Once upon a time - Vivienne

Tid: Mørket faldt på for en times tid siden
Sted: Lucifers hus
Omgivelser: Huset er tomt, der er ingen andre end ham hjemme.
Vejr: Køligt udenfor, indenfor tændt op i pejsen og ganske behageligt temperatur
Påklædning: Outfit
Tag: @Vivienne

Mørket var faldet på for en times tid siden, og Lucifer forventede dermed Viviennes ankomst hvad øjeblik det skulle være. Han havde allerede spist aftensmad selv, for selvom mad ikke var ligeså godt som blod, så var det stadig næring til denne menneskelige form han befandt sig i. Den dæmoniske side af ham kunne desværre ikke nøjes med mad, men måtte fødes med blod engang i mellem.
Denne nat var det dog ikke blod der stod øverst på listen, selvom han havde noget i huset - det havde han jo altid. Vivienne ville kigge forbi, en ganske god ven som han havde kendt i næsten tredje år, og som kendte ham bedre end de fleste.

Han havde klædt om, ryddet op, og havde ellers smidt sig i sofaen hvor han ventede. Han var alene i huset, børnene var alle beskæftiget andetsteds så de ville ikke blive forstyrret denne nat. Han havde derfor siddet i en lille halvtimes tid og slebet sit sværd, han brugte den desværre ikke så meget længere, men det var et værdifuldt sværd han havde arvet efter sin far, så han passede godt på den alligevel. Engang i mellem var det vigtigt at passe og tjekke sine våben, selvom man ikke brugte dem i samme omfang mere, man vidste aldrig hvornår behovet for dem opstod.

Vivienne var på vej hen for at besøge en ven, faktisk havde deres venskab overrasket hende, men de havde begge mistet og efter de havde snakket. Havde hun følt sig tryg nok til at dele sin historie med ham, hun havde aldrig brudt sig om at være tæt med nogen fordi hun vidste at det på et tidspunkt ville blive taget fra hende, det kun et spørgsmål om tid og hun ville ende ved den mand hun elskede, men hadede på samme tid. Hendes støvler gav genlyd som hun gik imod huset kunne hun se at han hjemme. Hun fået en flaske vin af nogen som gerne i deres galleri vil sælge hende malerier. Da hun nu havde været så ingen udvej hun blev se ham. Hun bestemt for at tage flasken med og de kunne måske få noget sjovt ud af den. Normalt drak hun ikke da vidste at det ikke ville samme virkning på som så mange andre, hun havde selv sørget for spise, en intetanende kvinde havde stået forskud. Natten var hendes legeplads og selvom det måske ikke havde været det liv som hun forventede var det blevet et liv som hun havde formet til sit eget. Hun havde så meget vrede. Hun havde ikke altid været så kold og kynisk og det var ikke til at tro at hun faktisk havde haft et lyst syn på tingene. Hun nåede op til hoveddøren og bankede på. Imens ventede trak jakkens hætte væk fra hovedet og de mørke øjne kom til syne. Hun lagde hovedet anelse på skrå, selvom var en vampyr skjulte hun sig som et menneske, hvilket var derfor hun bar den sorte jakke og det røde sjal. Da hun ikke havde nået tilbage til det værelse hun havde lejet i denne uge havde heller ikke nået og få skiftet tøj, hvilket var derfor hun havde det på som hun havde. Til en afslappet aften var det måske fint, men det var hende lige meget.  

hendes tøj

Lucifer sad godt optaget af sin polering af sværdet, da der blev bankede på. Hans sanser fortalte ham det var Vivienne, og han lagde derfor den klud han havde siddet med på sofabordet, og rejste sig op med sværdet i hånden. Få skridt senere var han henne ved døren hvor han ubesværet fik låst døren op. Udenfor stod den vampyrkvinde han havde kendt de sidste tredje år af sit liv, lignede sig selv, den samme mørke i hendes blik som han kendte og altid fandt fascinerende. "Vivienne.. please, come in.." lød hans rolige dybe stemme mens han trådte til side, og lod hende komme indenfor i hans store hjem. Så snart man træder ind i huset ville man træde ind i den store stue, hvor der også var et stort spisebord til otte mennesker. Der var åbent ud til et køkken, og generelt var der stort, og moderne om end i mørke farver af sten og træ. Der var store vinduer i den ene ende af stuen med en skøn udsigt til en stor have. Der var ligeledes en stor kamin hvor der var tændt op. Han stod godt nok med sværdet i den ene hånd, men det var ikke fordi resten af hans påklædning eller fremtræden viste han på nogen måde var voldelig. Manden havde ikke engang noget på fødderne trods alt, skjorten halvt åben og afslørende de dusinvis af tatoveringer han bar på kroppen.

Som hun blev inviteret indenfor, trådte hun ind over døren karmen, hendes blik var som hun kom ind ganske alvorligt, men da døren blev lukket blev hendes blik varmt, det var et oprigtigt varmt blik som en mor ville sende sit barn. Det var tydeligt se når man kendte hende så godt som han gjorde, kunne man se hvis hun fakede, men det var det hun bedst til. Hun bed sig svagt i læben før hun satte flasken på bordet " do you have some glasses, I am so thirsty  after wine" sagde hun  og man kunne tydeligt høre den irske accent i hendes stemme imens hun vippede svagt med flasken inden hun skruede låget af flasken og drillende let lod fingre glide henover den åbnede flaske der hvor proppen havde siddet. Hun satte derefter flasken fra sig inden hun tog jakken af og afslørede hendes tøj indenunder hendes jakke. Hun lod svagt tungen glide drillende henover hendes læber. Sammen med ham var hun den rigtige Vivienne uden facade og hun var som hun engang havde været. Hun satte sig på en tom stol. Vivienne havde godt lagt mærke til sværdet, men havde følt noget ved følelser som indikerede at han ville bruge det imod hende, derfor var hun helt rolig som lagde benene over kors. Det var et stykke tid siden de sidst set hinanden, hun haft travlt med møder og havde været sammen med en masse mennesker og andre racer som kendt for blødsødene og hun hadede det, men hun var god skjule det og dew´tsom var der ingen som havde fattet mistanke. Dog havde haft lyst til at rive struben ud på dem alle sammen " how have life been treating you and have found out of something about your wife?" spurgte hun og vidste godt at det måske ikke var det bedste emme starte med, selvom hun hadede engle og deres søde ydre fortjente han virkelig finde hende. I modæting til hende elskede han hans kone.

Hun havde ikke lyst til at skulle tilbage til et liv hvor hun følte sig fanget, her var fri, stadig ødelagt, men hun fri til at bestemme hvad hun ville med sit liv. Dog stolede hun ikke på mange og der var mange som ikke stolede på hende og i deres sted ville hun heller ikke føle anderledes, dog var hun glad for at han stolede på hende. Hun bar et mørke som altid ville følge hende til den dag hun ville blive dræbt. Hun siddet lidt i sine egne tanker imens hun tænkt på sit liv. Han var den eneste som kendte hende og kan vel lige så godt få hendes rigtige navn at vide, hun havde ikke brugt det i mange år. Hun var andet sted i hendes liv og Vivienne passede hende bedre end noget andet navn " do you want to know me real name, because feel comfortable enough to tell"sagde hun for måske at flytte hans tanker over på noget andet.

Hun trådte indenfor, og han lukkede døren efter hende. Imens hun gjorde det sig behageligt - hvad han efterhånden ikke behøvede bede hende gøre - så fik han ryddet op efter at have renset og poleret sværdet. "Well of course..." svarede han mens han stillede våbnet på sofabordet og gik ud i køkkenet hvor han fandt to vinglas til dem. Ja, de så sgu ikke hinanden så ofte, men det syntes ikke at genere deres venskab alligevel. De kunne finde ud af det, og det var det vigtigste. At Vivienne ikke var en trussel mod ham og hans familie, var også den eneste grund til at det venskab var fortsat. Kvinden kunne være kold og kynisk, men han havde ikke oplevet andet end godt i forhold til sig selv. Skulle hun blive en trussel, ville han være nød til at sørge for hun ikke kom i nærheden af sin familie. Sådan var det med Lucifer, men det vidste folk omkring ham godt efterhånden.
Da han atter dukkede op hos hende, havde hun fået overtøjet af og fremviste et sæt ret frækt tøj. Havde han missede noget? Han smilede dog bare og stillede glassene. Hendes spørgsmål fik dog fjernet smilet ret hurtigt og effektivt igen. "No, she is dead.. It can't be otherwise.. but.." han rystede på hovedet. Han havde ikke følt tab, bare savn.. kæmpe savn. En side af ham sagde at de var så tæt forbundet at han ville have mærket det hvis hun var død. "Otherwise, I am fine.." svarede han og hældte vin op i begge glas inden han rakte hende den ene.

At hendes forhold til hendes kære ægtemand ikke var så godt som hans forhold havde været til hendes elskede hustru, vidste Lucifer godt. Han havde trods alt hørt en del om fjolset. "What about yourself, going back to your dear husband anytime soon?" spurgte han en kende drilsk. Han vidste godt det aldrig ville ske, hun var en alt for fri kvinde til at lade sig kontroller af nogen mand.
Pludselig ville hun fortælle ham sit rigtige navn. At Vivienne ikke var hendes rigtige navn havde han jo vidst, han havde dog ikke krævede at vide hvad det var, han havde altid stolede på at hun nok skulle fortælle ham det når hun følte sig klar, og det var så åbenbart nu. "If you want to tell me, then do so.." svarede han roligt og tog en tår af vinen. Den var god.

Hvis Vivienne havde været hans fjende så havde han ikke været i tvivl om det hun ville havde gjort det til et helved for ham. Hun var kold og kynisk, en facade hun med hjælp fra sin mand havde været tvunget til at opretholde og nu var hun så vant til det at hun ikke kunne skille sig af med den. Det han havde formået at blive venner med hende, var en meget stor bedrift. Hun gjorde normalt ikke i venner, men måtte sande at det var rart at have en man var tæt med. Hun savnede det en smule, men havde aldrig haft det før og havde ikke set det som værende vigtigt før hun havde mødt ham, først havde det været med henblik på at udnytte hans dæmon side. Dog var det ikke sådan mere og var der nogen som hun ville beskytte så var det ham og hans familie.  Hun måtte indrømme at han havde alt det hun engang havde drømt om og af til var hun en smule jaloux på ham. Hendes ønske om en familie var gået i vasken da han havde taget deres datter og gemt hende eller slået hende ihjel. Nu hvor hun var en skabt vampyr kunne hun ikke få børn. Hun gled ind i tanker før hendes blik ramte hans som han tjekke hendes tøj ud og lidt drillende ændrede hun sit blik til noget forførende og en smule sexet. Hun kunne aldrig drømme om at tvinge ham til noget han ikke selv havde lyst til og derfor rakte hun ud efter hendes jakke " I am sorry didn't had a chance to change before I went here, if it bother you I can take my jacket on " sagde hun og begyndte langsomt, men stadig drillende at tage jakken på. Hun havde stadig det forførende blik end til han nævnte hendes mand. Hendes blik ændrede sig med samme til et koldt lige gyldigt blik. Dette blik var ellers aldrig rigtigt nogen som så, nemlig fordi der ikke var mange som kendte til hendes mand. Hun trak vejret ganske dybt før hun svarede " I am neverr giving up on my freedom and especially not to a moron like him, he put me though hell and I had to become something I never wanted to in the first place so no I don't have any plans to go back to him" sagde hun og tog en ordentlig slurk af hendes vinglas. Havde det ikke været fordi hendes mor havde været så dødeligt syg så var hun aldrig blevet hans. Hun elskede ham stadig fordi han var hendes skaber, men hun hadede ham også for at have fjernet hendes barn.



Hun kom i tanke om at hun havde lovet sige hendes navn og hun kom lidt tilbage og kunne smile igen nu hvor hendes tanker var kommet væk fra hendes mand " I haven't used  it in a long time, but my name is  Aeryn Reid Blanc my Maidenname was Aeryn Reid" sagde hun og havde endelig fået jakken helt på dog havde hun ikke lukket den og man kunne stadig se hendes tøj. Hun drak en lille slurk mere og slikkede svagt sine læber vinen var god, men den ville for hende have smagt bedre hvis hun havde været et menneske eller noget andet  levende, men det kunne drikkes. Hvordan havde hun haft det? " good I suppose I been with alot humans the last week and trust me if it wasn't that inportant to sell my paintings, I had rip their throat out all of them, instead I have to pretend to eat fancy cheeses and Crackers, but other than that I am also fine" sagde hun lod den pegefingre køre rundt om, glasset kant.

Hendes blik ændrede sig til forførende og sexet, og han måtte hæve det ene bryn ganske svagt og ryste svagt på hovedet. "I don't mind your choice of clothing, Vivienne. What any mans thoughts about you, should borther you anyway.." svarede han roligt og ligeud. Desuden, hendes påklædning generet ham overhoved ikke, han havde set noget langt mere afslørende end det uden så meget som at løfte et bryn over det. Manden var trods alt ikke født i går, og havde levet længe til at have set og oplevet værre. Desuden, hendes valg af tøj klædte hende, ingen tvivl om det.

Han nævnte da også snart hendes mand, og det var tydeligvis et emne hun ikke var spor fan af. Han vidste det jo godt, de havde begge to en smertefuld fortid, hver på sin måde. Han ved savnet af sin hustru, hende ved tabet af sit barn og den brutale mand hun havde haft. At hun misundte ham det liv og den familie han havde, havde han faktisk regnet ud. Han bebrejdede hende dog intet, men forstod hende derimod godt. Noget så vigtigt som en familie var blevet frarøvet hende. Alle fortjente en chance, selv hun gjorde. "Good, just wanted to be sure you didn't do anything dumb.." svarede han. Han ville have fortalt hende hvor idiotisk hun var, hvis hun havde sagt hun overvejede at gå tilbage til sådan et fjols.

Snart fik han hendes rigtige navn at vide, og han betragtede hende tænksomt mens han nippede til sit vinglas. "Aeryn..." gentog han, det var et smukt navn, og meget anderledes end det hun brugte nu. "It is beautiful.." roste han derpå.
Derpå fik han at vide at hun havde haft travlt, og havde haft en del mennesker omkring sig over den sidste tid. Det var naturligvis belastende, men sådan var det jo engang, især når arbejde var involveret. "Well, you did well. Ripping peoples throats off will make such a mess.. don't do that, dearest.." svarede han og blinkede drilsk. Han talte trods alt af erfaring, hvis man ikke gad rydde op efter sådan et blodbad, skulle man ikke ud i det. "Come.." sagde han derpå og inviteret hende med over i sofaen, det var mere rart en de stole hun havde udset sig.

Vivienne havde haft mange navne, ens for dem alle var at hendes mand havde opdaget dem og havde et par gange fundet ud af hvor hun boede og engang havde han opsøgt hende hvilket ikke havde endt godt, men det var som om han havde opgivet at finde hende for på det seneste havde han ikke prøvet at tage kontrakt selvom han for længst havde fundet ud af hvor hun befandt sig. Hun levede et liv nu hvor der var ikke plads til ham. Vivienne vidste dog at når han dukkede op ville hun intet kunne stille op imod ham, han var en Pureblood og meget stærkere end hende. Hun havde altid følt sig usikker i hendes mands nærvær, men han havde lært hende at man ikke kunne stole på nogen end sig selv og alligevel sad hun her sammen med Lucifer og havde noget der mindede om et liv som normale mennesker havde det, et liv hun så længe havde benægtet sig selv fordi hun vidste at det kun var et spørgsmål om tid før det også ville blive taget fra hende, hun havde ikke fortjent en chance hun var et af mørkets væsner og hendes sind var fuld af det . Hun vidste ikke hvordan det gået sådan til hun smilede svagt bøjede ganske kort i nakken for vise ham respekt, Hun respekterede ham og hun vidste at han respekterede hende. I starten havde hun haft det mærkeligt med at blive respekteret, men nu ville hun ikke undvære det. Med ham kunne være den side af sig selv som hun havde gemt væk i så mange år. Hun kunne være Aeryn,  den lidt for uskyldige kvinde, men det var også den mere sårbare side af hende en side hun helst gemte væk " well thank you but I most admit that i don't like it, because it's was the name my familiy gave me and Aeryn was so innocent, naive and sweet " sagde hun imens hun rynkede svagt på næsen, det var ikke fordi hun ikke kunne lide det, men havde hun bare været en smule mindre naiv så havde hun nok ikke haft dette svære liv som hun havde, så fuld af mørke " I defintly like the name Vivienne more, it suits me better" sagde hun selvom hun sagtens kunne finde på bruge mange af de andre navne som hun havde brugt igennem sit liv. Havde Vivenne en speciel plads i hendes hjerte. Hun havde opkaldt sig selv efter en heks som hun ganske kort havde haft et forhold til inden hun flygtede til Tyskland.  

Da han fortalte hende at han bare ville sikker sig at hun intet dumt havde i tankerne smilede hun det var sødt at han bekymrede sig sådan omkring hende, lidt ubevidst lagde hun armene omkring sig selv. Hun var ikke vant til den slags og af  og til at gjorde det hende en smule forvirret, fordi hun nærmest forventede at noget skidt ville komme bagefter, men det var blevet bedre. Et smil kom på hendes læber det kunne ikke helt tolkes, men det var der og hun satte pris på at han bekymrede sig " I know but when he comes after me I can't do nothing about it he is too strong for me and I still do love him, but I just can't go though all of this one more time" sagde hun og sårbarheden var til at føle på. Hun følte sig usikker bare ved tanken om at han aldrig igen ville lade hende ude af syne. Han var en mand som ikke gjorde samme fejl to gange og han ville sikkert dræbe Cooco hendes hund. Hun var tæt med den hund og den betød alt for hende. Han ville sågar tage Lucifer fra hende. Hun knyttede svagt den ene hånd under bordet.  og den anden klemte hårdt omkring glasset så hårdt at det til sidst splintrede i hendes hånd og det var først der hun atter var i stand til at sige noget I just can't go though this hell again. I was so alone for so long and I can't go back to being that sweet, naive and innocent girl I ones was it is to late for me, I don't desevre your friendship but here we are if you knew what my husband is capable of you never would be my friend" sagde hun bare.

Hendes liv havde taget en drejning som hun end ikke ønskede for sin værste fjende, men det var det liv hun havde og noget godt havde det ført med sig, havde hun ikke været en vampyr havde hun aldrig levet til se denne tidsalder og deres maskiner de var fantastiske og hun var ved at lærer hvordan man brugte en computer, telefonen havde hun næsten styr på og hun havde sikkert aldrig mødt Lucifer. Hun begyndte at samle skårene op gik hen for at smide dem ud, da hun kom tilbage havde hun fået styr på sig selv igen en af de ting hun med årene sammen med hendes mand var blevet god til var at samle sig selv op efter et skænderi eller hvis havde slået hende eller det der var værre. Hun rejste sig op, men ventede alligevel på ham så han kunne føre an hen i sofaen, inden hørte hun godt hans komentar og med et skød hun underlæben ud af og lavede store øjne som et barn der ville have noget bestemt og fedtede for deres forældre " it's fun to kill you should try it sometime or not it's up to you, but it's allways fun to paint the town red in a literally sense" sagde hun og et hævngerrigt smil ramte hendes læber " I don't clean after me I have  people to do it also known as the police" sagde hun og det sidste var mere ment som en joke.