Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Zerachiel
 
Chester
 
August
 
Q
 
Elian
 
Julian
 
Leviticus
 
Miles
 
Jaxton
 
Haniel
 
Statistics
Der er i alt 504 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Peyton

Vores brugere har i alt skrevet 28390 indlæg in 2116 subjects

Share | 
 

 Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)

Go down 
ForfatterBesked
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre jan 12, 2018 4:55 pm

Sted: Italien, tæt på Frankrigs grænse, en lille by i Alperne.
Omgivelser: Bjerge, flot natur, stejl bjergvej, huse og lukkede butikker på hver side, samt et par åbne restauranter og værsthuse.
Vejr: Snestorm!
Tidspunkt: Slutningen af februar 2000. Klokken er omkring 21-22 om aften.
Påklædning: Naked.
Tilegnet: @Eugene


Den døde krop lå tungt i sneen, imens stormen rasede ubarmhjertigt omkring ham. Smerten var langt om længe forsundet og nu lå han blot følelseskold, ubevægelig, sunket dybt ned i snedriverne. Et sted i baggrunden lød larmen fra byens folk, hvis man nu ikke havde været stendød, havde man nok kunne høre de forskellige råb der kom fra dem: "GET INSIDE, IT'S GETTING WROSE!" Støvler der hamrede mod de hårde snedynger, trampende afsted, flere råb, en dør der smækkede, og så til sidst: absolut stilhed.

Indtil! Et underlig rødt lys begyndte at glimte der i mørket, i stormens vilde rasen. Manden der var død blev indhyllet af små røde lysglimt, de samlede sig omkring hans krop og skubbede deres gnistende magi ind i hans krop. Stilheden blev endelig brudt, og en svag men stærk hjertebanken lyd. Den lysende røde magi gled gennem hans krop og bragte langsomt hver en lille celle tilbage til live. Til det endte ved hans kraveben, lyset samlede sig her og små røde gnister fløj ud i natten, ind til alt blev mørkt igen.

Et højlydt gisp lød og manden der før var død, bevægede nu sin arm, sin hånd, sine fingre. Han tog sig til sit kraveben og borede sine negle ind i den sorte afmærkning, et rædselsfuldt skrig kunne høres fra hans læber. Hans ildrøde øjne gled op som han satte sig op i sneen, blikket gled ned til den blodige tatovering på hans kraveben. Rød flammer slikkede langsomt over hans hud, som tatovering hvor der stod: Eugene.. Forsvandt, brændte væk ved hjælpe af hans magi. Til der kun var blodet og afmærkningerne fra hans negle tilbage.

Ikke at han var heldig nok til at kunne ændre på sin egen skæbne, der var der virkelig ingen der kunne. Men han kunne ligge en 'cloaking spell' over tatoveringen, og den var skjult for nu. Det røde lys gled ud i natten og forsvandt, i det hans øjne gled langsomt i igen, et par tåre trillede ned af hans kinder, som minderne summede rundt i hans hovede og gjorde ham ør af sorg.
Så hans evne satte ind og slog ham mentalt hårdt oven i hovedet.. Og han besvimede..


Sidst rettet af Stephen Søn feb 25, 2018 7:39 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør jan 13, 2018 2:56 pm

Påklædning; Well - cowboy bukser, en sort tshirt, en hættetrøje og en tyk jakke. Halstørklæde og en hue. Også selvfølgelig nogle varme støvler.

Forbandet kulde - andet kunne man ikke sige. Men hvad kunne man forvente? Når man rejste omkring og besluttede at tage til alperne, well - så var der ærlig talt ikke andet at gøre end at pakke sig ind i en uendelig mængde tøj og håber på det ville holde kulden ude. Ikke nok med det så var vejret ekstra ulideligt. Eugene havde egentlig haft planer om at finde en kro et sted og slå sig ned for natten - håbe på bedre vejr dagen efter. Men eftersom stormen pludselig havde taget til til det det ekstreme - så måtte han trække ind første og bedste sted han kunne finde. Okay måske ikke det første - han gik specifikt efter en bar, kun fordi han virkelig kunne bruge et eller andet at hælde indenbors.

Han havde ikke siddet længe inde og kigget ud gennem de allerede ret tilsneede vinduer. Det var i sidste ende heller ikke voldsomt spændende - det var kedeligt. Varmt og rart, men stadig alt for uproduktivt til at det var noget han ville kunne få hele aftenen til at gå med. Dog kom hans redning - eller redning var måske ikke helt det rigtige ord. Men noget der kunne fange hans opmærksomhed og som ikke lugtede langt væk af cigaret røg og billig øl. Men det havde givet pote at stirre ud af vinduet - noget knapt så sædvanligt havde med det samme trukket ham op fra stolen og tilbage ind under sin jakke og hue.
På trods af næsten at være blevet stoppet på vej ud af døren af en mand der ikke var enig i at Eugene skulle udenfor. Men ud skulle feen. Han trak huen godt ned om ørerne og spadserede gennem sneen i retning mod hvor han for kort siden havde set noget der skulle undersøges.

Synet der mødte ham var dog slet ikke hvad han forventede. Noget mere bekymrende faktisk og der gik ikke mange øjeblikke før han skubbede sig igennem sneen, nok nærmere bare skubbede sneen til siden for at være sikker på at hvad han så var hvad han så. " Hey! " Sagde han hurtigt og dumpede ned på knæ i sneen. " Fuck.. " han rynkede panden og gjorde et pinligt fejlagtigt forsøg på at tjekke om fyren overhovedet var i live.
" Jeez.. " mumlede han kort og skævede rundt, men det var egentlig ikke rigtig til at se længere end sine fødder for sig. Men for fanden - der lå en mand i sneen, en nøgen mand. Eugene vidste ikke helt hvad i alverden han skulle gøre - det virkede så usandsynligt, men så alligevel. Han rystede kort på hovedet mens han mærkede hvordan en underlig panik spredte sig i hans krop. Noget der som sædvandligt fik det til at slå gnistre fra hans fingre. Hvilket meget hurtigt gerne måtte stoppe eftersom han jo måtte have personen med ind i varmen. Hvis han da var i live. Det var han - hans krop var koldt, men - I live.. ugh! Han vidste ingen ting.
" Eugene.. calm down. " han knyttede kort sine hænder før han tog en dyb indånding. Uden helt at vide om han gav fyren stød eller ej, greb han fat om hans arm og fik ham trukket halvt op at stå - han måtte med ind. " This is not how you go skinning dipping in the winter.." fik han mumlet og fandt endelig en balance med fyrens ene arm over sin skulder og et øjebliks målrettet blik i den retning han ville gå. Han skævede en smule mod fyren, som han håbede var i live. Og som han håbede han ville kunne få med indenfor - det var svært nok at gå rundt herude selv, men med en ekstra person. Endnu sværere.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør jan 13, 2018 4:08 pm

Stephen var glædet tilbage ind i den sorte intethed, alt var stille og tomt. Det var næsten en rar følelse, i forhold til den tortur han var gået gennem de sidste par dage, det havde været som intet andet han før havde prøvet. Hvor skulle han gå fra her? Det var det her han havde frygtet, præcis det her. Den eneste der kunne hjælpe ham var hende, hvor var hun nu, hvordan skulle han finde hende? "Re.. be.. kah.." lød et stille suk fra hans læber, som hans krop begyndte at hive og flå i ham, bringe ham tilbage til bevistheden. Han ville ikke, han ville blive hvor han var, hvor der intet var, han havde brug for den tomhed, følelsesløsheden. Alt var bedre end at føle hvad han gjorde, han kunne ikke kapere disse følelser, ikke længere, han ville bare have slukket for dem. Hvorfor overhovedet vågne op, når man ønskede blot at blive her, i tomheden, der var så rart.

Øjnene citerede let, en stemme talte til ham fra et sted langt borte, hvem var det? Rebekah? Gabriel? Nej Gabriel var død.. Vent.. Hvem var Gabriel? Hvem var Rebekah? Hans hoved begyndte at gøre ondt, hans tanker blev snoet sammen, indviklet, minderne sivede ud mellem hænderne på ham, forsvandt, gjorde ham lige så tom som han ønskede at være, hans evne havde reddet ham.
Hvem var det? Hans øjne gled lettere forvirret op, han mærkede en der hev i ham, rigtig den her gang, det var virkeligt! Hans øjne begyndte langsomt at fokusere, hans krop skælvede let, og blikket gled ned over den ikke tildækket ispind der var ham selv. Et smertefuldt suk gled fra hans læber, kulden ramte ham endelig, den var hård og hjerteløs, slikkede sig op af hans ben, hans mave, hans arme, truede med at udslette ham. Hans øjne fandt langsomt frem til personen ved hans side, en han nu klamrede sig mere til, i det hans krop ikke ville af sig selv, han skulle have hjælpe, det fik han.

En dreng? Eugene? Hvem? "Who?" hviskede han stille, fulgte med fyre, som om han havde andre valg, nejnej. Heldigvis fik drengen ham inden for, væk fra den bidende kulde, der fik hans krop til at ryste som havde han fået et anfald. Vent.. Huskede han noget om et anfald? Hvad var det? Nej.. Hans tanker, hans minder.. Var uklare.
Hans øjne gled rundt i det rum de stod i, det virkede til at være et køkken. Eugene havde smuglet ham ind af bagvejen til en pub, de stod ude bag ved i hvad der var køkkenet. Der var mørkt og stille her, men der var varmt. Stephens fingre gled hen over køkkenbordet og han fik fat, trak sig væk fra drengen, "Skinny-dipping? Must have lost the manual.." sagde han stille. Hans fingre gled længere hen over bordkanten til hans fingre nåede skaftet på en køkkenkniv, en af de helt store. Han tog et hårdt tag om den og så hurtigt som hans frosne krop kunne bære ham, bevægede han sig mod Eugene, kniven mod hans strube, kroppen pressede ham ind mod væggen tæt ved døren, holdte ham fast, holdte ham i skak. "Who are you? What have you done to me?!" gispede han ud mellem tænderne, stirrede ind i de lyseblå øjne, overvejende.
En underlig følelse krøb op af hans arme, som han så ind i de øjne, der var noget.. Et eller andet? Kendte de hinanden? Hvorfor føltes det sådan? Han kunne ikke huske det..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn jan 14, 2018 8:05 pm

Det var sværere end som så. Heldigvis kom fyren lidt til sig selv så snart Eugene begyndte at hive lidt rundt i ham for at få en måde at gå bare nogenlunde stabilt gennem sneen. Det var svært - mærkeligt - akavet på en måde Eugene ikke helt forstod. Det burde det ikke være når man forsøgte at redde et liv. Måske var det fordi Eugene normalt ikke forsøgte at redde liv - og det faktum at fyren var nøgen. Okay det sidste var nok den største grund.
Men ind kom de - han forsøgte lidt at ignorere hvad det var fyren sagde. Eugene vidste ikke hvor længe han havde ligget der uden bevidsthed - han vidste kun at han skulle ind i varmen inden han frøs fuldstændig til is. Der var ingen grund til at spilde tid på at stoppe op og spørge hvad i alverden han mumlede om.

Han slap ham da han var sikker på han kunne stå selv - det virkede hvertfald til at være det fyren foretrak. Eugene trådte selv et par skridt tilbage og lod kort blikket glide over fyren foran sig før han kort rodede sig lidt i håret op under huen der efter turen - var forsvundet. Han rynkede kort næsen lidt og endte med bare lidt halv lettet at lade skuldrende falde lidt ned. Dog lidt for tidligt - inden han fik set sig om havde han en kniv for struben og et intenst blik rettet mod sig med ryggen mod en væg.
" Shoot.. " mumlede han kort og bed tænderne sammen, nærmest som refleks gjorde han et forsøg på at holde fyren lidt på afstand med det nederste af sine arme. Alt for risikabelt at bruge de hænder han vidste ville gnistre af elektrisitet over chokkket han havde fået. Hans blik var dog rettet fast mod det blik der stirrede tilbage på ham.
Han klikkede kort med tungen før han så bare kneb øjnene lidt sammen - det tog et øjeblik for ham at fange sine tanker og ikke skubbe fyren væk med det samme. " I just saved your life - could you try to be thankful? " Spurgte han så bare og sank kort lidt en klump. Ikke fordi han var voldsomt bange, men det var på den anden side heller ikke en situation han fandt specielt rar at være i.

