Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)

Okay okay - Eugene vidste godt at han var et rimelig drevent væsen når det kom til intimitet - han kunne normalt ikke helt lade være. Og så altid sig selv være måske en smule for hurtig til at falde i hænderne på en eller anden der smilede charmerende til ham. Men dette? Det havde intet med det at gøre - måske jo. For charmerende og enormt tiltrækkende var fyren da i den grad. Men lige nu var det ikke kun lyster der drev Eugene ind i grebet fra ham. Slet ikke. Alt andet spillede en rolle - alt hvad han følte. Det var nærmest et begær der ikke kunne sættes ord på. Ikke en teenage liderlighed der efter en lang dag havde brug for at koble fra. Han var koblet hundrede procent til og ville bare gerne have lov at udforske hele fyrens essens - hele hans væren. Alting. Og det var i den grad også hvad han gjorde. Hans hænder studerede ham grundigt - nej grådigt - en blanding af begge dele. Men stadig pirrende. Han ville gerne give fyren noget godt - en lækker følelse. En nydelsesfyldt følelse. Han ville gerne høre hans støn. Et mere - og der kom det. Smilet om Eugenes læber stoppede ikke kysset - gemte sig i stedet i det og lod hans læber fange fyrens igen og igen. Grådigt. Han kunne ikke lade være. Berøringen fra hans hænder ned over hans krop fik det hele til at boble vildt rundt. Tændte ham - hvordan kunne det andet? Der var en skjult lidenskab gemt i en hver berøring - om man ville indrømme det eller ej.

'I want you.. I need you' Eugene kunne gentage ordene i sit hoved for evigt. Kun nikke - bekræfte at det var præcis hvad han også ville, hvad han havde brug for. Han nærmest trak fyren tættere mod sig ved hjælp af sine ben. Lænede den bare ryg mod fliserne som hvor vandet ikke havde ramt var kolde mod huden. En kulde der dog kun stod i kontrast mod varmen. Perfekt. Harmonisk. Han kyssede fyren igen. Lod sine fingre begrave sig i hans hår. Bremsede kun kysset for at trække vejret. Men også kun for at genoptage det igen. 'Control yourself' tankerne blev i hans hoved - han frygtede ærligt hvad den ville gøre. Han kunne mærke den lige under huden. Det var hvad den gjorde ved ham. Han var opstemt og det samme var den - al den energi dette satte i værk i hans krop gjorde det farligt. En fare der dog altid kun drev ham til mere.
" You can have me all you want.. " fik han endelig svaret i et halv støn og dyb vejrtrækning. Han kunne ikke holde tilbage på noget andet end det der var nødvendigt for overlevelse. Han ville ikke holde tilbage. Det var hvad denne fyr gjorde ved ham. Lyst og begær - men også en overdådig mængde af følelser der gjorde ham nærmest svimmel. Underligt. Men så fængende.

Flere små støn trillede over hans læber, som Eugenes fingre fik flammerne til at danse over hans krop, hver berøring var en ny ild, tændte ham mere og mere, for til sidst at bestå af en flamme der slet ikke kunne slukkes, og hvorfor skulle den også? Han ville bare have mere, de udforskende fingre måtte ikke stoppe, bare blive ved, ville have dem over alt på sig!
Hans egen hænder forsvandt fra knæhaserne, efter Eugene havde strammet benene om Stephen, og ved flisevæggens hjælp, blev han holdte nogen lunde oppe, dog ikke uden at Stephen glædeligt tvang ind hånd ind under ham og fik fat i den lille faste røv. Perfekt virkelig. Et frækt smil prydet kort hans læber, før han genoptog kysset, trængende som før, de bløde læber der tilhørte drengen var mere end bare afhængighedskabene.
Den anden hånd, der lige nu ikke kærtegnede drengens bagdel, strøj op af hans lår, op til hans hofte og så talje, tog lidt hårdere fat, som han igen stønnede mod hans læber.
Ordene fra drengens skubbede ham det sidste stykke han havde brug for, og havde han ikke været klar før (og det havde han) så var han det i hvert fald nu! Eugene havde virkelig antændt ham, det var helt skørt så meget egentlig, nærmest.. Magisk.
Han slap hans talje, og brugte den fri hånd til at guide sig selv, før han pressede sit underliv ind mod Eugenes perfekte bagdel, fik sig placeret rigtigt, slap sig selv igen og lagde ingen hånden om hans hofte, før han sugede luften tungt ind og trængte dybt op i Eugene.. Flere støn forlod hans læber, og han kævede igen flere kys, før han strammede grebet om hoften, og startede de dertil først blide stød op i ham.

Hvad var det der skete? Han forstod ikke hvad der skete. Han bad til et tegn om hvad der foregik. Han kunne ikke klage. Ikke brokke sig. Ikke rive tankerne fra den følelse en komplet fremmed fik drevet frem i ham. Svært at forstå - umuligt at forstå. Han burde stoppe med dat sætte spørgsmålstegn ved det og være i øjeblikket fuldstændig. Det krævede heller ikke meget overtalelse til sig selv før det var præcis hvad der skete. Tiltrækkende - dragene - forførende - magisk - alle ting der kunne sættes kryds ved på listen over hvad denne fyr var. Han kendte ikke engang hans navn og alligevel.
Han kunne slet ikke få nok af fyrens læber - hver gang et kys endte var det som et nyt længdes efter at blive startet. Han måtte være tættere, dybere, mere! Hans ene hånd gled gennem fyrens hår - trak ham tættere ind i et kys. Den anden hånd var et øjeblik placeret mod håndtaget til at styre vandet. Han måtte bryde kysset og kort komme med et støn i det han trængte op. Måske mere end bare et enkelt støn. Spændte op i musklerne et øjeblik og brugte væggen som hjælp til at holde sig oppe. Men lod ellers fyren holde godt fat omkring hans ben. Han lænede kort hovedet tilbage - men kun for at fange fyrens læber et øjeblik efter. Han kunne ikke lade være - måtte have alt hvad han kunne få på en og samme tid. Grådig - ja! Og han lagde ikke den mindste smule skjul på det. Det var jo ikke ligefrem fordi en af dem ikke var enig i hvad der foregik. Lysten brændte ud af dem begge og det var noget man ikke kunne tage fra dem.

Han trak fyren tættere ved hjælp af sine ben. " What are you doing to me.. " spurgte han ind mellem et par dybe indåndinger - men i en stemme der tydeligt ikke var utilfreds med noget som helst af det der blev gjort. Også selvom det meste var de energier der var mellem dem. Det var en måde at distrahere sig selv fra sin evne. Den ville gerne være med - men Eugene kunne ikke lade den. Han holdt fast omkring fyrens nakke - genoptog et grådigt men lidenskabeligt kys, fyldt med den begær hans krop havde. Han havde aldrig oplevet noget lignende og tvivlede ærlig talt på det ville ske igen. Han nød det til fylde - fortrød ikke et øjeblik at have trodset snestormen for at få fyren indendøre. Måske gav det faktisk pote at gøre gode gerninger engang imellem. Det virkede sådan - utroligt. Han havde brug for at kende fyrens navn. Ikke et opfundet et - nej hans rigtige navn.

