I don't believe it! How?! - Vivienne

Part 1 - The past
Tid: 19:30
Vejr: Overskyede en smule, ellers klart
Tidsperiode: Omkring 1918
Omgivelser: France, den rige del af Paris, flere 1000 folk fra alverdenshjørner. Kæmpe bal, meget fornemt fest, smukke dekroderede værelser og rum.
Påklædning:
@Vivienne

Den store krig var, hvad folk allerede kaldte denne krig, som næsten lige har udbrudt. Aviana havde med vilje holdt sig langt væk fra frontlinjen på alle sider af krigen. Det var også kun fordi at hun fik en invitation fra en gammel ven, til at komme og besøge ham i Paris, at hun overhoved kom så tæt på. Han var lidt af en garvede gammel vampyr, op i alderen med utrolig underholdende selvskab. Hun havde boede før i et godt stykke tid i Tyrkiet for et godt stykke tid, før hun fik invitationen. Ikke desto mindre tog hun væk fra Tyrkiet og mod Frankrig og til Paris. Selve krigen var gåede i udbryd da hun kom over grænsen fra Tyskland til Frankrig og slap for ubehageligheder.
Rivan, hendes gamle vampyr ven, havde taget godt imod Aviana og for et godt stykke tid, boede i Paris. Det var der, hvor Rivan fik årets invitation til Paris' største bal og festligheder. Kun de allermest rige eller kendte personer kom til disse bal og events.

Aviana sad i hestevognen iført en smuk elegant blå kjole med sort inder stuf og sorte mønstre ude på selve det blå af kjolen, samt en pænt lille blå-sort hat. Rivan var ifør selv en skradersygede jakkesæt fra Spanien.
Sammen med Rivans kone, som selv havde en ubeskrivelig smuk rød kjole på, sad de alle tre og hygge snakkede mens hestevognen tog dem gennem de smukke gader i Paris. I've heard even the Prime Minister of France, Georges Clemenceau himself would be attending at this bal dear, isn't that excited?! Kom det fra Rivans kone som havde set frem til dette store bal i lang tid. Yes dear, I even heard it from a friend within the goverment, I must ask him to dinner sometime indskød Rivan med et smil.
My sweet Aviana, I'm so happy you could come with us! It's been so long since we went to a bal together fortsatte grevinden med et smil af sit eget.
Dog før at Aviana kunne nå at svare sine venner tilbage, stoppede hestvognen og kusken steg af og åbnede døren med et buk.
Først gik Rivan ud og hjalp sin kone ned af hestevognens trin, hvor derefter at Aviana steg ud. Hun stod lige kort med lukkede øjne og snusede den friske luft ind, før Rivan ført begge kvinder op af den lange grusti til palæet. Alt var pytede op, det var nærmest magisk at set på, hvilket mange beundrede på vej op mod palæet, hvor butlere tog imod gæster.
Med en arm fra Aviana og sin kone, guidede Rivan, som den gentlemand han var, dem op til modtagelses komitéen. Aviana slap Rivans arm og fulgte Rivan og hans kone indenfor, til de ankom til den store balsal, som senere var anlagt til musik og dans.
I must say, Jean d'Orléans has really outdone himself this time kom det fra Rivan som ham og hans kone blandede sig med et par andre gæster. Aviana havde ikke noget imod selv at gå rundt og undersøge stedet, hvilket var noget hun gjorde. Med et glas dyrt rødvin, i hånd, gik hun roligt rundt og faldt hurtig i snak med en masse andre gæster.

Påklædning: påklædning, hår og hendes halskæde

Vivienne var ikke rigtigt den fest elskende type indad til, men for at hendes mand ikke skulle blive vred på hende lod som regel til at kunne lide det. Hendes liv var ikke det mest fantastiske og for at være ærelig så gad hun heller ikke at være derhjemme, men efter hendes mand var taget afsted følte hun sig fri og elskede at hun kunne  gøre hvad hun havde lyst til mere eller mindere lyst til hendes mand havde nået og bestemme hvordan hun skulle se ud til dette bal, men udover kom helt alene, hvilket også nyt for hende for normalt lod hendes mand hende ikke komme ud uden han fulgte hende nsom lille hund. Turen havde ikke været særlig lang og meget kedsomlig og langsom alligevel. Vivienne stod selv ud, hendes kusk havde fået at vide at hun godt kunne selv og til hans store protest havde han ladet hende gøre det. Vivienne trådte ud og begyndte gå op til balet. Vivienne løftede svagt op i kjolen og gik lettere rank i ryggen op og gik forbi butlerne ind. Folk var der mange af og nåede ikke at kigge sig omkring før en af hendes gode veninder trak hende med sig for at møde nogle mennesker og som altid var smilet plastert på og som hun hilste på dem smilede og nikkede svagt " it nice too meet you all but you must have me excused, but I have to find a place to powder my nose" sagde hun og gave hendes veninde Marie et kram inden forsatte imod et sted hvor der var mindre fyldt med mennsker og der følelser og endte på en altan med udsigt over en prægtig have.
Haven var fuldt blomster som hun kunne lugte med hendes gode næse, men det varede ikke længe før nogen andre brød tavsheden det var  Jean d'Orléans han var rigtige gode venner med hendes mand og havde tit været fester hos dem. Han kyssede hende på kinden og kigge op på ham " it´s so sad that your husband couldn´t be here today mademoiselle Leblanc" Vivienne smilede svagt og tog imod glasset af vin " he is sorry that couldn´t be her, but it´s time of war, not everyone can be so lucky as you. But he told me to say hallo" sagde hun og tog en slurk af hendes glas.

