Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Morana
 
Evanora
 
Aviana
 
Acacio
 
Calvin
 
Yuri
 
Eric
 
Adam
 
Razor
 
Reign
 
Statistics
Der er i alt 480 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lucrezia

Vores brugere har i alt skrevet 26764 indlæg in 2062 subjects

Share | 
 

 And why did you try to stop me?

Go down 
ForfatterBesked
Christian

avatar

Humør : I saw Game of Thrones once. I liked it. Everyone dies there.
Fag : -
Antal indlæg : 85

IndlægEmne: And why did you try to stop me?   Tors maj 31, 2018 6:56 pm

Tid Det er sent om aften
Sted En gågade tæt ved en gyde i Gaia
Omgivelser Gaden er generel tom, hvis man ser bort fra de lig der er i gyden, også selvfølgelig Christian selv og Rosanna
Vejr Det er lettere køligt, det har sneet, men ellers er det skyfrit
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en hvid/grå skjorte på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Andet Han har en halskæde på Link. Hans hybridansigt Link. Siden han er en trybid, har han en blandet fært af Pureblood vampyr, Skabt varulv og Incibus
- Accent Han taler med en Britisk accent Link

Emnet er tilegnet @Rosanna <3

Det var en ganske stille aften, og måske al for koldt, til at folk rent faktisk gad bevæge sig ud. Dette var både et held, for dem der ville overleve eller dem som gerne ville dræbe i stilhed. Dog var der endnu musikken, fra diskotekerne og barerne, som lå tæt ved. I mørket kunne man ane to skikkelser, som kom gående eller rettere slentede ned af gaden. Det var tydeligt de begge, havde fået en hel del at drikke og i den grad var påvirket af det "I want you so much" sagde hun grinende, før hun løb væk fra ham og imod en gyde, der lå tæt ved "Me too" han fulgte efter hende, greb fat i hende og pressede hende imod muren "Let's just do it here" forslog hun, som hun trykkede sine læber imod hans. Han brummede tilfreds "You're just a wild one aren't you?" han rev sin trøje af, og hun fik sin jakke af. Hurtigt syntes tøjet at forsvinde, og kulden virkede ikke til at have en effekt, på de to ophidsede mennesker.
De var dog så fanget i deres lyst, at de ikke opdagede den mand, som hoppede ned fra taget, og landede ved gydens slutning, en fint stykker hvor de selv stod "Don't you know that, you shouldn't be having sex in the streets, you never know which kind of monsters, you would meet in the darkness" lød det fra ham, som han trådte ud af det mørke, der havde belagt endedelen af gyden. Han elskede disse øjeblikke, hvor han kunne fange folk, i en situation hvor de ikke kunne gøre så forfærdelig meget, og hvor han havde dem i sin magt. Han kunne dræbe dem så hurtigt, men han kunne også få dem til at lide. Det var altid disse to magter, som hamrede imod hinanden, skulle han tømme dem hurtigt for blod, og få sin natmad, eller skulle han tage god tid, og virkelig nyde hver øeblik, hvor de ville være i smerte. Han nåede dog ikke at lave en beslutning, da den unge mand stilte sig foran kvinden, som kunne han gøre den mindste smule forskel, som om han faktisk kunne tage kampen op imod ham.
Frygten syntes dog at forme i dem, som han trådte frem imod dem, og i takt med han bevægede sig, forsvandt hans menneskelige træk, og hans hybrid ansigt trådte frem, et der var en fin blanding, af vampyrtrækene, men også det af varulve træk. Hans hornhinde blev helt sort, og hans irish gylden, der formede sig kraftige og store sorte blodårer, som gled rundt omkring hans øjne, men også nede omkring hans mund. Hans hjørnetænder, og de to tænder som befandt sig på hver side, blev også skarpe, hvor hjørnetænderne syntes skarpere, og de andre fik en fin top. Det var her det gik op for dem, at de nok ikke havde med et normalt monster at gøre, men en der nød af at dræbe. De skyndte sig bag ud, og da det blev for kedeligt, bare at gå stille fremad, brugte han sin vampyriske fart, og gik fra at stå et fint stykke fra dem, til at have manden i et kvælertag, omkring et 20-30 cm over jorden. Kvinden vendte sig om, for at løbe væk, og dog nåede hun ikke langt, før hun gik ind i en skikkelse, og her faldt til jorden. Christian selv, kiggede forbi manden, hvor han fik øje på en ung kvinde. Samtidig med at han betragtede hende, blev hans tag om manden hans hårdere, og det var tydeligt manden kæmpede for sit liv, med sine bedste evner.

//Jeg håber det er okay <3
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Rosanna

avatar

Humør : Bloodthirsty AF
Fag : Drama, vampyrisk historie, yoga
Antal indlæg : 36

IndlægEmne: Re: And why did you try to stop me?   Man jun 04, 2018 11:54 pm

Påklædning

Det var en mørk, stjerneklar aften. For nylig havde sneen dalet ned, og så man bort fra enkelte par fodspor, lå den stort set uberørt på de brostensbelagte gader. Gaia var usædvanligt stille, idet den kølige vind lod til at holde de fleste indendørs.
En ung kvinde havde dog begivet sig udenfor. Hendes støvler satte friske fodspor i det tynde snelag, da hun bevægede sig ned ad den øde gågade. Som hun gik, skuede hun op mod den stjerneklædte himmel, optaget af at beundre de små, lysende prikker. Hendes gang var rolig, og hun lod ikke til at være synderlig på vagt overfor de potentielle farer, der lurede i mørket. For skønt hun havde en sart og spinkel skikkelse, var hun langt fra hjælpeløs. Rosanna var nemlig vampyr og vant til at færdes alene i de sene aften- og nattetimer. Oftest tog hun sine aftenture i skoven, der omgav Athen Akademiet, men lige denne aften havde hun følt for at aflægge byen et besøg i stedet. For hun havde forudset, at den ville ligge stille hen på en kølig aften som denne.
Stilheden var hende kærkommen, for den fyldte hende med en ro, hun sjældent fandt i de travle dagtimer. I disse blev hun grundet sine skærpede sanser konstant bombarderet med overvældende sanseindtryk, hun som nyskabt vampyr ikke havde vænnet sig til eller lært at lukke af for. Derfor var det hende tiltrængt til en afveksling ikke at føle, hendes hoved ville eksplodere.
Den kølige aftenluft føltes frisk og opkvikkende, den gjorde hende klar i hovedet, og hun sugede den til sig i dybe drag. Musikken fra de nærmeste natklubber og barer lød fjernere, jo længere hun bevægede sig ned ad gaden. Til gengæld blev den pludselig afløst af nogle foruroligende rallende lyde, som ikke hørte hjemme på en fredfyldt aften som denne.
Med ét stoppede hun op og spidsede ører. Lydene kom ikke langt derfra, og hun skyndte sig i retningen af dem. Det bragte hende ind i en mørk gyde, hvor hun blev mødt af et forfærdende syn. En alt andet end menneskelig udseende mand havde udset sig to uheldige som sine ofre, og han stod nu og holdt manden over jorden i et kvælertag.
Rosannas bratte ankomst lod til at overraske dem alle, for i det samme styrtede kvinden hovedkulds ind i hende og faldt pladask på jorden. Ved synet af den nyankomne fyldtes kvindens øjne med rædsel, som om hun frygtede, at dette var hendes angribers medsammensvorne. Til hendes lettelse blev det dog hurtigt klart, at Rosanna havde venlige intentioner. “Run. Get out of here!” lød det indtrængende fra Rosanna. Det lod kvinden sig ikke sige to gange. Fortumlet kom hun på benene og strøg forbi hende.
Straks herefter fór Rosanna med vampyrfart frem mod manden, hvis opmærksomhed hun nu også havde fået. Hun havde ikke den fjerneste anelse om, hvad han var for en skabning, eller hvad han var i stand til. Hans fært var så mangeartet, at hun ikke kunne sætte en finger på, hvad hun opfangede. Desuden forvirrede hans fysiske fremtoning hende, idet hun kunne identificere vampyriske træk, som dog så ud til at være blandet med andre. Men der var ikke plads til tøven, hvis hun ville redde menneskets liv. Uden tanke på, hvad der ville ske hende selv, lagde hun an til at angribe hans ubeskyttede side i håb om, at han ville slippe sit tag i mennesket for at afværge angrebet.
“Let go of him!” snerrede hun og blottede hugtænderne, som var gledet frem fra deres skjul.

// Det er så fint. <3 //
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
And why did you try to stop me?
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Gågaden-
Gå til: