A Pleasant Change for a boring meeting (Olive)

Fra det øjeblik klappen til bagagerummet var gået op, havde den lavstammede mafioso lignende mandspersons mund ikke stået stille mange sekunder. Andet var ikke at forvente, men det gjorde hverken munddiareen mere tålelig eller mindre miserabel at hører på.
Mr. Barrows forsøgte virkelig at snakke sin sag for at gå her fra med livet i behold, det måtte man trods alt give ham, men hans skæbne var for længst forseglet. Det havde den været i det øjeblik, at han havde været så tåbelig letsindig at indgå en handel med hans sjæl som valuta. Øjnene var opspilede, flakkende mellem de to dæmoner, mens han forsøgte håbefuldt og desperat at finde bare det mindste tegn på de forbarmede sig og skåne ham. Med armen om sig, lænede Olive sig nærmere ind mod Caines side. Lyden var høj, da Mr. Barrow tvang den voksende klump spyt ned gennem spiserøret, da hans jammerlige ord forstummede under Caines påbud. “Mhmm… I do like to see the fear in the eyes as the life slowly fades away…” svarede hun, med en reflekterende tone, mens hun overvejede hvilket endeligt manden foran dem skulle gå i møde. Hun drejede lidt i overkroppen og lagde en hånd mod Caines brystkasse, da hun endeligt havde besluttet sig og med fryd i stemmen sagde “Both, combine them.”.

Der var mange dæmoner der ligeledes havde søgt Caine's hjælp grundet hans Handler der kunne gøre et hav af ting. Men der var meget langt mellem dem der var så dumme at sælge deres sjæl for det. Mennesker der imod tænkte sjældent over at sjælen var vigtig så de solgte den som regel hellere end de skulle gåå af med noget materialistisk.
Som hun svarede hvad hun godt kunne tænke sig, og lagde hånden på Caine's brystkasse, knurrede han dybt og dragende med et intenst smil. "How can i say no to you?.... As you wish....."
Caine lænede sig ind som om han ville kysse hende og strejfede ganske kort huden ved hendes hals imens han knurrede. Derefter gik han hen i sin bil og fandt et eller andet. Derefter gik han med ildevarslende rolige skridt hen mod Mr. Barrow. "I will give you one chance so save your soul... First swallow these" Mr. Barrow nikkede ivrigt som Caine rakte han to sølvmønter og slugte dem hurtigt. Caine gik lidt rundt om ham imens han fortalte en lille historie: "In Greek Mythology, you had to pay the Ferryman Charon to be allowed entrance to the Realm of The Dead and preserve your soul.... Think of me as your Ferryman... I need to be paid....."
Som Caine igen nåede om foran ham, stoppede han og rakte Mr. Barrow en skalpel. "If you can get those coins out and put them in my hand, i will release you from your Bargain...."
Så trådte Caine tilbage til hende og lagde armen om hende igen og kiggede roligt på den nu grædende Mr. Barrow der forsøgte at skære

I øjeblik, blot for et splitsekund, så længe det tog ham at lade læberne strejfe pirrende og lokkende mod den blottede hals, da hun lod hovedet velkomment skråne sig. Kun så længe nåede en flig af fortrydelse at sætte sig I hendes sind. Hun fortrød ikke at Mr. Barrow måtte dø, det var uundgåeligt, men et øjeblik nåede hun at fortryde ikke at have valgt den hurtigere løsning. Det var så nemt at lade sig falde for fristelsen, hvis da ikke hun havde haft bare væsentligt mindre beherskelse. Det forhindrede dog ikke et suk I at slippe over læberne under det tilfredse smil. Inden han måtte trække sig væk for at hente noget I bilen. I mellemtiden forlod de mørke øjne ikke nattens offer, kun de korte blink brød det intense blik i små intervaller.
Caine vendte tilbage fra bilen, rakte Mr. Barrow noget hun havde svært ved at bedømme hvad var. Det lignede to mønter, men det kunne det umuligt være… Blikket løftede sig fra hånden, til den mandlige dæmons ansigt med forvirring strålende ud af sig. Svaret kom helt naturligt som han gav sig til at forklare, I starten lod en lille rynke sig dannes mellem de velplejede øjenbryn, før den løsnede op og forsvandt lige så hurtigt som den havde dannet sig.
“You’re a vicious man, Caine.” lød det mere munteret, ligefrem rosende, end det burde taget den grædende mand i betragtning, der med rystende hånd førte bladet mod sin blottede mave. Den sødlige duft af jern indtog hurtigt natteluften, hvor den blandede sig med de hulkende smerte udbrød “How far do you think he will get, before passing out from agony?” spurgte hun og vendte ansigtet op mod Caines, så hagen hvilede mod skulderen.

