Quite a start... (Avalon)

Hun tog notice af hans ord, angående om at det kunne føles meget mere intimt, når det nu var hun bar noget af hans blod indeni, men hvor intimt vidste hun dog ikke, men det var skam heller ikke fordi hun egentlig som sådan var nervøs for det, eftersom det jo var Nicolae. Hun regnede ikke med at han var typen der kastede sig ud i ting eller blev fejet væk af øjeblikket, nok havde han komplimenteret hende, men han virkede meget som en gentleman. Hun smilede kort til ham, da han sagde det klædte hende, før hun nikkede og svarede " Thanks ". Hun gik derefter hen til harleyen og satte sig op, som han instruerede hende i, før hun så afventende på ham, inden han satte sig ned. Hun tog blidt om ham og lænede sig en smule tættere på ham.

Normalt ville folk vel syntes dette var ret.. intimt, men hun havde ligefrem sovet ved siden af ham, så det gjorde hende ikke så meget igen dette her. Hun lukkede sine øjne for en stund, i det hun hørte lyden af da han startede Harley´en, før hun åbnede dem og blidt så frem for sig. Hun havde taget hjelmen på og gjort sig klar. Da han spurgte om hun var klar, smilede hun og svarede lettere højt over lyden. " Yes! ". Før hun strammede sit greb blidt og trak benene op til hvor de skulle være.

Han ville ikke forklare dybere hvor intimt det kunne blive ved sådan et bid når de nu havde delt blod, det skulle nærmest være en overraskelse. Selvfølgelig vidste han ikke hvor følsom hun var men det skulle de nok finde ud af når det kom der til. Ganske rigtigt så var han en gentleman men han havde heller ikke sagt yderligere til hende hvor svært det kunne være at holde sig tilbage når det var. For ja hendes blod var så absolut noget der gjorde noget ved ham samtidig med hendes selskab.
Da hun så højt sagde at hun var klar, tog han selv sin sorte hjelm på og gestikulerede med hånden at han begyndte at køre.

I første omgang trillede han nærmest da portene ud af Akademiet lige skulle have muligheden for at glide helt op. Men han var alligevel lidt fartglad når det kom til stykket så den fik også noget mere gas da de kom ud på vejene. Og det at hun holdt endnu mere om ham, var jo heller ikke nogen dårlig ting. Men hellere bare nyde det i stedet for at sige det til hende. De skulle selvfølgelig ikke køre ret langt inden byen viste sig, så han holdte kort ind inden de nåede ind til byen hvor han så tog hjelmen af. Roligt drejede han blikket mod hende og sagde: "We'll change positions from here on out so you can give directions.... I'm not that familiar with the area yet..... I will still steer so don't worry...." Så steg han ned fra motorcyklen så han kunne sætte sig bagved hende

Hun strammede blidt grebet om ham, mens hun lænede sig ind til ham, før han satte igang og hun kunne se bagud, at Athena langsomt forsvandt blandt de mange træer. Det føltes så varmt at være nær Nicolae, skønt han var kold, så nød hun følelsen af ham nær sig, den form for tryghed han bragte med sig.. dog huskede hun tydeligt også, at hun ikke altid skulle finde sig alt for tryg blandt en fremmede. Hun følte sig rigtig alene i verrden, når hun faktisk tænkte over det. Hun sukkede en smule og lukkede sine øjne, i det hun lod en tåre glide ned, mens hun klemte sig blidt ind til Nicolae, dog på en anden måde end før, som havde hun blot brug for en at kramme lige nu.

Hun var stadig ret så ung af hjerte og også sind, så det var ikke så sært, at hun blev så let rørt, af alle sanse indtrykkene, men ligeså folkene i denne verden. Hun åbnede dog sine øjne, da det var hun mærkede dem sænke farten, inden hun skiftede sit greb igen og så forsigtigt frem for sig. " Why are we slowing down? ". Da han holde ind og tog sin hjelm af, tog hun ligeså sin af og strøg hurtigt sin tåre væk, der næsten var helt væk. " Oh.. øhm.. okay ". Hun nikkede bekræftende og trådte af, inden hun gik hen foran ham og så flovt på ham, inden hun svang sit ben op, dog fik overbalance og tog blidt fat i Nicolae, inden hun brød ud i et grin. Hun havde sine moment, af klodsethed. Hun grinte og satte sig foran ham, før hun lænede sig lidt bagud, så hun sad bedre, men også mere sikkert. Hun tog benene op, eftersom hun vidste at Nicolae, sagtens kunne holde Harley´en, uden at hun hjalp, eftersom han var en vampyr og dermed stærkere end et menneske. " Okay, so i just say right or left og straight.. and then you will follow ". Hun tog blidt fat foran i sædets lille forhøjning, så hun havde noget at holde ved foran sig. Hun tog hjelmen på og tog fat igen, foran sig, før hun sagde " Ready ". Da han begyndte at sætte igang igen, smilede hun og mærkede hvordan energien fylde hende op med glæde igen. Lige nu var hun ikke alene og lige nu, var der kun hende og Nicolae i tankerne. Hun begyndte så småt at synge under hjelmen, eftersom de jo var ude.

Da de kom til et sted hvor de skulle dreje, stoppede hun dog med at synge for sig selv, før hun pegede kort med den ene hånd, den vej de skulle, fordi hun tænkte det måske kunne være lidt svært for ham at høre præcist. " Right ". Hun så kort rundt da de kom ind til byen, før hun pegede hen af mod en bygning. " I think its better, if we stop here and maybe find a place to hide the bike.. just in case.. and walk? ". Det var ret udenbys men stadig, det var farligt, at køre for langt ind i byen, eftersom lyden ville tiltrække opmærksomhed ret hurtigt.

Han kunne godt mærke når hun sad sådan at det egentlig ikke var for at holde fast. Men hun virkede også til at have brug for det så han sagde ikke noget til det. Et eller andet sted kunne han jo også godt lide det, det måtte jo betyde hun var tryg ved ham og det i sig selv var en dejlig tanke.
Som hun trådte ned og fik hjelmen af kunne han godt se hun havde fældet en tåre så han smilede varmt til hende og gav hende et roligt blik der var fyldt af varme. Da hun så var ved at få overbalance og greb ud efter ham, sørgede han også for at støtte hende imens han grinede varmt og sagde: "Be careful... Okay there you go...." Som hun så var oppe og sidde foran ham, nikkede han til hende og viste han forstod hendes instruktioner. Derefter tog han selv sin hjelm på igen og rakte ind over hende så han kunne tage styret. Det gjorde ganske vist at de sad rimelig tæt men det lod ikke til at genere nogen af dem.

Så begyndte han igen at køre og fulgte hendes instruktioner. Han kunne heller ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over hun sang, med hans skarpe ører så kunne han jo godt høre hende. Han gav hende ret i at det sidste nok var sikrest til fods så han kørte hen til den bygning hun havde peget på og parkerede under et træ så den var i skjul af en stor busk. Så hoppede han elegant af og sørgede for at hjælpe hende ned imens han lige lod blikket vandre over omgivelserne. "There is pretty quiet now so we better make use of the time....." Hans øjne havde en svag rød glød men det var fordi hans sanser arbejdede på højtryk. "Let's start by finding your bag...."

Hårets Opsætning


Den måde hans krop blev presset blidt mod hendes ryg. Hun kunne mærke varmen stige indeni, hvordan hun fik det lidt svære ved at holde sin hjerte rytme under kontrol, som hjertet begyndte at pumpe hurtigere. Hun strammede svagt grebet om sædets kant foran sig, mens hun mærkede hvor ucomfortable dragen hun var i, pludselig blev, med alt den varme, som hendes krop syntes at pakke på sig. Da han holde ind og hoppede elegant af, så hun kort mod ham, inden hun tog hjelmen af og lod det røde hår komme til syne igen og blidt puffede lidt op i det, inden hun fandt en elastik frem, som hun havde gået med, om sit håndled, så meget at det var blevet løst. Hun tog det om, så håret var i en hestehale, med en lok nede ved hver side af ansigtet.

Da det var han rakte ud efter hendes hånd, tog hun blidt imod hans, før hun svang benet smidig hen over Harley´en, inden hun lagde hjelmen oppe på sædet og smilede blidt til ham. Hun kunne se hvordan hans øjne bar en svag rød glød. " That red glow, is really a turn on.. ". Hun fangede sig selv i at stå og se lettere fortryllet på ham, før det gik op for hende hvad hun havde sagt. . " Oh!.. i-i mean, its really pretty, like.. it really suits you.. "Hun smilede en smule flovt og gav et grin fra sig, i det hun gik hen til ham og nikkede, før hun fulgte an. Dragten var ikke ligefrem den mest stille, eftersom den havde været en smule stiv af at lægge i et stykke tid. Hun sukkede en smule og følte sig flov over de små lyde den engang imellem gav fra sig. Hun kiggede en smule frem og da hun havde gået et godt stykke kom hun endelig til kiosken, hvor Christian havde reddet hende. " it was here Christian found me.. and then.. ". Hun så en smule rundt, før hun pegede mod en vej. Hun begyndte at gå hurtigere, indtil hun kom til en lettere høj bygning, af lejligheder, dog ikke forfærdelig høj. Hun gik indenfor af døren der var væk og oven på, før hun forsigtigt kiggede frem for sig.

Hun stoppede kort op, i det hun huskede Christian.. duften af ham.. samt den måde han havde talt med hende, stillet sig ved siden af hende og kigget ud af vinduet, der nærmest 2 vægge der mødte hinanden af glas. Hun gik derefter ud til badeværelset og så det tomme kar, før hun forsigtigt kiggede der ude. Hun kunne ikke se sin taske, så hun gik tilbage til stuen og kiggede rundt. " I cant find it.. ". Hun sukkede tungt og sagde " Oh well.. it wasnt that important, but my sketch and diary was in it.. and also some money and some adresses.. and stuff.. but then again.. maybe its for the better ". Hun sukkede en smule og satte sig ned, mens hun så rundt med et bedrøvet blik. Hun tog sig en smule til sit bryst, som gjorde hendes hjerte ondt.

Hun rejste sig op og så mod Nicolae, i det hun gav et smil fra sig. " The past is in the past.. so lets just leave and create me a new one?, shall we ". Hun grinte og gik derefter ned af trapperne, før hun gik ud på gaden igen og begyndte at gå videre, mod en butik, før hun kom til et sted, lidt i stil med noget H&M. Hun gik forsigtigt indenfor og sagde " So i need to find a bag, and also some new clothes, and maybe sunglasses, and.. maybe if we could, then maybe some cash?.. ". Hun så tøvende mod Nicolae og sagde " Now that we are here.. ".

Han kunne høre hvordan hendes hjerte slog hurtigere og hårdere i hende ved at sidde så tæt på ham men det tog han nu kun som en god ting. Han fik lagt hjelmen på motorcyklen da hun vist kom til at tale over sig. Dog virkede han ikke generet af det men stod og kiggede på hende med de klare røde øjne. "A turn on you say?.... Nothing wrong in that..... It must mean i am doing something right.... But still.... Thank you for the compliment.... I like it....." Så gik han efter hende som hun ledte an og kunne dog godt tyde at dragtens små lyde men han sagde ikke noget til det. Det var jo ikke noget hun var herre over.
Da de kom til kiosken, kiggede han lidt rundt for at være klar over sine omgivelser. "I see...." Så gik han videre sammen med hende til en beskeden lejlighedsbygning og fortsatte med hende op til en lejlighed.

Da hun så kom tilbage til stuen efter at have kigget rundt, kunne han godt se at det gik hende på at tasken var væk selvom hun ikke sagde det så tydeligt. "I am sorry to hear...." Så sendte han et smil hvorefter hans røde øjne scannede rummet. "Maybe yes...." Så fulgte han med hende udenfor, stadig med sanserne i fuldt beredskab. Lydløst gik han med hende ind i tøjbutikken og lod endnu en gang blikket vandre rundt for at sikre det var sikkert. Da hun nævnte hvad hun skulle bruge og lidt forsigtigt spurgte om kontanter, så han hende intenst i øjnene og sagde: "No one seems to need it anyway..... And it's hard to know when this affliction will end anyway....." Så tænkte han lidt over det inden han sagde: "Avalon...... I may be able to find your bag still.... If we go back there afterwards"

The bag

1 outfit

2 Outfit


Hun så undrende mod Nicolae, i det hun lagde hovedet på skrå, da det var at han sagde, at han måske ville kunne finde hendes taske. " Really? ". Hun så tøvende på ham og sagde " But what if someone took it?.. i dont really wanna run around the whole town after it.. ". Hun bed sig en smule i underlæben. Kunne Christian ha fundet på at tage den med sig, eller?.. hun rystede en smule på hovedet og svarede " No its okay really.. i.. i dont need it ". Hun så kort ned og skubbede blidt til noget debris, før hun så rundt og gik hen til de andre tasker, der hang så smukt på række. Hun kunne ane blod i nærheden, så hun gik forsigtigt hen til taskerne. " Can you hear anything? ". Hun så en smule rundt. Hun fik en underlig følelse indeni, men ikke sådan en fare følelse.. blot en underlig.. var der måske noget i nærheden. Hun så kort over mod Nicolae, i det hun sagde " But dont be sorry, its just a bag.. it only has my diary and some cash and my sketches.. i dont paint, cause me and paint isnt friends, but i can sketch a litte bit, but not on a professionel plan ". Hun grinte kort og fandt en sort taske, der så rigtig dejlig ud, stor men ikke alt for stor til ryggen. " Would this be okay? ". Hun tog den sorte taske ned og så kort mod nogle der var grå, samt mørkeblå, før hun så på den sorte taske og åbnede den, for at se om der var godt med plads. " it looks spacious enough ". Hun så tøvende mod Nicolae, mens hun overvejede hans tilbud om at gå tilbage efter hendes rygsæk, men vis den var taget, så orkede hun ikke at gå på en helt opdagelse... især fordi det ikke var virkelig specielt det der var i den.

" I rather wanna pick new stuff to my next bag, and find some clothing. Besides, i dont know how long its gonna be save here.. the city is a very dangerous place ". Hun halv hviskede når hun snakkede denne gang, eftersom hun stadig havde denne forfærdelig følelse i sin mave. Hun gik hen til kvinde afdelingen bagefter, før hun kiggede en smule omkring og fandt nogle bukser og alt muligt andet forskellige former for tøj, før hun fandt et prøverum og gik hen til det. " Are you coming Nico? ". Hun gav et blid smil fra sig og sagde " Could you stand outside.. and look out, for troubles?.. but just watch out if there is coming anyone.. dont want you to turn into a zombievampire ". Hun grinte kort og smilede, før hun gik ind og lynede ned for sin biker suit og iførte sig det første outfit. Hun trak forhænget fra og drejede kort rundt, før hun sagde " What do you think? ". Da hun havde hørt hans mening, tog hun næste outfit på. Hun havde stadig 3 andre outfits der inde tilbage. " I know it dosent scream.. post apocalypse, but i kinda like it ".

Han nikkede af hendes spørgsmål og svarede: "Yes.... My senses are stronger than most predators so it should be possible to find it....." Som hun så konkluderede at det ikke var nødvendigt, nikkede han en gang inden han sagde: "As you wish...." Da hun kom hen til taskerne og kiggede lidt på dem, lod han blikket vandre yderligere over omgivelserne og noget var ikke som det burde være.
"Something.... Not sure what it is yet....."
Så kiggede han tilbage på hende med et varmt smil og øjnene der stadig var røde. "I suppose a new diary could be started.... And should you feel like it, you could draw me sometime..." Han kiggede på tasken hun havde fundet og svarede: "It seems just fine...." Den virkede praktisk med god plads og den var egentlig også rimelig pæn.

"Sounds like a good idea.... We should be safe for now but you are right.... Safety won't last too long these days..." Hans egen stemme var ligeledes sænket bare for at være sikker på at de ikke tiltrak sig unødvendig opmærksomhed. Da hun så havde fundet sig noget tøj og hun spurgte efter ham, smilede han og gik med. Ved hendes spørgsmål, nikkede han men kunne ikke lade være med at grine over hendes kommentar. "I will stand guard.... And do not worry, they will need to be faster to catch me....." Som hun kom ud i det første outfit, kiggede han op og ned af hende hvorefter han sagde: "It suits you very well actually....." Så holdt han et årvågent øje rundt omkring imens hun skiftede til det næste outfit. Da hun så kom ud til ham i det, smilede han dragende og hans røde øjne var fastlåst på hende. "Maybe not post apocalypse.... But if you ask me?.... It looks sexy and suits you very well..... You look amazing...."

Outfit 3

Hun iførte sig det næste outfit, hvorefter hun stod og betragtede sig selv i spejlet og så hvordan det lange bølgende røde hår lå ned af ryggen, fra hestehalen, mens hun blidt rettede lidt på sine lokker foran ved ansigtet, inden hun sagde " A Diary sounds like a good idea, and a little book, i can sketch in.. but im not very good at it, you know.. so dont get your hopes up ". Hun grinte en lille smule og smilede til sig selv, før hun trak stoffet til siden og drejede rundt om sig selv. " What about this? ". Hun rettede en smule på den forneden, før hun kiggede på Nicolae, inden hun nærmest gik i stå indeni. Hun så et eller andet ud af øjenkrogen og det var som om hendes blod frøs til is. Hun tog blidt fat i Nicolae, i det hun hviskede " I saw something.. but.. p-please dont go.. ". Hun turde ikke være alene. Tænk vis det nu var noget?!.

Hun så tøvende på Nicolae og det var normalt her hvor man ville skifte tøj, men hun var alt for lamslået til at tænke over det lige nu, i stedet for, tog hun tøjet indtil videre, som hun havde prøvet og stoppede ned i tasken, inden hun så mod Nicolae, med et nervøst blik. Skulle de gemme sig eller skulle de prøve at gå i krig, men vis man blev bidt eller kradset.. hun havde set alt for mange film, til at vide, at det umuligt kunne ende godt, selvom de begge ikke helt var mennesker, så havde de stadig menneskelige elementer i dem.

Imens hun skiftede til det næste outfit, registrerede Nicolae at de ikke var helt alene. Det var stadig et stykke fra dem men det var stadig tæt nok på til det hurtigt kunne blive et problem. "Never had a Diary myself.... I am sure you will do a wonderful job sketching me.. Besides it could still be fun to try... I have been a model for a painter but that is 300 years ago....."
Da hun så kom ud med det søde grund og drejede rundt om sig selv, smilede han intenst og kiggede grundigt på hende. "You look absolutely amazing.... I am very lucky to see you in it....."
Han kunne mærke hendes frygt og kiggede rundt. Snart fik han også øje på et eller andet og en dyb ildevarslende knurren kom fra ham.

Så vendte han blikket mod hende og hans øjne var nu noget mørkere og det var som om hans stemme var blevet dybere: "Listen very carefully..... You need to try the other clothings away from here.... Pack your bag..... Let me know when you are ready to go..... We need to leave fast..... But you need to trust me....."
Så vendte han blikket ud mod omgivelserne igen og knurrede lavt. Han var på vagt så hun var sikker imens hun pakkede

Hun så lettere chokeret på Nicolae, da han vendte sig om med dette nærmest ildevarslende blik. Hun forstod at det var alvor, dog et eller andet sted, følte hun, at det måske var hendes skyld, grundet hendes blod, kunne de måske dufte det så kraftigt?. Hun skyndte sig at pakke sin nye taske, før hun sikrede den og nikkede til ham, før hun hviskede " its packed now.. ". Hun lyttede til det han sagde, med at hun skulle stole på ham.

Hun tog forsigtigt fat i hans trøje og så tøvende på ham, mens hun tog rygsækken på sine skulder, så den sad godt fast, så hun kunne løbe vis det blev en mulighed, eftersom hun stadig var iført kondi sko og ikke stiletter.. dog kjolen sad stramt, men var heldigvis så høj, at hun godt ville kunne løbe, vis det blev nødvendigt. " What is it.. ". Hun holde stadig sin stemme lav, dog holde hun sig ligeså også tæt på Nicolae. " Just say the word and i will do as you say.. ".

Da hun så bekendtgjorde at hun nok skulle gøre som han ville have, tyssede han på hende og kiggede rundt. Ganske kort efter hørtes et højt nærmest dyrisk skrig og en af de døde skabninger kom springende imod dem. Nicolae brølede nærmest som et rovdyr og trak et tøjstativ voldsomt ind foran dem så skabningen væltede i det i stedet for.
"Hold on!" Så tog han hende hurtigt op i sin favn og tænkte slet ikke på at han havde ved hende højt på hendes baglår. Det kunne de altid tage når de var kommet i sikkerhed.

Uden at give skabningen nogen chance for at reagere, satte han i løb men en hastighed en vampyr kunne være stolt af. Bag dem kunne man høre at flere af de skabninger var på vej der til, højst sandsynligt kaldet til af den enes skrig. Som de kom ud på gaden havde han overvejet at finde et sted at søge tilflugt først men det ville være for risikabelt. Det var ikke til at sige hvor mange der havde hørt det høje skrig. Så i stedet for holdt han den høje fart og løb direkte mod hvor de havde gemt motorcyklen

Avalon betragtede nervøst sine omgivelser, mens hun holde sig tæt op af Nicolae, mens hendes fingre gled ind i stoffet på hans trøje, før hun forsigtigt holde sig en smule bagud, så han var foran hende. Da han tyssede på hende, så hun bekymret på ham, før noget sprang ud mod dem. " Arhh! ". Hun gav et højlydt skrig fra sig, i det hun slap Nicolae ved et uheld og trådte bagud, så hun nær var faldet over sine egne ben, inden han råbte til hende, at hun skulle holde fast. Hun rakte hurtigt ud efter ham og klemte sine hænder mod stoffet af hans trøje, før hun mærkede hans arm glide under hendes baglår og ryg, inden de suste så hurtigt ud, at hun følte helt hun fik en mavepuster, så da de endelig kom frem til hvor de skulle være og hun blev sat ned... gik hun ned på alle fire og gispede desperat efter vejret, mens hun prøvede at få vejret.

Hun havde aldrig nogensinde prøvet noget ligene. Det ville måske også ha endt bedre, vis hun vidste, at hun burde holde vejret, men det havde hun ikke vidst, så dette var nok den største fejl. Da hun endelig fik sig selv op på sine ben, så hun panisk mod ham, inden hun løb hen til motorcyklen og tog hjelmen og satte sig bagpå. Hun hverken havde dragten på eller andet, men hun havde ikke tid til at tænke på det, heller ikke på det faktum at det kunne være dødens farligt for hende, vis de endte med at skride eller andet, dog håbede hun inderligt det ikke skete, ellers måtte Nicolae hjælpe en smule til med hans blod, vis der skulle ske noget. " I´m ready! ".

Han vidste godt hun måske burde holde vejret eller vende hovedet når han løb så hurtigt men det var der ganske enkelt ikke tid til at forklare hende da flere af de væsner kom meget hurtigt. Så da de nåede frem og han fik hende sat ned, lod han hende lige sunde sig ovenpå den løbetur. Der var jo noget hjerterytme og vejrtrækning at få styr på.
Da hun så fik sin hjelm på og sagde hun var klar, kiggede han på hende med øjne der var forførende røde men også med et ildevarslende mørke på. Hans stemme var ligeledes lidt dybere end normalt. "Give me a moment.... They are far away for now....."

Så lukkede han øjnene og tog et par dybe indåndinger inden han åbnede dem langsomt hvor man nu kunne se at øjnene var på vej til at blive normale igen. Derefter tog han sin hjelm på og sikrede sig at hun sad godt og havde sin taske med sig. Roligt satte han sig op på motorcyklen og startede den. "Ready...." Da hun jo kun havde den korte kjole på ville de føles tættere men det ville også være koldere for hende at køre så han korte heller ikke så hurtigt tilbage til Akademiet for at skærme hende lidt fra kulden. Hun havde fået nogle af de ting hun manglede men det havde været tæt på. Det gav også et indblik over hvor hærget byen rent faktisk var

Da de kørte hjem af, sagde hun ikke så meget. Hun holde blot tæt om Nicolae, mens hun sukkede tungt. Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte bankede der ud af, mens hun prøvede at ignorer kulden der ramte mod hendes ben og lår. Det var ikke forfærdelig koldt, men efter nogle få minutter, var det alligevel på et stadie hvor det generede hende en del. Hun gav et blid lille nys fra sig, mens hun sukkede endnu engang, før hun krammede sig tættere ind til Nicolae, mens hun lod sit blik flakke rundt, mod de forskellige træer der stod side om side langs vejen, mens de kørte forsigtigt hist og her, imellem de mange væltede biler på vejen, indtil de kom et godt stykke, hvor bilerne ikke var der mere, andet end en hen af vejen, der var løbet tør.

Hun tænkte på det blik Nicolae havde haft tidligere, de rødglødende øjne, samt den måde han havde beskyttet hende på. Hun kunne ikke undgå at smile en lille smule, før hun rettede sig op og kiggede rundt. Hun så en smule til højre side, før hun fik øje på et dådyr ud af øjenkrogen, der hoppede så småt i skoven indtil. " NICO WATCH OUT! ". Hun så den hoppe ud fra skovets bryn, direkte ud på vejen foran dem, dog mere så hun ikke, før hun lukkede sine øjne og klamrede sig tæt ind til Nico, i håb om at de ikke påkørte dyret, men ligeså heller ikke væltede, eftersom det kunne betøde en del skræmmer for hende, men dog forhåbentligt ville intet brække, eftersom de ikke kørte så hurtigt igen.

Det havde selvfølgelig været noget af en tur så der blev tænkt mere end der blev talt. Nicolae havde set rigtig meget i sit lange liv men hun lod til at have været noget mere isoleret end ham så hun var naturligt noget mere påvirket end ham. I kraft af han var fuldblods ville han alligevel mærkedes varmere end en bidt vampyr men det ville være svært at skærme hende helt for kulden hvilket han godt kunne mærke på hende. Men det ville dog alligevel give lidt at holde om ham så tæt.

Da hun så lidt pludseligt råbte om dyret der hoppede ud på vejen, skyndte han sig at slippe gassen og trykkede på bremsen i en blød bevægelse. Det ville presse hende meget op af ham men de væltede ikke og ramte heller ikke dyret. For at være sikker, brugte han også sin styrke til at holde tilbage så motorcyklen stoppede hurtigere. Dådyret sprang skræmt videre imens Nicolae lagde sin hånd på hendes og sagde roligt: "It's okay..... We are safe Avalon....." Kort nussede han hendes hånd for at vise hende tryghed og kørte så videre da hun var faldet lidt ned. Resten af den korte tur der var tilbage gik uden problemer og han kunne køre ind i garagen hvor han stoppede og hjalp hende ned af motorcyklen. Hendes korte stramme kjole var jo ikke ligefrem ideel at stige ned fra en motorcykel i.
Dog kiggede han ikke væk eller noget. Hun havde jo ikke været generet af hans blikke før

* Please dont crash, please dont crash *. Hun klemte ekstra til, mens hun beholde sine øjne lukket, mens hun prøvede at tænke sig hen til et andet sted. Da han lagde sin hånd på hende og sagde sine ord, åbnede hun langsomt sine øjne, før hun så en smule rundt og nåede også at få et glimt af dådyret der hoppede hurtigt videre, i skoven på den anden side. Hun åndede lettet op og løsnede sit greb en lille smule, dog ikke for meget. Da de endelig nåede tilbage, kunne hun føle sig sikker igen, men ligeså følte hun sig vel også lidt skyldig, i form af hvad der var sket med dem. Hun følte det var hendes skyld, de var endt i sådan en farlig situation til at begynde med. Da det var han rakte sin hånd frem mod hende, for at hjælpe hende, tog hun blidt imod den og trådte af motorcyklen, så elegant hun nu kunne.

Hun tog blidt rygsækken af og tjekkede den igenne, dog var det her det slog hende, at selveste biker suitet var ikke pakket ned, dog havde det også været alt for stort til at tage med. Hun sukkede en smule og så forsigtigt mod Nicolae, i det hun sagde " Well that went well.. ". Hun kiggede en smule ned af sig selv og rettede blidt på kjolen, så den ikke trak sig alt for meget op af, end den allerede havde gjort i forvejen." I´m sorry for suggesting something so dangerously and stupid... ". Hun så en smule skamfuldt ned, før hun tog tasken på skulderne igen og så forsigtigt mod Nicolae og afventende vel på hvad hans mening var, inden hun sagde " Well.. i´m hungry, so.. should we go get something to eat and maybe.. just eat it in your room and just.. talk? ". Hun havde brug for at være lidt alene, dog ikke alene som i uden Nicolae. Hun var sulten og udmattet og havde også brug for et nyt bad.. til at få sine nerver til at slappe af.

Da de kom til kantinen stoppede Avalon dog op, eftersom folk sad rundt omkring og spiste på livet løs, med et smil på deres læber, hist og her. " Hm?.. thats strange ". hun gik hen til en af folkene, der spiste noget brød og spurgte ind til hvorfor folk virkede så glade, dog det hun fik afvide, fik hende til at spærre sine øjne en smule op, før hun gik hen til Nicolae og sagde " There has been made a cure!.. for the virus, so now people can be cured.. and the families.. well some familys can be reunited.. but the downside is, that it cost alot of money.. thats at least what the lady said ". Hun så kort over mod kvinden, før hun vendte sit blik mod Nicolae, inden hun sagde med et smil på sine læber, før hun gik hen og fandt noget brød og frugt, samt lidt sovs i en skål til brøddet. " Soon you would be able to go home! ". Hun huskede dog derefter det med barrieren.. " And my family... can get to me again ". Hun havde haft et frisk pust.. væk fra sin familie, blot for en kort stund, mens barrieren havde været oppe.. men nu.. Hun så bekymret ud, før hun tog tingene på en bakke, inden hun gik hen til Nicolae.

Han kunne godt mærke på den sidste del af turen at hun havde fundet lidt mere ro efter at de trods alt ikke var styrtet. Selvfølgelig havde de også nerverne uden på tøjet efter sådan en tur i byen. Så smilede han til hende som hun kom ned fra motorcyklen og lagde hjelmen på plads inden han sagde: "In it's own way yes.... " Som hun undskyldte for turen, gik han hen til hende og gav hendes skulder et lille klem imens han så dybt i hendes øjne hvorefter han sagde: "It is perfectly fine.... You needed things and maybe it was dangerous but we both made it out unscathed.... No need to apologize...."
Da hun så foreslog de kunne få noget mad og snakke inde ved ham, smilede han dragende og nikkede en gang.
"Sounds like a really good idea.... Some food and maybe a bath.... It always helps.... Besides you have more clothes to try on right?" Selvfølgelig kunne han ikke lade være med at komme med en drilsk tone i sine ord men det var skam ganske positivt ment.

Så gik han ind i kantinen med hende og kunne grundet sine sanser høre lidt om hvad folk snakkede om. Da hun så kom hen til ham og sagde det, nikkede han smilende og sagde: "Rebuilding is always expensive..... But to my knowledge there are quite a few wealthy benefactors to aid"
Selv fik han også taget noget mad, blandt andet en meget rød bøf men ellers lidt brød og lidt frugt. Hendes kortvarige begejstring var tydelig så han svarede: "I guess i am.... I would love for you to visit me" Så gik han ind til sig selv sammen med hende og svarede beroligende: "Why not stay a while at the Academy then? It is safe here and the cure have to be administered first anyway"

Da de kom ind på værelset, lukkede hun blidt døren efter dem og satte bakken med mad fra sig, på skrivebordet der var til rådighed, inden hun tog den sorte taske af og satte for fodenden af sengen på gulvet. De mørke grønne øjne, betragtede Nicolae med et blidt blik, før et smil gled hen over hendes læber. " I would like that, but.. i dont know.. if its a good idea. My mother could come anytime now.. ". Hun sukkede en smule tungt og bed sig en smule i underlæben, før hun så med en svag rødmen hen mod Nicolae, inden hun kiggede med undren ned mod hans mad. " Wait?.. can you actually eat that?.. ". Hun troede udelukkende at vampyr levede af blod, men ligeså at de heller ikke kunne tåle lyset, så for hende, var det stadig meget nyt. " You purebloods really.. are a mystery sometimes ". Hun grinte en smule og smilede kækt til Nicolae, inden hun tog bakken og satte sig hen i sengen og trak benene til sig, i en for for skrædderstilling.

Hun begyndte så småt at spise af maden, mens hun sad og lod tankerne glide en smule ud i intet. Hun så blidt mod Nicolae og gav et lille smil fra sig, før hun spiste op og satte bakken fra sig henne ved skrivebordet. Hun havde sørget for at være ekstra påpasselig med ikke at spilde noget som helst i sengen. " Did i even tell you.. about how i grew up actually? ". Hun huskede ikke, at havde fortalt Nicolae om sin familie, ikke i detaljer. " My mother kept me locked up inside, for almost my entire life until now... because of my blood. I used to live with her and my family, but men werent allowed.. so a female coven, if you will ". Hun grinte og smilede blidt, i det hun sagde " My mother wants me to be the next coven leader.. the person that keeps track of everything, but i dont want too.. so i ran away ".

Selv satte han bakken på bordet ved siden af hendes og fandt så kort en dåsecola til hende så der også var væske til maden. "It is your own choice if you want to stay.... You can stay here with me or i can set you up in your own room? At least until you have no other option, should that happen"
Da hun så kiggede undrende på hans mad og spurgte om hvor vidt han kunne spise det, smilede han og grinede ganske kort inden han forklarede: "Yes i can.... I do it for the taste though.... I still have to get nutrition from blood.... I just like a good meal every now and then.... But yes we are mysterious sometimes....."

Så trak han en stol ud og satte sig overfor hende som hun sad på sengen hvorefter han tog sin bakke over og begyndte at spise lidt. "Not in detail no?" Så lyttede han til hendes forklaring om hvor hun kom fra og der var da også mange detaljer der faldt på plads. Hvor isoleret hun rent faktisk havde været blev noget mere tydeligt lige pludselig. "I visited an all female witch coven back in Romania once... They were.... Special.... I only stayed for a few hours though"
Så tænkte han lidt over det hun sagde med hun skulle være den næste leder, hvilket pres det egentlig måtte være. "Quite a destiny i feel..... I my mind your destiny is something you choose for yourself.... Not something other people decide for you..... " Så kiggede han intenst på hende imens han nød en bid af den røde bøf

Hun tog imod dåsecolaen og åbnede den blidt, før hun suttede kort på sin finger, fra det cola der var kommet op på den, da hun åbnede for dåsen. Hun tog derefter en lang og forfriskende tår. Det var en EVIGHED siden hun sidst havde fået en cola og hvor havde hun dog bare savnet det!. Hun så en smule undrende hen mod Nicolae, da det var han begyndte at snakke om at hun kunne blive eller få sit eget rum. " Hey.. you promised to protect me remember.. so i´m staying right here, beside you ". Hun smilede blidt og gav et lille grin fra sig, før hun satte dåsen fra sig. " Can you taste the tastes then?.. and stuff like that ". Hun lagde hovedet en smule på skrå og betragtede ham med undren.

Hun sukkede en smule og sagde " Yeah try telling that to my mother. She pratically teached me to be the sucessor.. and also she pressed me so much to learn magi, that i just flopped in it, on purpose.. and now, i dont even know if i can do it, cause i have used the most of my teen years, to not master it.. so ". Hun grinte kort og lyttede til det han sagde, med at han havde besøgt en all female coven engang. " Hahaha, thats beautiful!. So our coven has a rule, if you get a son, then the father will take him, or they take him to an orphanage.. men are not welcome.. as well as boys.. only your mage is welcome, to see you, when having... you know.. and when you are to birth the child.. and all the other girls, must NOT be near og in the same room as the man.. ". Hun sukkede dybt. " I really hate that place, its horrible! ". Hun Så kort mod Nicolae, da det var han snakkede om at man valgte sin egen skæbne. " Thats why i ran away.. i wanna be my own person.. ".

Det virkede da til at colaen faldt i rigtig god jord hos hende, som om hun nærmest aldrig havde fået en. Selv havde han taget en mineralvand til maden. Han kunne ikke lade være med at grine lidt da hun bestemt fik sagt at hun blev inde ved ham. Så smilede han lokkende og intenst inden han sagde: "Yes that is true.... And i will..... Unless sharing a bed with a pureblood have scared you?" Det vidste han udemærket godt det ikke gjorde, ellers var hun der slet ikke. Men det var nu sjovt at drille lidt alligevel.
"Yes i can.... All my senses are very strong including taste..... I used it when i was a part of different courts during my years.... I could taste whether wine for instance was poisoned or not... So my palate have saved alot of people....."

Så lyttede han til hendes ord omkring hendes mor, og hendes mor lød til at være en dame der på ingen måde forstod et nej hvis ikke det matchede hendes tanker. "There are people here at the Academy that can help teach you spells.... If you wish of course" Han kunne da heller ikke lade være med at trække på smilebåndet da hun kommenterede hans besøg hos den kvindelige coven for så mange år siden. Som hun foralte mere, kunne han så udemærket forstå hun var stukket af. Der var jo drifter og lyster og tanker i alle, inklusiv unge kvinder der automatisk ville vise sig. Og Avalon virkede til at have et meget frit sind. "I am glad to hear you ran away then.... You are a wonderful woman and it would be a shame if you never got to experience the world..."

Da han lavede lidt sjov, angående med at dele seng med ham, kunne hun ikke lade vær med at grine en lille smule, i det hun svarede " Oh so its like that ha? ". Hun grinte og smilede blidt til ham, inden hun sagde " why should i be afraid of that? ". Hun nikkede forsigtigt, da hun hørte omkring det med at akademiet kunne hjælpe hende med at lære spells, vis hun gerne ville. " So are you not even a bit worried that i would actually start here and then you couldent be flirty with me and stuff like that ". Hun kunne ikke lade vær med at drille Nicolae, men hun mente skam også lidt hendes ord. Hun var tiltrukket af ham, med sikkerhed, så det var skam ikke så svært for hende at sige disse ord, eftersom hun ikke ville være så tilbageholdende mere, som hun havde været før hen i tiden.

De grønne øjne så blidt på Nicolae, i det han sagde, at han var glad for at hun stak af og at det ville ha været en skam vis hun aldrig havde oplevet verden. " I would think so too.. and i´m glad that i have met you Nicolae ". Hun smilede blidt til ham og tog lidt af colaen igen, før hun lagde sig tilbage i sengen, efter at ha sat den fra sig. Hun betragtede ham en lille smule, i det hun satte sig op og spurgte " So.. i was actually thinking, where would you rather drink blood from?, i mean placement, cause the neck, i think the reasons vampires always choices that, is because of the big artery that is there... so there is more blood and you havent to suck that hard, like at the wrist, there the artery is small?, or am i wrong? ".

Han grinede tilbage til hende og sagde: "You never know.... Maybe i am dangerous....." Det kunne han selvfølgelig også være hvis man gav ham en grund til det men det var nu ikke tilfældet her. Nu var det mere et tilsvarende drilleri. Da hun så spurgte om han ikke var bekymret, tænkte han da også kort over det og sagde: "Maybe i should be..... But i like taking chances..... And i am not sure i can help myself anyway...." Det var måske også på grund af blodet men det var lige så meget fordi han fandt hende meget tiltalende. Og han havde aldrig været bleg for at sige sin mening eller for den sags skyld at gøre som han ville.

Så kiggede han meget intenst på hende og nikkede med et dragende smil. "I am also glad i met you Avalon.... So i am thrilled you have such a free spirit....." Selv tog han en tår af sin vand inden han så satte det hen på bordet igen og satte sig på sengen. Så lyttede han efter hendes spørgsmål og tænkte grundigt over hvordan han skulle svare på det. Han havde selv steder han helst ville bide men det var ikke kun på grund af mængden.
"It is true that most vampires drink from the neck because it gives more.... I myself prefer the neck, or just by the heart.... Emotions can often be tasted in blood.... But the most powerful place to be bitten is by the heart or the inner thigh..."

Hun så undrende på ham, da han fortalte hende at de steder der var mest magtfulde at bide, ville være nær hjertet eller for den sags skyld, ens inderlår. " Really? ". Hun så undrende på ham og tænkte på det med at man kunne smage ens følelser i blodet nærmest. " what if the person didnt wanna be bitten.. then he or she would give off emotions that arnt good? but then again.. i think almost every vampire have had a state.. maybe? where the got to bite someone that would not have wanted it, because you are always surronded by food, as we could call it ".

De grønne øjne fulgte blidt Nicolae, i det han sad overfor hende, før hun smilede blidt og sagde " But you talked about being dangerous, so in what way would you be that? ". Hun så nysgerrigt og afventende på ham, eftersom hun gerne ville vide mere om denne måske farlige side han havde inde i sig. Hun gav et blid smil fra sig, mens hun afventede det lidt, før hun forsigtigt lagde sig ned i sengen en smule og betragtede ham. Solen var gået ned og mørket havde taget over og hun ville da også lyve, vis ikke hun indrømmede, at hun kunne mærke hvordan trætheden havde taget en smule over på hende.