Uden helt at vide hvad han gjorde, fanget i øjeblikket vel, rakte han op og strøg pege- og langefinger hen over Eugenes nøgne kraveben, en smule mørkerød magi flimrede i luften omkring dem, og sorte blækbogstaver dukkede langsomt op hen over Eugenes kraveben. Uden rigtig at vide det tatoverede Stephens fingre navnet ind i Eugenes bløde hud. Han slap senere kravebenet igen og lod fingerne glide op omkring nakken, strøg dem hen over de små følsomme hård i nakken, før han kørte den op i det gennemblødte hår og tog et bedre tag.
Eugene optog kysset og Stephen gjorde intet for at stoppe det, lænede sig bare ind og nød det, nød det hele, alt hvad der var Eugene, en dreng han ikke engang kendte, men som han lige nu havde mere brug for end noget andet i hele verden. Lige nu ville gøre alt for, give alt han havde, sit hjerte, sin sjæl, sin krop. Just take it, please, I want you to have it.. Mhmm..
Stønnene forlod igen hans læber, han lænede sig tilbage og fandt øjnene, tabte sig selv helt i blikket. Før han genvandt kontrollen og lod magien skubbe ham i retningen af Eugens tatoveret kraveben, for snart at gøre det permanet. Små våde kys bevægede sig ned over hagen, ned over halsen, ned til kravebenet, læberne gled let fra hinanden og tænderne gled langsomt over navnet, før de sank ind i huden.
En bølge af nydelse gled igennem ham, og han pressede sin krop nærmere Eugene, ville bare være nærmere ham, det var ikke nok at tage ham, han ville bare, nærmere endnu! Smelte sammen med, være en del af, have en del i ham! Han trak tænderne ud af den nu en smule blodige tatovering, kyssede de drablige aftryk væk, og magien syntes at gøre arbejdet færdigt for ham, healede Eugene op og bandt Stephen fuldkommen til ham. "Making you mine.." gispede han stille.
Han forsøgte ikke engang, ikke engang for et enkelt sekund at finde ud af hvad der skete, det skete bare.. Skæbnen guidede ham igennem det, fik det til at føltes så let som ingen ting, så normalt som noget kunne blive, så naturligt, de hørte sammen, og nu kunne alle se det..
Han lukkede øjnene, som han kunne mærke hvordan Eugene respondede og lod også magien overtage ham, lod den påvirke dem begge, og drengen afsluttede parringen for dem, med et lige så magisk bid. Der sendte Stephen ud over kanten af ren nydelse.
Åndedrættet ude af kontrol også efter han var kommet, hjertet bankede stadig alt for hurtigt til det burde være muligt. Han kunne mærke energien forsvinde sammen med vandet ned i afløbet, den havde allerede været ikke tilstedeværrende i før, og nu var den ja i minus vel.
Han trak sig langsomt ud af Eugene og satte ham blidt ned. Før han rakte ud og fik slukket for vandet. Fandt to håndklæder, lagde det ene om Eugene og pakkede ham lidt ind i det, før han tog det andet omkring sig selv. Lænede sig frem mod ham og trykkede et allerede længselsfuldt kys mod hans læber, som han sukkede eftergivende. "Don't ask me why or how.. I don't know.." sagde han stille mod de bløde læber, som han tog Eugenes hånd og førte ham ud af badeværelset og tilbage til sengen. Han skubbede dynerne til siden, og fik sat Eugene ned på sengen. Rollerne var blevet byttet helt om nu, og han tog sig nænsomt og kærligt af den lille fe. Fik ham tørret, og puttet, før han gav sig selv samme behandling og krøb ned under dynerne til Eugene, klemte sig ind bag ham og lagde sine arme om ham, som han kyssede ham i nakken. "It's Stephen.. By the way.." mumlede han stille før han lukkede øjnene og var væk på mindre end fem sekunder.

Eugene var i sit S - fanget på bedste vis i selskab med en krop hans egen uden tvivl ville have lige så meget af som gengældt. Han gengældte fyrens kys - måske mere end bare gengældte det. Tog grådigt for sig af hvad han kunne få. Alt imens hans krop brændte i længsel efter mere. Nydelsen der røg rundt i hans krop blev der heller ikke lagt skjul på, afsløret af de støn der strøg ud over hans læber når de ikke var placeret mod fyrens foran sig. Han støttede sig mod væggen af og til, men holdt sig ellers så tæt som muligt mod det væsen der på magisk vis nærmest havde magten over alle hans bevægelser og tænker. Det var ikke bare sex delen i det der gjorde ham rundt på gulvet - det var hele akten. Som om en større magi faktisk havde fingrene med i det hele og gjorde alting lige den tand bedre. Noget man til tider under sex kunne tvivle på var muligt, men lige nu - det var helt utroligt.
Han bed sig i læben og lænede kort hovedet tilbage ved følelsen af tænderne der borede sig ned ved hans hud - ned ved kravebenet. Men det gjorde ikke ondt, gav en magisk rus af adrenalin og nydelse. Det var dog et bid der nærmest naturligt blev gengældt. Helt præcis hvad der drev ham til det vidste han ikke - men sådan var det bare, og sådan skulle det blive. Den blodige smag generede ham ikke. Tværtimod. - desuden forgik der så meget andet i hans krop i det øjeblik at så lille en ting ikke var noget han egentlig tog sig af.

Nærmest i en trance fulgte hans blik fyrens bevægelser, også selvom han egentlig mest bare havde lyst til at placere sine læber mod hans igen. Han lod blikket flakke mod hans ansigt et øjeblik før smilet om hans læber voksede en smule. Hjalp til med at blive tør efter at have trådt ud af badet. Det føltes som om hele hans krop sitrede i en varm følelse.
Endelig kom det - kysset. Han havde ventet sekunder for længe på det, og øjeblikket deres læber mødtes lod Eugene sig glide lidenskabeligt ind i det. Han kunne ikke lade være - det var hvad han ville, følte - havde brug for. Noget han ikke kunne undvære - en følelse af noget han ikke kunne leve uden. Han lænede sig ind mod fyrens, bare lige for at få et par sekunder mere af kysset. Selvom han måske ikke havde et smil der fyldte det hele, så var glæden i hans øjne tydelig.

" Stephen.. " gentog han så bare for sig selv og fugtede kort sine læber. Selvfølgelig var det det han hed. Eugenes fingre strejfede kort hans ejet kraveben før han kort trak vejret dybt ned i maven. Det var en sær følelse - men på den gode måde. Han havde intet at sætte en finger på der ikke fik ham til at have det rart lige nu. Han lod sig putte tæt indtil Stephen. Han kunne slet ikke ligge tæt nok - trætheden sneg sig ind på ham hurtigere end forventet. Varmen fra Stephen gjorde det kun mere tydeligt. Hvor meget han så end havde lyst til bare at være der i selskab med ham, så tvang søvnen ham ind i drømmeverdenen. Så kunne han bare håbe og ønske for at dette ikke var en drøm - at han ville vågne med selv samme fyr ved sin side som han var faldet i søvn med. Han forstod ikke sine tanker omkring det - men hvorfor skulle der også være en forklaring? Når man havde det sådan burde det vel bare blive nydt og følt til det yderste. Det var hans plan. Ingen spørgsmål - det eneste krav der var var at holde sig i nuet. Som for de næste mange timer måtte være at sove - trukket ind i en dyb men velfortjent søvn.

Om morgen var Stephen vågnet før Eugene. Han havde ladet ham sove, kunne ikke få sig selv til at vække ham faktisk. Ikke når han så så fredfyldt ud, så sød. Han havde alligevel sneget sig hen over ham og kysset ham blidt i panden, før han havde sneget sig ud af sengen. Et kort bad for så at finde det tøj han dagen inden havde stjålet. Han fandt nøgle kortet og forlod så hotel værelset med det i baglommen.
Uden for havde snestormen lagt sig lidt igen, men de var mere eller mindre sneget inde. Ingen havde lyst til t bevæge sig ud i den meter høje sne! Solen var alligevel fremme, og fra vinduet kunne han se hvordan det glitrede i alt det hvide uden for, det var meget smukt på en måde.
Han følte sig virkelig godt tilpas lige nu, sådan helt ind i hver eneste knogle! Han kunne næsten ikke holde op med at smile, men han var også ligeglad.
Da han kom neden under fik han sig en god snak med ejeren af kroen, han prøvede at være helt ærlig over for hende, fortalte hende præcis havd der var sket, ja hvad han huskede altså.
Hun fik alligevel lidt medlidenhed med Stephen, så hun tilbød ham et job. Var opvasker okay? Ja det var helt fint, så længe det gav ham tag over hovedet og mad i maven.
Hun tilbød ham også noget andet tøj, det han havde på var ikke noget han lige frem havde fået lov til at gå i jo. Så hun fandt noget tøj, en søns? Han fik det i en plastik pose så kunne han bare komme med det han havde på når han havde skiftet, så skulle hun nok vakse det og ligge det på plads.
Det var virkelig rart, hun var virkelig rar, virkelig venlig. Men sådan var det måske med den slags kvinder, mødre? Det der evige beskytter gen de havde? Moderlighed.
Han takkede mange gange, før han fik Eugene og hans morgenmad med op og på værelset, hvor han jo forsvandt hen. Han åbnede døren ind til værelset med nøglekortet, og fik omgående øje på den lille charme trold. "Good you're up! I bought breakfast, hungry?" sagde han glad, som han droppede posen med tøj, for nemmere at holde bakken med mad på, brød og æg og den slags man nu spiste til morgen mad, men det duftede virkelig godt! Stephen var ret glad..
Til trods for hans manglede hukommelse så.. Ja.. Det var en god morgen.

Eugene som en sten - alt for godt, alt for trygt - varmt og behageligt. Som om hans krop var gået i en eller anden form for lykkelig dvale. Han kunne sove for evigt - og dog. Han havde alligevel en ubevidst trang til at vågne. Bekræfte at nattens hændelser ikke var en del af hans drømmeverden. Det virkede jo nærmest for godt til at være sandt. Så hvorfor kunne det ikke bare være endnu en indbildning af ting der aldrig ville ske? Frygten for at tankerne der var kommet til ham så snart han vågnede kastede koldt vand i hovedet på ham da varmen ved hans side var forsvundet og synet af Stephen ikke mødte ham da han slog øjnene op og lod dem vænne sig til lyset i rummet. Pladsen i sengen ved siden af ham var tom. Følelsen i hans krop faldt tungt et øjeblik, dog søgte hans fingre op mod hans kraveben og gjorde ham opmærksom på at det hele ikke var noget hans tanker bildte ham ind. Han bed sig kort lidt i læben med et kort lille smil før han skævede lidt rundt i rummet. Men hvor var han så? Eugene lod sig sætte sig op og rodede sig kort lidt i det allerede alt for uglede morgenhår.

Han havde overraskende meget overskud - eller energi. Eller hvad det så end var. Normalt ville han tro hans krop ville være kvæstet, udmattet - selv efter at have sovet. Men det var slet ikke sådan han havde det lige nu - han følte sig nærmest helt klar og frisk i hovedet. Han klappede kort lidt på dynen før han rykkede sig tilbage op at sidde med ryggen mod senge gavlen. Han lod så blikket strejfe lidt rundt i rummet - han havde slet ikke rigtig overvejet hvordan værelset egentlig så ud, han havde aftenen før haft for travlt med at holde sit fokus mod Stephen. Hvilket han mistænkte ville ske igen. Hvis han kom tilbage - ville han komme tilbage? Hvor var han overhovedet gået hen? Han savnede ham.. Wait what? Eugene rynkede kort panden lidt. Han havde lige mødt ham - men savnede ham, hungrede efter ham. Han ville bare gerne være i selskab med ham. Tanken om ham fik det til at snurre i hans krop. Langt mere end hvad det burde - men det var så rart. Han ville have mere af den varme følelse.
Han lod blikket flakke mod døren da den gik op og ind kom fyren. Nærmest som en engel der trådte ind i rummet, lyste alting op - lyden af hans stemme fik smilet frem om Eugenes læber. Hvis han så sig selv ude fra lige nu ville han rømme sig. Men nej, det kunne man slet ikke. Sulten? Han var mere end sulten, men ikke efter mad. " I can eat.. " Sagde han så bare som svar. Så havde man ikke sagt for meget, men heller ikke for lidt. Desuden duftede det faktisk rimelig godt så mon ikke man kunne abstrahere fra Stephen og faktisk spise noget morgenmad.

Han kunne dog ikke helt fjerne blikket fra fyren - hvor fristende maden så end var så var det fyren der havde hans fokus. Han betragtede hans ansigt en smule - måske lidt meget, hver en lille detalje. Smilet om hans læber voksede endnu engang - bare en smule. Han havde ikke engang lyst til at stille spørgsmålstegn ved noget som helst. Den her følelse, den var.. alting - han kunne da ikke være et sekund i tvivl om at det hele var ægte.