Sandt at sige så fortrød Caine også den langvarige løsning, der var ikke noget i vejen med det som sådan men når hun gav igen mindst lige så meget som han gjorde, så var fristelsen altid tæt på. Men det var selvfølgelig også en del af deres leg.
Da hun ligefrem nærmest roste ham for hans måde at håndtere Mr. Barrow på, trak han på smilebåndet og knurrede lokkende til hende inden han betragtede Mr. Barrow og sagde: "I will take that as a compliment.... There is a reason why people tend to uphold the Bargains they make with me...."
Det føltes nu godt den måde hun stod op af ham på, så selvfølgelig blev et smil returneret.
"As long as he cuts like that, i will give him around ten minutes.... " Mr Barrow rystede i stemmen som han begyndte at trygle skrigende om nåde: "Please Caine I BEG OF YOU!!! I will give You... ARRRGHHH..... Anything!"
Caine sukkede en gang inden han rystede på hovedet og så på hende Imens han lod en finger strejfe hendes hals "Do you want to see how you end this faster, but with equal amount of fear?....."

“Only the finest.” der var ingen grund til at benægte han tolkede det helt rigtigt, når han tog det som et kompliment.
Det var tæt på en halv menneskealder siden at hun havde været vidne til noget lignede, hvad der tog plads i lysningen. Hvad der dog var endnu længere tid siden, var den rolle hun holdt denne nat, måske førte hun ikke skalpellen, men det betød ikke at hun som Caine havde mindst lige så meget blod på hænderne. Det forhindrede hende på ingen måde i at finde en større nydelse i situationen, at selskabet dertil var af det bedre, gjorde bestemt heller ikke den lette følelse af beruselse mindre.
Med lukkede øjne blottede hun halsen for ham, med en veltilfreds brummen over fingerens berøring i en non verbal tilkendegivelse om ønsket for mere. I den dyb indånding fyldte hun lungerne med en blandet aroma af jern, citrusfrugter, dugfrisk græs, fugtig jord og duften af Caine. I et ryk rettede hun hovedet op fra den let tiltede position og åbnede øjnene ved spørgsmålet “It would be my pleasure, go ahead.” lød svaret med et gestus mod Mr. Barrows skikkelse, hun ikke havde undt et blik siden Caine atter havde lukket armen omkring hendes liv.

Den lyd hun så tiltalende kom med der indikerede et usagt ønske om mere, fik ham ligeledes til at knurre på en måde der ville fortælle at det skulle der nok komme. En ting var at sætte en mand på plads på så brutal en måde men når man nu kunne nyde øjeblikket med en så tiltalende som hende, så var det på alle måder værd at huske.
"I will do just that then....." Denne gang slap han et meget blidt kys lige under hendes øre inden han langsomt lod hånden glide af hende hvorefter han gik hen til Mr. Barrow og rakte hånden ned efter skalpellen. Mr. Barrow så nærmest lettet ud og gav Caine skalpellen. Dette skulle dog snart ændre sig.
Kort efter gik han om bag Mr. Barrow der kun lige nøjagtigt kunne rejse sig. "Look.... Isn't she beautiful?.... Consider it a gift... That you get to lay eyes on something so beautiful... Take a good look... " Det var som om Mr. Barrow vidste hvad der skulle ske og begyndte at tigge om nåde med øjnene. Han kunne ikke sige noget da Caine lagde et perfekt snit langs Mr. Barrows hals så blodet piblede stille hvorefter den desperate mand tog sig til halsen med den ene hånd og rakte ud med den anden. Pludselig blev Caine's øjne kulsorte imens et glødende symbol dukkede op på Mr. Barrows brystkasse og man kunne langsomt se en meget svag sjælelig energi forlade Mr. Barrow. Et lignende symbol dukkede op på Caine's hånd hvorefter energien forsvandt og en nu meget bleg og meget død Mr. Barrow faldt om på jorden. Symbolerne forsvandt i takt med Caine's øjne blev normale igen.
Caine gik forbi liget som om det nærmest ikke var der og gik så hen til hende igen med et dragende smil

“Hmph.” spandt hun nærmest under det korte kys nær øret. Det kriblede for at skubbe ham blidt, men bestemt på vej, men velvidende hvor desperat det ville fremstå, holdt hun sine impulser i skak. Til dels, for underlæben forvandt alligevel ind mellem tænderne, mens hun betragtede Caine, da han tog stilling bag det tiggende menneske.
De komplimenterende ord, bragte Olive nærmere. Faresturende tæt på eventuelle blodsprøjt. Bevægelsen var rolig, kontroleret ned til mindset muskeltrækning da hun sank på hug foran Mr. Barrow og så ham dybt i øjnene, mens snittet blev lagt. “Ah ah, now is not the time to get handsy, Mr. Barrow.” med de ord trak hun sig tilbage, ud af rækkevidde med et skadefro smil om læberne.
Opmærksomheden vendte strakt tilbage til, hvem der i virkeligheden var den interessante person for natten, Caine. Lige I tids nok til at se skiftet fra blæk sorte dæmon øjne, tilbage til hans menneskelige blå. Han kom hende I forkøbet, trådte forbi den livløse substans mellem dem og nærmere hende. Så snart han var inde for en armslængde, rakte hun ud og greb om den af hans der havde ført bladet. Hånden blev løftet op mellem dem til kommentaren “And almost without a single drop of blood on your hands.”. Det blod der var at finde, fik ikke chancen for at tørre. Uden forlov, men med en stærk formodning om han ikke ville have det mindste imod det, lod hun tungen møde den røde væske uden bryde øjenkontakten med ham.

Det lod til kysset ved øret blev taget ganske godt imod, både med lyd og med kropssprog. Som hun kom tættere på smilede han dragende og sørgede for hun kunne se alt hvad der skete. Hvis man var vant til at lægge mærke til detaljer og kropssprog, var det også meget tydeligt hvor kyndig Caine var med skarpe ting, specielt som skalpeller.
Men når det var så desperat en mand man skar i, kunne det nærmest ikke undgåes at få lidt blod på sig.
Caine fik dog ikke mere end et par dråber på den hånd der havde ført klingen, hvilket hun ganske hurtigt og kyndigt fik fjernet med tungen.
Når hun så lod blikket hvile på ham på den måde, kunne man ikke så meget andet end at nyde situationen. Det valgte Caine i hvertfald at gøre. "You know very well to handle yourself..... It will be very pleasing to know more...." Selvfølgelig med et lokkende toneleje omkring deres aften og nat ikke var slut endnu men samtidig et subtilt kompliment omkring hende generelt

Den skarpe smag af jern nåede knapt nok at lægge sig på tungen, før den atter var fik. Det havde nu heller ikke været for smagen, at hun med ferm tunge havde slikket de røde dråber væk. Faktisk brød Olive sig i virkeligheden meget om blodsmagen, men i så små mængder havde hun ingen problemer med mere sensuelle aftørring.
Det havde været med den fulde intension og bevidsthed om, hvilket signal det ville sende til ham. Velvidende at det unægtelig ville falde i god jord hos hendes mandlige selskab. Blodet var væk, men det forhindrede ikke munden i at lukke sig omkring ringfingeren, hvor fingeren langsomt blev gjort fri, som Olive flyttede hovedet tilbage igen. Alt mens de komplimenterende ord lød, som sød musik for hendes øre.
“Get your pretty ass back into the car.” kommanderede hun, da munden igen var fri, med smilet spillende i de mørke øjne. Hvor efter hans hånd blev sluppet.