Vivienne smilede og nikkede svagt som Jean fandt nogle andre han skulle snakke med, hun stirrede ind på alle gæsterne og måtte indrømme at hvis hun ikke havde mødt hendes så havde hun levet et fattigt liv, hvilket for hende sikkert havde været bedre end at være fanget i dette heleved hun levede i nu. Hun ventede sig og da hun igen var alene lod sine arme hvile på gelændret kiggede ud på haven.

Aviana minglede sig lidt rundt med nogle af de mange gæster, som hun undersøgte palæet. Hun stødte endda på Rivan og hans kone, da de havde en Aviana skulle møde. Det var en meget indflydelsesrig mand, som havde en masse forbindelser. Efter lidt tid, undskyldte hun sig, nejede høfligt til dem, før hun gik videre. Alting var så nydt og spændende for hende, hvilket var ironisk, da hun faktisk allerede har været til sådan en slag bal før. Grunden til at hun regere, som var det allerførste gang for hende, er fordi hun glemmer stortset alt der ikke er vigtigt for hendes overlevelse og helbred, samt viden. Det sker hvert 200 år, hvilket gør at, hvis hun får børn med andre væsner og børnene lever evigt, glemmer hun dem efter 200 år.

Musikken spillede ivrigt derud af og skabte en fantastisk god stemning. Som Aviana gik rundt, endte hun pludselig ude på altanen, mens hun sipper til sit glas. Phew.. even though this is fun, it's really warm inside with all those peo... oh bonjour! hilste Aviana med et sødt smil, da hun opdagede at hun ikke var alene udenfor.
Guess I'm not the only one needing some fresh air fortsatte hun og gik hen til marmor rækværket og lagde den ene hånd oven på den anden, på rækværket. Aviana vendte sig til siden og kiggede mod den fremmede hun ikke kendte.. well den meget smukke og kønne kvinde foran sig. I'm told by my friend to mingle with the other guests, so wanna mingle a bit? Spurgte hun med et smil og glimt i øjet, som hun nejede, foran Vivienne.
Aviana rejste jeg rang op igen med fingrene flettede sammen, som hun havde placerede foran sig. I'm Aviana, came with my friends, Lord Rivan and his wife, what about you mademoiselle? Spurgte hun, for at få en samtale kørende med den kønne kvinde foran sig.

Hun nøå stilheden så længe den varede, men det var dog ikke nogen hun havde regnet med at se og svagt og oprigtigt smil ramte hendes læber, denne  unge kvinde bagved hende virkede intersant og slet ikke som alle de andre gæster " it´s quite more intricate then fresh air,  her it is calm and quiet here so my feelings are my own" sagde hun og man kunne høre på hendes stemme at den bar en meget tyk irisk accent. Hun lagde hovdet på skrå som hun vendte sig om hendes mørke øjne nærstuderede den fremmede og smilede svagt som hun rettede hovdet op. Hun vendte sig så om igen og lagde en hånd gelændret ved siden af sig som tegn på at Aviana kunne komme hen og joine hende. Lige nu nød hun bare stilheden og de mange dufte som ramte hendes næse og prøvede på  ignore denne fremmedes følelser.  Hun kiggede på haven og lod sine tanker flyve ganske kort " I don´t have anything else to do so come join me and you can call me  Aeryn it´s a plesure to meet you" sagde hun  og glemte for en stund at de var til et bal og burde gå ind  og snakke med de andre  gæster. Hendes mand draget i krig så hun var ganske alene og på en måde gav det hende frihed til at stå og snakke sammen. Det havde været så anderledes hvis hendes havde været der for så skullehun stod ved han side hele tiden og snakke med dem han ville så på en måde var det et godt tidspunkt at møde hende " How are lord Rivan and his wife I have never pleasure to meet either of them but they are friends of husbands" sagde hun og følte sig smule akavet over at snakke om folk som aldrig mødt før, men vidste hvem var.
Da snakken falde på hendes mand vidste ikke helt hvad ellers skulle sige, men det gjorde ikke så meget for så spurgte hende om hun var kommet sammen med nogen rystede hun på hovedet " I did come on the behalf of my husband who right now fighting in the war or he is a doctor helping in the war" sagde hun igen vandrede hendes over på Aviana. Hun smilede svagt og tog en tår af sit glas. Hun følte sig fri af fangeskab og det var rart og for en gang skyld kunne tage sine egene beslutninger.

Aviana studerede kvinden foran sig med et roligt blik som de stod ved siden af hinanden. Oh they are having a blast really, this is really them svarede hun smilende og vendte blikkede mod i vindu, hvor paret stod. Lord Rivan og hans kone tippede deres vinglas og smilede stålende tilbage til Aviana, som bare smilede muntert.
Varulven kiggede tilbage på kvinden, som ville kaldes Aeryn, Really? which war are we at right now? I kinda mix them together by now indrømte hun og sippede igen til sit glas. Den mørkhårede varulv vendte sig mod rækvækkede igen og lændede sig over det. How long have you and your husband Aeryn? Spurgte Aviana og fjernede sit blik fra den kæmpe smukke have foran dem, til at kigge op på Aeryn.
Dog før at hun nåede at svare, kunne de høre en klokke ringe, hvilket var klokken til at den store dans skulle starte. Aviana stod rangrykkede igen og så de andre folk på balkonen gå ind.
We better get inside and join the festives kommenterede hun med et lille fnis og smilede sødt til Aeryn.
Med lette og yndefulde skidt, gik hun indenfor og sluttede sig til folkemængden.
Jean d'Orléans, hosten af dette her bal, stillede sig op på det hævede stykke, hvor musikken spillede og spredte armene. Mes bons amis! I am so happy you all could attend this "little" gathering! startede han ud og fik nogle latter og hejsede vinglas til hans lille joke.
Before the dance can begin, I want to say a few words fortsatte han og efter han havde sagt det han skulle, begyndte musikken at begynde og folk sluttede sig til og før man vidste af det, var hele salen fyldt med dansende par.
Der var self. nogle få som ikke havde sluttede sig til de andre dansende folk, men stod og klappede med, enten fordi de ikke gad eller ikke havde nogen at danse med.
Aviana var en af dem som stod og klappede med til musikken og grinte over Lord Rivan og hans kone danse lystigt derud af. Da de havde dansede i et stykke tid, kom de hen til Aviana og før hun vidste af det, prøvede hun at forklare sig ud af at danse!
No no no, that's quite alright
Nonesen! I insist and my wife would only be happy to see you dance that old body a little insisterede Lord Rivan med det stort spil. Både Lord Rivan og hans kone vidste godt at Aviana havde levede næsten i 9000 år, da de selv har næsten lige så gamle som varulven.

Det var nyttesløs, før Aviana vidste af det, var hun ude og danse vildt af sted på danse gulvet med sin gamle ven. I-i don't really think this is such a good idea! prøvede Aviana at advare Lord Rivan. Relax dear, let me lead and remind me to teach you how to dance properly grinte han og lod ikke den nervøse sorthårede varulv før de mindst havde dansede et par rundter.

Vivienne vendte sit blik imod vinduet og smilede svagt, hun lod blikket falde på Aviana og smilede dog nåede hun ikke svare før klokken lød og de måtte begive sig ind i festsalen. Hun stod ved siden af Aviana som værten bød velkommen. og det varede ikke længe før folk begyndte at danse og klappe. Hun klappede selv, men det mere afmålt end de andre og det varede ikke længe før Aviana blev budt op af Lord Rivan. Aviana så ikke ud til at kunne lide det. Dog så det ikke ud til at kunne slippe og et svagt smil bredte sig på hendes læber som bevægede sig hen for at få noget vin. Inden hun gik tilbage og betragtede dem. Dog nåede hun ikke kigge længe før  stilte sit glas fra sig gik imod Aviana og Lord Rivan. Måske det alligevel var på tide at redde Aviana fra dansen. Dog ikke for tæt på inden sikker på hun havde deres opmærksom hed og nejede svagt " can have this honour and get dance with Lord Rivan, my husband have told me alot of good things about you" sagde hun og ventede på hvad svaret ville være imens sendte hun Aviana et svagt smil. Vivienne havde ikke været født ind denne verden, men tvunget til gifte sig ind i den. Hun dog lært befærde sig i den og der mange som vidste at ikke var født ind det. Vivienne havde lært skjule den side af selv sammen med alt det som skete i hjemmet.
Dog mærkede hun godt folk følelser¨og det gjorde at hun havde det svært hvilket også var derfor hun ikke så tit var med til disse begivenheder. Hendes mand havde hende som regel også i vet jerngreb. 

// undskyld, men er lidt træt så tror jeg smutter i seng nu//

Aviana smilede da hun så kvinden hun havde snakkede med på balkonen tidligere. Lord Rivan bukkede fornemt foran Vivienne og tog hendes hånd, mademoiselle, it would be a pleasure, but I'm afriad our lovely dance must wait svarede han og tog Avianas hånd. My dear Howell, you always talk about trying new things, well here's your chance kom det muntert fra Lord Rivan og førte Viviennes og Avianas hænder sammen.
Hey wait just a minute Rivan! begyndte Aviana med Lord Rivan ville ikke høre brok fra sin gamle veninde og let skubbede dem ud til de andre dansende folk.
Aviana og Vivienne stod nu ansigt til ansigt, omringede af masse gæster. Well this night is full of surprises, wouldn't you agree mademoiselle Aeryn kommenterede hun på deres situation og bed sig en smule i underlæben.
Før de vidste af det, dansede de lystigt til musikken blandt de mange andre par. Lord Rivan og hans kone sluttede sig til dansen igen. De første par gange Aviana og Vivienne passerede Lorden og hans kone, gav Aviana dem et dræberblik, dog uden at mene det seriøst.
Det gik ikke lang tid, før at Aviana faktisk nød at danse, hvilket nok kunne have noget at gøre med sit selvskab. Hun havde hvert fald i glimt i øjne af forførelse rettede mod den unge vampyr foran sig.
Efter lidt tid, stoppede musikken og folk fik lov til at mingle og snakke med hinanden. Aviana åndede en smule tungere end normalt, men det var også fordi at det sidste af musikken havde hævede tempoet mere og mere.
Phew, that was actually fun, wouldn't have thought it kommenterede hun, som hun fik styr på sin vejrtrætning. Wanna take a stroll in the garden? Spurgte hun med sine fingre flettede med hinanden.
Ikke desto mindre, så begyndte flere gæster at forlade den store sal for at finde andre steder at snakke. En del af mændene, samt Lord Rivan gik med værten for at snakke handle og ryge cigare. Mange af kvinderne gik derimod ind i et andet lokale hvor de kunne sludre og være en smule væk fra larmen.

//Helt iorden <3

Vivienne blev overrasket som han tvang Aviana over imod hende, men det varede ikke længe før hun greb hendes hånd og lagde den ene omkring hendes liv og tog den anden i hånden. Hun kunne ikke lade være med at grine. Hun så sig selv lidt i Avianas håbløshed over at skulle danse. Som sagt var Hun ikke selv født en i denne verden, men et tvangsægteskab havde bane vejen for denne verden " just follow my lead" sagde hun og var blevet bedre til at danse med tiden. Som de dansede sammen var det som om hun glemte omverden og de andres blikke. som dansen sluttede. Hun mærkede hvordan deres fingre flettede sig sammen og den varme følelse det bragte hende. Hun havde ikke haft meget lykke i sit liv, men den lille smule fik var rar. Hun nikkede det ville være dejligt med noget frisk luft " I always enjoyed a good dance, but I was new once too" sagde hun og klemte svagt Avianas hånd inden førte dem ud udenfor i den store have som kunne ses fra balkonen som hun havde stået op for lidt siden. Luften var kølig, hun fandt et sted hvor de kunne sidde satte sig ned. Hun slap Avianas hånd som satte sig ned. Hendes mørke øjne betragtede varulven foran hende, et svagt smil bredte sig på hendes læber " what brings you to this party I guess you got an invite from Lord Rivan you two seems like good friends" sagde hun prøvede på at have en samtale nu hvor de var alene.

//undskyld at det blev så kort//

Aviana fulgte Vivienne uden problemer og følelsen af en ny oplevelse var dejlig. Var efterhånden noget tid siden at hun havde været i et selvskab hun var tilpas i. Den kølige nattelige brise kærtegnede deres hår og Avianas kulsorte hår virvlede rundt. Omgivelserne var utrolig smukke, lysene omkring dem lyste stedet op, hvilket gav det hele et magisk skær. Varulven satte sig ned ved siden af Vivienne og kiggede omkring dem, som hun snusede omgivelserne ind. Well, yea Lord Rivan invited me and haven't seen my old friend for a long time, so I guess it was a win/win for me svarede hun og vendte sine grønlige-blå øjne mod Viviennes med smilede sødt til hende. What about you sweetie? Are you only here because of your husband? Spurgte hun nysgerrigt og sneglede sig hen af bænken for at komme lidt tættere på denne smukke skabning ved siden af sig.
Have you heard from him since he went to the frontline? Spurgte hun efter og lagde sin hånd blidt på Viviennes, uden at fjerne sine øjne fra denne smukke skabning.
Man kunne høre lidt snakken omkring dem, da der var mange til ballet alligevel. Men ingen gik inærheden af dem, ikke at det var et hemmeligt sted kvinderne sad, men det var en smule længere væk fra den store vila. Derud over så var det os en smule køligt, så de fleste havde ikke lyst til at være udenfor.

Aviana havde været med i krige før, hun vidste, hvor forfærdelige de kunne være. Dog modsætning til mange af de krige hun havde været med i, så var denne her krig en verdenskrig og en slem en af det på en hel ny plan. Før havde krige fungerede på en form for gentleman agtig facon, hvor nu var det ren slagteri, ingen ære at få. Det hele ændrede sig med at tyskerne indførte maskinegeværer og kampvogne til krigen.
Aviana havde godt nok ikke set det i aktion, men hun havde hørt masse forfærdelige historier fra soldater og civile til at frygte dem. Denne krig er et værre blodbad, efterfulgt af skøttegrave og sygdom.

//Det okay, hvis du synes dine svar er for korte, så venter jeg gerne lidt længere, hvis du har brug for lidt mere tid <3

Vivienne smilede svagt som hun lyttede betragtede hun kvinden foran sig og lagde hovedet på skrå dette at de kunne sidde og snakke var dem ikke muligt havde hendes mand været der, for han ville sjældent lade Vivienne være alene. Han var bange for at hvis det skete så ville hun stikke af og forsvinde. Vivienne og hendes havde herligheder som forgik bag lukkede døre. Hun så ham som et monster og gjort hende til det samme. Vivienne og hendes mand tit op og skændes og det endte altid dårligt for hende. Hun havde også derfor kjoler på med lange ærmer for at skjule de blå mærker hun havde alle steder på hendes krop. Når han havde banket hende. Vivienne skar svagt en grimasse som samtalen faldt over på hendes mand. Det var næsten som hun ikke kunne blive fri for ham. Hun var en god skuespiller og skjulte som regel sin afsky over hende mand, men lige nu irreterrede det hende at de skulle snakke omkring ham. Vivienne ville heller være fri, men det lykkedes ikke helt " I haven't heard  from him and honestly I don't care if he comes back" sagde hun og lød måske en smule mere irriteret end hun egentlig ville, men kunne de ikke bare glemme ham så hun ikke behøvede at lade som hun elskede en mand som hun faktisk hadede og som havde ødelagt hendes liv.

Vivienne var ligeglad de snakkede bare, men det betød ikke noget for hende, Aviana snakkede jo bare og hvis folk ville sladre skulle hun ikke stå i vejen. Vivienne kiggede ned deres hænder som Avianna lagde hendes varme hånd på hendes den kolde. Først vidste ikke om flytte sin hånd, men hun lod den blive. De kunne vel lige så godt give dem noget at snakke. De sladrende jo allerede og lige nu var hun ligeglad hvis hendes mand fik det at vide at hun snakket med en som han ikke allerede havde bestemt at hun skulle snakke med.

Aviana kunne med det samme mærke at det ikke var et emne Vivienne ikke brød sig om og stoppede. Hey, hun skulle ikke være den, som skulle stå imod, hvad folk tænkte om deres mand eller kone. Den sorthårede varulv smilede varmt til Vivienne og kiggede så en smule op på himlen. Hun var nu lykkelig at det ikke var fuldmåne endnu og vendte blikkede tilbage til den smukke vampyr foran sig.
Okay, so your husband is no-go, I understand svarede hun og nikkede i forståelse. Med et blød og rolig bevægelse, førte hun sin hånd op til Viviennes kind og kiggede vampyren i øjne, Then, how about we find something to take your thoughts off of him? forslog hun og havde rykkede sig nu helt tæt på den smukke og kønne vampyr foran sig.

Mange af de andre gæster, som havde gået lidt rundt i den store have, var smuttede ind igen. Dette betød at de var helt alene i haven, med alt den privathed der nu fulgte en anden personshave.
Aeryn.. If you will do me the pleasure nærmest hviskede Aviana, som hun bevægede sit ansigt tættere og tættere mod Viviennes. Dog før Aviana lade Vivienne svare, mødte deres læber. Kulde mod varme. Efter, hvad følte som evighed, åbnede den unge varulv øjne, som hun trak sig langsomt væk og satte sig til rette igen.
Not bad.. something speciel about vampire lips kommenterede hun og slikkede sig kærtegnede om læberne. Hun havde sluppede Viviennes hænder sad med sine egne i sit eget skød og ventede på Viviennes reaktion.
Aviana havde aldrig prøvede at have en afære før... eller hun kan hvert fald ikke huske det så, da hun trods alt altid glemmer folk efter 200 år.

Vivienne kiggede overrasket på varulven som deres læber mødtes faktisk havde hun ikke regnet med at det var den form for underholdning som varulven mente, men hun brokkede sig ikke. Hun kunne lide varmen fra ulvens læber og der varulven slap kysset sukkede hun lettere irriteret over det stoppede, men det var nok bedre sådan folk så alt var nysgerrige og det var en tid hvor man ikke brød sig om det de gjorde, men hvordan kunne noget som føltes så rigtigt være så forkert. Hun mærkede den varme følelse af lykke som spredte sig hendes. I al den tid havde nægtet tanken om at mænd ikke noget for hende, men det lige åbent sig mere op for hende. Mænd behandlede aldrig en kvinde godt og især ikke hendes mand " maybe we should find a more private place" sagde hun og kiggede ganske kort omkring. Hun vidste at der var lange øre og øjne som kunne se og det ville ikke ende godt vis nogen fandt af det. Hverken for Aviana eller selv. for hvis nogen så det ville de fortælle det til hendes mand.

Aviana slikkede sig forførende sine læber efter kysset og bed sig en smule i sin underlæbe som deres øjne holdte kontakten. mm.. yea might be a good idea nikkede den sorthårede varulv.
Som om det var planlagt, 2 gæster drejede rundt om et hjørne og nikkede til Vivienne og Aviana og fortsatte deres gå tur.
Aviana kunne ik' lade hver med at smile over situation og fulgte de to gæster med øjne, til de forsvandt. Varulven lyttede kort, om der kom flere, men intet og tog Viviennes hånd i sin. Well, then I guess we would want to find a more private place to have our "conversation" og blinkede til vampyren ved siden af sig og ledte dem mod bygningen igen.
Da de kom indenfor igen, ramte varmen dem begge i ansigtet og larmen fra alle de mange gæster. Aviana kiggede omkring dem, men ingen så ud til at bemærke dem, hvilket gav Aviana et kækt smil. Hun ledte Vivienne of af en af marmor trapperne til første sal og drejede til venstre ned af en gang.
Aviana stoppede bradt op, da stemmer kom gående mod dem om et hjørne ikke så langt fra, hvor Vivienne og Aviana befandt sig. Hvis de blev opdatede oppe på første sal, ville de helt sikkert komme i problemer, da de tekniskset ikke måtte være deroppe. Som stemmerne nærmede sig hjørnet der smeltede sammen med gangen begge piger stod i, valgte Aviana at åbne en dør, i håb om ingen andre var inde i rummet.
Vivienne blev hevet ind efter Aviana, som hun lukkede døren, lige som to vagter af stedet drejede om hjørnet.
Aviana stod med øret op af døren og lyttede til stemmerne, der gik forbi deres gemmested. That was close fniste Aviana med et kækt smil. Det var først da hun vente sig om, at hun så, hvor de befandt sig.
Et kæmpe soveværelse med en stor dobbeltseng op af væggen til venstre for dem. Gardiner var trukkede for og intet lys var tændt i rummet, så det eneste lys der kom ind, var gennem gardinerne, fra månen.
Et flirtende glimt i Avianas øje, da hun så fra sengen til Vivienne, Well now sagde hun og nærmest glidende hen til vampyren og hendes hænder i sine.

Vivienne lod sig følge efter varulven, efter hun havde sendt et respektfuldt nik til dem som var gået forbi heldigvis lod det til at de ikke havde set noget som de gik rundt ude i haven for at komme ind syntes tiden at stå lidt stille for hende. Hun havde aldrig set denne sti som De var ved at begive sig ud på . Dog kom hun til sig selv som varmen ramte hendes ansigt. Hun kiggede rundt og det gik op for hende at de var på vej hen hvor de ikke måtte være. Dog kom hun ikke med nogen indvendinger. Hendes lyst var blevet vækket som deres læber mødtes første gang og ville se hvad det førte med sig. Hun smilede svagt som de kom op på anden salen, men glæden ved endelig at være alene, blev erstattet med en smule frygt, dog lagde man ikke mærke til den for hun blevet god til at skjule den ikke bare for andre, men også især mand. Han var den eneste som frygtede og vis de fundet her oppe ville de sikkert sige noget til hendes mand og det havde hun ikke for så ville hun få bank. Eller det der var værre hvilket slet ikke ville være godt for nogen. Vivienne lod sig blive ført ind i rum. Som hun opdagede hvor de havnet henne smilede svagt dog oprigtigt, der ikke mange set smile rigtigt dog troede de at hun smilede "how convenient we're in a bedroom" sagde hun og der var noget flirtende over hendes stemme.
Nu hvor de var blevet alene kunne hun tillade sig at være mere åben over for de ting som ganske langsomt var blevet vækket i hende. Noget som vækkede så varme og rare følelser i hende kunne ikke være forkert.

Hun tænkte ikke meget over det som de nu igen var tæt, lod hun igen deres læber mødes faktisk gav hun ikke varulven noget valg hun havde hungret efter mere og nu hvor de alene kunne hun lade det ske. Vivienne elskede smagen af varulvens læber og for nu var de hendes. Hun følt så stor en lyst som gjorde nu intet skulle komme i vejen for det. Ingen skulle stoppe det. Vivienne havde ikke følt sig så levende som gjorde nu.

Som deres læber mødtes, følte berøringen som ecstasy og varulvens arm fløj omkring vampyren foran sig. I deres braske møde, fik Aviana overbelance og ramte døren med et bump, men hun var ligeglad med larmen eller om hun blev opdagede nu. Vivienne førte nye følelser frem i Aviana, hun ikke vidste var der, hvilket bare fik hende til at tørste efter vampyrens kontakt endnu mere.
Varulven skubbede til Vivienne, uden at slippe det fyldige og ubeskrivelige bløde læber, som de stumblede hen mod sengen. 2 gange var de næsten ved at snuble, men formåede at holde balancen, til Vivienne kunne mærke senge kanten bag sig.
Aviana fjernede sine læber fra de røde læber og sulten nappede og kyssede hendes hals, mens hun skubbede Vivienne ind over sengen. En hånd blev ført op til Viviennes kind, som blev kærtegnede sensuelt mens en anden hånd førte ned langs kjolens til hånden kunne finde sig vej under den. Langsomt med teasende, kærtegnede Aviana Viviennes ben, lår og stoppede ved inderlårende og blev ved med at kærtegne indersiden.
Aviana havde ikke følt sådan en sult og tiltrækkelse i lang tid, ikke desto har hun lært at gribe oplevelser der er mulighed for. Og denne her vampyr er en af disse oplevelser, en oplevelse hun havde tænkt sig at udforske til vejen stopper hende eller dem begge fra at fortsætte. Og så måske lidt mere.
Et sulten støn lød fra Avianas mund, som deres læber mødtes i en hæftig leg I want you right now~ stønnede hun hviskende mod Viviennes læber. Med et vildt begær i de grønblålige øjne, begyndte Aviana at fjerne tøj og klæder, for at komme ind til sit bytte.
Alt i mens hendes ene hånd var igang med at udforske Viviennes køn mellem hendes smukke ben, under kjolen, var Avianas mund ved at unytte var centimeter af Viviennes perfekte hals. Vivienne kunne mærke som bed fast, som en alpha der mærkede sin mage til sin, alt imens sin frie hånd, havde formåede at gøre kål på mere og mere af Viviennes kjole, så hun kunne komme ind til det guddommelige frugt, gemt bag stof.

Vivienne var overrasket over hvor stor en lyst denne varulv havde til hende og det smittede også af på hende og  hun glemte helt at det de gjorde var forkert. Hendes mand var så langt væk i hendes sind. Hun levede lige nu i frihed og kunne selv bestemme og hun valgte Aviana faktisk valgte hele hendes krop Aviana. Denne følelse som blev vækket i hende havde altid været der, men af omstændighederne og tiden havde hun måttet undertrykke dem. Hun hørte bumpet af varulven som falde imod døren i sin iver, men det gjorde ikke noget for deres læber var stadig i kontakt med hinanden og det sendte en varme igennem hendes døde krop. Hun sukkede svagt som deres læber legede og ænsede ikke at de havde været ved at falde flere gange på vej hen til sengen. Hun sukkede svagt og kunne ikke skjule sine følelser længere betragtede Aviana som deres læber slap hinanden og den blide berøring overraskede hende, men hun kunne godt lide den. Den var langt fra hvad hun var vant til og berøringen frembragte et blidt støn fra hendes læber. Det hele var så anderledes end hendes mand og hun havde slet ikke lyst til skjule sine følelser mere, men hun vidste også godt at andre nok ikke ville forstå det og så det som noget forkert, men i det virkede det rigtigt og langt fra forkert. Hun lod sig blive skubbet ned i sengen.
Hun nød hvordan hendes læber fandet vejen til hendes hals og hun rykkede på hovedet så der var plads. Hun mærkede bidet og det tænde hende mere. Hun løftede sig en som smule op så det var nemmere få hendes kjole af. Hun smilede svagt som Aviana gav til kende at hun lyst til hende. Det var heller ikke nogen hemmelighed at hun også gerne ville have hende. Da kjolen næsten var af og hendes krop hjalp hun med den sidste stykke af.

Hendes krop bar en masse ar fra inden hun blev forvandlet, men de var allesammen blevet påført af hendes mand. hendes krop var normal af bygning og meget bleg. De mørke øjne betragtede Aviana og smilet blev en anelse bredere " then take it, yours I want you to have me" sagde

Aviana var kommede i en slags blodrus, men i stedet for at hun slog Vivienne ihjel, slugte hun alt ved Viviennes krop. Sulten mødte deres læber endnu en gang, som Aviana så hurtig, som hun kunne, få sin egen kjole af. Inde længe var de begge nøgne, Aviana halv oven på Vivienne, som blev markerede voldsomt på sin hals af Aviana. Hendes mund udforskede hver en lille del af denne her forbudte frugt og brugte ekstra meget tid ved vampyrens perfekte bryster.
Først med munden og sin tunge, snogende omkring de stive nippels mens hendes hænder kærtegnede op og ned af maven på Vivienne.

Vampyren blev overdækkede af sultne kys, som Aviana støn blev tungere, jo tættere på Viviennes underliv hun kom. Viviennes lår blev bidt og nussede med med stor omhu, Aviana lod intet område blive efterladt. Med sine vilde dyriske akvamarin farvede øjne, fjernede hun aldrig blikket med sit bytte på sengen. Med sine øjne låst fast med Viviennes, borrede Aviana sin tunge dybt ind i vampyrens køn og udforskede hver en lille del af denne forbudte oase af næktar.
Med Aviana fuldt igang med at drikke fra Viviennes lives eliksir, skar hun teasende med sine negle ned af maven på vampyren.

Hun fandt det utroligt at hun befandt sig i denne situation, men ønskede ikke andet hendes krop ønskede ikke andet og alt omkring opdagelse og konsekvens lagde slet ikke i hendes tanker. Der fandtes kun dem og deres leg. Lysten var vækket efter deres læber ramte hinanden for første gang. Hendes krop sitrede for berøring hun fik af varulven, hun mærkede godt hvordan varulven markerede ved at bide hende i halsen. Det var der ingen som havde gjort siden hun var blevet forvandlet til en vampyr. Dog hun det fandt ikke spor ubehageligt faktisk så fandt hun det mere pirrende end noget andet og det fik til at stønne endnu mere. Hendes hjerne fuldstændigt slået fra. Hun sukkede svagt og nydende og det varede ikke længe før hendes suk blev til støn jo længere ned af hendes krop Aviana bevægede sig. Det var utroligt de ting som varulven gjorde.
Vivienne mærkede godt neglene men det gjorde ikke noget, det overraskede hende bare og med et var hun videre og mærkede hvordan Avianas tunge skar dybere ned i hendes køn. Hendes støn blevet hyppigere og en smule højere. Hun slap varulvens blik og lagde hovedet tilbage som et støn skyllede ind over hendes læber.
Faktisk havde hun overvejet at blive hjemme, selvom mand havde sagt hun, men nu var hun alligevel for taget afsted, for var blevet hjemme så havde hun aldrig mødt denne fantastiske varulv.

Aviana stoppede ikke efter den første orgasme fra Vivienne, men fortsatte og slikkede alle safterne sulten i sig, som to fingre hjalp til med vampyrens clitoris. Først da Vivienne havde ramt den syvende eller ottende orgasme, løftede hun hovedet og slikkede sig forførende om læberne. I katteligende bevægelser, kravlede hun langsomt op til vampyren og førte deres læber mod hinanden som hun sænkede sit eget køn mod Viviannes. I nogle legende bevægelser, begyndte Aviana at gnube og kærtegne sit eget køn og clitoris mod Vivienne. Varulven snavede sulten og liderligt med vampyren med en hånd om hendes hals og en anden med flettede fingre med Vivienne. Aviana mærkede sin første orgasme og stønnede tungt mod Viviennes bløde og fyldige læber.

Hvor lang tid de havde nydt hinandens private selvskab, vidste Aviana ikke, men festen nedeunder, lød til at havde dæmpet sig ned. Hun kiggede op mod loftet, hun følte sig utrolig godt tilpas og nød at ligge i sengen med vampyren i sin arm, ind til sig.
Hun kiggede ned på Vivienne og smilede og bed sig en smule i underlæben, hold kæft det var en vild tur med den vampyr. Hun lænede sig halv over vampyren og pressede sine fugtige læber mod hendes i et dybt blødt kys, før hun trak sig væk. We better get dressed and leave kommenterede hun og rejste sig fra sit fantastiske selvskab i sengen og begyndte at klæde sig på igen.
De anede ikke om der faktisk ville være nogen, som kom ind og skulle bruge værelset.

Vivienne betragtede hende som hun rejste sig fra sengen, hun anede faktisk ikke hvad klokken var, men det betød vel heller ikke så meget hvis bare de ikke blev opdaget. Hun rejste sig og smilede svagt. Hun ville ikke glemme denne aften, inden længe ville hun være tilbage til sit levende helvede. Hun tog sit tøj vendte sig ryggen til for at få hjælp til snører snorene i hendes kjoles korset. Normalt var det hendes mands tjenestepiger der hjalp hende, men dem havde hun ikke her og det betød at hun måtte få hjælp af den der var der. Dog nåede hun ikke længere da stoppede i sine bevægelser. Hun hørte nogen bevæge sig med hastig skridt imod rummet de befandt sig. Hun sank svagt en klump og frygten var ane i hendes øjne " it's to late someone is coming" sagde hun og var sikker på at Aviana havde hørt det samme som hende.
Vivienne var som fastfrosset til stedet´med ryggen til dog vidste hun allerede hvem der ville komme ind af den dør og det ville ikke blive godt Aviana eller hende. Hun sank en klump som vendte sig om som døren åbnede og ind kom hendes mand. Han iklædt sit soldater tøj og havde hans hat i hånden. Hun sagde ikke så meget, men gik ind foran Aviana som begyndte at gå hen imod Aviana " don't touch her, it was my fault I flirted with her sagde hun og flyttede sig ikke hvilket gjorde at hendes mand blev endnu mere vred og derfor tvang hende ned på knæ og fik to af hans venner til at holde hende ned. De dæmoner og ældre end hende og havde nemt ved at holde hende nede.