Does books have feelings? (XXX) - Stephen

Stephen nikkede som Zander endelig begyndte at indse hvad det betød, det som Stephen forklarede ham nu. Han gentog det bare og Stephen nikkede roligt "Yes you were, and yes we were.." Han sendte ham et smil, der skulle være glad, med det blev en smule trist i det.. Det var ret mærkeligt og lidt hårdt faktisk.. At møde Zander igen, selv om han ikke kunne huske ham, så var der bare et eller andet ved ham alligevel. Han kiggede op på ham som han kom tættere på, så behøvede det ikke stå og råbe sådan til hinanden. Han så ham bare ind i øjnene og tog selv et skridt tættere på, så de stod mere tæt end hvad der måske var normalt for to venner.. Eller to der lige havde haft sex.. Men de var jo også mere end det!
"Yes.. See.. That's the thing.." sagde han stille og lænede sig frem mod Zander og lagde igen sine pegefingre mod hans tændinger som han lukkede øjnene igen og frøs dem begge to.. Den her gang rakte han dog ikke ind i Zanders hukommelse, men prøvede at få adgang til sin egen, ved hjælp af Zander selvfølgelig, og så at han også kunne se hvad der skete.
Han dykkede dybt ned, kravlede mange år tilbage, til Zanders ansigt endelig dukkede op.. Der var et par forvirrende ting før det, billede af forskellige ansigter, men det hoppede Stephen hurtigt hen over, så han ikke behøvede genopleve dårlige ting.
Han spolede helt tilbage til Zanders og Stephens sidste minutter sammen.. Og så så han det.. Og Zander så det.. Stephens død.
Han gispede let som han slap Zander igen, "I did.. I did die.." hviskede han stille og vendte ryggen til ham, som han prøvede at få styre på det han lige havde set.. Han var blevet myrdet i et forsøg på at redde Zander, og i sine sidste dødende minutter, havde han manipuleret med Zanders hukommelse.. Men det havde givet bagslag, og hans egen hukommelse var også vag.. Men lidt kunne han støve frem.. Og hele to minder var det nu blevet til, måske mere senere.. Men lige nu var han på vej til at få en rigtig slem hovedpine, så han vidste han blev nød til at stoppe, ellers gav evnen bagslag og så kunne alt muligt ske.

Zander vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv, hvordan han skulle håndtere det han fik at vide. Altså der var jo det typiske, han havde været mage til en heks, men af en eller anden grund så havde hverken han eller heksen en tatovering med hinandens navn på. Og alligevel stod han foran ham i live, det gav ingen mening. Og hvis de havde været så lykkelige som det så ud, hvorfor var de så ikke sammen mere? Det gav ingen mening i hans hoved, måske de havde været oppe og skændes, men det forklarede stadig ikke hans manglende tatovering, og Stephens med et andet navn?

Han gjorde ikke noget for at stoppe Stephen som endnu en gang lagde sine fingre imod hans tændinger. Han ville trods alt også gerne vide mere. Men denne gang var det ikke hans egne minder han så, var det Stephens? Det måtte det være og dømme på de ting han så. Han gispede som han blev sluppet, ikke fordi han ikke kunne få vejret, men fordi den følelse fra dengang pludselig ramte ham som han så hvad der var sket. Han stod bare stille, frosset på stedet og prøvede og forstå det hele. Det var sluttet fordi nogen havde været snævresynet, og Stephen havde… Han havde beskyttet ham og det havde kostet ham hans liv. Men hvorfor kunne han ikke huske det? Han havde fundet ud af Stephen kunne fremkalde gamle minder, minder der var glemt. Men han vidste ikke han kunne fjerne dem også.

Han kørte en hånd igennem sit hår som han støttede med den anden hånd imod bordet. Hvordan, hvorfor? Han havde så mange spørgsmål. Han kiggede op på heksen foran ham, som lige nu stod med ryggen til. Fuck.. Noget i ham fik ham til at gå hen foran ham, og han lagde beroligende en hånd på hans kind og kiggede på ham med sine blå øjne som var blevet en smule våde af det minde han lige havde set, han havde dog ikke lagt mærke til det. Han så spørgende på ham ”Why can’t I remember you? I mean. I loved you, so much… So why?” han lagde hovedet en smule på skrå og så på fyren foran ham, prøvede og finde ud af hvorfor han havde glemt ham.

Han vidste slet ikke hvad han skulle tænke om det, det var utrolig forvirrende for ham. Han vidste at der var en grund til at de ikke kunne huske noget, og han plejede at respektere sine fortidige valg, som regel i hvert fald. Der var meget han ikke kunne huske, og endnu mere han ikke stolede på, til overhovedet at være sine egne minder. Altså var det bedst bare at lade fortiden være fortid, hvis han begyndte at grave for meget i det, var der ingen der kunne være sikker på hvad han fandt, og det kunne ramme alle andre lige så meget som ham selv. Ikke at han normalt gav særlig meget for alle andre virkelig, men det ville nok alligevel ikke være så godt hvis han pludselig fik slettet alle i Gaias hukommelse ved en fejl? Sikke en vanvid han kunne få ud af det.
Han kørte irriteret hånden gemme håret, og bestemte sig så for at det eneste han kunne gøre var at fjerne Zanders minder igen, hele det her møde faktisk.. Men hans hoved, han kunne mærke hovedpinen, den sneg sig langsomt ind på ham, og hvis han skulle bruge sin evne mere nu, ville det måske gå galt?
Hans øjne gled op da Zander stillede sig ind foran ham, han mødte hans blik og så at Zander var blevet berørt af mindet Stephen havde vidst ham, hans øjne var våde og han så trist ud?
Stephen rystede langsomt på hovedet, også for at skubbe Zanders hånd af sig, han skulle ikke det der, nejnej. "Because I made you forget, and I'm pretty sure there is a good reason for that.. I should never had bought the memories back, that was stupid.. Control your feelings Zander, this isn't' love.." sagde han stille og tog et skridt tilbage, væk fra Zander, men han kiggede dog stadig på ham, et lidt skeptisk blik i øjnene.. Han var ikke god til at håndtere det her.

Zander var ikke overrasket da han blot afviste det på den måde, den måde han havde rystet på hovedet. Han blinkede et par gange og de våde øjne var væk, han havde trods alt ikke nået og græde. Uanset hvad han havde følt dengang, så var det ikke det han følte nu! Og det var tydeligvis heller ikke noget Stephen rigtig følte for. Og hvis ikke hans action var tydelig nok, så var hans ord det i hvert fald. Han valgte derfor også bare og gå et skridt bagud før han vendte sig om og begyndte og gå tilbage imod de bøger han var ved og sætte op et par rækker henne. Han stoppede dog kort op. ”And no. This definitely isn’t love, but it was. Long ago..” sagde han så bare I en kold tone før han fortsatte.

Han nåede hen til bøgerne og begyndte og sætte dem på plads. Fucking hekse, hvorfor var det han skulle rode med hans minder. Han kunne bare have ladet det være ved den der underlige fucked følelse. Nu skulle han slås med at vide han havde glemt noget, noget der havde betydet meget for ham. For fanden da også! Han knyttede sin hånd efter han havde sat en bog på plads. Han lukkede øjnene som han tog en dyb indånding, han måtte bare glemme det hele, glemme han havde mødt ham. JA! Han havde glemt det dengang og han kunne igen.

Men kunne han vende det til sin egen fordel? Meget muligt. Zander var lækker, han virkede sød nok? Det havde fungeret før og Stephen kunne ærlig talt godt bruge en distraktion. Hans liv havde været en smule forvirrende på det seneste. Han betragtede Zander som han tog et skridt væk fra ham og lagde bare hovedet lidt på skrå og sendte ham et flabet smil. "It sure was.." sagde han roligt og fulgte Zander med øjnene som han bevægede sig væk fra Stephen og begyndte at rydde op igen.. Jeez..
"Don't be like that.. Come with me?" sagde han roligt og gik hen til Zander han lagde sine fingre mod hans hofter og lænede sin front mod Zanders ryg. Hans læber ramte sensuelt Zanders nakke og han kyssede og nappede ham et par gange, alt imens han hviskede med sin manipulerende stemme: "Care for seconds? Come home with me Zander.."

Han havde satset på at det var ovre nu, nu ville de gå her til sit og det var ikke andet. Lidt god sex, og det var det, intet andet. Jovist havde de fundet ud af de havde haft noget før, og han kunne ikke rigtig huske det, men det var stadig ikke anderledes end en x kæreste jo? Ja det var ikke andet, det var i hvert fald det han sagde til sig selv som en bog blev stillet på plads.

Men så hørte han Stephens stemme, og han mærkede hans hænder imod sine hofter. Den måde han lænede sig imod ham, og så det sensuelle kys i hans nakke, det fik gåsehud til at sprede sig fra det punkt de havde rørt. Hvorfor var hans stemme så forbandet forførende, hvorfor kunne han ikke bare sige nej. Det ville være bedst, jep det duede ikke! Han skulle bare sige nej, og han prøvede, han prøvede virkelig. Men de der nap, de der kys i nakken fuck! Det havde været fantastisk sex, han kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået så god sex. Han gik i stå med det han var i gang med og vendte sig om, og rykkede et halvt skridt bagud men blev så mødt af reolen imod sin ryg. "What happend to that cold attitude of yours? You said it yourself, this isn't love!" han så blot roligt på ham, og afslørede ikke rigtig de tanker som bevægede sig rundt i hans hoved.

Stephen sukkede stille, og slap Zanders nakke som han trak sig væk fra Stephen, eller han vendte sig om og bakkede ind i reolen. "Hmm.. What attitude?" sagde han roligt, "Sex is better than love.. Trust me" sagde han efterfølgende og rakte frem og pressede en finger ind i tændingen på Zander før han manipulerede lidt med Zanders minder, fik Zander til at glemme alt om Stephens kolde attitude, satte sig selv i et meget bedre lys.. Og nå jov.. Gav Zander den tanke at han allerede havde sagt ja til at gå med Stephen, senere kunne han få ham til at tro at han boede der også, hvis han ville beholde ham.. Et lille Zander kæledyr? Det lød abnormt hyggeligt! Han ville helt sikkert få tiden til at gå lidt hurtigere, desuden.. The sex was good, so why not?
"Come" sagde han igen, denne gang ikke i tvivl om at Zander ville følge med, han var ikke stærk nok til at se igennem Stephens manipulationer.
Han bøjede sig dog lidt frem og trykkede et hurtigt og hårdt kys mod hans læber, før han tog hans hånd og begyndte at slæbe ham ud af biblioteket, ud af skolen, ned til sin bil og fik ham ind i den, før han startede den og kørte dem mod sin lejlighed.

Zander kunne ikke komme længere bagud, ogderfor kunne han heller ikke rykke sig som Stephen rykkede sig frem og placerede en finger imod hans tænding. Det var heller ikke fordi han rigtig forsøgte jo, han regnede heller ikke med han ville gøre ham noget ondt jo. Det gjorde han sådan set heller ikke, men hvis han vidste hvad han ville gøre, så havde han nok gjort modstand.

Han blinkede et par gange som Stephen bad ham følge med. Og han sendte ham blot et skævt smil "I just need to get m..." han nåede ikke og snakke færdig før et hårdt kys blev presset imod hans læber, og han gengældte det den korte tid det varede. Han trak ham dog kort op til den disk han normalt sad ved når han arbejede, og greb sin taske før han fulgte med ham ud af biblioteket. Han satte sig ind i bilen, og kiggede over på Stephen som de kørte. Han kiggede ud af vinduet og tyggede let på sin læbe "So where do you live?" han drejede blikket over på fyren som kørte bilen

Han lod selvfølgelig Zander få sin taske, men hvad det gjaldt resten af hans ting var Stephen ret ligeglad med faktisk. Han vidst ikke hvor Zander boede henne, det var ligegyldigt, nu boede han hos Stephen. Altså ind til Stephen blev træt af Zander og smed ham ud. "Oh do you mean, where do we live? Just around the corner hon'" sagde han drillende, og gjorde så hvad han før havde tænkt han ville. Psykisk rakte han ind i Zanders tanker og piftede hans minder lidt op, ved nu at lade Zander tro at Stephen og ham boede sammen.
Han parkerede bilen nede foran bygningen og smuttede ud af bilen, ved indgangen ventede han på Zander, og da han kom hen til ham, tog han hans hånd og låste dem ind i bygningen. De tog elevatoren op og Stephen lukkede ham ind i hans lille lejlighed. Den var fyldt med flyttekasser faktisk, og det hele var bare et stort rod. Han havde en seng i soveværelset og en sofa i stuen, selvfølgelig, men der var faktisk ikke så meget mere end det. Så han tændte bare en pære i loftet og hjalp derefter Zander af med jakken, som den gentleman.. Han var.

//Timejump 2 uger senere, omkring kl 17

Der var gået et par uger siden det lille sammenstød i Biblioteket. Stephen havde ved hjælp af sin evne fået overbevist Zander om at de boede sammen, og de sidste par uger var gået med at få hentet de få af Zanders ting som ikke stod opmagasineret i USA. Han havde snakket om at få dem hentet over, men det havde Stephen hurtigt fået talt ham fra. Men han havde det jo godt her, så hvorfor ikke? Stephen var en gentleman, når det passede ham, de kunne snakke fint sammen og havde det godt sammen, og så var der deres sex, den var himmelsk.

Zander stod i køkkenet og var i gang med at lave mad. Han havde gang i noget wok ret med ris, og gik og nynnede lidt med på musikken der spillede fra en radio. Han havde fået tidligere fri, og Stephen var endnu ikke hjemme. Zander havde intet problem i at lave mad, han hyggede sig faktisk med det, og derfor var det også oftest sådan han gjorde det. Han smed 2 poser ris i det kogende vand, før han gik over og snittede nogle flere gulerødder. Han hørte døren gå, men stoppede ikke det han havde gang i. ”Long day?” små råbte han ude fra køkkenet så han var sikker på han hørte ham. Han vidste egentlig ikke helt hvad Stephen brugte sin dag på, men det kunne vel også være lige meget? Noget i ham gjorde i hvert fald han ikke havde spurgt synderligt meget ind til det.

Stephen trådte ind af døren til lejligheden, den var stadig noget af et rod faktisk, men Zander havde alligevel pakket nogen af hans ting ud og begyndt at indrette lidt. Mange af hans ting var gamle, og noget han ligesom bare havde samlet igennem sit lange liv, fra alle mulige steder i verden. Han smed sine sko og tog jakken af, før han forsatte ind i køkkenet, hvor der duftede ret godt, Zander var ved at lave mad til dem. "It sure was.." mumlede han bare og gav ikke Zander ydeligere information. Faktisk havde han ikke været god til at fortælle ham ret meget, men det var egentlig også lige meget.. Lige nu levede de bare i deres egen lille bobbel, og det var rart.. Stephen havde lukket alle sine følelse ned i en lille kasse og kastet den ud i havet, ladet den synke til havets bund.. Han var kold og kyniske.. Røv ligeglad med det meste.. Men de havde det godt. Godt nok var det bare en iscenesat virkelighed de levede lige nu, men det var den eneste virkelighed Stephen kunne klare.
"What are you making?" spurgte han bare og gik hen til Zander, han lænede sig ind mod ham og gav ham et kærligt kys i nakken, før han afsluttede det med et hårdt smæk i røven.

Han hørte den velkendte stemme bag sig, som han fik et svar på spørgsmålet. ”Just some kind of wok, I figured…..” hans sætning blev stoppet midt I det hele som han mærkede de kærlige kys i hans nakke, han var også stoppet med at hakke, hvilket nok var meget godt med det smæk i røven der kom efter, hvilket fik ham til at hoppe en smule. Han burde nok havde vendt sig til det, men det havde han altså ikke. Det med at Stephen var både blidt og kærlig, men satme også kunne tage fat, eller levere et ordenligt smæk, det kom stadig bag på ham. Han smilede blot af det og fortsatte med at skærer gulerødder ”I figured you would be hungry when you got back home.” fik han så endelig sagt.

Han lagde kniven på bordet og trak sig væk fra Stephen for lige og røre i kødet der i forvejen var i gang med at blive svitset i wokken. Han vendte sig så imod Stephen og gik hen og gav ham et hurtigt goddag kys. ”Tired?” han havde igen stillet sig ved skærebrættet, og var nu i gang med at skære en peberfrugt ud. Gulerødderne var lagt klar i en skål ved siden af, hvor der i forvejen stod nogle hakkede forårsløg i en anden skål.

Stephen smilede smørret da Zander gav et lille hop fra sig, efter han havde smækket ham i røven! Kært! Han fik næsten lyst til at gøre det igen, men han lod være, kyssede ham bare hurtigt i nakken igen og mumlede et eller andet før han lod Zander komme videre i sin madlavning. "It's smells delicious!" sagde han i et godt humør og sendte Zander et glad smil, han havde det godt, de havde det godt! Først havde han nok troet at det her.. Ville blive lidt af et problem, men Zander var virkelig nem at bo sammen med, de enes ret let, alt var godt faktisk! Han kunne godt lide deres lille bobbel, han håbede den varede ved lidt tid endnu, det ville være rart.. Ja.. Rart, og rart var godt.
"You figured right, thank you honey.. I'm just gonna go change" sagde han hurtigt og smuttede ud af køkkenet. Inde i soveværelset gled han ud af sit tøj og på den gammeldags facon skiftede han til et par joggingbukser, sutsko og en forvasket t-shirt. Much better!
Han gik tilbage ind til Zander og smed sig bare i sofaen, men han kunne sagtens se ham derfra, da køkken og stue ligesom var ud i et. "Yeah a bit.. Did you have a good day?" sagde han i en venlig tone, som han fandt fjernbetjeningen og fik tændt tv'et på en eller anden nyhedskanal.

Zander kunne ikke helt lade være med at smile som Stephen sagde det duftede godt. Han nød det her, dem der boede sammen og havde det godt. Han var efterhånden ligeglad med han ikke kunne huske deres tid sammen før, alt der betød noget var det de delte nu. Han var lykkelig med Stephen. Han var ved og smide nogle ris i det kogende vand som han hørte Stephen bekendtgøre han ville skifte tøj. "Sure.. I will take care of this, just go realx." man kunne hører i hans stemme det ikke var noget han havde et problem med, at han faktisk nød det.

Han var ved og vaske skærebræt og kniv af som han hørte Stephen smide sig i sofaen. "It was pretty relaxed to be honest. Not much to do. It was actually nice for a change." Han stillede skærebrættet på plads, før han lagde kniven i skuffen. Han gik så over til wokken og rørte i de ting der allerede stod og simrede. "Do you have any plans for tonight?" selvom de boede sammen, så lavede de stadig ting hver for sig, og han vidste ikke om Stephen havde lagt nogle planer siden han var taget på arbejde tidligere den dag.

Hans skævede lidt til tv'et men mest af hans opmærksomhed gled alligevel hele tiden tilbage til Zander, han var ret lækker bare at ligge og kigge på jo. Sådan som han vimsede rundt i køkkenet og lavede mad til dem, det var ret sødt alligevel, sådan helt: husmor agtig? Måske skulle han bare købe en ring til ham og få det overstået? Kunne han se sig selv med Zander resten af sit liv? Han kunne ikke engang se en fucking uge frem, hvordan skulle han kunne svare på det? Det var sikkert en åndssvag tanke.. Men han havde det bare godt her sammen med Zander, det var rart, det var fucking rart faktisk! Også selv om han ikke kunne huske noget rigtig, han havde heller ikke ture lede efter flere minder, han var sikker på der var en god grund til ingen af dem huskede noget, så han ville helst lade det blive ved det. Alligevel var der noget vant ved hele deres forhold, sådan hjemmeligt og trygt? Som om hans underbevidsthed alligevel huskede mere end han selv gjorde.
"Good.." mumlede han stille og kiggede over på ham, hans blik gled hen til køleskabet og han smilede skævt, et øjeblik efter dukkede en åben øl op i hans hånd, og han satte den bare for læberne som han tog en tår. Great!
"Tonight?" mumlede han og slap øllen med læberne, han tænkte lidt.. Nææh.. Ikke og en skid! "Nooo.. Not really? Just.. Watching a movie with you, or what ever.." mumlede han og kiggede kort på Zander før hans blik atter vendte sig mod tv'et som han tog en tår mere, og en mere, det var dog intet problem, for lige meget hvor meget han drak af flasken, så blev den ved med at være fuld! Great!

Zander måtte erkende han faktisk havde det ret godt, han nød det liv de havde. Og det at Stephen lagde sig og slappede af med en øl, det gjorde ham intet. De fungerede ret godt sammen, og det var ikke sådan at Zander følte han gjorde alt. Nej han nød det her. "Well dinner is done in 5minutes. Why dont you find a movie for us then?" Han kiggede kort over skulderen, lod sit blik vandre over hans lækre mand som lå der i sofaen.

Han tilføjede lidt flere krydderier til retten, og så bippede et ur som indikerede at risene var færdige. Han fik hældt vandet fra, og smed dem op på wokken med resten af retten. Han fik hurtigt rørt rundt i det, og efter lidt tid slukkede han for varmen og stillede wokken på en kold plade. Han greb et par tallerkener og øste noget mad op, før han gik ind og stille dem begge på bordet. "Chopsticks or?" han sendte ham et smil som han gik ud i køkkenet og kom tilbage med bestik eller spisepinde, afhæning af hvad Stephen nu valgte, derudover havde han også snuppet noget soya med. Han satte sig ned ved siden af Stephen, og placerde et hurtigt kys på hans læber. "I hope you like it"

Stephen skævede kort over til hvor Zander stod og så herre lækker ud, det måtte han lige udnytte lidt senere! Før han nikkede og fik trykket på nogen knapper, så tv'et gled over til en boks, hvor man frit kunne vælge imellem de film der var tilgængelige der. "Sounds fine by me.." brummede han roligt og begyndte at bladre gennem forslagende, ind til han fandt en af sine ynglings film og satte den på: "P.S. I Love You".
Det passede lige med at Zander kom ind med maden, og Stephen rakte ud og tog sin tallerken, efter selvfølgelig at have fortalt ham at spisepinde var fint. Han gik straks bare i gang med at spise, ret sulten faktisk. Han havde sat øllen fra sig på bordet, og med mad i munden valgte han bare at svare Zander: "Mhmm! It tastes really good!!" mumlede han, før han snak og gengældte hurtigt Zanders kys.
Så trak filmen hans opmærksomhed, og imens den gik rigtig i gang, fik han langsomt tømt sin tallerken, han behøvede dog ikke rejse sig for at fylde op igen, det gjorde magien for ham, og så startede han bare forfra med sin nye potion. Mhmm lækkert!

Zander havde intet imod at lave mad, endnu mindre når det blev nydt med så velbehag som Stephen gjorde. Han kunne ikke huske og have lavet noget mad som Stephen ikke kunne lide, men så igen der var en del han ikke kunne huske. Det var dog ikke relevant for ham mere, alt der betød noget var at han var her med ham nu, at han var lykkelig. Han betragtede ham derfor blot lidt tid, før han endelig selv gik om bord i maden, og lod blikket hvile på tv’et.
Filmen havde han set før, og han var en smule overrasket over at det var den Stephen havde valgt, men nu var der meget han ikke kunne huske. Det var en ret tragisk og romantisk film, som alligevel havde et ret smukt budskab. Han smilede lidt ved tanken imens han spiste. Han fik tømt sin tallerken og lænede sig tilbage i sofaen, modsat Stephen var han ikke mere sulten. Hans blik betragtede kort Stephen bagfra, men faldt så tilbage på filmen.

//flere måneder sener//

Stephen var netop nåede ind af døren som han fik øje på Zander, siddende på en af barstolende ved køkkenbordet, en kop te i hånden.
Automatisk fik Stephen sin jakke og sko af ved magi, før han også fik fremtryllet en ølflaske i hånden. Han tog en dyb tår før han gik hen til Zander og gav ham et blidt 'dunk' i ryggen, for at indikere han var hjemme, hvis han nu ikke allerede skulle have hørt det jo. "Zander.." sagde han så i en lidt mere alvorlig tone. Før han gik omkring bordet så han kunne stå overfor Zander og dermed se ham i ansigtet.. Det der virkelig søde ansigt.
"You have to move out" sagde han så til sidst. Måske virkede han ret koldt egentlig, men det var mest bare en facade faktisk, det var hvad der var nødvendigt. Han kunne ikke tillade sig selv at føle noget lige nu, hvis han først fik gjort sig selv ude af den så ville han bare bryde helt sammen. Men det var nødvendigt, Zander blev nød til at flytte. Han kunne ikke mere. Det var slut.
Og det gjorde af helveds til ondt. Han ville virkelig ønske at..
Men det kunne han ikke..
Ikke mere..
Fuck.

Zander sad roligt på en barstol og nød en kop varm te. Det var rart i den kulde de havde for tiden, og så var det perfekt når man skulle læse, og det var præcis det han lavede. Han hørte døren gå ”Velkommen hjem.” sagde han muntert uden at løfte blikket fra bogen, han var for optaget af sin krimi til at kunne slippe den. Han tog en tår af den varme te og mærkede det blide dunk i ryggen, og kiggede op på Stephen, hans alt for lækre mand som stod der, men noget i hans blik fik en uro til at brede sig i ham. Han stillede koppen fra sig som han hørte den alvorlige tone hans navn blev sagt på. Det var godt han havde stillet koppen med te, for ellers ville han nok have tabt den ned i sin bog. Han mærkede et sug i maven, ikke et af de der gode nogle, nej det her var ubehageligt nærmest en smerte, og langsomt bredte den sig til hele hans krop.

Han sad lidt sagde ikke noget, stirrede bare på Stephen som stod på den anden side af bordet, og de første ord der forlod ham var nok ikke det som Stephen havde forventet. ”Why?? Are you not happy? You seem happy so why? What’s wrong ?” Han havde lukket bogen og skubbet den væk, noget der skete yderst sjældent, hvilket også var et klart tegn til Stephen om han tog det her ret alvorligt. Han var heller ikke i stand til at skjule sine følelser, det havde han aldrig været og det stod malet klart i hans ansigt og de blå øjne at han var forvirret og såret på samme tid.

Stephen forbandede lige nu Damien langt væk i tankerne, han hadet den knægt! Ville heller bare hoppe ud over en kløft og aldrig tænke på ham igen! Så hvorfor gjorde han ikke det? Kunne man nogen sinde forklare den magi?! Han sukkede stille og så lidt ned, lod nok alligevel følelserne tage over, det var Zander der påvirkede ham faktisk. Han kunne ikke stå for det der sårede udtryk i hans øjnene, han fik det helt skidt, nærmest fysisk.

"I'm gonna miss you.. So much.." hviskede han bare til svar, før han lagde sine hænder mod Zanders kinder og kyssede ham, et sidste kys, dybt og passioneret. Før han noget tid blev nød til at slippe ham igen. "I'm so sorry that I'll have to do this to you again, I just can't stand to see you hurting like this.." sagde han så stille, hans hænder bevægede fra Zanders kinder op til hans tænding, hvor til han lukkede øjnene.
En time senere, og han åbnede igen øjnene, havde manipuleret så meget med Zanders minder at drengen ikke længere kunne huske Stephen, som andet end et enkelt one-night-stand. Han sukkede bekymret, som han gik hen og åbnede døren for Zander, som stadig var en smule i trance. "Bye darling.." hviskede han, som hans stemme knækkede lidt over, tårerne gled frem i hans øjne, og han lukkede stille døren bag Zander, og hev ham dermed ud af sin trance også, han kunne nok godt selv finde hjem nu.

Han så rundt på lejligheden, og brugte så bare magi til at pakke alle Zanders ting sammen, sørgede for at det forsvandt tilbage til det hotel værelse Zander havde boet på for et halv år siden, han sørgede endda for at det nu igen var der hvor han boede, ringede til nogen på hotellet og gjorde det klart for hende hvad der skulle ske, og så skete det..
Efter alt det praktiske.. Smed han sig i sofaen, noget hjerteknusende musik lød fra radioen og han græd højlydt, som han allerede kunne mærke hvor meget han faktisk savnede Zander.. Han havde alligevel betydet virkelig meget for ham.. Og nu ville han måske aldrig se ham igen.. Fuck.

Zander forstod intet af hvad fanden der foregik, de havde det jo så godt. Og selvom Stephen kun havde hvisket det, så hørte han ham godt da han sagde han ville savne ham. Han ville sige noget, men nåede det ikke før Stephen placerede sine læber imod hans og han mærkede hvordan han blev nærmest blød i knæene med det samme, hvorfor havde han den magt over ham? han gjorde det jo gang på gang. Nej vent, han ville have han skulle flytte så hvorfor?

Deres læber skiltes og Zander ville sige noget, han nåede det dog ikke før det hele bare summede ud og blev til ingenting. Han registrede ikke rigtig hvad der foregik, hvordan kunne han. Stephen rodede med hans minder, og det betød han endte i en nærmest trance. Da han kom til sig selv kiggede han ind i Stephens smukke øjne, men alle de nye minder de havde skabt var fjernet, og tilbage var mindet om en one night, men en god en. Det var også derfor han bare smilede, han kunne ikke huske noget. "Bye handsome." svarede han bare kækt inden han gik ud af døren. Men som den lukkede bag ham begyndte en underlig følelse og nage ham. Han vidste ikke hvad det var men, noget var off. Det var som om noget manglede. Han gik ned af trappen og imod hotellet han boede på, eller det Stephen havde fået ham til at huske som hans hjem de sidste par måneder. Jo længere væk han kom jo mere nagende blev følelsen, han følte sig hul på en måde, som om der var en sorg i ham han ikke rigtig kunne sætte en finger på. Han følte sig død, hvorfor havde han det sådan det gav jo ingen mening?

//Zander er ude og tråden slutter