eller har brug for hjælp, så skal jeg nok hjælpe dig" han smilede til hende roligt "jeg ved ikke om du har en dårlig opfattelse af os vogtere, men jeg kan forsikre dig at jeg har ingen intention om at jage dig ud her fra, så bare tag den tid du har brug for" han var alt for træt til overhovedet at overveje at skulle tvinge hende til noget "men hvis du ikke har noget i mod det ville jeg fortrække at du skyndte dig lidt, jeg har en seng der kalder" han løj ikke, han havde ventet på sin seng siden folk havde fået fri.

Uden at se på ham nikkede Aia og forsatte med at sortere bøgerne. Stadig uden at se på ham pegede hun på en af bunkerne. "De der skal stilles på plads," mumlede hun.
Hun slog op i en ny bog, skimmede indholdsfortegnelsen og lagde den i sin bunke i samme fart som før, omend lidt langsommere. Hun var ligeglad med, om han var træt, han kunne bare gå i seng. "Hvorfor gider du være Vogter? Jeg mener, du bruger hele dit liv på at blande dig i, hvad andre gør og ikke gør," sagde hun og lagde endnu en bog væk.
Hun sukkede. Hun var efterhånden færdig med bøgerne, nu skulle der så sorteres i den bunke, hun gerne ville have med, så den ikke var for stor til at hun kunne få den med tilbage til sit værelse. Et kort øjeblik smilede hun, da hun forstillede sig sin roommate's ansigt, når hun slæbte et hel bjerg bøger ind på værelset så sent om aftenen.

han så på hende med et træt smil "meget vel" han tog fat om bøgerne og begyndte at sætte dem på plads "en god ting ved at være udødelig er at jeg har næsten læst alle de her bøger" han smilede til hende roligt, hun virkede til at være meget irriteret af ham fordi han var vogter "Jeg valgte at blive en vogter fordi, ja det er i mit blod. Du kender nok ikke mig men lad mig give dig mit navn" han satte den sidste bog på plads og vendte sig rundt mod hende så hans jakke bevægede sig lidt, så man kunne se hans personlige Colt revolver der var indgraveret med hans navn og special lavede sølv kugler "jeg er Richard Mordecai Foley, kaptajn over vogterene på Athena akademiet" han gav hende et lille smil "i dag har jeg slået 3 vampyre tilbage fra at såre uskyldige" det gav mening at have en fuldblods engel som chef for dem der holdt de unaturlige kræfter fast.

Først smilede hun lidt af hans kommentar om bøger, men da hun så pistolen, forlod et fnys hendes læber. "Hvor må du være stolt af dig selv, engel," hvæsede hun og klappede en bog hårdt sammen og smed den i en bunke.
Fordi hun var lidt ligeglad med om han var træt eller ej, gik hun hen til en ny reol og tømte den hurtigt for bøger, der var interessante for hende. Så startede hun forfra med sit sorteringsarbejde.
Tanken om hans pistol strejfede hende, og et øjeblik vrikkede hun med foden for at sikre sig, at hendes kniv lå på sin plads i den lange støvle. Bare i det tilfælde, at det blev nødvendigt, selvom hun tvivlede på, at en vogter ville skade en elev.

denne kvinde irriterede ham nu, ganske vidst havde han blæret sig lidt med sin titel men hvorfor var hun sådan "unge dame, hvis du ikke går op på deres værelse med det samme bliver jeg tvunget til at bruge vold" han var ikke glad for det men det var det eneste hun forstod åbenbart. Han var træt og irritabel, i værste tilfælde måtte han tvinge hende, men vold var det sidste han ville gøre "og dine biblioteks rettigheder vil blive tilbagetrukket i en tid af en måned" hans øjne var skarpe nu, han var færdig med at være tålmodig, hun havde alt den tid hun ville efter skole til dette, men der var en grund til at der var udgangs forbud efter solnedgangen. Hans øjne stirrede hårdt på hende med en gnist.

Hun mærkede hans blik i nakken og var ærligt talt lidt skræmt af ham, men forsøgte ikke at vise det. "Jeg synes, du sagde, at du ikke havde nogen intention om at smide mig ud herfra," hvæsede hun og forsatte med at sortere bøgerne.
Hun var bedøvende ligeglad med, om han var træt eller sur, hun skulle enten sortere dem nu eller skrive titlerne ned, så hun kunne finde dem dagen efter.
Igen vrikkede hun lidt med foden for igen at sikre sig, at dolken lå på sin plads i den højre støvle. Hun havde på fornemmelsen, at hun ville få brug for den.