" I didn't do anything but save you - If you haven't noticed.. And to be honest I'm not telling a crazy naked guy with a knife who I am. I'll prefer dying without you knowing my name. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort panden en smule. " Maybe just dont... kill me okay? " han knyttede kort lidt sin hånd før han skævede lidt mod kniven. Håbede lidt på at fyren bare ville træde væk og være cool. Han var cool - frossen derved sagt. Ikke cool ud over det. Selvom - nej.. ingen undtagelser.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Ons jan 17, 2018 10:21 pm

Det var virkelig svært, at skubbe den der underlige følelse, ide, om at han kendte denne dreng, væk. Den blev ved med at prikke bagerst i hans hovede, som om de virkelig havde mødtes før. Men det kunne ikke være andet, ikke være mere, end bare en sær ide? Kunne det virkelig? Han kunne ikke huske det. Faktisk føltes det en smule tomt, nu han tænkte sig om.. Hvor havde han været for bare 10 minutter siden? Hvad var der sket før det her? Han kneb øjnene lidt sammen, som han prøvede at fokusere.. Men drengen trak ham tilbage til nuet, eller hans hænder gjorde, og Stephen blev mere eller mindre forskrækket da han faktisk opdagede drengens gnistende hænder!! "What the hell, what is that?!" sagde han forvirret, han holdte dog godt nok stadig fast i drengen, men han var begyndt at tøve meget mere nu.

Hans krop fortalte ham at han ikke burde være bange, at det ikke var noget han ville have været bange for før i tiden. Men hans sind fortalte ham at han aldrig havde set noget ligende, det var ukendt og det var farligt. "Saved me? You could easily just have been the one to make me like this!!" sagde han anstrengt, blikket flakkede lidt, man kunne nok godt fornemme på Stephen at han var en del forvirret. Han lod det gå ud over Eugene i hvert fald, selv om drengen kun gjorde det værre, han skræmte ham. "What have you done to my clothes?" sagde han stille som hans egne øjne gled ned over den nøgne krop, han rystede kort på hovedet.. Altså? Burde han være blufærdig? Måske.. Lidt. Men han var det ikke.. Nok havde han mistet sine minder, og måske det også betød han havde mistet sig selv lidt, men noget af hans personlighed var da intakt. Heldigvis for Eugene.. Ikke hele hans personlighed.

Stephen slap ham så endelig og bakkede lidt væk fra ham, dog stadig med kniven hævet foran sig, ikke sikker på hvad drengen kunne finde på! Han brød sig ikke om de gnister der, han anede ikke hvad det var, men det så sgu ikke helt sjovt ud.. Han ville i hvert fald gerne være foruden at de kom alt for tæt på ham. "No.. I just.. I can't.. Remember.." sagde han stille og så ned i gulvet som han trak sig længere væk fra drengen, lod der være et par meter mellem dem.. Adrenalinen holdte hans krop i gang, men nu han var kommet lidt på afstand, kunne han igen mærke kulden.. Han frøs.. Han havde intet tøj på. Okay der var mange andre facts der også skulle tages hensyn til.. Men det vigtigste lige nu var måske at få varmen? "I'm really cold.. Help me.." sagde han stille, kiggede forsøgende op på drengen igen.. Og en smule varme rumlede igennem ham.. Igen, den der mærkelige følelse, genkendelse? Hmm.. Men han kendte ham jo ikke!!!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre jan 19, 2018 11:16 am

Eugene kunne ikke andet end at sørge for ikke at zappe fyren - det ville ikke ende godt. Hvor svært det så faktisk var eftersom fyren havde fat i ham - og Eugene havde som så mange andre et instinkt der gjorde at han mest havde lyst til bare at skubbe ham væk. Men var det ikke tydeligt hvad det var? Elektricitet.. Hvordan kunne han forklare det - på ingen måde. Han rystede i stedet bare lidt på hovedet. " My way out of here if you turn out to be some psycho.. " mumlede han så bare lidt og bed kort tænderne lidt sammen.
" And don't blame me! I found you like that... " Sagde han så hurtigt med en kort rysten på hovedet. Han skævede kort lidt ned over fyren som han endelig slap og trak sig lidt på afstand af Eugene. " I think the snow might've stolen your clothes.. " fik han så bare mumlet en smule. Eugene ville hvert fald ikke havde skylden for at have klædt en bevidstløs fyr af. Slet ikke. Hvor godt han så end så ud.

Gnistrene ved hans hænder forsvandt i takt med at fyren kom på afstand. Han bed sig kort lidt i læben før han rodede sig lidt op i håret. Han kneb kort øjnene lidt sammen før han trådte lidt væk fra hvor han stod. Der gik lige et øjeblik før han så bare kort nikkede lidt. " Right.. " hurtigt lod han blikket flakke rundt, men de var i et køkken. Det var jo ikke ligefrem fordi det vrimlede med tøj han kunne kaste på fyren. Han sukkede kort lidt men tog så bare sin jakke af og trådte hen til fyren. " Take this - and I'll find.. something else.. somewhere.. " Sagde han så lidt. En smule tøvende - men han kunne på en eller anden måde ikke lade være med at have lidt ondt af fyren. Desuden ville det at få ham i noget tøj gøre det en smule mindre akavet. Selvom Eugene helt sikkert ikke burde være den der følte sig akavet. Men kunne man andet?
" Totally dosen't make you look like a flasher " Sagde han så lidt og rynkede panden en smule. Han lod kort blikket falde mod fyrens ansigt og sendte ham et kort lidt skævt smil. Hvor akavet det så end kunne gøre ting. Så derfor var han også hurtigt på udkig efter noget andet at kaste om fyren.
Han var kort ved at skvatte over en spand på gulvet som han bevægede sig hen mod en dør der måske kunne føre ham til enten et rum med kokke uniformer - eller ud et sted hvor det var muligt at finde noget andet. Måske bare et tæppe ville være fint til at få fyren ud fra køkkenet og op på et værelse hvor der var varmere ting at komme efter. Men han var lidt i tvivl. " I feel like a drug dealer on the run.. " mumlede han lidt og skubbede en dør op. Han skævede dog hurtigt tilbage mod fyren. Ugh! Hvorfor kunne der ikke bare på magisk vis dukke et klædeskab op.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre jan 26, 2018 2:27 am

Men hvorfor blev den så ved med at være der? Hvorfor kunne han ikke bare rysten den af sig! Det gjorde ham virkelig irriteret, nok var der andre.. ting.. der burde tages hensyn til, og nok også først? Men han kunne bare ikke ryste den der mærkelige fornemmelse af sig, og lige nu kom det bare først! Hvem var den dreng, hvad ville han, hvorfor var han her? "I'm not!" sagde han hurtigt, men som han tænkte over det, blev det sværere faktisk at afgøre? Men hvorfor? Han rystede hurtigt på hovedet, ville ikke tænke over det, det forvirrede ham bare.

Han glippede bare lidt med øjnene, ved det næste fyren fortalte ham, fandt ham sådan? Havde sneen taget hans tøj? Hvorfor, det gav jo heller ikke nogen mening. Men der var altså virkelig intet af alt det her der gav særlig meget mening. Han følte sig overraskende hjælpeløs.. Sårbar? Noget sagde ham at det ikke var en følelse han var vant til at føle.. Den var uventet, måske derfor den føltes så stærk, så uoverskuelig? Han havde lyst til bare at skubbe den fra sig, virkelig hårdt.. Han havde ikke lyst til at føle noget, overhovedet!
Stephen trådte vagtsomt et skridt tilbage da fyren bevægede sig tættere på ham, han brød sig ikke om det, bestemt ikke med de gnister han havde set komme ud af hans hænder lige før! Ja han var faktisk lidt bange for ham..
"Wait.. What are you doing?!" sagde han, advarende, ville ikke have han kom tættere på jo! Hans blik gled til jakken i hans hånd og tilbage til hans ansigt, lidt tøvende tog han imod den.. Hmm.. Han tog den på og den gjorde det meget hurtigt bedre, han kunne mærke varmen fra den, varmen som fyren havde efterladt i den..
Den duftede endda af ham, en sød duft i næsen på Stephen, og det gjorde ham.. Mærkeligt nok.. Mere rolig.. Mere tilpas?
En flasher? "What?" sagde han bare forvirret, og trak jakken bedre omkring sig, så hans krop blev lidt mere skjult.
Han greb hurtigt ud efter ham da drengen var ved at skvatte over et eller andet, og nogen røde 'gnister' formede sig i luften nogen få sekunder, før de forsvandt igen.. De var ikke ligesom Eugenes, de var ikke ligefrem elektriske, mere.. Magiske.. Men det fik alligevel Stephen til at tøve.. Gjorde ham urolig igen.. "What was that, was that you?!" sagde han forvirret, ude af stand til at huske sine egne evner..
Heldigvis væltede Eugene heller ikke helt over spanden, for hvis han havde, så havde Stephen nok ikke nået at redde ham.
"Who?" spurgte han, drug dealer? Hvad? Hvorfor sagde han hele tiden alle sådan nogen forvirrende ting?? Som om det ikke var slemt nok i forvejen. Stephen opfattede slet ikke sarkasmen, den gik bare lige overhovedet på ham.
Han så efter ham da han åbnede en dør ind til et eller andet depot, hvad kiggede han efter? Oh.. Måske.. Tøj? Måske havde nogen efterladt noget skifte tøj?! Stephen fulgte hurtigt efter ham hen til rummet, det var dog ikke et depot, men et slags personale rum? Han gik ind, gik forbi fyren, hvorfor vidste han ikke hvad han hed egentlig?
"Please.. Tell me your name.. I promise, I want hurt you.." sagde han stille og gled længere ind i rummet. Bagerst stod et par skabe og Stephen gik hurtigt over til dem og begyndte at åbne dem i sin søgning efter tøj, og rigtig nok! Nogen havde efterladt noget skifte tøj.. Ikke særlig meget, men der var en t-shirt og et par bukser, og det lignede faktisk noget han godt kunne passe! Han skyndte sig i det.. Bukserne var lidt løse, men T-shirten sad ret stramt faktisk! Han gik videre til et af de næste skabe.. I håb om der ville dukke et par sko op, men det gjorde der ikke, bare et par strømper og en sweater.. Hvilket han også hurtigt fik på.. Og nød varmen det gav hans halv frosne krop.
Han vendte sig mod Eugene igen og rakte ham langsomt jakken, han havde ikke helt lyst til at give slip på den, den gjorde ham.. Tryg? Duften af drengen, der var et eller andet ved ham.. Et eller andet.. Magisk? "Thanks.." mumlede han stille.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre jan 26, 2018 11:07 am

" It wasn't me! " Sagde han hurtigt og rystede på hovedet. Eugene kunne sandt nok magi - men det var ikke hvad han ved et uheld kastede med. Selvom det måske for mange nogle gange ville være at foretrække det at blive zappet var ikke nødvendigvis det mest behagelige. Så måske hellere gro et mærkeligt skæg for en stund fordi man blev ramt af en underlig form for magi. Han tog kort en dyb indånding men rystede så bare lidt på hovedet.
Han skævede kort lidt mod fyren som han forsvandt med ind på depotet. Eugene gik et øjeblik lidt i stå og fulgte ham med blikket som ham ledte efter tøj. " I'm trying really hard not to be rude.. But - did you leave your sense where ever you came from? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. " I mean - I don't know what I mean. " Han rystede lidt på hovedet før han rodede sig lidt i håret men rettede sig så bare lidt op. Tog sig selv i måske at have blikket rettet lidt for længe på fyren som han fik sig klædt på med det tøj han kunne finde i skabene.
" Why is my name so important? You haven't even told me yours.. " Sagde han så lidt og plantede sin hånd lidt i sin nakke. Han tog imod jakken som han fik den tilbage. Og tog den ret hurtigt på igen. Et lukket køkken som dette var ikke just varmt at være i. Varmere end udenfor, men Eugene var en frossen pind lige meget hvor han var - så jakken var efter hans eget hoved meget nødvendig.

" But - well.. My name is Eugene. " tilføjede han så et øjeblik efter før han rynkede næsen en smule. " Some one who'll only do one more friendly thing tonight. Since you probably dont have any money on you. I'll buy you something to eat - or drink. Whatever you need. And then this - this never happened. You're freaking me out, a little.. Actually. " Sagde han så lidt og rettede sig en smule op.
Han bed kort tænderne lidt sammen og stod rastløs i alt for kort tid før han bukkede under til sin tanke strøm alligevel. " Fucking hell.. ".. mumlede han lidt og rettede blikket mod fyren. Havde han ondt af ham? Nej..men hvad fanden var det så. Ugh.
" Do you even know where we are? Where you are? How long have you been out there? " Han kneb øjnene lidt sammen - forventede nok egentlig ikke et svar, men på den anden side var han ret nysgerrig og ville gerne vide det. Også selvom han nærmest lige havde skubbet hele idéen om en samtale væk. Mest savnede han nok bare sin seng og at være alene - men det her var vel alligevel når han overvejede det en smule, noget af det mest spændende der var sket længe så hvorfor ikke droppe sin ego side et øjeblik og finde ud af hvad der helt præcis foregik omkring ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Man feb 05, 2018 10:47 am

Han betragtede fyren foran sig som han trak i sin jakke igen, stod bare og kiggede lidt, han følte sig ærlig talt stadig ret lost, også selv om det var rart at komme i noget tøj, så ville det jo ikke bare sådan fikse alting? Men virkeligheden blev vel lidt mere overskuelig når man ikke skulle deale med den i nøgen tilstand, eller hvad? Jov måske. "No.. I'm sorry, it's just all.. Very confusing.." sagde han lidt tøvende. Han havde lidt lyst til at undskylde overfor drengen, for ligegyldigt hvad så var noget af alt det her, vel ikke rigtig hans skyld? Han prøvede vel også bare at hjælpe, og utrolig nok havde han mere tålmodighed med Stephen, end Stephen nok ville have haft den anden vej rundt! Men alligevel kunne han ikke lade være med at være tøvende og mistænkelig, hvordan kunne han vide sig sikker på at denne dreng ikke ville ham et eller andet ondt? Han kunne jo lige så godt være den der var bag alt det her, kunne han ikke? Godt nok så han uskyldig ud altså, men, det sagde sjælden noget om personen bag? Og Stephen lod sig altså ikke snyde så nemt!

"It would make me feel safer if you told me.." sagde han stille, men svarede ikke helt på det sidste, i det han prøvede at komme i tanke om hvad det var han hed. Hvorfor var det så svært? "Eugene.." gentog han langsomt og smagte lidt på ordene.. Hvorfor.. Virkede det så bekendt? Hvorfor virkede fyren bekendt? Hvorfor gjorde han ham ør i hovedet og varm i maven? Det her var mærkeligt! Han ville gerne væk fra ham nu, ok? Men.. På samme tid ville han helst også bare blive, eller række ud og hive fat og trække ham nærmere? Det var SÅ underligt! Pls stop!
"Okay.." sagde han stille og så ned, prøvede at føle efter om han var sulten eller tørstig, men han kunne ikke rigtig mærke nogen 'needs' lige nu, i hvert fald ikke på den måde.. Kun efter.. Ham.. Wow.. Stop.. Nu!

Han blev slået lidt ud af den igen da Eugene spurgte mere ind til ham, og hans tanker blev bare helt blanke igen. Han rystede så langsomt, tøvende på hovedet. "I can't remember.. I can't remember anything.." hviskede han, og mærkede hvordan angsten satte sig fast i brystet på ham, og begyndte så bare at vokse i en alt for hurtigt fart, han kunne ikke stoppe den og han kunne mærke et panikanfald på vej. Det begyndte at summe for hans øre, som en høj hyletone indtog hans øregang, hans hjerte begyndte at slå alt for hårdt mod hans ribben, som hans puls bare steg og steg og steg, åndedrættet kom helt ud af kontrol, aldrig havde han da prøvet noget ligende, han gispede ukontrolleret efter vejret, som en midt i et astmaanfald eller værre. "HELP!" råbte han eller det var nærmer en lav gispen, fordi han næsten ikke kunne få ordet ud. Øjene var spilet op i angst og blikket flakkede bare rundt, han kunne slet ikke! Hans tog sig til ansigtet, gned fingerne over det, selv om det ikke hjalp spor, han kunne slet ikke få luft jo, han skulle dø! Han skulle dø!!!!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre feb 16, 2018 6:01 pm

Noget sagde ham at fyren var forvirret til at punkt hvor Eugene ikke kunne følge med - men det ændrede ikke på nogen måde på den forvirring Eugene havde i sin krop. Han vidste at han normalt bare ville have været smuttet - ladet hvem end der havde rodet sig ud i problemet sejle sin egen sø. Klare resten på egen hånd. Hvorfor han overhovedet fra starten af havde fået fyren med ind fra det kolde værd var et dilemma i sig selv. Men så på den anden side, Eugene var ikke helt følelsesløs og havde måske faktisk fået lidt ondt af fyren. Endnu mere nu. Han anede dog stadig ikke hvad i alverden han skulle gøre. Hvad var der at gøre? Alting og ingenting. Det var ikke nu Eugene også skulle gå i panik. Han måtte holde hovedet koldt og.. gøre hvad? Hvad gjorde man..

" Okay okay okay!.. Just.. " Eugene knyttede kort lidt sin ene hånd før han så bare hurtigt trådte hen til fyren igen. Stadig uden en andelse om hvad han skulle stille op. Men noget skulle han gøre for ærligt så ligenende det fyren var ved at udvikle hvad der kunne være.. et anfald. Ikke noget Eugene var bekendt med, kun når han mistede kontrollen over sin evne - men det var vidst ikke helt det samme.
" I don't know how.. " lød det nærmest halv ynkeligt fra Eugene. Han bed sig kort i læben og måtte nok indrømme det faktisk ikke var helt behageligt - det akavede var forsvundet og erstattet af ubehag. Det var ikke rart at fyren her havde det som han havde det. Han ville gerne hjælpe - men vidste ikke hvordan, hvad nu hvis han endte med at sige noget som gjorde det endnu værre eller gøre noget som var helt forkert.. Men kunne det virkelig blive værre? Så skulle det da lige være fordi fyren var et eller andet væsen der pludselig ved en trigger som panik ville smelte ned på gulvet og løbe ud i risten.

Han fik sig hurtigt slået ud af sit indre dilemma, som han også var kommet helt hen til fyren og havde placeret sin ene hånd ved hans skuldre tæt ved halsen og nakken. Den anden hånd brugte han til at snuppe fyrens hånd og plante den mod sit eget bryst. " You need to calm down - just follow my breathing.. " Sagde han så bare - og et på et øjeblik havde Eugene fundet en indre ro der gjorde at han ikke faldt i og panikkede sammen med fyren. Det ville være dumt. Det var trods alt ikke Eugene der intet huskede. I stedet brugte han sit øjebliks fokus på at forsøge at få fyren til at følge sin egen vejr træning. Trak vejret langsomt gennem næsen og pustede langsomt ud gennem munden. Han blev nødt til at gøre det tydeligt - især fordi hjertet i hans bryst bankede hurtigere end noget andet og det skulle helst ikke forstyrre hans indsats.
" Just.. breathe.. " mumlede han lidt med et lille nik. Han sørgede for en øjenkontakt mere eller mindre hele tiden. Svært til at starte med, men der gik ikke mange sekunder før han alligevel nærmest faldt i staver i fyrens øjne. God dammit. Så meget for koncentration og fokus.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre feb 23, 2018 11:27 pm

Stephens anfald udviklede sig bare til det værre som fyren foran ham stadig stod og overvejede hvad der burde gøres og ikke gøres. Han hjalp slet ikke, og Stephen kunne ikke trække vejret, hans gispen blev bare værre og værre for hvert sekund der gik, han mærkede hvordan hans ben begyndte at give efter under ham, og snart ville han falde meget bevidstløs sammen på gulvet, måske endda død? Det føltes sådan, som om han skulle dø, bare værre, mere smertefuldt end noget han nogen sinde havde prøvet før..
Ind til Eugenes fingre pludselig var i kontakt med hans skin igen, og bare den lille berøring gjorde alt forskelig i verden. Han sank, mødte hans blik, lod ham føre sin hånd, trykkede den ind mod hans bryst, mærkede ham, mærkede varmen i sin mave udvikle sig. Han hev igen efter vejret, men knap så uhyggeligt som før, Eugene hjalp ham, hjalp ham til at finde sin indre ro, igennem ham.
Han sank igen, mærkede pulsen falde en tand, bare til den ikke anfalds-agtige level! For den var stadig høj, høj på grund af Eugene, og det bankende hjerte han kunne mærke gennem tøjet, hans eget bankede mere eller mindre i takt med det nu.
I et øjeblik stod han bare og så på ham, og i det næste øjeblik havde han snoet sin anden hånd rundt om livet på fyre og hevet ham tæt ind til sig, tættere end før, og så uden helt at registere det før det ligesom bare skete af sig selv, havde han lænet sig det sidste stykke frem og trykket sine læber mod drengens. Den indre varme valgte at eksplodere i ham, og som han holdte vejret, forsvandt alt panikken med det samme.. Og han følte sig pludselig mere roligt, mere tilpas, mere tryg.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør feb 24, 2018 4:36 pm

Den mave krampende frygt og klumpen der havde dannet sig i hans hals bundede alt sammen i frygten for at hans forsøg på at få fyren til at slappe ikke ville virke. Eugene vidste ikke hvordan man håndterede folk. Men noget måtte han have gjort rigtigt. Også selvom det for ham slet ikke føltes som så meget. Han kunne have gjort mere. Fik lyst til at gøre mere. Et øjeblik gjorde tankerne der fløj gennem hans hoved ham kun mere forvirret. Hvad var det der skete? Fyren slappede mere af - det var tydeligt. Hans vejrtrækning havde ændret sig til noget langt mindre bekymrende. Det var et skridt i den rigtige retning. Også selvom han stadig kunne mærke hans hjerte hamre afsted under hans bryst. Et eller andet sted burde Eugene fjerne sin hånd igen - men af en eller anden grund havde han faktisk ikke helt lyst. Han kunne godt lide fornemmelsen under sin håndflade. Intest på den mest uskyldige måde.
" Mhmm.. That's right. " Fik han halvt mumlet - mest for ikke at forsvinde hen i sin egen fascination der med det samme var steget ham til hovedet - måske var det nok bare blod der var steget ham til hovedet og gjort ham en smule rundt på gulvet, uden egentlig at føle det sådan. Men et eller andet var det. Måske var han selv faldet helt til ro? Hans ynkelige forsøg kunne vel i sidste ende godt have hjulpet på dem begge?

Hans blik hvilede et øjeblik mod fyrens foran sig før han så bare nikkede lidt, et lille kort smil skød måske frem i hans mindvige før han kort overvejede det lidt. Den her følelse? Hvad var det? Han burde fjerne sin hånd - Eugene fjern din hånd! Sin egen overtalelse nåede aldrig at komme på tale. Ikke før han mærkede endnu mere kontakt, en arm omkring livet og pludselig var de helt tæt. Alle ville have stillet spørgsmålstegn med den pludselige drejning i handling. Eugene gjorde dog ikke - jo han undrede sig, men alligevel var det lidt som om han vidste præcis hvorfor - uden helt at vide noget som helst. Men han faldt nærmest naturligt ind i det. Et øjeblik lod han varmen overtage hans krop, som deres læber mødtes - men kort efter var han alligevel lidt nærmere end det og gengældte faktisk det kys der var blevet startet. Han kunne ikke lade være - hvor meget logikken så ville skubbe ham væk og ligne det spørgsmåltegns alt andet end hans krop følte sig som.
Så i stedet for at skubbe fyren væk - kaste ord efter ham. Som en hver anden tids Eugene nok ville kunne have fundet på. Lod han i stedet bare halv diskret kysset finde sin ende inden det blev udviklet til noget han med sikkerhed vidste han ikke kunne rive sig væk fra.
" ... Okay.. " Sagde han så lidt og skulle et par sekunder lige selv forstå det. " No explanation is nessecary.. " - " I'm calm, you're calm - right? You're calm.. We're calm, are you calm enough? Do you know your name yet? If not, then.. don't freak out. " Han tog kort lidt en dyb indånding. Hans krop havde stadig ikke en trang til at træde væk. Men hans tanker tvang ham måske til at sørge for bare et par centimeters afstand mellem dem. " or maybe do.. " mumlede han så bare et sekund efter. Hvis endnu et møde med fyrens læber ville være en mulighed ved endnu et 'freak-out' så var det måske ikke så skidt. Hvorfor havde han stoppet det til at begynde med?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør feb 24, 2018 5:18 pm

Stephens følelser overtog fuldstænding, imens tiden langsomt gik i stå som kysset udviklede sig, og Eugene faktisk gengældte det. Varmen overophedet fuldstændig hans krop, alle tanker om is og kulde var forsvundet, hjertet bankede hårdere mod hans ribben, nærmest ude af kontrol, eller styret af noget uden for hans rækkevide? Følelserne boblede helt op til overfalden, og han sukkede stille, udtrykte sin inderlige længsel efter denne dreng.
Indtil kysset blev brudt, og han gispede let efter vejret, dog ikke lige så kaotisk som før, mere normalt nu måske. Hans øjnene brændte lidt, stadig i en form for længsel, længsel efter mere? Hvorfor havde han stoppe kysset!
"I.." hviskede han stille, som Eugene begyndte at flippe lidt ud, eller måske var han nok bare nervøs. Stephen nikkede og sendte ham et halvt tøvende smil, "Yes.. I'm fine now.. Thank you.." sagde han stille før han langsomt rystede på hovedet..
En irriterende smerte gled gennem hans overkrop og samlede sig nær kravebenet, før det udviklede sig til en kløen, han slap Eugenes med den arm han havde omkring ham, og løftede hånden for at kradse lidt på kravebenet.
"No I don't.. But I know yours.." sagde han tøvende, og uden helt at kunne forklare det.. Trak han t-shirten lidt til siden og afslørede den nu meget tydelige sorte tatovering, der formede sig til Eugenes navn.
"I.. Need to lay down.. Do you know ehm.. A place where I can crash, do you live here, is this your house? Do you have a room, with a bed maybe?" sagde han stille, og mærkede igen hvordan trætheden slog ham, og han blinkede lidt med øjnene, han var fuldkommen udmattet..
Træt, sulten, tørstig.. Det hele slog lidt hårdt lige nu, hans krop havde brug for hvile, at genoplade..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør feb 24, 2018 7:40 pm

Ærgrelsen ramte ham som ordene kom flydende.. Han skulle ikke have stoppet det. Chancen for mere skred hastigt på afstand og alt man kunne gøre var at stå og se til. Han bed sig kort lidt i inderlæben mens hans blik optog detaljer i fyrens ansigt - nu mens han stadig var tæt på. Ikke så tæt, men tæt. Han forstod ikke helt hvad der pludselig havde gjort at han følte sig så forfundet med at skulle være tæt på ham. En komplet fremmed - som ærligt ikke havde opført sig andet end hysterisk siden Eugene havde fået slæbt ham ind. Hvorfor var han så.. hvad var ordet? Han kunne ikke finde det. Men der var noget ved ham - noget der gjorde at Eugene slet ikke følte det had han ellers mente han burde overfor en der på sin vis havde slået alle hans planer for aftenen ud af kurs.
Hans blik flakkede et øjeblik. Først fra hans ansigt, så til skulder, så til kraveben - tilbage til ansigtet og hele turen igen. Til sidst blev det lidt springene mellem kraveben og ansigt. Han forstod det ikke helt - slet ikke. Men det stod jo tydeligt - hvordan? Han rynkede panden og blev måske en smule - meget forvirret et øjeblik. Nærmest limet til gulvet blev han stående.
" I umm.. " Han rynkede brynene lidt før han rodede sig op i det allerede uglede hår, men rettede så blikket mod fyren igen. " I'm sorry.. How is that.. even - I don't understand? " Sagde han så bare lidt og fik endelig revet sine fødder fri fra jorden før han hurtigt nikkede til hvad der blev sagt. Også selvom han ingen anelse faktisk havde om det.

Han rettede sig så lidt op - i morgen ville alt vende tilbage til normalt. Det var kun i aften det var nødvendigt at han tog sin venlige hat på og var et normalt væsen for en stund. Var det virkelig så svært? Han måtte slå sig selv i hovedet mentalt for faktisk at tro på hvad han forsøgte at sige til sig selv. Hvad han forsøgte at få ud over sine læber.
" I was planning on renting a room here. I can ask for one with an extra bed. " Sagde han så bare hurtigt, inden han fortrød - han fortrød slet ikke. Det kom bag på ham hvor meget han faktisk følte det var noget han ville efter at have sagt ordene. " Come on.. " Sagde han så bare lidt, tilbød sin hjælp hvis det var hvad fyren havde brug for. Men nåede faktisk ikke mere end det før fodtrin lød og en mand troppede op i døren indtil køkkenet.
" .. What is going on down here? " lød det i præcis den tone af stemme man ville forvente af en mand der lignede en definationen af en slagter.
Eugene nåede ikke at tænke - han burde nok have tænkt, men nej. " Nothing.. " Sagde han hurtigt før han kort rynkede panden en smule. " I lost my key card down here earlier. I can't find it. " Det tog ham et par sekunder før han fortsatte. " room 18, you haven't seen it have you? " Spurgte han så bare. Så tydelig en falsk venlighed at det nærmest gjorde ondt. Manden kneb øjnene sammen. " No.. Go ask at the desk, maybe someone turned it in - now get out of my kitchen.. " en håndbevægelse mod døren var hvad der blev gjort og han trådte selv længere ind i køkkenet.
Eugene tøvede ikke et sekund før han så bare smuttede forbi, selvfølgelig sørgede han for at have heksen med sig - det var nok ikke så smart at lade ham blive. Han kunne sikkert meget hurtigt ende som stuvning. Serveret med friskbagt brød. Trapperne førte op til et lille rum, som heldigvis førte direkte ud til et mindre køkken hvor der stadig var folk der gjorde rent efter dagen. Så det var egentlig bare lige at smutte ud derfra og ud til disken som var lige på den anden side - samme rum som bar og spisested. Det gav mening. Det var ikke et gigantisk sted så pladsen måtte vel spares lidt på.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør feb 24, 2018 11:52 pm

Stephen rystede langsomt på hovedet, han forstod godt lide hvorfor Eugene reagerede sådan der, for lige så mystisk og forvirrende som drengen syntes det var, så syntes Stephen nok det var dobbelt så meget mystisk og forvirrende! Han kunne ikke forklare det, han stirrede bare selv ned på navnet og rystede kort på hovedet før han dækkede det til og så op på Eugene igen. "I really don't know.. Sorry.." mumlede han stille.
Han så lidt ned af sig selv og lidt genert og tøvende. "My head is spinning.. It hurts.. Can we just please.." mumlede han lidt fraværrende, før han så op igen og nikkede så bare, "Yes please.. " sagde han stille, følte sig lidt skrøbelig egentlig, en følelse han ikke var vant til egentlig, eller var han? Det var svært at svare på.
Han så op som en eller anden mand kom ind, han så ret sur ud? Måtte de ikke være her, nå, nej okay. Han sænkede bare blikket, sagde ikke rigtig noget. Fulgte også bare efter Eugene som de forlod køkkenet. Snart ramte duften af sprut og mad hans næse og hans mave begyndte straks at rumle, lidt højlydt, som han rødmede lidt. Fulgte dog stadig bare efter Eugene, ud til der hvor de kunne få en nøgle eller sådan noget, Stephen forstod ikke helt så meget, og alligevel gjorde han måske?
Han rystede lidt på hovedet, lod bare Eugene snakke med damen bag disken, hun virkede meget rar, hun så i hvert fald flink ud, men det var ligesom om at da Elian nævnte de skulle have et værelse sammen.. Så blev smilet revet af hendes ansigt. Stephen kiggede over på hende med et lidt nervøst smil. Denne nutid var ikke ligefrem en der altid var så sød ved.. Ja, homoseksuelle.
Han forstod det ikke helt så bare væk, lod Eugene ordne det, i stedet stod han og blev lidt væk i sine tanker om alt den mad han forstillede sig ud for de lugte han modtog.. Som han bare blev mere og mere sulten.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 11:23 am

Eugene ville egentlig efterhånden også bare gerne kaste sit hoved i en pude og sove for evigt. Men det krævede at han lige tog sig sammen og var et væsen med manere - og dog. Han forsøgte trods alt at anskaffe dem et gratis rum. Fordi det at betale ville han mene var for meget forlangt når vejret ikke var til at finde et andet sted. Heldigvis var damen bag disken mindst lige så træt efter mange times arbejde som folk der dukkede op her på dette tidspunkt var. Hun ville ikke stå og undersøge alle mulighederne - gav i stedet bare den nøgle Eugene tidligere havde sagt han havde mistet. Værelse 18 - det var som at vinde i lotto da det viste sig faktisk at være et dobbeltværelse. Hun pegede dem i den rigtige retning. Gav et menukort hvis roomservice var noget man ville tage i brug. Men nævnte også at udvalget var begrænset på dette tidspunkt.
Eugene snuppede fyrens hånd og trak ham med mod det værelse de havde fået han var ikke selv sulten - men hvis det var en nødvendighed for fyren her kunne det komme på tale. Lige nu skulle de bare ind på værelset og ud af folks hukommelse inden de stillede spørgsmålstegn ved mere end det faktum at de skulle dele værelse.

Han lod blikket glide over fyren så snart de begge var kommet ind på den rigtige side af døren til værelset. Dobbeltværelse blev åbenbart betegnet som en dobbeltseng. Hvad var meningen nu med det? Oh well - bedre end at skulle dele en enkeltmands seng. Han rettede sig kort lidt op, før han så endelig pustede lidt ud og lod skuldrene falde på plads. Trætheden kom snigende i takt med stilheden omklamrede dem i rummet. Han trak sin jakke af - fik skubbet sine sko til siden ved døren og hængt jakken op. Øjeblikket efter gik han hen og smed resten af tingene på det lille bord. Han lod sig så bare dumpe ned at sidde på fodenden af sengen og lod kort sine hænder glide op gennem sit hår.
" If you're hungry you have to deal with it yourself okay? " Sagde han så bare lidt og lod blikket glide hen på fyren. Som stadig havde det der udtryk - hele.. alting.. ugh! Eugene fortrød med det samme - han kunne jo sådan set godt hjælpe ham med at få et eller andet serveret. Hvis altså det var nødvendigt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 1:30 pm

Stephen lod sig trække med igen da Eugene var færdig med at snakke med hende damen der, hun kiggede lidt underligt efter dem, men sagde ikke rigtig mere. Stephen sagde ikke rigtig noget, han vidste alligevel ikke hvad han skulle sige, han havde alt for mange tanker i sit hovedet, og det gjorde ham virkelig træt, træt og svimmel. Nå ja, så var der også den der nagende hovedpine og sulten der fik alle hans indre organer til at vride sig på en ufattelig irriterende og ret smertefuld måde.
Han lod Eugene slæbe ham efter sig ind på hvad der vel var deres værelse. Hans øjne mødte straks sengen og han mærkede hvordan bare det at kigge på den, gjorde ham dobbelt så træt som før. Tanken om at det var en dobbeltseng som de to blev nød til at dele, strejfede ham ikke engang, lige nu var han faktisk ret ligeglad, han ville bare sove. Eller, hans mave rumlede igen ved det Eugene sagde, og han vendte sit blik mod ham. Han betragtede ham kort som havde han taget sin jakke af igen og smidt skoene. Han nikkede så forsigtigt, og fandt derefter døren til toilettet. Han skyndte sig derud, lod den dog bare stå på klem bag sig, før han bøjede sig over håndvasken, skruede op for den koldehane og satte sine læber ind under vandstrålen. Lige så sulten som han var, lige så tørstig var han også, så han drak villig, drak og drak og drak. Selv efter tørsten var blevet stillet drak han alligevel lidt mere.
Langsomt fik han rettet sig op igen og slukkede for hanen, han greb et håndklæde og tørrede sig let om munden før han fik øje på spejlbilledet af sig selv. Han kiggede lidt forvirret på det og rørte så kort nysgerrigt ved sit ansigt, men det var jo ham? Det var jo ikke fordi han stod og så på en fuldkommen fremmed, han vidste godt det var ham, men.. Hvorfor vidste han ikke hvem 'ham' var?
Han sukkede stille, smed håndklædet fra sig og gik tøvende tilbage til værelset. Vandet han havde drukket havde stillet sulten en lille smule, og nu tog trætheden bare helt over. Han dumpede ned på sengen og sendte Eugene et opgivende træt blik. "I'm just tired.." mumlede han stille, før han kravlede lidt længere ind på den bløde seng, han glippede lidt med øjnene før han så faldt tilbage på ryggen og lod hovede rammen puden, ligeglad med tøj, eller dyner eller alt sådan noget.. Han gad ikke engang, ville bare..
Langsomt lukkede han øjnene.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 2:12 pm

Eugene sad længe med blikket rettet ud i luften. Han forstod ikke hvad det var for en drejning hans aften havde taget sig. Nat måske mere. Han pillede kort lidt ved ærmet på sin trøje før han så endelig vendte blikket mod fyren da han trådte ud fra badeværelset igen. Det hele var helt surrealistisk. Hvordan kunne han have en tattoo af hans navn? Det gav ingen mening. Eugene mente hvert fald ikke at have mødt ham før. Aldrig. På den anden side så var der en del i hans fortid han ingen minder havde omkring, så måske? Han bed kort tænderne lidt sammen før han så bare rystede lidt på hovedet.
" I may.. Just - do you want anything? I can get you some? " Spurgte han så endelig efter at have ladet fyrens trætheds erklæring hænge i luften lidt for længe. For fanden - han blev jo nødt til at tage sig bare lidt af ham.. Ikke? Han huskede ikke engang sit eget navn, hvordan kunne han huske at have spist noget? Ikke engang tøj var noget han havde da han fandt ham. Eugene var så forvirret. Både over hvad fyren her fik ham til at føle - som han normalt aldrig rigtig strejfede en tanke med. Han rettede sig en smule op før han så bare rejste sig. " I'm gonna get you something - don't go anywhere.. " Sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret før han endelig fik bevæget sig hen til døren. Han stoppede op et øjeblik - kun for at vende tilbage til bordet og snuppe kilden til at kunne komme ind igen. Han vidste jo ikke om fyren ville falde i søvn imens. Det var måske både en blanding af trangen til at hjælpe - men også trangen til at komme lidt væk. Det skræmte ham ærligt en smule sådan som han pludselig havde fået det. Han kunne næsten ikke fjerne sit blik fra fyren, jo tættere han kom på ham jo mere lyst til at blive der fik han. Det var underligt - forvirrende og en smule skræmmende. Der var dog intet rigtigt han kunne gøre ved det. Hans krop måtte være i stykker. Eller også var han bare tryllebundet af en galning uden tøj på. Nej - det virkede slet ikke til at være sådan det hang sammen.

Han skævede sig kort over skulderen mod fyren før han bed sig lidt i læben, men smuttede så ud af døren og hurtigt afsted mod hvor de før havde været. Der måtte være et eller andet spiseligt tilbage. Om det så bare var et lager af mærkelige snacks - et eller andet. Hvor svært kunne det være at få fat i mad på en kro? Det burde være let som ingenting. - Det var det ikke, men det lykkes. Heldigvis - at komme tomhændet tilbage til værelset ville være fejlagtigt. Måske var det også bare trangen til at komme tilbage på værelset der gjorde at Eugene mistede tålmodigheden som han havde ventet i max 30 sekunder ved disken. Det de havde til rådighed skulle varmes først. Hvilket Eugene ikke gad vente på - han skrev i stedet en bestilling til morgenmad og tømte sine lommer i en automat på vej tilbage til værelset hvor små poser med mærkelige salt snacks, chips og kiks blev udvalget. Et par mærkelige chokolade barer og det var det. Så måtte et rigtigt måltid komme på tale når der blev banket på døren om morgenen. Han skyndte sig tilbage på værelset og fik endelig lukket sig selv ind efter at have tabt flere ting flere gange for at samle dem op igen. Endelig tilbage. Han ville sove - nu havde han sørget for noget og det var bedre end ingenting. Så snart synet af fyren mødte ham igen vendte følelsen han før var flygtet fra tilbage. Og han anede stadig ikke hvad han skulle stille op med den.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 2:48 pm

Stephen var allerede på vej væk, som Eugenes stemme alligevel trak ham lidt tilbage til virkeligheden, væk fra den søde søde underbevidsthed.. Uf.
Han åbnede øjnene på klem og skævede kort til drengen, før han bare nikkede, så ham forlade værelset. Så lagde han sig om på siden og hans trætte øjne fandt frem til vinduet. Gardinerne var ikke blevet trukket for, og snestormen rasede stadig uden for. Helt vildt og voldsomt faktisk, men alligevel, når man var herinde i hvert fald, så var den ret beroligende bare at ligge der og kigge på. Han faldt lidt hen igen som han betragtede sne og vind rase videre uden for, begyndte nok bare at dagdrømme lidt, for øjnene gled egentlig ikke helt i, men alligevel følte hans sig suget ind i en anden verden, en verden han slet ikke kendte, med minder fra en fortid han ikke rigtig huskede. Det var ret forvirrede, så han var mere end bare taknemmelig da Eugene kom tilbage, og lydene vækkede ham fra det mærkelige drømmeagtige stadie.
"Eugene" hviskede han stille og fik langsomt sat sig op i sengen igen, han betragtede ham bare og hans favn fuld af, hvad var det? Snacks? Et smil formede sig om Stephens læber, som han blot ventede på Eugene ville komme over og smide tingene på sengen. Maven begyndte og rumle igen, og sulten skubbede trætheden lidt til siden, den vandt alligevel til sidst, hvem vidste også hvornår han sidst havde fået noget at spise?
Da Eugene havde smidt tingene fra sig på sengen tøvede Stephen ikke, ikke engang et halvt sekund. Han rakte bare ud og tog en af kikstingene, flåede papiret af og begyndte at spise. "Thank.. You.." fik han alligevel mumlet, med munden fuld af kiks, som han bare sank og spiste videre.. Mhmmm.. This.. Was.. Heaven..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 3:00 pm

Eugene smuttede hen og lod tingene dumpe ned på sengen før han kort efter selv kravlede op på sengen, han kravlede dog under dynen. Mest fordi alting virkede koldt lige pludselig. Han skævede kort mod fyren og lod et lille smil finde sin vej over sine læber. Der var ingen grund til at gemme det væk - ikke når det virkede som det præcis rigtige at gøre. Han følte jo nærmest han kunne smule over hele ansigtet hvis han bare lod sig selv. Men det var svært.
" Do you think you would be able to remember your name if I threw out just about a ton of ideas? I mean.. I kinda really wanna know. " Sagde han så bare lidt før han nikkede en smule. Ikke at det var livs nødvendigt. Men det gjorde ham nok bare en tan mere sikker i alting hvis han nu bare lige kendte fyrens navn.
Han betragtede ham lidt som han lod kiks ryge inden bors - lysten til et eller andet selv steg dog hurtigt, og han snuppede en af de små poser med chips. Kun for at åbne den - mon ikke der var nok alligevel selv hvis han nu lige snuppede en lille smule. Han bed sig kort lidt i læben men spiste så bare en chips, som hurtigt blev erstattet af en ny chips. Hans blik vidste ikke helt hvor det skulle placere sig henne. Helst stirrede han gerne på fyren hele tiden. Men for ikke at virke alt for meget som en creep - så lod han være, der var måske alligevel grænser for hvor creepy man havde ret til at være. Selv overfor en som i sidste ende nok ikke ville sige alt for meget til det.

Eugene havde en masse spørgsmål - han var dog i tvivl om han ville høre svarene på dem eller om han bare burde acceptere at tingene var som de var og der nok ville komme en mening med det hele senere hen. Desuden ville han ikke forvirre fyren mere end højest nødvendigt. Det skulle nødig ende med sådan et angst anfald igen. Eller at der ikke fandtes en måde at få det væk - men stadig. Det var ikke venligt bevidst at gøre sådan mod folk. Ikke nu hvor han vidst mere eller mindre havde fundet kilden til hvordan det blev sat i gang. At spørge indtil fyrens liv - hvem han var - eller mindre alting der skulle huskes noget for at kunne svares på. Sådan var det. Underligt - skræmmende. Forvirrende. Og alligevel enormt interessant og spændende. Han spiste endnu en chips. Trætheden var der, men en smule på afstand igen. Der skete for meget.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 3:38 pm

Stephen spiste videre af sine kiks, og da pakken var tom tog han bare noget andet fra bunken, nogen chips måske og tyggede videre som hans mave begyndte at brokke sig mindre. Han kunne mærke en smule energi vende tilbage, til trods for trætheden der stadig lå som en tung byrde på hans skuldre. Han fik dog sat tempoet en smule ned, som mæthedsfornemmelsen begyndte at tage over, og han spiste så bare lidt mere 'normalt'.
Hans blik mødte Eugene og igen gik en varme gennem hans krop, som en lille sitren. Han kunne ikke lade være med at smile lidt tilbage til ham, så kunne de jo sidde der og smile dumt til hinanden! Hyggeligt!
"Mhmm.. I don't know.. You can try, or.. You can just pick something.. Call me whatever?" sagde han bare tøvende og trak på skulderne. Han havde jo ikke rigtig.. Nogen preferencer.. Eller fordomme som sådan.. Kun sine instinkter at handle ud fra, og lige nu hjalp de ikke særlig meget, ville bare have chips jo!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 5:24 pm

" You're making it difficult.. " Sagde han så bare lidt før han kort trak en smule på den ene skulder. Okay måske ikke - det var vel ikke så svært. Også alligevel. Et navn betyd af mange grunde tit og ofte meget mere end bare det man hed. Der var mange ting gemt i et navn. Eugene var da hvert fald rimelig meget i sig selv med sit. Han lod blikket glide over fyren før han så bare trak lidt på den ene skulder igen. Han havde ikke lige noget at sige mere til det i dette øjeblik. Måske på et andet tidspunkt. Han rynkede næsten en smule men spiste så bare de sidste chips fra den lille pose han havde snuppet. Det var jo ikke ligefrem fordi han havde en voldsomt appetit til noget som helst. Bare lige en snack at tænke på også ellers sove. Det var vel okay - kunne han tillade sig det? Selvfølgelig kunne han det. Også selvom han måske ikke have lyst. Han ville gerne være selskab til fyren. Ikke sove - bare.. være der, men til stede. Vågen. Hans blik fandt ham igen før det igen svandt i en anden retning.

Han rejste sig fra sengen før han smuttede ud på badeværelset uden at sige mere. Han lukkede døren bag sig. Tjekkede først hvilke ting der sådan lå sådan et sted til fri afbenyttelse. Tandbørster - håndklæder - sæbe. Han havde aldrig forstået meningen med sådanne ting. Men det var også bare fordi verden havde ændret sig forbløffende på nærmest ingen tid. Også alligevel over de seneste par hundrede år. Han tændte for vandet til brugseren før han så bare klædte sig af og trådte ind under vandet da det havde fundet den rette temperatur. Lige hvad han havde brug for. Tankerne startede med det samme - nogle blev skyldet væk med vandet. Andre blev hængende. Hvad der helt præcis sorterede dem vidste han ikke. Men det var rart lige at få ro i hovedet. Få noget til at falde på plads. Selvom han vidste at så snart at så fyren igen ville det sikkert være rodet igen. Han forstod ikke hvorfor, men den varme fornemmelse han fik ved at kigge på ham - det var altså ikke normalt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 7:39 pm

Stephen så kort på ham og smilede så bare, jamen altså, okay, et navn! Et hvilket som helst navn vel? Han kunne vel godt komme på noget, ik? "Just call me.. Eh.. Jasper then?" mumlede han og grinede lidt, det føltes ikke helt rigtigt, men det var heller ikke sådan ubehageligt, det var fint nok.. Ind til videre vel? Hmm.
Han lagde posen med chips fra sig, eller den tomme pose med chips fra sig, og så lidt imod Eugene som han rejste sig fra sengen og gik ud på badeværelset.
Stephen var blevet ret mæt nu, sådan overfladiske i hvert fald, så han skyndte sig bare lige at få ryddet lidt op efter dem, børstet krummer af, smidt tomme æsker og poser ud. Resten lagde han bare over på et bord, hvis nu Eugene ville have mere når han kom tilbage.
Han satte sig på sengen igen, som lyden af brugseren ramte hans øre. Han tørrede sig lidt om munden, som han svandt lidt væk i tankerne.. Fik selv ret meget lyst til et bad nu, bare tanken om et dejligt varmt bad.. Han sukkede stille. Rejste sig op og gik mod toilettet.
Eugene havde ikke låst efter sig, så han åbnede døren stille og gik ind, før han lukkede igen. Han kiggede lidt mod brugseforhænget, før han bøjede sig over håndvasken og drak lidt mere vand fra vandhanen, alt salten havde gjort ham tørstig igen.
"Eugene?" sagde han så helt stille, før han trængede t-shirt af, og lod bukserne falde til jorden. Så gik han hen til brugseren, trak badeforhænget fra, og tog et skridt ind, trak det for igen. han rakte ud efter den nøgne dreng og lagde sine fingre om de varme hofter, som han trak ham ind til sig, trak sig selv ind under brugseren også.
Hans øjne gled i, som han lænede sig frem og trykkede sine læber begærligt mod Eugens, et stille støn forlod ham, som både vandet og den nøgne dreng i hans arme, udgjorde en nydelsesfaktor uden lige.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 8:05 pm

Han lukkede øjnene og lod vandet rammet hans ansigt mens han egentlig mest bare stod under det varme vand. Det var ikke fordi han trængte til et bad. Det var bare mere hele ideen i et bad der mere eller mindre altid var enormt fristende. Også mere end det. Man kunne også godt få en renheds følelse uden at være beskidt, uden at bruge sæbe - bare ved at skylde tankerne. Han lod hænderne glide gennem sit hår men slog automatisk øjnene op og slukkede vandet i samme sekund som en stemme brød stilheden omkring ham. En stemme der umuligt kunne komme fra værelset. Han stirrede et øjeblik mod væggen før han langsom bare tændte vandet igen. Forventede sådan set kun et kort besøg af fyren før han ville forlade badeværelset igen. Åbenbart var det ikke hvad der skete. Han lod blikket skæve mod badeforhænget som det blev trukket væk og afslørede en nøgen krop - som han dog allerede havde fået lov at kigge en del på allerede, men det var meget anderledes i dette øjeblik hvor han selv stod nøgen. Hans blik søgte mod fyrens kraveben, men så mod hans ansigt igen. En masse grænser blev et øjeblik lige overtrådt - men af en eller anden grund kunne han ikke reagere på dem. Ikke som han gerne ville - chokeret men draget af det.

" You can't ju... " han sagde ikke mere - lod sig trække indtil fyrens nøgne krop. Mærkede hvordan alt igen pludselig blussede op i hans krop. Den hvad han selv ville mene pinlige rosa farve vendte tilbage omkring ham. Ikke som en rødmen men som en svag lysende glød. Hans øjne gled i som han gengældte kysset mod sine læber. På ingen måde nær så tøvende som han tidligere havde været - tværtimod en smule mere lystigt. Grådigheden ville inden længe træde i kræft, men først når han var færdig med at bekymre sig om sin evne. Det ville ikke du at lade den spille ham et pus nu. Ikke før badet havde en ende. Normalt kunne den du - men vand gjorde alt værre selv hvis man forsøgte at være diskret og pirrende.
Han lod sin ene hånd famle vejen om i hans nakke - videre op i hans hår som han på den måde fik sig nærmere - dybere ind i kysset. Hele hans krop virkede til at være ude efter det. Følelsen af ham mod sig selv - duften af ham, smagen af ham. Hans varme - sin egen varme - hvordan det sammen kunne udvikle mere varme. Få blodet til at pumpe hurtigere, få kroppen til at kæmpe for at få luft. Den anden hånd udforskede hans krop fra skulder og ned, hele vejen ned over hans ryg, lænd, røv.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 8:43 pm

But oh yes.. He could. And so he did..
Fordi det simpelhen bare var umuligt at lade være! Eugene var som en eller anden alt for stærk magnet, der bare tiltrak Stephen på en helt ustyrlig måde! Han kunne ikke stå imod, ikke at han virkelig havde lyst dog, selvfølgelig ikke, han ville alt andet end at stå imod jo! Lod bare magnet tage over og føre ham i armene på Eugene. Trak den lille krop ind til sig, så tæt som muligt, og alligevel var det ikke helt tæt nok. Fingerne gled undersøgende og nysgerrigt op af kroppen, forlod det faste holdested ved hofterne og udforskede i stedet ryg og nakke! Et støn mere formede sig ved hans læber og han lod det forsvinde ind i kysset, efterfulgt af et nærmere suk. Følelserne boblede op i hans krop og gjorde ham helt saglig, det endelig at få hvad man trængte sådan til.. Drengen.. Af en grund der stadig ikke gav nogen mening, men det var også fuldkommen ligegyldigt, i hvert fald lige nu! Alt han ville, var bare at have ham, på alle mulige måder der fandtes!
Hans fingre bevægede sig ned til hofterne igen og han tog lidt hårdere fat, som han tvang Eugene lidt til siden, og ind mod den koldeflisevæg. Bevidst rettede han brugserhovedet lidt til, så vandet stadig regnede ned over dem, før han igen fandt hans læber og krævede endnu et længselsfuldt kys.
Slap hans læber igen for blot at lade dem løbe hen over hans hage, ned over hans hals, ud mod kravebenet og ned overbrystkassen, fingerne gled fulgte med ned, ned over den velformede bagdel, til de varme lår, endte lige omkring knæhaserne, hvor han tog hårdere fat og som han rettede sig op igen, trak han blot Eugene med, til hans fødder slap gulvet. Han spredte hans ben automatisk, og da han fik sig rettet helt op, svang hans Eugenes ben omkring sine egne hofter, og trykkede igen hans ryg ind mod fliserne, for at holde ham på plads der. Læberne søgte hurtigt hans igen, med et stadig meget brændende blik i øjnene. "I want you.. I need you.." lød hans stemme, før læberne genoptog det passioneret kys.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 9:40 pm

Okay okay - Eugene vidste godt at han var et rimelig drevent væsen når det kom til intimitet - han kunne normalt ikke helt lade være. Og så altid sig selv være måske en smule for hurtig til at falde i hænderne på en eller anden der smilede charmerende til ham. Men dette? Det havde intet med det at gøre - måske jo. For charmerende og enormt tiltrækkende var fyren da i den grad. Men lige nu var det ikke kun lyster der drev Eugene ind i grebet fra ham. Slet ikke. Alt andet spillede en rolle - alt hvad han følte. Det var nærmest et begær der ikke kunne sættes ord på. Ikke en teenage liderlighed der efter en lang dag havde brug for at koble fra. Han var koblet hundrede procent til og ville bare gerne have lov at udforske hele fyrens essens - hele hans væren. Alting. Og det var i den grad også hvad han gjorde. Hans hænder studerede ham grundigt - nej grådigt - en blanding af begge dele. Men stadig pirrende. Han ville gerne give fyren noget godt - en lækker følelse. En nydelsesfyldt følelse. Han ville gerne høre hans støn. Et mere - og der kom det. Smilet om Eugenes læber stoppede ikke kysset - gemte sig i stedet i det og lod hans læber fange fyrens igen og igen. Grådigt. Han kunne ikke lade være. Berøringen fra hans hænder ned over hans krop fik det hele til at boble vildt rundt. Tændte ham - hvordan kunne det andet? Der var en skjult lidenskab gemt i en hver berøring - om man ville indrømme det eller ej.

'I want you.. I need you' Eugene kunne gentage ordene i sit hoved for evigt. Kun nikke - bekræfte at det var præcis hvad han også ville, hvad han havde brug for. Han nærmest trak fyren tættere mod sig ved hjælp af sine ben. Lænede den bare ryg mod fliserne som hvor vandet ikke havde ramt var kolde mod huden. En kulde der dog kun stod i kontrast mod varmen. Perfekt. Harmonisk. Han kyssede fyren igen. Lod sine fingre begrave sig i hans hår. Bremsede kun kysset for at trække vejret. Men også kun for at genoptage det igen. 'Control yourself' tankerne blev i hans hoved - han frygtede ærligt hvad den ville gøre. Han kunne mærke den lige under huden. Det var hvad den gjorde ved ham. Han var opstemt og det samme var den - al den energi dette satte i værk i hans krop gjorde det farligt. En fare der dog altid kun drev ham til mere.
" You can have me all you want.. " fik han endelig svaret i et halv støn og dyb vejrtrækning. Han kunne ikke holde tilbage på noget andet end det der var nødvendigt for overlevelse. Han ville ikke holde tilbage. Det var hvad denne fyr gjorde ved ham. Lyst og begær - men også en overdådig mængde af følelser der gjorde ham nærmest svimmel. Underligt. Men så fængende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn feb 25, 2018 10:45 pm

Flere små støn trillede over hans læber, som Eugenes fingre fik flammerne til at danse over hans krop, hver berøring var en ny ild, tændte ham mere og mere, for til sidst at bestå af en flamme der slet ikke kunne slukkes, og hvorfor skulle den også? Han ville bare have mere, de udforskende fingre måtte ikke stoppe, bare blive ved, ville have dem over alt på sig!
Hans egen hænder forsvandt fra knæhaserne, efter Eugene havde strammet benene om Stephen, og ved flisevæggens hjælp, blev han holdte nogen lunde oppe, dog ikke uden at Stephen glædeligt tvang ind hånd ind under ham og fik fat i den lille faste røv. Perfekt virkelig. Et frækt smil prydet kort hans læber, før han genoptog kysset, trængende som før, de bløde læber der tilhørte drengen var mere end bare afhængighedskabene.
Den anden hånd, der lige nu ikke kærtegnede drengens bagdel, strøj op af hans lår, op til hans hofte og så talje, tog lidt hårdere fat, som han igen stønnede mod hans læber.
Ordene fra drengens skubbede ham det sidste stykke han havde brug for, og havde han ikke været klar før (og det havde han) så var han det i hvert fald nu! Eugene havde virkelig antændt ham, det var helt skørt så meget egentlig, nærmest.. Magisk.
Han slap hans talje, og brugte den fri hånd til at guide sig selv, før han pressede sit underliv ind mod Eugenes perfekte bagdel, fik sig placeret rigtigt, slap sig selv igen og lagde ingen hånden om hans hofte, før han sugede luften tungt ind og trængte dybt op i Eugene.. Flere støn forlod hans læber, og han kævede igen flere kys, før han strammede grebet om hoften, og startede de dertil først blide stød op i ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn mar 04, 2018 12:07 pm

Hvad var det der skete? Han forstod ikke hvad der skete. Han bad til et tegn om hvad der foregik. Han kunne ikke klage. Ikke brokke sig. Ikke rive tankerne fra den følelse en komplet fremmed fik drevet frem i ham. Svært at forstå - umuligt at forstå. Han burde stoppe med dat sætte spørgsmålstegn ved det og være i øjeblikket fuldstændig. Det krævede heller ikke meget overtalelse til sig selv før det var præcis hvad der skete. Tiltrækkende - dragene - forførende - magisk - alle ting der kunne sættes kryds ved på listen over hvad denne fyr var. Han kendte ikke engang hans navn og alligevel.
Han kunne slet ikke få nok af fyrens læber - hver gang et kys endte var det som et nyt længdes efter at blive startet. Han måtte være tættere, dybere, mere! Hans ene hånd gled gennem fyrens hår - trak ham tættere ind i et kys. Den anden hånd var et øjeblik placeret mod håndtaget til at styre vandet. Han måtte bryde kysset og kort komme med et støn i det han trængte op. Måske mere end bare et enkelt støn. Spændte op i musklerne et øjeblik og brugte væggen som hjælp til at holde sig oppe. Men lod ellers fyren holde godt fat omkring hans ben. Han lænede kort hovedet tilbage - men kun for at fange fyrens læber et øjeblik efter. Han kunne ikke lade være - måtte have alt hvad han kunne få på en og samme tid. Grådig - ja! Og han lagde ikke den mindste smule skjul på det. Det var jo ikke ligefrem fordi en af dem ikke var enig i hvad der foregik. Lysten brændte ud af dem begge og det var noget man ikke kunne tage fra dem.

Han trak fyren tættere ved hjælp af sine ben. " What are you doing to me.. " spurgte han ind mellem et par dybe indåndinger - men i en stemme der tydeligt ikke var utilfreds med noget som helst af det der blev gjort. Også selvom det meste var de energier der var mellem dem. Det var en måde at distrahere sig selv fra sin evne. Den ville gerne være med - men Eugene kunne ikke lade den. Han holdt fast omkring fyrens nakke - genoptog et grådigt men lidenskabeligt kys, fyldt med den begær hans krop havde. Han havde aldrig oplevet noget lignende og tvivlede ærlig talt på det ville ske igen. Han nød det til fylde - fortrød ikke et øjeblik at have trodset snestormen for at få fyren indendøre. Måske gav det faktisk pote at gøre gode gerninger engang imellem. Det virkede sådan - utroligt. Han havde brug for at kende fyrens navn. Ikke et opfundet et - nej hans rigtige navn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn mar 04, 2018 11:18 pm

Uden helt at vide hvad han gjorde, fanget i øjeblikket vel, rakte han op og strøg pege- og langefinger hen over Eugenes nøgne kraveben, en smule mørkerød magi flimrede i luften omkring dem, og sorte blækbogstaver dukkede langsomt op hen over Eugenes kraveben. Uden rigtig at vide det tatoverede Stephens fingre navnet ind i Eugenes bløde hud. Han slap senere kravebenet igen og lod fingerne glide op omkring nakken, strøg dem hen over de små følsomme hård i nakken, før han kørte den op i det gennemblødte hår og tog et bedre tag.
Eugene optog kysset og Stephen gjorde intet for at stoppe det, lænede sig bare ind og nød det, nød det hele, alt hvad der var Eugene, en dreng han ikke engang kendte, men som han lige nu havde mere brug for end noget andet i hele verden. Lige nu ville gøre alt for, give alt han havde, sit hjerte, sin sjæl, sin krop. Just take it, please, I want you to have it.. Mhmm..
Stønnene forlod igen hans læber, han lænede sig tilbage og fandt øjnene, tabte sig selv helt i blikket. Før han genvandt kontrollen og lod magien skubbe ham i retningen af Eugens tatoveret kraveben, for snart at gøre det permanet. Små våde kys bevægede sig ned over hagen, ned over halsen, ned til kravebenet, læberne gled let fra hinanden og tænderne gled langsomt over navnet, før de sank ind i huden.
En bølge af nydelse gled igennem ham, og han pressede sin krop nærmere Eugene, ville bare være nærmere ham, det var ikke nok at tage ham, han ville bare, nærmere endnu! Smelte sammen med, være en del af, have en del i ham! Han trak tænderne ud af den nu en smule blodige tatovering, kyssede de drablige aftryk væk, og magien syntes at gøre arbejdet færdigt for ham, healede Eugene op og bandt Stephen fuldkommen til ham. "Making you mine.." gispede han stille.
Han forsøgte ikke engang, ikke engang for et enkelt sekund at finde ud af hvad der skete, det skete bare.. Skæbnen guidede ham igennem det, fik det til at føltes så let som ingen ting, så normalt som noget kunne blive, så naturligt, de hørte sammen, og nu kunne alle se det..
Han lukkede øjnene, som han kunne mærke hvordan Eugene respondede og lod også magien overtage ham, lod den påvirke dem begge, og drengen afsluttede parringen for dem, med et lige så magisk bid. Der sendte Stephen ud over kanten af ren nydelse.
Åndedrættet ude af kontrol også efter han var kommet, hjertet bankede stadig alt for hurtigt til det burde være muligt. Han kunne mærke energien forsvinde sammen med vandet ned i afløbet, den havde allerede været ikke tilstedeværrende i før, og nu var den ja i minus vel.
Han trak sig langsomt ud af Eugene og satte ham blidt ned. Før han rakte ud og fik slukket for vandet. Fandt to håndklæder, lagde det ene om Eugene og pakkede ham lidt ind i det, før han tog det andet omkring sig selv. Lænede sig frem mod ham og trykkede et allerede længselsfuldt kys mod hans læber, som han sukkede eftergivende. "Don't ask me why or how.. I don't know.." sagde han stille mod de bløde læber, som han tog Eugenes hånd og førte ham ud af badeværelset og tilbage til sengen. Han skubbede dynerne til siden, og fik sat Eugene ned på sengen. Rollerne var blevet byttet helt om nu, og han tog sig nænsomt og kærligt af den lille fe. Fik ham tørret, og puttet, før han gav sig selv samme behandling og krøb ned under dynerne til Eugene, klemte sig ind bag ham og lagde sine arme om ham, som han kyssede ham i nakken. "It's Stephen.. By the way.." mumlede han stille før han lukkede øjnene og var væk på mindre end fem sekunder.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Ons mar 07, 2018 8:18 pm

Eugene var i sit S - fanget på bedste vis i selskab med en krop hans egen uden tvivl ville have lige så meget af som gengældt. Han gengældte fyrens kys - måske mere end bare gengældte det. Tog grådigt for sig af hvad han kunne få. Alt imens hans krop brændte i længsel efter mere. Nydelsen der røg rundt i hans krop blev der heller ikke lagt skjul på, afsløret af de støn der strøg ud over hans læber når de ikke var placeret mod fyrens foran sig. Han støttede sig mod væggen af og til, men holdt sig ellers så tæt som muligt mod det væsen der på magisk vis nærmest havde magten over alle hans bevægelser og tænker. Det var ikke bare sex delen i det der gjorde ham rundt på gulvet - det var hele akten. Som om en større magi faktisk havde fingrene med i det hele og gjorde alting lige den tand bedre. Noget man til tider under sex kunne tvivle på var muligt, men lige nu - det var helt utroligt.
Han bed sig i læben og lænede kort hovedet tilbage ved følelsen af tænderne der borede sig ned ved hans hud - ned ved kravebenet. Men det gjorde ikke ondt, gav en magisk rus af adrenalin og nydelse. Det var dog et bid der nærmest naturligt blev gengældt. Helt præcis hvad der drev ham til det vidste han ikke - men sådan var det bare, og sådan skulle det blive. Den blodige smag generede ham ikke. Tværtimod. - desuden forgik der så meget andet i hans krop i det øjeblik at så lille en ting ikke var noget han egentlig tog sig af.

Nærmest i en trance fulgte hans blik fyrens bevægelser, også selvom han egentlig mest bare havde lyst til at placere sine læber mod hans igen. Han lod blikket flakke mod hans ansigt et øjeblik før smilet om hans læber voksede en smule. Hjalp til med at blive tør efter at have trådt ud af badet. Det føltes som om hele hans krop sitrede i en varm følelse.
Endelig kom det - kysset. Han havde ventet sekunder for længe på det, og øjeblikket deres læber mødtes lod Eugene sig glide lidenskabeligt ind i det. Han kunne ikke lade være - det var hvad han ville, følte - havde brug for. Noget han ikke kunne undvære - en følelse af noget han ikke kunne leve uden. Han lænede sig ind mod fyrens, bare lige for at få et par sekunder mere af kysset. Selvom han måske ikke havde et smil der fyldte det hele, så var glæden i hans øjne tydelig.

" Stephen.. " gentog han så bare for sig selv og fugtede kort sine læber. Selvfølgelig var det det han hed. Eugenes fingre strejfede kort hans ejet kraveben før han kort trak vejret dybt ned i maven. Det var en sær følelse - men på den gode måde. Han havde intet at sætte en finger på der ikke fik ham til at have det rart lige nu. Han lod sig putte tæt indtil Stephen. Han kunne slet ikke ligge tæt nok - trætheden sneg sig ind på ham hurtigere end forventet. Varmen fra Stephen gjorde det kun mere tydeligt. Hvor meget han så end havde lyst til bare at være der i selskab med ham, så tvang søvnen ham ind i drømmeverdenen. Så kunne han bare håbe og ønske for at dette ikke var en drøm - at han ville vågne med selv samme fyr ved sin side som han var faldet i søvn med. Han forstod ikke sine tanker omkring det - men hvorfor skulle der også være en forklaring? Når man havde det sådan burde det vel bare blive nydt og følt til det yderste. Det var hans plan. Ingen spørgsmål - det eneste krav der var var at holde sig i nuet. Som for de næste mange timer måtte være at sove - trukket ind i en dyb men velfortjent søvn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn mar 11, 2018 10:28 pm

Om morgen var Stephen vågnet før Eugene. Han havde ladet ham sove, kunne ikke få sig selv til at vække ham faktisk. Ikke når han så så fredfyldt ud, så sød. Han havde alligevel sneget sig hen over ham og kysset ham blidt i panden, før han havde sneget sig ud af sengen. Et kort bad for så at finde det tøj han dagen inden havde stjålet. Han fandt nøgle kortet og forlod så hotel værelset med det i baglommen.
Uden for havde snestormen lagt sig lidt igen, men de var mere eller mindre sneget inde. Ingen havde lyst til t bevæge sig ud i den meter høje sne! Solen var alligevel fremme, og fra vinduet kunne han se hvordan det glitrede i alt det hvide uden for, det var meget smukt på en måde.
Han følte sig virkelig godt tilpas lige nu, sådan helt ind i hver eneste knogle! Han kunne næsten ikke holde op med at smile, men han var også ligeglad.
Da han kom neden under fik han sig en god snak med ejeren af kroen, han prøvede at være helt ærlig over for hende, fortalte hende præcis havd der var sket, ja hvad han huskede altså.
Hun fik alligevel lidt medlidenhed med Stephen, så hun tilbød ham et job. Var opvasker okay? Ja det var helt fint, så længe det gav ham tag over hovedet og mad i maven.
Hun tilbød ham også noget andet tøj, det han havde på var ikke noget han lige frem havde fået lov til at gå i jo. Så hun fandt noget tøj, en søns? Han fik det i en plastik pose så kunne han bare komme med det han havde på når han havde skiftet, så skulle hun nok vakse det og ligge det på plads.
Det var virkelig rart, hun var virkelig rar, virkelig venlig. Men sådan var det måske med den slags kvinder, mødre? Det der evige beskytter gen de havde? Moderlighed.
Han takkede mange gange, før han fik Eugene og hans morgenmad med op og på værelset, hvor han jo forsvandt hen. Han åbnede døren ind til værelset med nøglekortet, og fik omgående øje på den lille charme trold. "Good you're up! I bought breakfast, hungry?" sagde han glad, som han droppede posen med tøj, for nemmere at holde bakken med mad på, brød og æg og den slags man nu spiste til morgen mad, men det duftede virkelig godt! Stephen var ret glad..
Til trods for hans manglede hukommelse så.. Ja.. Det var en god morgen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Man mar 12, 2018 7:06 pm

Eugene som en sten - alt for godt, alt for trygt - varmt og behageligt. Som om hans krop var gået i en eller anden form for lykkelig dvale. Han kunne sove for evigt - og dog. Han havde alligevel en ubevidst trang til at vågne. Bekræfte at nattens hændelser ikke var en del af hans drømmeverden. Det virkede jo nærmest for godt til at være sandt. Så hvorfor kunne det ikke bare være endnu en indbildning af ting der aldrig ville ske? Frygten for at tankerne der var kommet til ham så snart han vågnede kastede koldt vand i hovedet på ham da varmen ved hans side var forsvundet og synet af Stephen ikke mødte ham da han slog øjnene op og lod dem vænne sig til lyset i rummet. Pladsen i sengen ved siden af ham var tom. Følelsen i hans krop faldt tungt et øjeblik, dog søgte hans fingre op mod hans kraveben og gjorde ham opmærksom på at det hele ikke var noget hans tanker bildte ham ind. Han bed sig kort lidt i læben med et kort lille smil før han skævede lidt rundt i rummet. Men hvor var han så? Eugene lod sig sætte sig op og rodede sig kort lidt i det allerede alt for uglede morgenhår.

Han havde overraskende meget overskud - eller energi. Eller hvad det så end var. Normalt ville han tro hans krop ville være kvæstet, udmattet - selv efter at have sovet. Men det var slet ikke sådan han havde det lige nu - han følte sig nærmest helt klar og frisk i hovedet. Han klappede kort lidt på dynen før han rykkede sig tilbage op at sidde med ryggen mod senge gavlen. Han lod så blikket strejfe lidt rundt i rummet - han havde slet ikke rigtig overvejet hvordan værelset egentlig så ud, han havde aftenen før haft for travlt med at holde sit fokus mod Stephen. Hvilket han mistænkte ville ske igen. Hvis han kom tilbage - ville han komme tilbage? Hvor var han overhovedet gået hen? Han savnede ham.. Wait what? Eugene rynkede kort panden lidt. Han havde lige mødt ham - men savnede ham, hungrede efter ham. Han ville bare gerne være i selskab med ham. Tanken om ham fik det til at snurre i hans krop. Langt mere end hvad det burde - men det var så rart. Han ville have mere af den varme følelse.
Han lod blikket flakke mod døren da den gik op og ind kom fyren. Nærmest som en engel der trådte ind i rummet, lyste alting op - lyden af hans stemme fik smilet frem om Eugenes læber. Hvis han så sig selv ude fra lige nu ville han rømme sig. Men nej, det kunne man slet ikke. Sulten? Han var mere end sulten, men ikke efter mad. " I can eat.. " Sagde han så bare som svar. Så havde man ikke sagt for meget, men heller ikke for lidt. Desuden duftede det faktisk rimelig godt så mon ikke man kunne abstrahere fra Stephen og faktisk spise noget morgenmad.

Han kunne dog ikke helt fjerne blikket fra fyren - hvor fristende maden så end var så var det fyren der havde hans fokus. Han betragtede hans ansigt en smule - måske lidt meget, hver en lille detalje. Smilet om hans læber voksede endnu engang - bare en smule. Han havde ikke engang lyst til at stille spørgsmålstegn ved noget som helst. Den her følelse, den var.. alting - han kunne da ikke være et sekund i tvivl om at det hele var ægte.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Tirs mar 20, 2018 3:08 pm

Eugenes smil smittede straks af på ham, og han gengældte det lidt på den der fjollede forelsket måde, som følelserne begyndte at køre rundt i hans krop. "Perfect!" sagde han glad og daffede hen til sengen hvor den lille charmetrold var placeret, han bukkede sig ind over ham og trykkede et lidt halv genert kys mod hans pande. Før han satte bakken på hans skød, og kravlede op i sengen ved siden af ham. Han rakte over og tog noget brød fra bakken som han stille begyndte at spise det, faktisk en smule genert nu. Det var nok tanken om gårdagens aktiviteter mellem dem, de havde jo heller ikke rigtigt talt om det endnu. Måske skulle de helt lade være? Bare lade det blive som det var, sådan helt fortryllet! Han rystede kort på hovedet og rakte ud efter noget abrikosjuice og drak næsten det hele før han satte glasset fra sig igen og betragtede i lidt tid bare Eugene.

Efter de begge havde spist fik han fjernet bakken, før han kravlede op i sengen igen og fik sig sat, eller nærmere lagt ned, ved siden af Eugene. "So.. Should we talk.. About.. Yesterday, or?" sagde han stille og kiggede op på ham, han så alt for fantastisk ud lige nu.. Og med sit blik sådan på ham, var der i hvert fald en ting han meget hellere ville end at snakke lige nu. Bare ligge sine arme omkrig den lille dreng og trække ham ned til sig, kysse ham hovedet alt i hovedet! Og bare holde ham tæt! Han var så dejlig, det var helt skørt jo.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Fre mar 23, 2018 6:26 pm

Eugene lod blikket glide over maden før han lod blikket glide tilbage på Stephen - det var utroligt hvilke følelser den fyr kunne få til at løbe rundt i Eugenes krop. Bare ved at være til stede. Han kunne ikke brokke sig det mindste - det virkede så urealistisk perfekt og rart - men stadig så virkeligt at han faktisk troede på det. Selv det at nive sig selv i armen var ikke nødvendigt. Han troede fuld ud på alt hvad der foregik omkring ham. Også selvom det virkede som noget der aldrig kunne ske. Hvert fald ikke på så kort tid. Stephen havde stjålet ham fuldstændig og der var intet han kunne gøre - der var intet han ville gøre for at stoppe det. Han tog for sig af morgenmaden, også selvom sulten ikke var noget der nagede enormt meget, så var det faktisk rart med mad i maven. Især når han sådan kunne sidde og beundre Stephen imens.

" Yesterday.. " Han lod blikket glide over Stephens ansigt før han så bare lod fingrende strejfe sit kraveben lidt. Han vidste ikke helt hvad han skulle svare til spørgsmålet. Var det nødvendigt at snakke om det? Eugene trak kort lidt på den ene skulder før han så bare sendte fyren et lille smil. " Do you have anything you want to talk about - about yesterday? " Spurgte han så bare lidt. Eugene selv havde ikke voldsomt mange indvendinger på noget som helst af det. At der senere nok ville dukke en masse spørgsmål op var en anden side af sagen. Men lige nu ville han egentlig bare gerne nyde fyrens selskab - nyde ham og hele hans væren.

Han lænede sig bare ind og lod sine læber plante sig mod Stephens, stjal et kys - også endnu et. Ingen tøven overhovedet. Han lukkede samtidig øjnene et øjeblik, men lod dem åbne sig igen kort efter og så mod Stephen. " There is one thing I would like to know tho' " Sagde han så bare lidt mens den ene hånd tog sig den frihed at glide hen over fyrens bryst.
" How did you end up out in the snow? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Okay det var et ud af en million spørgsmål der snart ville komme rullende på række i hans hoved. Men måske var det også bedst at tage det fra en ende af. Bare lidt - selvom han gerne bare ville ligge tæt, fornemme hans varme. Duft. Smag. Alting. Med den ene sult stillet var der kun en anden der også ville have en bid af kagen. Hvordan kunne man være andet end fyldt med begær når man lå sammen med denne fyr? Et spørgsmål der aldrig ville finde sit svar.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Tors apr 05, 2018 3:20 pm

"Yes?" sagde han forsigtigt til svar, som han ventede på Eugene fik gennemgået det med sig selv i tankerne. Hans øjne mødte hans kraveben, som han ventede, han måtte bide sig selv i læben for ikke at lade sig helt distrahere og bare læne sig frem og trykke sine læber mod den sorte blæk. Kysse ham der, kysse ham overalt, det var så tiltalende - så svært at abstrahere. Hot damn, put some clothes on - before I'll go crazy for you!
"No, no not right now - to be honest, I find it hard to concentrate, when you're looking like that.." hviskede han så, en tone dybere, lidt mere forførende. Han kunne slet ikke holde sig selv tilbage, kunne faktisk ikke kontrollere det. Der var bare noget ved Eugene - noget fuldkommen uimodståeligt, og det hev i ham, og han trængte sådan til at give efter, læne sig frem! Bare lade sig lokke, lade ham hive ham ind, blive et med ham, med hans krop - gentage gårdagens vidundere.

Derfor blev han også mere en taknemmelig da han Eugenes læber mødte hans - han havde det på samme måde. Han sukkede stille af glæde og lagde sine arme tæt omkring ham, med et ønske om aldrig at give slip igen - aldrig, aldrig! "whaa.." hviskede han stille, en smule ør i hovedet af de kys han så glædeligt havde modtaget, men blot havde efterladt ham hungrende efter endnu mere. Det var slet ikke til at styre, Eugene gjorde han virkelig crazy!
"I don't know.." hviskede han så ærligt - men lige nu var han altså også virkelig, virkelig ligeglad - "I can't focus when you're this close.. But please don't go away.." hviskede han stille, før han fandt hans læber igen, og begærligt krævede dem igen og igen, bløde længselsfulde kys. Fingerne vandrede lidt, Oh - he's still naked - shit - I can't - shit - !!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Lør apr 07, 2018 11:06 am

Eugene kunne ikke helt lade være med at smile. Han havde det måske faktisk lidt på samme måde. Bare Stephens tilstedeværelse gjorde det svært at koncentrere sig. Han kunne slet ikke beskrive den følelse fyren fik fingrende i i hans krop. Det var underligt - men helt igennem rart og ikke noget han ville give slip på bare sådan lige. Det var også derfor at det faktum at Stephen virkede til at have det på samme måde gjorde det hele bedre.
" Then I guess we don't really have to talk about anything from yesterday.." Sagde han så bare lidt, nærmest kælent og lænede sig lidt mod Stephen. Stadig med et smil om læberne - og samme blik i øjnene som han havde haft hele morgenen - glad? Jep. Oprigtigt. En glæde ud over hvad han før havde følt. Han lod fingrene fra den ene hånd smutte op gennem Stephens hår og lod den glide gennem det for at ende i hans nakke. " Don't worry... I'm not going anywhere.. " hviskede han så bare og lod sine læber mødes Stephens. Han lod øjnene glide i mens han frie hånd meget hurtigt som Stephen selv - lod sig udforske fyrens krop. Også selvom det var tøj i vejen. Det burde ikke være der - men det var nu okay. Hvis Stephen var troppet op udenfor værelset helt nøgen var det nok ikke sikkert de specielt længe havde fået lov at blive.

Bare tanken om at rejse videre var for Eugene nederst på listen - men hvis det skulle komme på tale var det pludselig blevet svært at se sin rejse uden Stephen. Stadig i en undren over hvordan en person på så kort tid kunne få sådan en betydning for ham. Det var skræmmende men smukt og han elskede hvert øjeblik af det. Lod ikke det skræmmende ved det overtage hans sind. Han lænede sig dybere ind i kysset - kun for at understreje sine tanker - at Stephen var hvad han havde brug for nu. At Stephen var den person han ville bruge sin tid til frem for at sætte sine egne behov først. " I'm not sure I even want to understand any of this.." mumlede han så bare lidt, dog i en tone der på alle måder kunne høres at han var glad. Desuden var det heller ikke sikkert at Stephen kunne forklare hvad der skete. Den mængde af hukommelse Eugene i sidste ende kunne mangle i Stephen kunne han ikke forvente ville komme natten over. Han regnede alligevel med at der var masser af tid til at snakke om tingene senere. Det næste lange stykke tid. Ingen stress. Han placerede nogle kys ved fyrens mundvig, ved hagen. Kun for at lade blikket finde fyrens øjne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Man apr 16, 2018 2:46 pm

"Yes, I guess not" mumlede han lidt, som han kort slap Eugenes læber, for bare at betragte det charmerende smil han sendte Stephen. Han gengældte det, ligesom han også gengældte Eugenes blik - var det for meget at sige, at han var lykkelig? Men hvorfor ville det være, det var jo det han følte sig - lykkelig - so freakinglish over the top joy! Happy like I've never felt it before!. "Good" hviskede han kærligt og kyssede Eugene, som han kyssede ham, som de kyssede hinanden - kærligt og ømt men også begærlig og længselsfuldt.
"Then don't" mumlede han bare, som han allerede var på vej ind under Eugens dyne, ind til den varme nøgne krop, han trængte sådan til, mere end noget andet.

~~ Jump ~~

Han skubbede sig en smule til siden, så han kunne trække Eugens ansigt tættere sit og med et blidt støn, kysse ham igen. Han sukkede lidt mod sine læber, og havde næsten spurgte Eugene om mere, før han bed det lidt i sig, og bestemt at de begge lige skulle have et par minutter. Desuden var der også mange andre ting han gerne ville spørgsmål Eugene om!
Han trak ham ind i sine arme, og lod drengen hvile sit hovede mod sit bryst, som de begge lå i sengen, nøgen under dynen og puttede sig ind til hinanden - to fuldkommen fremmed - hvor mærkeligt det end var. Det gjorde ingen forskel faktisk, det føltes mere rigtig end noget andet.
"Do you live in this town?" spurgte han så til sidst, som han trykkede et blidt kys mod Eugenes hår og nussede ham lidt med næsen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Eugene

avatar

Humør : Oh wauw.. Is that really your face?
Fag : Historie, Astrologi, Dans
Antal indlæg : 199

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Søn maj 13, 2018 3:46 pm

Han kunne have deres læber sammenkoblet hele tiden og aldrig blive træt af det. Måske var det meget godt at snestormen havde slået sig ned her? Ellers.. ville de vel ikke have mødt hinanden, hans læber ville aldrig have haft den trang til Stephens som de havde? Eugene var forvirret - men glad på samme tid. Han lod sig glide indtil fyren - fik vejret. Nød hans krop mod sin. Varmen fra hans krop. Følelsen af vejrtrækning, hjerteslag. Nærmest som var det hans eget. Hans fingre dansede kærtegnende hen over fyrens arm. Stille og roligt. Der gik dog ikke særlig længe før han rettede blikket lidt mod hans ansigt og lod smilet om sine læber vokse en smule. " Here? No.. I'm just passing through. " Sagde han så lidt før han kort overvejede det en smule.
" The storm kinda held me back - I travel alot. " Sagde han så lidt før han kort bed sig lidt i læben. Ikke nok, ikke lige så meget som han gerne ville. Men mere end hvad folk normalt rejste. Kun fordi han intet hjem havde at vende tilbage til - eller jo det havde han. Men han var ikke på talefod med sine forældre. Og havde ikke været det længe - heller ikke selvom han vidste at de faktisk bare ventede på det. Men selv hvis de skulle gå hen og dø, så ville han ikke have dårlig samvittighed over ikke at have talt med dem.

" But now that I think about it - I wouldn't mind staying for a little while.. " mumlede han så lidt med et lille smil. Sikkert fordi det at skulle til at tage stilling til hvad end dette var - var noget han helst ikke ville. Han ville hundrede gange hellere nyde øjeblikket og bare være her. Eller et andet sted sammen med Stephen. Hvordan kunne han lade sig selv falde så meget i hænderne på en anden på så kort tid. Han anede ingenting om ham og alligevel? Han lukkede øjnene et øjeblik og tog kort lidt en dyb indånding. Der var en eller anden tryghed ved dette han ikke ville være foruden. En tryghed han aldrig nogensinde havde følt før. " And you? You still don't remember how you ended up in the snow? " Han fugtede kort sine læber lidt. Ville vel egentlig gerne vide mere. Men på den anden side var det også svært hvis Stephen ikke huskede meget.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Stephen

avatar

Humør : If you look up "charming" in the dictionary, you'll see that it not only has references to strong attraction, but to spells and magic. Then again, what are liars if not great magicians?
Antal indlæg : 415

IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   Tirs maj 22, 2018 3:35 pm

Stephen trak vejeret dybt ind, lukkede øjnene og blev et par sekunder mere i dette øjeblik. Sandt var det, når han både tænkte og følte, at der ikke var et andet sted han følte sig mere hjemme, end i denne seng, sammen med Eugene. At have ham der i sin arme, trykket ind mod sin krop, det passede bare, som havde det altid været meningen - kun det her og intet andet. Måske skulle han bare lade fortid være fortid? Bestemt nu hvor han alligevel ikke kunne huske noget, men gjorde det også noget? Nu hvor han heller bare ville være her, her i nuet? Her med Eugene!

"Oh really? Sounds cool, where were you supposed to go next?" sagde han, oprigtigt interesseret i hvad Eugene fortalt - og bare fordi han ikke selv havde nogen fortid at dele historie fra, betød det ikke, at han ikke gerne ville høre Eugens historier. Han ville gerne lære ham at kende, ja faktisk ville han gerne vide alt om ham, hvilket var belejligt, nu når de ikke kunne snakke om Stephen, så kunne de snakke om Eugene, hvilket egentlig også var det han helst ville, skulle han være ærlig. "Really? That would be great, please do.." hviskede han stille, og trykkede et kys mod Eugenes hår, før han snuste ind igen - oh yes, please please do..

Han trak vejret lidt dybere ind ved Eugens spørgsmål, og pustede det en smule anstrengt ud, "I don't know - every time I start to think about it, I get this werid feeling, like you know, when you're dreaming - and you just know something is off? I think about how I've got here, and it all just seems.. To good to be truth.. I don't know anything, I wish I did, it's so messy, my head, my feelings.. But.. It can't be a dream.. Not.. Now.. Not with you, it must be real?"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)   

Tilbage til toppen Go down
 
Who.. Am.. I.. - Eugene (Fortidsemne og xxX)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Andre lande-
Gå til: