do you have the time to talk? ~ Rebekah

Der var ikke rigtigt nogen elever på gangene hvilket heller ikke var mærkeligt da sidste time var ved at begynde. Denja skulle enlig have haft en samtale med en elev nu men da hun viste at eleven ikke var på skolen virkede det fjollet at vente på hende. Hun viste desværre også hvorfor Emmali ikke var mødt op til hendes samtale, hun lå på hospitalet da hun havde været oppe og slås med en varulv. Det var Denja selv der havde modtaget hende da hun kom i går aftes. Nogen gang var det en god ting at have to forskellige jobs andre gange var det ikke. Hun havde heller ikke hendes datter denne uge da hun var ved Nikolay hvilket var grunden til hun havde aftenvagter.

Denja stoppede foran døren ind til læreren i besværgelsers kontor. Hun håbede at Rebekah var der og ikke havde time lige nu. Denja var heller ikke sikker på om hun huskede navnet rigtigt for hun var ikke særlig god til at huske navne. Hun tog sig sammen og bankede på døren for hun kunne ikke ligefrem komme videre ved at stå og kigge ind i døren. Denja Skulle snakke om nogen lektier og opgaver til Emmali, da hun havde været næsten ved at græde over at hun ville få fravær fordi hun skulle komme sig over det hun havde været i gennem. Denja havde sagt til hende at hun nok skulle sørge for det ikke skete. Hun gik lidt tilbage mens hun ventede på at døren skulle gå op.

Rebekah havde ikke mange timer på skolen. Dog dem hun havde og specielt omkring unge hekse tog hun meget seriøst. Derfor var hun også kendt for at være en smule måske nærmere frygtindgydende. Specielt hvis man ikke dukkede op til hendes undervisning, det var straks værre. Sygdom var ikke ligefrem noget Rebekah nogensinde havde lidt af og det var derved ikke noget hun kunne relatere til.  Desuden kunne mange års smerte måske også gøre en mere immun overfor medfølelse. .Selvfølgelig havde hun ved sin sidste time bemærket en elev ikke var til hendes undervisning, og hun brød sig ikke om det overhovedet. Dog som hun lige var ved at teleportere sig hjem, så bankede det på hendes dør. Ingen bankede på hendes dør nu til dags, eller måske gjorde det. Det var aldrig rigtig Rebekah selv der åbnede den, og det var endda også magi der gjorde det denne gang. Rebekah drejede rundt da døren åbnede, og de lange røde lokker fulgte bevægelserne nøje. Hun var klædt med i en sort nederdel og en rød tanktop. Hun bar modsat andre hekse ingen tatovering, Rebekah havde mistet så mange at i sidste holdt hendes magi ikke styr på dem. Magien i Rebekah var stærk.
"You can come in dear," sagde hun og vippede hovedet let på skrå. Hun bemærkede en stikkende følelse, allerede. Der var noget genkendeligt over kvinden, mne først kunne Rebekah ikke sætte sin finger på det. Og at bruge magi ville måske virke truende.

"Soo.. who are you?" Spugte hun. "I'm Rebekah.. but I'm pretty sure you know that." tilføjede hun og løftede let på den ene skulder.