Caine var fuldt ud klar over hvad hun lagde i sin måde at håndtere blodet på, der var jo et nærmest lidenskeligt og lokkende spil imellem dem og han havde ligeledes en intention om at nyde det så meget som overhovedet muligt.
Som hun gav sin kommando, svarede han med den lækre dybe knurren og strøg fingrene langs hendes kæbe og lidt ned af halsen inden han i et tilsvarende drilsk toneleje svarede:
"As you wish....." Roligt tog han hånden til sig og gik tilbage til bilen hvis døre gik op med et tryk på en knap. Han satte sig ind uden at fjerne sit blik fra hende på nogen som helst måde og afventede så at hun også satte sig ind

Der var den igen, den knurren der fik huden til at trække sig sammen og hårene til at rejse sig i. Berøringer der sendte små elektriske impulser fra kæbe og hals, ned gennem rygraden inden de trak om mod underlivet.
Endnu en gang føjede han sig for hende, men aldrig helt så han underkastede sig. Måden hvor på blikket forblev på hendes skikkelse, mens han nærmede sig bilen og tog sæde. Olive var ikke sent til at følge trop, om end hun formåede at holde den samme kontrollerede ro over sine bevægelser.
Siddende i kabinen, drejede hun sig halvt I sædet, så fronten var rettet nærmere ham “Are you sure you want to head back to the club, and not to a much more private place?” spurgte hun, og lod hovedet skråne sig næsten uskyldigt for den skjulte hentydning der lå bag hendes ord. De kunne tage tilbage til klubben, hvor han kunne få en privat dans, men sådan en kunne gives mange steder hvor reglerne var mere frie.

Han tog sig fin tid til at nyde udsigten som hun kom hen og satte sig ind i bilen, bevares han kunne godt tyde hun ligeledes var ivrig men hun kunne snildt holde den lokkende sensualitet over sig.
Som hun drejede sig over mod ham og han fik startet bilen, kom hun med sin skjulte hentydning der fik ham til at se meget eftertænksom ud. Det tog ham heller ikke lang tid at komme frem til en subtil og alligevel direkte måde at svare på.
"Hmmm.. I think you are right.... More privacy sounds very appealing just about now... Did you have any place in mind or should we go to my house?" Egentlig var han nysgerrig efter hvor hun ville foreslå men samtidig var han nysgerrig efter i hvad omfang privatlivet kunne få aftenen til at udvikle sig. Stille kørte han afsted imens han nysgerrigt men roligt afventede et svar der nærmest kun kunne blive godt

“The kings castle of cause.” svarede hun uden større betænkelighedstid. Der var ingen grund til de endte hjemme ved hende. Olive havde intet at skjule om sit privatliv, men det når man brugte en god mængde tid på at blotte sig for fremmede, så var nogle ting bare forbeholdt ganske få – så som at komme på besøg i byhuset. Måske end dag, ville han sætte fod der, hvis han gjorde sig fortjent til det.
Bilen begyndte at køre og i samme moment lænede hun sig nærmere, lige under halvvejs ind på hans side. En hånd lagde sig støttende mod hans lår, op mod lysken, da hun strakte sig tættere øret mod hende hviskede blødt “Do me a favor, make it purr.” hentydende til bilen. Afslutningsvis markerede hun pirrende tænderne mod ørets kant før hun tilføjede sukkede et “Please.” ud, stadig med læberne holdt for øret, inden hun satte sig tilbage i sædet.

"That sounds just fine by me...." Sagde han tilfreds med svaret inden han begyndte at køre mod sit hjem. Det gav dem også alt det privatliv man kunne ønske sig. Og ud fra hvordan hun bar sig selv lige nu, virkede det til at være en rigtig tiltalende idé.
Han svarede hende med en dyb lokkende knurren som hun placerede sin hånd på hans lår. Som hun bad så lækkert, valgte han at svare hende ikke med ord men med simpel handling.
Han drejede sig lidt mere mod hende, strøg en hånd fra hendes lår, op af hendes krop og til hendes hals og sluttede så af med at strejfe hendes læber med en enkelt finger.
Som han tog hånden til sig, nikkede han en enkelt gang og smilede som accept. Lige så snart der var et ordentlig underlag at få fat i, gav han lige præcis hvad hun ønskede. Bilen satte lige pludselig i en voldsom fart eskorteret af den brølende motor. Han valgte at køre af de veje i udkanten af byen så der var mere plads at lege på

Egentligt havde Olive en klar aftale med sig selv om, at ingen kunder nogensinde ville kunne købe hendes krop. Skellet mellem at være danser, der langsomt lod sig afklæde for andres blik og en prostitueret var i forvejen hår fin. Hun vidste enkelte andre af klubbens piger så anderledes på det, at det var et middel til at tjene endnu mere uden at tage ekstra vagter, hvis man var villig til at smide mere end bare lingeriet. Forskellen på dem og Olive var oftest at hun aldrig havde danset for pengene, dem havde hun rigeligt af fra tiden som advokat.
Caine var ikke en hvilken som helst anden kunde, som havde købt sig ind på hendes tid. Hun kendte ham, bevares mere perifert og de var nok nærmere bekendte. Allerede dengang havde hans væremåde prikket til nåde i hende, men alt havde været holdt dybt professionelt. Der havde hun aldrig tillad ham at lægge hånden på hendes lår, dels fordi hun havde været så tåbelig at binde sig til en anden, og ingen skulle kunne sætte en finger på hvorvidt hun kunne holde sig objektiv som forsvar i sagen.
Denne gang, grundet deres for historie, gav hun pokker i sine egne regler og tillod den vanderne hånd. Om det var den, bilens lyd eller kombinationen af hvordan de faldt så tæt at de havde lige ved at flette sig sammen, var ikke til at vide da smilet voksede sig større med tænderne lukket omkring underlæben.

Huset, nok nærmere betaget et palæ, var storslået sådan som det rejste sig foran dem da bilen trillede ind på den store gårdsplads. Blikket gled hen over bygningens detaljer, der selv i mørket var talrige. Det var svært at forestille sig hvor mange der lå skjult i de tunge natteskygger. “That’s something you won’t find in modern buildings. The glory such buildings hold.” erkendte hun, inden hun lod sig følge til hoveddøren. Skuffelse var ingen steder at finde, da de trådte gennem de massive trædøre.
Båndet på jakken blev åbnet mens hun tog indretningen ind. Imponeret over synet der havde mødt dem, men med nok mådehold til hverken at måbe eller spærre øjnene op – det var jo ikke første gang hun havde været i et tilsvarende hus. Det skete bare ikke så ofte længere “Lead the way.” bød hun ham, med en håndgestus. Han måtte følge hende til et sted, hvor han kunne sidde og musik kunne spille, hvis han stadig var opsat på at få den dans som var blevet afbrudt tidligere.

Caine vidste så udemærket at hun ikke bare var en der gjorde hvad det krævedes for de ekstra penge, hun havde altid været meget professionel som advokat så han havde en idé om at hun nok var tilsvarende professionel omkring sit nye arbejde.
Men samtidig så havde deres tidligere bekendtskab nok en markant rolle at spille og man kunne jo på sin vis også sige at de enten var udenfor en arbejdsmæssig situation lige nu eller også skrev hun sine egne regler som hun så det passende. Ligemeget hvilken en af mulighederne det var så nød han det stadigvæk.
"I had this place built as a reflection of my family's mansion.... So what was the East Wing back home, is the West Wing here, and vice versa...."

Som de kom indenfor, trykkede han på sin mobil hvorefter lyset tændte og alt blev mere tydeligt. Det var prydet med en smuk stil af antikviteter der dog alt sammen lod til at have en bestemt rolle i indretningen for at skabe en fuldendt stil. Han vendte sig om mod hende med et lokkende smil og sagde: "Follow me...." Han ledte hende op af den brede trappe i foyeren og for enden af en lige så bred gang. Til den ene side kunne man se ind til et flot kontor og en dobbeltdør længere inde i rummet. Han ledte hende ind i den anden side hvor han åbnede en dobbeltdør ind til et utroligt smukt galleri med vægge af bøger, smukke genstande og billeder på væggen og panorama vinduer ud mod den smukke dog mørklagte have. For enden af rummet stod en montre med en tyk sort bog der så markant anderledes ud i forhold til resten, så stod der et stort klaver samt en lækker stor lænestol. Så gik han hen til et skab, tændte for noget musik og fandt sig en drink inden han vendte sig om mod hende igen. "I hope this will do.... Ms. D'amelio.... Care for a drink as well?...." Hans toneleje var dragende og lokkende blødt på en gang

Et lyttende mmhm kunne svagt høres mens hans forklarede, at huset var bygget som et spejlbillede af det hjem, hvor han var vokset op. Nogle ville nok finde det sært, men ikke Olive. Der var noget små poetisk i at han havde på sin egen made bragt noget af sit ophav med sig, hertil. Desuden hvem ville kendte hans hus bedre end ham selv, når han altid havde vandret på dets gange?
Og så var det jo en smuk bygning bade ude som inde.
Intet var overladt til tilfældighederne, det var som at befinde sig i en kunstudstilling da lyset blev tændt. En udstilling der på samme tid virkede hjemligt og velkomment, en svær balance at mestre.

Fingrene gled legende og fjerlet over trappens gelænder, mens hun fulgte ham op til hvad der virkede til at være et hjemme bibliotek. Det var dog montren med bogen, der trak hendes fulde opmærksomhed.
Hun var halvvejs henne ved den, da Cains stemme blandede sig med musikken “Oh please call me Maze, but I would love to get a drink, Caine.” svarede hun ham, men hun så tilbage mod ham over skulderen med et lille skævt smil “Would you mind telling me about the book, while your pour the drink? Or will I’ve to figure it out myself?” spørgsmålet virkede Ganske uskyldigt, indtil den sidste del der kraftigt hentydet til at, finde ud af det selv indebar ham og en god portion kvindelist. Der var vise tidspunkter, hvor en mand bare var nemmere at trække ting ud af, perioder hvor han var mest sårbar og åben.

"Maze it is then.... I will see if i can't find something you would like then......"
Han blandede en drink der gav en ganske god varme i kroppen, havde et krydret præg men også ville kunne glide ned silkeblødt.
Da hun så spurgte ind til bogen, kom han overraskende roligt hen til hende, knurrede lokkende mod hendes hals inden han rakte hende hendes drink og gik hen til montren.
"This one?... It was written by some very religious individuals as a sort of manual to hunt witches and Demons.... A book that probably every single demon knows to some extent.... Regular mortals calls it Witch Hammer.... This is one of the remaining copies of the original Mallus Maleficarum"
Han stillede sig hen ved siden af hende og knurrede tilfreds.
"The Priest was at his wits end when God did not answer his prayers but i did.... He sold his soul to get the woman he desired.... I like the poetic justice in one of the Churches weapons in the hands of a Demon such as me..." Han blinkede til hende og sagde: "Even a gentleman can be a bad man....." Selvfølgelig henvendt mod ham selv

“I’m sure you’ve something to my taste.” svarede hun tilbage med en selvsikkerhed i stemmen, der ikke gjorde det svært at tolke hendes ord til at dreje sig om meget mere end bare de varme alkoholiserede væsker. Fingrene lukkede sig omkring glasset, men ikke uden helt bevidst at ramme hans i en legene strejfende berøring. Alt mens hun med en lavmælt spinden lod hovedet skråne en anelse, så halsen blev blottet for ham.
Lyttende smagte hun på sin drink, mærkede dens varme hele vejen ned gennem brystkassen, uden at den forlod den ellers forventede brændende fornemmelse. Allerede før han havde nævnt bogens navn eller kaldenavn blandt de dødelige, vidste Olive hvilken bog det var hun havde lagt blikket på. De mørke øjne spærrede sig en anelse op i overraskelse, men uden skyggen af mistro om han talte sandt. Man skulle være en skarn, hvis ikke navnet alene vakte ens fulde opmærksomhed og fik det til at krible i fingrene, mærke de brunede sidder under sig. Olive var ingen undtagelse.
En lidt større tår, uden hun lignede en der var ved at forsluge sig, blev taget af væsken i glasset, hvorefter hun lettere skødesløs satte det fra sig oven på montrens glas. Glasset fik hurtigt følge af Caines da hun trådte nærmere ham og tog blidt, men bestemt glasset fra ham “Of cause he can, that’s the exciting part. Everyone can be a gentleman but not everyone can be a bad man and do it well…” lød det mens hænderne bevægede sig op over hans torso, før de lukkede sig tæt om hver sin håndfuld stof og trak ham i et ryk nærmere, til de stod så tæt at kun hendes hænder gav dem afstand. “But tell me, are you going to do bad things with me?” spurgte hun og lænede ansigtet tættere hans til deres ånde ville blande sig, med blikket først fæstnet til de blå øjne, før det søgte til hans læber.

Caine tvivlede sådan set ikke et sekund på at hun så udemærket kendte bogen og den vakte interesse. En hver Dæmon ville være interesseret i den. At lige netop den bog var i en dæmons besiddelse var nærmest en hån mod Himlen der ellers fordømte dem sådan. Lige præcis den hån var en af de større faktorer til hvorfor han ville have den. Samtidig var den et testamente til hans evner om at lokke ting fra dem han besluttede sig for.
Han knurrede ganske veltilfreds som hun tog hans glas og han protesterede da heller ikke som hun trak ham til sig i en fast bevægelse. Som hun lokkende fik spurgt om hvor vidt han ville være slem, knurrede han dybt i takt med hans øjne kortvarigt blev helt natsorte, et tegn på Caine var mere end bare tilfreds med situationen. Kort løftede han hånden som om han ville stryge hendes kind, dette blev dog afbrudt af han placerede hånden ved hendes lænd og trak hende ind i en lige så fast bevægelse. "I might just do that.... Tell me....." Så lænede han sig hen til hendes øre intentionelt så hans læber strejfede hendes hals. "Can you make me a bad man?....." En meget tydelig udfordring, Caine lagde på ingen måde skjul på hvad hans tanker var

Det fik ikke hendes blik forbi, hvordan himmelblåt veg tilbage for det alt opslugende sorte, der kunne have fået selv den mørkeste nattehimmel til at blegne. Det var ikke meget mere end Ganske få sekunder det drejede sig om, og da hun flyttede, løftede blikket tilbage til hans, var det de blå iriser der mødte hende. Trykket ind mod ham, rullede et sagligt suk hen over hendes læber, ikke den mindste smule ked af håndens ændrede kurs.
Om det var ordene alene eller følelsen af de bløde læber mod hendes hals, som gav den behagelige rislende fornemmelsen ned langs rygraden, det var ikke til at sige. Et godt bud ville være en blanding af begge dele.
“I guess we’ll have to find out just how bad of a man I can turn you into.” udfordringen blev grebet som den blev spillet. Uden den mindset mistillid i egen evner. Hænderne slap det knugede stof, i det hun trådte bagud. Væk fra ham og ud af hans greb. Uden at tage blikket fra Caine, bakkede hun bag ud, nærmere lænestolen “Or I could make you beg for me to let you fuck me?” det ene øjenbryn skød sig udfordrerne op, mens tungespidsen bevægede sig over de smilende læber. Det var let at formode at de kvinder, som Caine lod sig omgås med alle ville have den samme kedelige tendens til at nærmest rulle om på ryggen, som en god lille hundehvalp, bare han så på dem med det helt rigtige blik. Olive var ingen hund og selvom hun ikke kunne sige sig fri for den stigende lyst efter ham, så måtte han stadig gøre sig fortjent til hende. Hvordan han så end fandt det passene, ville han vende det magtspillet tilbage til ham alene eller ville han underkaste sig hendes.

Der var også noget ganske helt og aldeles berusende ved at være så tæt på hende, at mærke energien mellem dem, et begær man nærmest kunne skære i.
Bare det lille suk hun kom med som han strejfede hendes hals, var dragende i sig selv.
Hendes svar og efterfølgende spørgsmål fik ham til at trække dragende på smilebåndet efterfulgt af en subtil knurren der dog ikke havde mindre betydning af den grund. "I have no doubt you can turn me into a very bad man... But begging? Would that be truly fun?......"
Han gik roligt hen til hende så han var helt op af hende og nærmest cirklede rundt om hende til han stod bag ved hende. Hånden blev lagt kærtegnende og dog fast ved hendes hofte imens han knurrede lavt mod hendes øre: "A man begging is not worthy of you..... But make no mistake, if you make me such a bad man, you will have no doubts of my desire.... "
Med en flydende bevægelse drejede han hende rundt så hun kunne møde hans brændende blik inden han nappede hende i øret og sukkede en gang. "Would you have me beg for you?.... Or so much more?..."
Det var med fuldt overlæg han placerede sig mellem hende og lænestolen med ryggen mod lænestolen. Hans tone var udfordrende og lokkende. Han kom aldrig til at tigge overfor nogen, men han ville sagtens kunne forføres afg hende. Nu var udfordringen bare af hvor voldsomt hun ville have han gav efter for sit begær

Intet indtil nu havde ledt op til at Caine ville lægge sig faldt ned på ryggen for at følge hendes mindste kommando. Det ville da også have skuffet hende noget, hvis det havde været tilfældet. Selvom der kunne være noget ganske euforiserende ved at se, mærke eller høre hvordan den anden part hungrede efter en, i sådan en grad at de lod sig underkaste, så var det usammenligneligt med den intense energi der opstod når man måtte kæmpe lidt for tingene.
Mens han cirkulerede omkring hende, fulgte Olive ham med blikket så langt det var muligt uden at vride i overkroppen for at se længere tilbage. “No.” svarede hun kort, men med smilet tydeligt i stemmen. Nej der ville intet sjovt være i at få en mand som ham til at tigge. Hengivent lænede Olive sig tilbage mod ham og lukkede alt afstand mellem dem, på nær den tøjet gav. “You would disapoint if you gave in that easily or just at all. You're not that kind of man and we both know that's one of the reasons why we're here.” fulgte hun op med og løftede sin ene arm op og lod hånden om søge om, hvor den lagde sig omkring hans nakke. Et alt opslugende, endeløst mørke mødte hans brandene blink, i det hun blev vendt rundt så neglene trak spor fra nakken til halsen, før hånden endte med at hvile mod det øverste af hans brystkasse. I et suk lukkede øjnene sig og da det gled op på ny var den brune farve tilbage med smilet trykket op i dem. “I want you to sit down and keep your pretty mouth shut, if you ain't gonna use it?” udfordrede hun ham, mens hun uden tøven trådte endnu nærmere til han var tvunget til at træde tilbage mod stolen bag ham. Hvis ikke han stoppede hende ville hun forsætte til hans lægge ville ramme mod sædet og han slutligt ville være nødsaget til at tage plads.

De var vist begge to helt på bølgelængde omkring hvordan det hele skulle foregå, hvordan de skulle nyde det til fulde i stedet for simpel underkastelse. Der var så mange flere indtryk at give og tage end så mange andre tænkte over. "Indeed..... If either of us were any lesser individuals, this would not be so enjoyable..."
Han knurrede dybt af lyst som deres blikke mødtes og hun kom med sit krav. Han svarede ikke på hendes spørgsmål med ord, i stedet for trak han hende tættere, fastholdt den dybe knurren imens han markerede med tænderne. Så lod han sig falde tilbage i stolen uden et ord men med et brændende blik og dragende smil

De markerende tænder fik hårene i nakken til at rejse sig og det til at risle behagligt ned langs rygraden på hende. Hun ikke helt kunne undgå at ønske det havde været mere end bare en markering, men med natten endnu ung ville det næppe være den sidste gang de ville true med at synke ned i den solbrune hud. “Tell me what you want of me, and make sure I like your answer.”
Med musikken til stadig at spille ud i lokalet fra de skjulte højtalere, trådte hun tilbage fra både stol og ham. Lukkede kortvarigt øjnene, mens hun mærkede musikkens pulserende bølger af lyd.
Bevægelserne var bløde, da hun fulgte takten i musikken, helt som da de havde været tilbage på Devil's point. Legene gled fingerspidserne over kjolens lynlås, men greb aldrig i låsen for at åbne den. Det ville først ske når hans svar faldt, hvis hun fandt det tilfredsstillende nok ville lyden af lynlåsen der blev lynet ned blande sig med musikken, før hun med snilde og langsomme, men elegante bevægelser lod det sorte stof falde til gulvet.