Eugenes smil smittede straks af på ham, og han gengældte det lidt på den der fjollede forelsket måde, som følelserne begyndte at køre rundt i hans krop. "Perfect!" sagde han glad og daffede hen til sengen hvor den lille charmetrold var placeret, han bukkede sig ind over ham og trykkede et lidt halv genert kys mod hans pande. Før han satte bakken på hans skød, og kravlede op i sengen ved siden af ham. Han rakte over og tog noget brød fra bakken som han stille begyndte at spise det, faktisk en smule genert nu. Det var nok tanken om gårdagens aktiviteter mellem dem, de havde jo heller ikke rigtigt talt om det endnu. Måske skulle de helt lade være? Bare lade det blive som det var, sådan helt fortryllet! Han rystede kort på hovedet og rakte ud efter noget abrikosjuice og drak næsten det hele før han satte glasset fra sig igen og betragtede i lidt tid bare Eugene.

Efter de begge havde spist fik han fjernet bakken, før han kravlede op i sengen igen og fik sig sat, eller nærmere lagt ned, ved siden af Eugene. "So.. Should we talk.. About.. Yesterday, or?" sagde han stille og kiggede op på ham, han så alt for fantastisk ud lige nu.. Og med sit blik sådan på ham, var der i hvert fald en ting han meget hellere ville end at snakke lige nu. Bare ligge sine arme omkrig den lille dreng og trække ham ned til sig, kysse ham hovedet alt i hovedet! Og bare holde ham tæt! Han var så dejlig, det var helt skørt jo.

Eugene lod blikket glide over maden før han lod blikket glide tilbage på Stephen - det var utroligt hvilke følelser den fyr kunne få til at løbe rundt i Eugenes krop. Bare ved at være til stede. Han kunne ikke brokke sig det mindste - det virkede så urealistisk perfekt og rart - men stadig så virkeligt at han faktisk troede på det. Selv det at nive sig selv i armen var ikke nødvendigt. Han troede fuld ud på alt hvad der foregik omkring ham. Også selvom det virkede som noget der aldrig kunne ske. Hvert fald ikke på så kort tid. Stephen havde stjålet ham fuldstændig og der var intet han kunne gøre - der var intet han ville gøre for at stoppe det. Han tog for sig af morgenmaden, også selvom sulten ikke var noget der nagede enormt meget, så var det faktisk rart med mad i maven. Især når han sådan kunne sidde og beundre Stephen imens.

" Yesterday.. " Han lod blikket glide over Stephens ansigt før han så bare lod fingrende strejfe sit kraveben lidt. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til spørgsmålet. Var det nødvendigt at snakke om det? Eugene trak kort lidt på den ene skulder før han så bare sendte fyren et lille smil. " Do you have anything you want to talk about - about yesterday? " Spurgte han så bare lidt. Eugene selv havde ikke voldsomt mange indvendinger på noget som helst af det. At der senere nok ville dukke en masse spørgsmål op var en anden side af sagen. Men lige nu ville han egentlig bare gerne nyde fyrens selskab - nyde ham og hele hans væren.

Han lænede sig bare ind og lod sine læber plante sig mod Stephens, stjal et kys - også endnu et. Ingen tøven overhovedet. Han lukkede samtidig øjnene et øjeblik, men lod dem åbne sig igen kort efter og så mod Stephen. " There is one thing I would like to know tho' " Sagde han så bare lidt mens den ene hånd tog sig den frihed at glide hen over fyrens bryst.
" How did you end up out in the snow? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Okay det var et ud af en million spørgsmål der snart ville komme rullende på række i hans hoved. Men måske var det også bedst at tage det fra en ende af. Bare lidt - selvom han gerne bare ville ligge tæt, fornemme hans varme. Duft. Smag. Alting. Med den ene sult stillet var der kun en anden der også ville have en bid af kagen. Hvordan kunne man være andet end fyldt med begær når man lå sammen med denne fyr? Et spørgsmål der aldrig ville finde sit svar.

"Yes?" sagde han forsigtigt til svar, som han ventede på Eugene fik gennemgået det med sig selv i tankerne. Hans øjne mødte hans kraveben, som han ventede, han måtte bide sig selv i læben for ikke at lade sig helt distrahere og bare læne sig frem og trykke sine læber mod den sorte blæk. Kysse ham der, kysse ham overalt, det var så tiltalende - så svært at abstrahere. Hot damn, put some clothes on - before I'll go crazy for you!
"No, no not right now - to be honest, I find it hard to concentrate, when you're looking like that.." hviskede han så, en tone dybere, lidt mere forførende. Han kunne slet ikke holde sig selv tilbage, kunne faktisk ikke kontrollere det. Der var bare noget ved Eugene - noget fuldkommen uimodståeligt, og det hev i ham, og han trængte sådan til at give efter, læne sig frem! Bare lade sig lokke, lade ham hive ham ind, blive et med ham, med hans krop - gentage gårdagens vidundere.

Derfor blev han også mere en taknemmelig da han Eugenes læber mødte hans - han havde det på samme måde. Han sukkede stille af glæde og lagde sine arme tæt omkring ham, med et ønske om aldrig at give slip igen - aldrig, aldrig! "whaa.." hviskede han stille, en smule ør i hovedet af de kys han så glædeligt havde modtaget, men blot havde efterladt ham hungrende efter endnu mere. Det var slet ikke til at styre, Eugene gjorde han virkelig crazy!
"I don't know.." hviskede han så ærligt - men lige nu var han altså også virkelig, virkelig ligeglad - "I can't focus when you're this close.. But please don't go away.." hviskede han stille, før han fandt hans læber igen, og begærligt krævede dem igen og igen, bløde længselsfulde kys. Fingerne vandrede lidt, Oh - he's still naked - shit - I can't - shit - !!

Eugene kunne ikke helt lade være med at smile. Han havde det måske faktisk lidt på samme måde. Bare Stephens tilstedeværelse gjorde det svært at koncentrere sig. Han kunne slet ikke beskrive den følelse fyren fik fingrende i i hans krop. Det var underligt - men helt igennem rart og ikke noget han ville give slip på bare sådan lige. Det var også derfor at det faktum at Stephen virkede til at have det på samme måde gjorde det hele bedre.
" Then I guess we don't really have to talk about anything from yesterday.." Sagde han så bare lidt, nærmest kælent og lænede sig lidt mod Stephen. Stadig med et smil om læberne - og samme blik i øjnene som han havde haft hele morgenen - glad? Jep. Oprigtigt. En glæde ud over hvad han før havde følt. Han lod fingrene fra den ene hånd smutte op gennem Stephens hår og lod den glide gennem det for at ende i hans nakke. " Don't worry... I'm not going anywhere.. " hviskede han så bare og lod sine læber mødes Stephens. Han lod øjnene glide i mens han frie hånd meget hurtigt som Stephen selv - lod sig udforske fyrens krop. Også selvom det var tøj i vejen. Det burde ikke være der - men det var nu okay. Hvis Stephen var troppet op udenfor værelset helt nøgen var det nok ikke sikkert de specielt længe havde fået lov at blive.

Bare tanken om at rejse videre var for Eugene nederst på listen - men hvis det skulle komme på tale var det pludselig blevet svært at se sin rejse uden Stephen. Stadig i en undren over hvordan en person på så kort tid kunne få sådan en betydning for ham. Det var skræmmende men smukt og han elskede hvert øjeblik af det. Lod ikke det skræmmende ved det overtage hans sind. Han lænede sig dybere ind i kysset - kun for at understreje sine tanker - at Stephen var hvad han havde brug for nu. At Stephen var den person han ville bruge sin tid til frem for at sætte sine egne behov først. " I'm not sure I even want to understand any of this.." mumlede han så bare lidt, dog i en tone der på alle måder kunne høres at han var glad. Desuden var det heller ikke sikkert at Stephen kunne forklare hvad der skete. Den mængde af hukommelse Eugene i sidste ende kunne mangle i Stephen kunne han ikke forvente ville komme natten over. Han regnede alligevel med at der var masser af tid til at snakke om tingene senere. Det næste lange stykke tid. Ingen stress. Han placerede nogle kys ved fyrens mundvig, ved hagen. Kun for at lade blikket finde fyrens øjne.

"Yes, I guess not" mumlede han lidt, som han kort slap Eugenes læber, for bare at betragte det charmerende smil han sendte Stephen. Han gengældte det, ligesom han også gengældte Eugenes blik - var det for meget at sige, at han var lykkelig? Men hvorfor ville det være, det var jo det han følte sig - lykkelig - so freakinglish over the top joy! Happy like I've never felt it before!. "Good" hviskede han kærligt og kyssede Eugene, som han kyssede ham, som de kyssede hinanden - kærligt og ømt men også begærlig og længselsfuldt.
"Then don't" mumlede han bare, som han allerede var på vej ind under Eugens dyne, ind til den varme nøgne krop, han trængte sådan til, mere end noget andet.


Han skubbede sig en smule til siden, så han kunne trække Eugens ansigt tættere sit og med et blidt støn, kysse ham igen. Han sukkede lidt mod sine læber, og havde næsten spurgte Eugene om mere, før han bed det lidt i sig, og bestemt at de begge lige skulle have et par minutter. Desuden var der også mange andre ting han gerne ville spørgsmål Eugene om!
Han trak ham ind i sine arme, og lod drengen hvile sit hovede mod sit bryst, som de begge lå i sengen, nøgen under dynen og puttede sig ind til hinanden - to fuldkommen fremmed - hvor mærkeligt det end var. Det gjorde ingen forskel faktisk, det føltes mere rigtig end noget andet.
"Do you live in this town?" spurgte han så til sidst, som han trykkede et blidt kys mod Eugenes hår og nussede ham lidt med næsen.

Han kunne have deres læber sammenkoblet hele tiden og aldrig blive træt af det. Måske var det meget godt at snestormen havde slået sig ned her? Ellers.. ville de vel ikke have mødt hinanden, hans læber ville aldrig have haft den trang til Stephens som de havde? Eugene var forvirret - men glad på samme tid. Han lod sig glide indtil fyren - fik vejret. Nød hans krop mod sin. Varmen fra hans krop. Følelsen af vejrtrækning, hjerteslag. Nærmest som var det hans eget. Hans fingre dansede kærtegnende hen over fyrens arm. Stille og roligt. Der gik dog ikke særlig længe før han rettede blikket lidt mod hans ansigt og lod smilet om sine læber vokse en smule. " Here? No.. I'm just passing through. " Sagde han så lidt før han kort overvejede det en smule.
" The storm kinda held me back - I travel alot. " Sagde han så lidt før han kort bed sig lidt i læben. Ikke nok, ikke lige så meget som han gerne ville. Men mere end hvad folk normalt rejste. Kun fordi han intet hjem havde at vende tilbage til - eller jo det havde han. Men han var ikke på talefod med sine forældre. Og havde ikke været det længe - heller ikke selvom han vidste at de faktisk bare ventede på det. Men selv hvis de skulle gå hen og dø, så ville han ikke have dårlig samvittighed over ikke at have talt med dem.

" But now that I think about it - I wouldn't mind staying for a little while.. " mumlede han så lidt med et lille smil. Sikkert fordi det at skulle til at tage stilling til hvad end dette var - var noget han helst ikke ville. Han ville hundrede gange hellere nyde øjeblikket og bare være her. Eller et andet sted sammen med Stephen. Hvordan kunne han lade sig selv falde så meget i hænderne på en anden på så kort tid. Han anede ingenting om ham og alligevel? Han lukkede øjnene et øjeblik og tog kort lidt en dyb indånding. Der var en eller anden tryghed ved dette han ikke ville være foruden. En tryghed han aldrig nogensinde havde følt før. " And you? You still don't remember how you ended up in the snow? " Han fugtede kort sine læber lidt. Ville vel egentlig gerne vide mere. Men på den anden side var det også svært hvis Stephen ikke huskede meget.