This is not how i imagened this night to go....at all! - Joan -

Gæst

Tid Klokken er omkring de 22:30
Sted Baren Late night, hun befinder sig omkring en bar og en scene
Omgivelser Der er ikke overdrevet mange til stedet, måske er dette grundet den mere stille musik. Dog er der alligevel nogle
Vejr Siden solen er gået ned, og det er vinter...så er det koldt
Påklædning Et par jeans, en sort croptop, en choker halskæde et par støvler og en vintage jakke

@Joan

På trods af natten var faldet på, og dette som regel betød der kom mere liv på de lokale barer, så var der nu egentlig en rolig aura omkring Late night baren. Dette kom muligvis af, at der denne aften var nogle optrædner, og herunder en hel del stille musik samt indie rock. På trods af at være af sine 17 år, så tilbragte den unge Lily nu alligevel sin aften på Late night, hvilket nok skyldtes den form for musik der var. Hun havde aldrig været en pige der var den helt store for pop, hun var mere til det lidt mere anderledes. Dette var dog om ikke andet ikke hendes første nat ude i byen, måske var det ikke hentydningen til at hun gik på diskoteker, men mere nød sig af de lokale cafeer og shops. Hun var en kvinde af mysterier, ikke desto mindre en der aldrig rigtig fortalte så meget om sig selv. Hun vidste mere end hvad folk skulle tro, mest af alt fordi hun var så stille og derved ikke var en man hørte eller så. I dette øjeblik stod hun oppe ved baren, alt i mens hun dansede rundt til musikken. Det var måske ikke den meste dansepåfaldende musik, men en ting kunne man da sige Lily kunne finde ud af at bevæge sig til tonerne. Hver enkel bevægelse var blid og nærmest perfekt.
Hun havde lukkede øjne og bemærkede derfor ikke tingene omkring hende. Hun bemærkede ikke at, andres øjne var på hende. Hendes bevægelser afslørede nemlig noget uskyld omkring hende og dette var hvad der tiltrak de øjne der var rettet imod hende. Det var som om, da først musikken startede lod hun rytmerne styrer sine bevægelser og derfor med andre ord tog hun sig ikke af alle andre omkring sig. Hun havde ikke engang lagt mærke til at et par pædofile mænd, på omkring de 46 havde lagt deres opmærksomhed imod hende og lige nu diskuterede hvorvidt de skulle gøre noget ved deres nysgerrighed eller ej.

Gæst

Joan havde forberedt sig et par få timer før han skulle op og optræde, med hans musik. Han sad lidt og så på de forskellige noder han havde skrevet ned til hans optræden. Hans øjne gled over på klaveret han skulle spille på. Et par små smil gled på ham og han tænkte at noget lettere elegant og hyggesommeligt ville passe best på barens formål. Han valgte derfor en lettere 'sang' som de fleste kendte. Der iblandt Coldplay med 'Clocks'. Ofte en af de mere hyggelig og afslappende, mens man nyd sin drink.

Han rejste sig op og stille så omkring sig. Der var 20 minutter tilbage før han skulle optræde. Han tog sine noder klar, mens han stille lod sig kort ved badeværelses spejlet bagved for at nærstudere sig selv. En hat, som blev velformede ordenligt og at han stille lod fingrende tappe på hans bukser for at huske de forskellige noders øvelser. Han gik der efter i retningen af klaveret. Lyden a folk, som allerede så ud til at nyde deres drink. Et par med nogle krus øl og 'andet' i hænderne. Et svagt smil lagde over hans læber, mens han trådte op og begyndte at stille spille på klaveret.

Han havde fået skænket sig et glasvand, ved klaverets bord. Et tår blev snuppet kort og han gik ordenligt igang. Lyden af de lette milodier, som blev spillet på klaveret og tonerne, som udfoldede sig i rummet. Nogle få folk vendte sig rundt og lagde deres blikke på ham. Han havde efter hånden flere hundred års perfektion til hver en node. Sikre hver en tanget blev pressede ned, til et næsten 'perfekt' efterligning af den orginale sang. Han havde lukket øjnene og blot lyttede kort til sangens udfoldning. Hans sande passion havde for engang skyld lagt sig i rummet, med et svagt aura fra ham af 'glæde' over at nyde folk's snakken havde stoppet og et par få så på ham, mens de nyd deres drink til fulde.

Han så over på baren og spottede en ung kvinde, som stod og dansede til hans milodi. En svag smag af 'ære' gled over ham. Han begyndte stille selv at lade sin torso udfolde sig rytmisk efter tonernes udfolden. Både omkring hvordan hans hænder og krop bevægede sig i en syntetisk forenede rytme, til melodien. Et smil lagde sig let på hans læber, mens han spillede på klaveret. Hendes ansigt virkede dog bekændt for Joan. Hendes krop og ansigt, noget han syntes at havde set for mange. O~ så mange år siden. Måske end da tusinde? Var hun mon af en ærefuld kriger han havde kæmpet for? Eller af en noble baronesse under den sene renaissance? Et spørgsmål voksede sig op i ham. Noget, som ikke havde gjort i århundreder, hvis ikke tusinder.

Hans påklædning bestod af en let åben hvid skjorte, med en sort tanktop ind under. Et par lette sorte bukser, med nogle vel pudsede sorte par sko. En pæn sort hat, med et hvid bin omkring sig, for at dække hans halv skallede 'hoved'. Med en mørk læder jakke, fik han lagt bag ryglænnet på klaverens stol, for at kunne huske den. Han havde ved bryst lommen i den hvide skjorte et mindre silke rødt. Foldet en 'saviet', med et mindre skjoldmærke.

Gæst

Af alles blikke, så fangede hun hans, hun følte hans imod sig. Hun vidste ikke hvem det var, men af en eller anden grund kunne hun fornemme det var en mand. Af en eller anden grund kunne hun altid fornemme folk, hun kunne vide hvem de var og hvad de var, uden at havde kigget på dem. Hun kendte ikke til overnaturlige væsner, men hun kunne fornemme når folk ikke var menneskelige. Det var en følelse, en fornemmelse at de ikke var hvad de gav sig ud for at være. Om ikke andet vidste hun ikke hvad det var, hun vidste ikke at hun var en af de få mennesker med evner. Hun var vokset op i et voldelig hjem, så den slags viden var ikke just hvad hun rendte rundt med. Men det var igennem denne fornemmelse, hun kunne fornemme det var en mand der havde sine øjne imod hende og at han nok ikke var helt menneskeligt. Om ikke andet vidste hun ikke hvad det var, men han virkede ikke farlig eller fjendtlig.
Hun opdagede ikke musikken var stoppet, det var først da et par fedtede hænder lukkede sig om hendes overarm, hun åbnede øjnene. Hun for sammen da hendes øjne landede på den fede gamle mand, det meste af hans ansigt var dækket af ar og hans ansigt var alt andet end kønt. Hun forsøgte at trække sin arm til sig, men hans greb blev blot hårdere og siden hun var alt andet end stræk...ville det højst tænkelig efterlade blå mærker imod hendes blege hud. Hun bed sig i læben "Hver sød, giv slip" hendes stemme var ren, ikke et snert af andet end uskyld. Hun havde også et antegn af en ukendt accent, en blanding mellem noget fransk og britisk. De brune øjne fløj rundt i lokalet, næsten bedende efter hjælp, men hjælp syntes der selvfølgelig ikke at være meget af.

Gæst

Hans øjne gled kort over på hende og han stille begyndte at finde noderne til den næste sang. Hans tanker lagde sig stille omkring hvem hun kunne være og hvorfor han blev påmindet på den slags facon af hende. Han syntes at hun så bekendt ud, men alligevel, kunne han ikke lade vær med at være nysgerrig omkring det. Han så op på der hvor han sidst havde set hende og spottede at hun blev generet af en ældre herre. Han rejste sig op og gik hurtigt i den ælre mands retning.

Hans blik gled fra ham over til hende, mens han hørte hendes stemme nævne at han skulle give slip. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han høfligt lagde hånden på den ældre mands skuldre. ''Vil de vær venlig at give slip på den unge dame? Jeg tror hun blot er her for at nyde en afslappet tid.'' Manden så ikke ud til at reagere, til Joan's høflig reference til at give slip på ham. Hans øjne gled kort over på hende og der efter over på ham. Hvis han valgte at være mere voldlig, ville han nok tage fat i nakken på manden og løfte ham væk fra hende.

Hans øjne gled over på hende. ''Forresten, har du lyst til at lære at spille klaver? De så tidligere ud til at nyde den musik der blev spillet?'' hans øjne faldt på hende kort og kunne nu spotte at han havde taget fat i hende. Hans øjne gled over på ham igen og han sagde igen, men mere bestemt. ''Giv slip. Eller jeg skal personligt smide dem ud.'' Hans øjne var bestemt og halv intimiderende, mens han ventede roligt på at han skulle give slip på hende. Skete dette ikke, ville han nok tage fat i hans nakke og løfte ham et par cm op over jorden.

Gæst

Hun for nærmest sammen ved lyden af hans stemme, selv om hun ikke kiggede i retningen af ham, vidste hun af en eller anden grund hvem det var. Hun vidste han var kommet for at hjælpe, og blot dette satte en form for berolighed i hendes urolige tanker. Dog syntes denne ældre herre, enten at være snot dum eller også havde han fået en tand for meget at drikke, for da den fremmede herre med en høflighed bad ham fjerne sin hånd, ja man kan vel sige han intet gjorde. Hun bed sig i læben, og smerten i sin arm var nok til, at hun ikke kunne tænke på noget andet lige nu, dog kunne hun svagt lægge en tanke til det spørgsmål han gav hende, hvilket nok ville sige dette var et svar hun ville give ham på et andet tidspunkt. Dog synes fornuftet at komme til ham, da trusler med et kom op og den ældre herre forsvandt igen. Hun lod svagt sine fingre glide hen over det røde område, et område der helt klart ville bære mærke af en blå farve.
Hun lod for første gang blikket glide op til den fremmede, så ham an og et smil formede sig på hendes læber "Tusind tak for hjælpen, det var ufattelig venligt af dem" hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for at give igen for deres så venlige gerning" hun ville gerne give igen, men hvordan vidste hun ikke. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, ej heller om han overhoved ville tage imod det eller om han ville gøre dumme ting. Hun bed sig i læben og kørte en lok hår om bag øret, hvilket resulterede i at en ny lok røg frem foran hendes ansigt "men jeg vil meget gerne lære at spille på klaver" hun referede til hans tidligere spørgsmål, på det givet tidspunkt det var spurgt var hun ikke i sine fulde fem til at svarer, dette var hun om ikke andet nu

Gæst

Hans øjne gled på hendes ansigt, som han nu bedre kunne se. Da han tidligere havde en ældre herre foran sig. Et svagt smil dannede sig let på hans læber og han lyttede til hendes ord. At hun måske ikke var nogle han havde snakket før med, men alligevel følte han sig en smugle 'stolt' og glad over at hun var uskat. Dette var ofte aldrig sagen for ham. Hans øjne gled over på hendes arm og han kunne spotte det halv ømme område, som manden havde efterladt. Han rynkede kort med øjenbrynet og stille så op på hende. ''Han gjorde dig vel ikke fortræd?'' Man kunne nemt ane en andelse bekymring fra hans side, for at sikre at hun var okay. Dog da hun svarede med at hun gerne ville lære at spille klaver, gled en hånd frem, som en slags 'invitation' til at lade hende følge med og eskotere med ham op på 'sceenen' for at kunne spille klaver.

Han trak stolen ud for hende og så over på hende for at se om hun ville sætte sig. ''Vi kan starte ud med en simple sang og der efter arbejde os op? Eller vil du lære at spille en bestet slags sang?'' Hvis hun satte sig, ville han læne sig over og hjælpe hende, med at placere strategisk sine fingre ordenligt på tangenterne, medmindre hun selvfølgelig godt kendte det.

//beklager det korte svar x3 //

Gæst

Hun trak på skulderne, så ned på sin arm "Jeg tror højst jeg får et blåt mærke" Blå mærker var ikke nyt for hende, så hun reagerede ikke så slemt på dem. Hendes bror ville ofte give blå mærker, hvor hendes andre brødre ville gøre værre ting, så dette var intet nyt, dog var dette om ikke andet ikke noget hun fortalte folk. Hun var en mystisk pige, en der ikke fortalte det store om sig selv, udover de "normale" ting såsom de ting hun elskede osv. Hun smilede til ham, som han gjorde an til at ville eskortere hende op til klaveret, og som han trak stolen ud satte hun sig ved hans side. Hun havde altid elsket musik, og havde egentlig altid haft et ønske om at lærer dette, men så aldrig haft tiden til det, men nu så dette ud til at komme. Hun betragtede ham nysgerrigt, og i noget tid havde hun kun sine øjne rettet imod ham, og derfor hørte hun halvt om halvt ikke hvad han sagde. Det var først da han havde sagt hele sætningen hun blinkede med øjnene, og så ned imod klaveret "Vi kan sagtens tage det simple også arbejde os op af" hun vidste ikke hvor hun skulle sætte sine fingre, så hun lod dem blot svæve over tangenterne og derfor lod hun ham vise hende hvordan hun skulle gøre.
Han havde en overraskende varm hud, og svagt kunne man se en rødmen imod hendes kinder, specielt fordi han også sad så tæt på hende. Man kunne vel sige det ikke var hverdag for hende, at have mænd så tæt på hende og da slet ikke frivilligt. Hun lod på skift sit blik glide fra tangenterne og op til hans ansigt, hvor hun betragtede hver enkel fin lille detalje. Alt lige fra hans øjne, til hans næse...ja til hans læber blev betragtet. Ville han fange hende i dette, ville hun blot rødme og vende blikket ned imod sine fingre igen

//helt okay Smile

Gæst

Hans blik gled på hende kort og der efter på tangenterne, mens han hjalp hende med at starte roligt ud. ''Tricket er ofte at slappe af i fingerne, med en næsten flydende bevægelse. '' Han kunne dufte at hun var ren menneske og intet overnaturligt. Et svagt smil dannede sig på hans læber. Måske var hun en genfødt version af nogle han engang kendte? Han stille fik diagerede hendes finger til at trykke på nogle bestemte noder og corder, som stille begyndte at spille en klassisk vuggevise. Hans blik gled dog kort på hende, da hun så ud til at være mere interesseret i hans ansigt, frem for tangenterne. Et svagt smil dannede sig på hans læber og han kunne næsten mærke på hendes finger at hvis hendes hjerte bankede hårdere. Hans blik syntes at fange noget ved baren, som rumsterede. Dog fortsatte han med at hjælpe hende ved klaveret.

En svag varmfølelse af at kunne hjælpe et menneske med klaveret fik et fortsat let smil på hans læber. Hvor sikkert nok efter 10 minutter lod han hende selv prøve at spille milodien og hjalp kun med de mest nødvendige noder, som hun havde behov for. Han hjalp hende dog omhyggeligt hvis hun havde brug for hjælp til nogle af de svære corder og eller noder.

» so you guys want problems? you get them, mate! ( Joan )
» When The Night Has Come | Cw/Tw
» Fun in the Night
» In the night
» You and me, just for one night