Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Morana
 
Evanora
 
Aviana
 
Acacio
 
Calvin
 
Yuri
 
Eric
 
Adam
 
Razor
 
Reign
 
Statistics
Der er i alt 480 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lucrezia

Vores brugere har i alt skrevet 26764 indlæg in 2062 subjects

Share | 
 

 All I want is to stop feeling this pain!

Go down 
ForfatterBesked
Aspen

avatar

Humør : "I can't imagine a life without you in it, it would be like living without oxygen"
Antal indlæg : 66

IndlægEmne: All I want is to stop feeling this pain!   Fre jan 26, 2018 5:34 pm

Tid Det er omkring 21:40
Sted En gade i Gaia
Omgivelser Der er virkelig ikke meget at se, men af personer er der 4 dæmoner, Aspen selv og Vivienne
Vejr Det er mørkt og lettere køligt, det har tidligere regnet og nu er det tørt
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en rød sweater på, som i den grad er alt for stor, den går til omkring lårene Link, en for stor læderjakke Link et par sorte bukser. Et par Convers
- Hår + Make-up + Smykker Hans hår er rodet, og det er sat op i en hestehale Link. Han har intet make-up på. Har en piercing i næsen og en choker halskæde Link
- Andet Er undervægtig grundet anoreksi. Er lettere blodig grundet de mange slag, har et blåt mørke over sine ribben, et på kinden og et ved øjet, han bløder fra læben (der en flække) og næsen. Han har også blå mærker omkring halsen, efter at være blevet kvalt af Jamie

Emnet er tilegnet @Vivienne

Han vidste ikke hvad der skete, og panikken havde efterhånden ramt ham hård, gennem de sidste mange par dage. Nok kendte han ikke John nok, men han burde havde kendt ham nok, til at vide hvis der var noget galt, for John havde efterhånden været væk de sidste mange mange dage. Hver gang John skulle afsted, plejede han altid at fortælle det, han ville ikke bare gå uden at sige noget, og Jamie var heller ikke nogen steder at se. Det var i bund og grund, som om han blot var blevet efterladt, som et dyr der var anset for ikke god nok, og nu blev kastet væk, dog var John sød nok til ikke at smide ham til gaden, hvis dette selvfølgelig var tilfældet. På baggrund af dette, røg hans selvkontrol også, og hvor han før havde troet han havde haft bedring, gik han tilbage til sit gamle mønster, det mønster han havde haft under sin tid hos sin familie, hvor han havde valgt ikke at spise, blot for at føle sig bedre tilpas. Det eneste der syntes at hjælpe, var John's gamle trøjer, som endnu ikke var vasket, trøjer som bar hans fært i sig, hvilket i sig selv nok forklarede hvorfor han hele tiden rendte rundt i dem, eller ofte fandt sig selv dufte til dem. Hver gang han gjorde det, kunne han næsten høre John's stemme, som han ville lave sjov af denne nye vane, og dette fik det kun til at blive værre.
Som han vandrede gennem gaden, ville han enkelte gange trække kraven fra den røde sweater, op til sin næse hvor han ville dufte til den. Selvom han nu havde haft den på i et par timer, syntes den at bærer hans duft endnu. Han gav et suk fra sig, og lagde hænderne i den store jakkes lommer, han følte sig egentlig ret patetisk, nu hvor han ikke kun levede i Johns hjem, manden han efterhånden måtte indrømme at have stærke følelser for, han rendte også rundt i hans tøj, duftede til hans snavsede vasketøj og hans mange deodoranter. Han kunne se titlen som stalker for sig, eller i hvert fald som en særling, og dog var det måder han kunne fornemme den mand, som han et sted elskede og på mange måder savnede. Han følte han havde så tæt en forbindelse til John, og hver nat kunne han næsten fornemme ham tæt ved sig, og dog var der en følelse af, at han var så langt væk. Han vidste ikke hvad der skete, og dog havde han helle tiden følelsen af, at der var et eller andet galt, samtidig med at hans pessimistiske og usikre side, fortalte ham at John var væk, at han aldrig ville komme tilbage og at han sikkert sad og grinte over hvor patetisk han havde fundet Aspen.
Han blev kastet ud af sit hav at tanke, da han kom til at gå ind i en mand, han havde været så optaget af dem, han ikke havde set hvor han var gået hen "Watch were you're going you fucking retard" brummede manden irriteret, som han havde vendt sig om og betragtet vedkomne der var gået ind i ham. Aspen så imod jorden, og det manglende svar syntes at gøre manden mere irritabel, og han skubbede ham hårdt "Are you fucking mute or something you slut?!" Aspen pev svagt af smerte, og dette syntes at få alle 4 til at grine, den ene af dem stilte sig bag ham, og de tre andre så ham godt an "Maybe we should make you cry just a tiny bit, or maybe even scream" mere blev ikke sagt, før en næve ramte ham hårdt i ansigtet, men han nåede dog ikke at opdage smerten, før flere slag blev kastet imod ham, det værste måtte dog være det imod ribbenene, der syntes at slå luften ud af ham. Han gispede og faldt til jorden, eller rettere ville havde gjort det, havde det ikke været for idioten, som kramagtigt holdt ham oppe. Det hele mindede ham om første gang, at han mødte John, dengang de havde forsøgt voldtage ham, hvor John kom til hans undsætning, og et sted håbede han så inderligt at dette endnu engang ville ske. Dog måtte han sande at ting aldrig skete flere gange
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Vivienne

avatar

Humør : “We shall live even in this state of living death, we shall love, we shall feel, we shall defy all who would judge and destroy us.”
Antal indlæg : 59

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Tors feb 01, 2018 10:58 pm

Vivienne havde gået i sine egne tanker, hun haft travlt med at lave malerier som skulle leveres i morgen, men lige nu holdte hun en pause for at jage. Hun havde lige spist en engel og var ganske mæt som duften af menneske blod tiltrak hende.  Som hun kom nærmere kunne hun  høre arrig stemmer og med et ramte duften af dæmoner hende, hun lagde hovedet en anelse på skrå og begyndte grine hendes latter var kold og hånlig og hun håbede at hun kunne drage opmærksomheden over på hende. I stedet for mennesket som havde fået den uønsket opmærksomhed. Hun kendte alt for godt til disse typer, hun var praktisktalt stadig gift med en. Hun trådte frem ” you guy’s are pathetic all of you sagde hun spyttede næsten ordene ud I hovedet på dem, hun følte at de var svage fordi de lod det gå udover en så svag som mennesket. Det var tydeligt at hvad end mennesket havde gjort så havde vedkommende ikke fortjent det. Det kunne godt være at hun ikke selv var en gudsengel, men hun ville aldrig angribe en som ikke selv lagde op til det med mindre hun var sulten. Vivienne havde aldrig bedt om dette liv, faktisk havde hun aldrig haft noget valg. Beslutningen var taget for hende da hendes forældre giftede hende bort. Hun blottede svagt tænderne og advarede dem, hun ville angribe hvis ikke de stoppede med det samme. Hun kunne stadig ikke helt se hvordan mennesket havde det fordi en af dæmonerne holdte vedkommende foran sig ” it just a human what the heck did the human do to deserve such punishment? spurgte hun og havde stadig en meget hånlig stemme imod dæmonerne og nu var hun så tæt på ham som holdte Aspen at hun greb ham og inden han nåede at reagere borede hun sin tænder dybt ned i halsen på ham hun havde intet imod det og var slet ikke forsigtig. Hun havde i øjeblikket glemt at mennesket kunne se hende. Hun var så sikker på sin sag så snart at han slap sit greb i mennesket så ville det se at komme væk. Især hvis ikke den kendte til racerne. Vivienne lod sit blik ramme de andre som hun greb Aspen for sørge for at Aspen ikke ville falde til jorden og slå sig endnu mere. Dog var hun godt klar over at de andre ville kunne angribe så snart det var gået op for dem hvad der var sket og derfor blev nød sætte Aspen på jorden. Vivienne så farlig som dæmonens blod løb ned af hendes mundvige og hun sendte dæmonerne et sygt smil ” what we even the a little bit” sagde hun og hendes stemme var blevet meget dyb og advarende.

Hun havde igen flyttet sig så hun nu stod imellem de andre og Aspen så hvis de igen ville angribe Aspen så skulle de igennem hende. Hun rettede sig og prøvede på virke farlig ” I will advise you to leave and take your friend with you or els eget ugly” sagde hun og sendt den ene af dem et afmålt blik.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aspen

avatar

Humør : "I can't imagine a life without you in it, it would be like living without oxygen"
Antal indlæg : 66

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Ons apr 18, 2018 3:37 pm

Han vidste virkelig ikke, om der faktisk ville komme nogle og hjælpe ham, dog som kvinden kom imod dem, håbede hun virkelig at det ville være som en hjælpende hånd, og ikke en person som ville gøre det hele værre. Vedkomne måtte være et eller andet overnaturligt, eller noget helt andet, da det ikke tog hende lang tid, at bevæge sig over den længde, det tog for at komme fra hvor hun før havde stået og til at være henne ved hvor dæmonen der holde ham var. Han kunne ikke helt forstår hvad der skete, specielt da kvindens ansigt ændrede sig, og hun med et satte sine tænder i mandens hals, noget der ikke kun være mærkeligt, men som så ud til at hjælpe, for vedkomne gav slip omkring ham, og nu var der kun de andre tilbage. Han havde ikke langt mærke til, at han var ved at falde til jorden, før kvinden greb fat om ham, dog kom han mere til sig selv, da han opdagede han sad på jorden, og kvinden nu stod mellem ham og de andre idioter.
Det virkede til at kvindens angreb, at have en effekt på de andre, og da kvinden om med sin trussel, om at hvis de ikke stak af nu, så ville det ende op rigtigt slemt, kiggede de to mellem hinanden, og der blev vist lagt en fælles tanke op. Det så i hvert fald ud til, at de ikke ville miste mere, eller komme mere til skade, end hvad de allerede var "Fuck you bitch" lød det fra den ene af dem, som han trak deres bevidstløse ven op, her tog dem ikke lang tid, før de forsvandt. Aspen rejste sig op, og rystede snavset fra sit tøj, hvorpå han vendte sit blik imod kvinden "thank you for helping me. For a second there I though I would die" han trak på skulderne "I don't know what I would have done, if you hadn't showed up" han håbede nu kvinden, ikke ville vende sin vrede imod ham, for så var han for alvor dødsens, han ville på ingen måde kunne overleve, et angreb fra denne kvinde. Det ville være en sørgelig måde at forlade verden, uden at se John en allersidste gang, skulle han endelig dø, så ville han hellere se ind i de smukke brune øjne, kysse hans fantastiske læber, og vide han så den mand han elskede, inden han forlod denne kolde verden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Vivienne

avatar

Humør : “We shall live even in this state of living death, we shall love, we shall feel, we shall defy all who would judge and destroy us.”
Antal indlæg : 59

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Ons apr 18, 2018 9:35 pm

Hun kiggede ned på Aspen imens hun smilede " don't you worry if I wanted to hurt you I had joined the others or maybe not" sagde hun drillende. Hun havde ingen intentioner om at dræbe Aspen for så havde hun allerede gjort det. Hun havde ihvertfald ikke hjulpet Aspen, hvis hun havde villet dræbe hende for det havde været nemmere for hende hvis Aspen var hårdt såret, men sådan en skæbne fortjente den fremmede ikke. Hun Vendte sig om imod ham betragtede Aspen inden hun vendte sig om imod de flygtende mænd. Et svagt lidt tilfreds smil ramte hendes læber. De kunne kalde hende hvad de ville, det rørte hende ikke så længe mennesket var i live did they hurt you?" spurgte hun og smilede venligt til Aspen faktisk var det oprigtigt venlig og ikke et af dem hun plejede sende folk. Hun var en mester til skjule hendes følelser. Hun lagde hovedet lettere på skrå som hun fik set ordenligt på Aspen hun lignede ikke just en som havde det godt, flere steder havde hun blå mærker nogen ældre end andre, men hun lignede ihvertfald ikke en som havde det ret godt. Hun smilede begyndte langsomt at gå " come on we have too get you cleaned, you look awefull and I don't life very far from here" sagde hun og forsatte sin gang. Da Aspen takkede hende stoppede hun op. Hun vidste ikke helt hvordan skulle reagere. Hun måtte indrømme i starten havde hun måske haft henblik på at dræbe hende, men da hun så hvordan de behandlede Aspen blev hun mindet om en tid hvor hun intet kunne gøre " don't thank me, I  ain't the saivior you think I am" sagde hun, men der var intet ondt i hendes stemme som hun sagde det. Efter dette blev hun stille. Hun stod stadig som frosset til stedet. Det var længe siden nogen havde takket hende for en handling, normalt ville ikke vide hvor man havde hende og det kunne gøre folk mistænksomme. Normalt havde hun skumle bagtanker, men ikke nu. Det forvirrede hende en smule. Hun lod sidst hånden glide henover blodet for at få det væk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aspen

avatar

Humør : "I can't imagine a life without you in it, it would be like living without oxygen"
Antal indlæg : 66

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Tirs maj 15, 2018 10:41 am

Som spørgsmålet om hvorvidt de gjorde skade på ham kom op, tog han sig selv i at betragte sin krop, og fra hvad han kunne mærke, var der ingen farlige skader. Det eneste der generelt var, kom i formen af en flækket læbe og blå mærker her og der, såvel som resultatet af en lidt for dårlig eftermiddag, der ellers startede så godt ud. Så han trak på skulderne "I have tried worse I guess" det var virkelig trist det øjeblik, hvor man kunne blive overfaldet, også indrømme man havde prøvet bedre, men med en barndom hvor vold og terror var en del af dagligdagen, så blev overfald som disse, blot noget man var vant til. Han lagde let hovedet på skrå, som kvinden begyndte at bevæge sig væk, og et sekund overvejede han blot at tage hjem, han kendte ikke kvinden og for at være ærlig, ønskede han nok snarer at kvinden var John. Enkelte gange kunne han næsten høre hans stemme i sit hovedet, komme med de tossede jokes, deres interne om hvordan han ville sælge hans hår. Med et følte han sig mere alene, end han nogensinde havde gjort, blot ved tanken om at den person, som han havde forelsket sig i, nok aldrig ville komme tilbage igen.
Da hun sagde hun levede tæt på, overvejede han om det var det bedste, at tage med en komplet fremmede person, specielt fordi han kunne ende op så meget værre, end hvad han oprindeligt havde gjort. Plus var det virkelig det klogeste, at tage med en fremmede person, der åbenlyst ikke havde nogle problemer, med at lave seriøse skader på andre? Måske havde det ikke fået ham i problemer sidste gang, at han fulgte med en hjem, men han kendte ikke kvinden og han kunne ikke finde ud af hende, hvilket kunne gøre hende meget farlig. Så han bevægede sig ikke rigtig ud af stedet, og blev generelt blot stående, på trods af kvinden udtalte, de skulle få ham gjort ren. Let hævede han øjenbrynet, da kvinden med et vendte sig om, og her udtrykte hvordan hun ikke var nogen helt, hvilket han trods alt ikke havde sagt "I never said you were, I just thanked you for helping me" pointerede han, samtidig med at han lagde sine arme omkring sin krop, et forsøg på at gøre sig selv, så lille som han kunne gøre, såvel som holde varmen "I should just get going, I mean I don't really know you, so it wouldn't be the smartest to follow you home, when i don't know your intentions" han så væk, og trådte samtidig et skridt bag ud.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Vivienne

avatar

Humør : “We shall live even in this state of living death, we shall love, we shall feel, we shall defy all who would judge and destroy us.”
Antal indlæg : 59

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Ons maj 16, 2018 12:21 am

Kiggede på Aspen " listen if I wanted to kill I wouldn't have safe you from those idiots earlier, I simply would have done nothing" sagde hun, Vivienne kunne lige så godt være ærelig ihvertfald til et vidst punkt. Vivienne undlod fortælle hende den hensigtsigt hun havde haft til at starte med, ingen ville have tillid til en hvis hun fortalte dem hvad hendes hensigt var , men hvis Aspen ikke ville stole på hende var det Aspens valg. Vivienne kunne ikke tvinge ham til at kunne lide hende og som regel var hun også udspekuleret og af regnede. Hun betragtede Aspen som han trak sig tilbage. Hun lagde også mærke til at han svingede armene omkring sig selv som frøs og på en måde prøvede på at skjule sig for hende, men efter trak hun kort på skuldrene" I know don´t trust me and it is a smart move, but you´re freezing and just wanna help and promise afterwards if you don´t feel secure in my present you´re free to go home " sagde hun og der var intet ondt at spore i hendes stemme, men for første gang havde hun ikke lyst til at lokke med dette mnenneske og de faktisk mer tilfælles end som så. Vold var også en ting som ikke var fremmet for hende. Hun havde ikke svært ved forstå at man kunne have haft det værre, hun var først fornyligt fundet ud af hvad det betød ikke leve i en verden med frygt og vold. Dog kom forsent for hende. Det havde aldrig været hendes ønske at være som hun var, men omstændighederne havde villet hende det anderledes " I understand if you just wanna go home, but just let help and you don´t have see after" sagde hun der var næsten noget bedende i hendes stemme og det var meget sjældent for hende, normalt brugte hun bare sin evne til ændre folks følelser til hendes fordel og kunne snildt have tvunget dette menneske til se hende øjnene og fjerne det usikker, men det ville også komme med en for høj en pris " by the way my name is Vivienne the owner of antique shop named Never Mist" sagde hun og hvis ikke det havde været fordi Aspen trak sig til havde hun rakt en hånd frem imod ham for give hans hånd et blidt klem, men blev bare stående.

Efter lidt tid hvor hun bare have stået og betragtet Aspen smilede hun et varmt smil " can i then follow you home the city isn´t safe at night and I just simply can´t live with myself knowing that you can be in danger when I can do something to protect you" sagde hun, men blev stående på afstand så skræmte Aspen mere end hun havde gjort.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Aspen

avatar

Humør : "I can't imagine a life without you in it, it would be like living without oxygen"
Antal indlæg : 66

IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   Lør jun 02, 2018 12:50 am

Det var ikke fordi, der direkte var noget galt med kvinden, og dog var der de faktorere der stod ved kraft, netop at hun ikke kendte hende og hun var et væsen, som hun havde hørt mange negative ting om. Hun havde hørt vampyrer, var morderiske væsner, som kun tænkte på det næste måltid, og at de konstant var fanget i et stadie af sult. Han måtte dog indrømme, at kvinden havde en pointe, da hun sagde at hvis hun ville dræbe ham, så kunne hun nemt havde gjort det "or maybe you just want to play with your food, I mean I can't read your mind" pointerede han med et skuldertræk. Han var meget forvirret om hvorfor, at denne kvinde var så besat på ideen om at hjælpe ham, var hun betalt eller havde hun en sadistisk form for tankegang, om at hvis hun nu fik ham overtalt, om at hun ville hjælpe ham, hvorpå hun så slog ham ihjel. Bare tanken om, at han ikke ville se John igen, fik det til at gøre ondt omkring hans hjerte, og han blev fanget i en lyst, til at se den smukke mand igen, og blive fanget af de smukke brune øjne.
Dog som kvinden sagde, at hun ville hjælpe ham, og bagefter behøvede han ikke se hende igen, gav han til sidst et nik fra sig. Måske var det også, grundet den bedende tone, som syntes at ligge over kvindens toneleje, at han til sidst gav et udtrykke af et ja fra sig. Som kvinden præsenterede sig, fandt han hendes præsentation underlig, hvorfor kom hun med en forklaring om et sted hun ejede? Det gav på ingen måde mening "I'm Aspen, owner of a dog" han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det, da det ikke just var en normal præsentation, at komme med sit navn, også et sted man ejede. Som hun forslog, at hun kunne følge ham hjem, trak han på skulderne "Sure why not" måske var det ikke den bedste ide, men i det mindste var det bedre, end at være fanget i et hjem, som tilhørte en vampyr, en vampyr som kunne flå hans hals ud, uden den mindste smule tøven, skulle hun have lyst til det. Han pegede imod en retning "it's this way" han begyndte stille, at bevæge sig i retningen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: All I want is to stop feeling this pain!   

Tilbage til toppen Go down
 
All I want is to stop feeling this pain!
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Gågaden-
Gå til: