Show me what you got - Marcelius

Det var egentlig ikke fordi, at hun følte, at hun havde tid til dette. At stå og undervise en flok i kampsport. Selvfølgelig ville hun gerne hjælpe, og det tog hendes tanker fra at tænke på hendes flok. Carmen havde i ført sig booty-shorts og en sportsbh. Hendes mørke hår var sat op i en høj hestehale. Hun kunne sætte de studerende sammen i grupper på to, og demonstrere let, deres øvelser. SÅ det var hvad hun normalt gjorde. Og hvis nogen manglede en makker, ville hun gerne stille sig selv til rådighed. De fleste troede ikke hun var gjort af det rigtige stof når de startede, lad os bare sige ingen havde sagt det igen. Carmen havde kæmpet mange kampe, før og efter hun blev varulv - og som varulv var kampsport en god afledning til de vredes problemer hun kunne komme op med engang imellem.

I dag var der en som manglede en makker. Så Carmen gik selvfølgelig derned, for at se situationen an. Han havde haft en makker i starten, men vedkommende gav tydeligvis op og efterlod den pæne unge engel alene. Når engle mødte op, tænkte man ofte de ikke klarede et sekund, men ikke Carmen tænkte det. Hun var mere imponeret.
"Så, er du frisk på mig som makker den sidste halve time? Jeg ved det ikke er meget tid, men det da bedre end ikke at lave noget." Spurgte hun med et frisk smil og et kækt glimt i øjet. Han var nu ret pæn ham Marcelius, det måtte hun give ham.

// @Marcelius

Marcelius var rimelig ny her, og også ny på kampsportholdet. Han havde dog haft kampsport inden han begyndte her. Ja han var en engel, men han var ikke bare en hvilken som helst engel, men en skytsengel. Det betød, at han måtte være klar når han fandt den person han skulle beskytte. Han måtte være stærk nok til, at ingen nogle sinde gjorde denne person fortræd. Han vidste dog ikke endnu hvem denne specielle person helt var, men var ikke i tvivl om, at han nok skulle finde vedkommende. Han var heller ikke typen som bare gav op sådan uden videre. Han var stædig, meget stædig.

I timen kunne man også mærke på ham, at han havde gå på mod og alt det der og var meget udholdende, for hans makker gav op halvvejs gennem timen. Han var dog ikke god nok endnu, hvis man spurgte ham. Han manglede en masse at lære endnu. Han så på kvinden som kom over til ham, da hans anden marker var stukket af. Det var hans lære som kom her over, men der var noget i ham der sagde det var hende. Men var det nu også det? Hun var meget pæn og det, måske var det det som fik ham til at håbe på, at hun var den rigtigt? Da hun spurgte om han var frisk på den sidste halve time at være marker med hende, nikkede han. "Jo, er jeg frisk på." sagde han og grinede kort. Han vil ikke lade hende vinde over ham sagde han til sig selv. Han vil give det bedste han havde mod hende.