In Paris it's just you and me - Ophelia (Fortidsemne

Well, that escelated quickly, lød det fra Decebal, som Gabriel tog sine omgivelser ind. Tjo... Ja, det havde det vist nok. "It's not that bad, is it? I'm sure they can get the blood out of the carpet after a few tries," spurgte han og skubbede lidt til liget uden hoved. Han havde slået hende ihjel da hun var på vej ud af badet og ja... Gabriel blev nok ikke rigtigt ophidset som andre mænd blev når de så en nøgen dame. Hans første tanke havde været at fjerne hendes hoved, og det havde han nu gjort. Hovedet lå i vasken, hvor han havde vasket blodet ud af pigens hår, som om at det gjorde situationen bedre. Men hey, nu så hendes hår da også fint ud! Så det var jo fint!

You're a psychopath, kommenterede Amadeus tørt og Gabriel trak på skuldrene som for at sige 'det er fair nok at du synes det.' "I know, I got a doctor's note," svarede han og fandt et håndklæde som han brugte til pænt at dække den hovedløse piges krop til. Han gik derefter ud af toilettet og så ind på værelset, hvor hende han først havde slået ihjel lå. Han havde egentlig dræbt hende midt ude i rummet... Men hun så ud som om at hun frøs jo! Hun var helt blå i hovedet efter han havde kvalt hende, samtidig med at hun blødte ud fra kniven i hendes bryst... Så han havde pænt lagt liget i sengen og puttet hende under dynen, så hun ikke frøs så meget.

Han gik over til hende og kørte sine fingre overvejende gennem hendes hår, da han hørte hoveddøren gå op. Han lyttede, som hun gik ud i køkkenet. Ophelia. Hans Ophelia. Et smil nåede hans læber under masken, men indså hurtigt at han måtte gemme sig, så hun ikke opdagede ham hvis hun kom herind! Hun skulle jo se det hele før de så hinanden! Hun skulle se gaverne han havde efterladt hende - hendes veninders lig! For nu behøvede hun jo ikke at komme hjem til nogen, så det var okay at hun tog med ham hjem!
Gabriel så sig kort rundt, og besluttede sig for at gemme sig under pigens skrivebord, hvor han sad musestille, i det han hørte Ophelia nærme sig. Først nåede hun ind i rummet hvor han var, men bevægede sig hurtigt videre. Han kravlede ud fra under bordet og gik lydløst ud af døren og ned for enden af gangen til hoveddøren, som han hurtigt låste. Og i det han gjorde vendte han sig om, for at kunne hilse på sin smukke Ophelia!

Outfit: Link

Ophelia havde været på sin skole og siddet lidt ekstra for at lave lektier med sin gruppe. De havde et projekt som de skulle fremlægge til dagen efter, og skulle blot have det sidste på plads. Det var blevet aften inden hun nåede at se sig om og Ophelia var taget direkte ud for at hente mad til sine roomies. Det var hendes tur til at finde og betale mad, og så fornuftig som hun var, havde hun i forvejen en plasticpose med til deres sandwiches. Hun orkede ikke lave mad i dag. I dag skulle der slappes af. Måske skulle de for en gang skyld sidde med ansigtsmasker og se et realityshow, som ingen af dem kunne lide? Det kunne også være det bare blev Netflix…

Hun fumlede med sine nøgler ude foran lejlighedens dør, men fik åbnet op. Siden hun selv mente hun havde hænderne fyldt lod hun døren stille og roligt lukke på klem, efter hende. Der lugtede underligt. Lidt af blod måske? Det var nok en af tøserne der havde fået sin menstruation og først havde opdaget det rigtig sent... Ophelia gik ud i køkken alrummet og satte plastikposen på deres spisebord. "Food’s here!!” råbte hun til sine roomies. Ophelia tog tallerkener frem til dem alle tre mens hun ventede på svar. Men der kom aldrig svar. Ophelia rømmede sig så højlydt og vendte mod et af værelserne. Hun kunne hører at bruseren var i gang så hendes ene veninde var nok i bad; så hun var undskyldt. ”I said, foo-”

Hun afbrød sig selv da hun så hendes veninde ligge livløs i sin seng. Hendes hoved var blåligt  og der lå blod på gulvet. Hun gik i chok og stod stille et øjeblik. Tankerne farede frem og tilbage. Hvor lang tid siden er det lige sket? Var hendes barndomsveninde okay? I stedet for at stikke af og tilklade hjælp løb hun ind på det andet værelse. Det kunne jo være at veninden var derinde og havde ladet vandet løbe lidt. Alt var rodet til derinde. Hun kiggede kun et øjeblik efter et tegn på liv derinde før hun løb mod toilettet hvor hun havde hørt vandet løbe. Venindens krop lå hovedløs på gulvet med et håndklæde over sig. Hun kunne mærke hun var svimmel. Hun tog fat i dørkarmen for at støtte sig selv og kiggede op til vasken hvor hun kunne se venindes hoved ligge og kigge på hende. Hendes hår lå vådt, klasket op af vasken. Hun kunne mærke hendes mave ikke havde det godt med situationen og hun bakkede ud fra toilettet og kunne mærke en tåre trille ned af sin kind. Hun vidste ikke hvor hendes telefon var, men selv hvis hun gjorde ville hun ikke være i stand til at kunne ringe.

Dåren låste som sædvanligt højt. Hun rettede sig mod udgangen - hun skulle ud nu, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Men som hun havde vendt sig, så hun en fyr stående nede ved køkkenet i nærheden af hovedøren. Hun kunne huske hun havde set ham en gang i mellem, måske hilst og snakket med ham hist og her. Hans navn var Gabriel. Hun stop som forstenet og kiggede på ham. Han var delvist maskeret og bar almindeligt sort tøj. Neutralt selvfølgelig. Måske var han kun lige kommet ind? ”I-I..” hun var tom for ord.