Min største kærlighed-- @Maelle

Gæst

@Maelle

Tid: 18:30
Sted: Hjemme hos Corentin
Påklædning: formel og meget flot som altid

Det var endnu engang blevet fredag, efter en lang hård uge med masser af arbejdsopgaver, eller hvad man nu kaldte den form for arbejde han lavede? Han levede jo af at eksperimenter med folk, og var stadig opsat på en skønne dag at skabe sit eget væsen, og gang for gang nærmede han sig svarene, efter at have arbejde med det siden første verdenskrig sluttede. Han havde haft fadt i omkring 6 personer i denne uge, så der havde været gang i den, dog var der noget han havde gået og vente på, nemlig at skulle være sammen med hans højt elskede datter.
Det kunne godt være han levede at at torturer, og var iskold, men overfor hans datter var han en varm mand, der elskede sit barn, måske på en syg måde, men han elskede hende så højt, hun var den eneste der kunne få ham til at føle, og til at elske.
Han havde inviteret hende forbi til en smule god mad og et par film, eller hvad hun nu havde lyst til, da han savnede hende.

Corentin stod lige nu foran komfuret og lavede en god sauce, imens han nynne let med et smil på læben, han vidste hun snart ville komme men hun havde jo en nøgle, så hun plejede bare at komme ind.
Han havde dækket et pænt bord, med det hele og endda en kurv med brød og to dyre flasker vin stod klar, både rød og hvid så der var noget at vælge imellem, der var selvfølgelig også sodavand selvom det ikke var noget han drak så meget af , han nød mere et glas vin.
Der stod en flot roastbeef i ovnen, sammen med nogle bagte kartofler og på en stagepande stegte han nogle små gulerødder, der duftede skønt i huset, han kunne godt lave god mad når han gad.
Han vente blot på hun kom, imens han fikse det sidste af sovsen og smilede tilfreds da han smagte den til.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort kjole på Link, hun har en sort jakke på, som dækker stort set hele hendes krop til (Minus sløjferne) Link. Hun har højhælede sko på, som gør hende 8 cm højere (fra 1,65 til 1,73) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og krøllet, det går hende til midten af ryggen Link. Hun har ret simpelt make-up på, hendes læber er rosenrøde Link. Hun har en halskæde på Link

"Are we there soon Michael" spurgte hun nysgerrigt, mens hun ventede på, at de ville komme frem. Det var måske ikke lang tid siden, at hun sidst havde set sin far, men derfor savnede hun ham stadigvæk. Hun var ikke vant til, ikke at bo hos ham, noget hun trods alt havde gjort, siden hun havde været helt lille. Nok viste akademiet sig, som et sted hun faktisk godt kunne lide, men det var dog ikke perfekt, hun var vant til en vis mængde luksus, godt nok havde hun fået et gignatisk værelse, større end hvad hun egentlig burde havde fået. Hun havde også været heldig, når det kom til hendes roomie, der nu var ganske sød og indtil videre havde de ingen problemer med hinanden, og de så ud til at klinge godt. Hun blev kastet ud af sine tanker, som hun hørte Michael snakke "We will be there shortly ma'am" lød det fra ham, og kort mødtes deres blik i spejlet, før han igen kiggede væk og frem af. At være datter af en rig mand, kom med vise goder, f. eks manglede hun aldrig noget, hun havde altid penge på bankkontoen, og hendes far overøste hende med gaver.
Da de endelig kom frem, skyndte Michael sig ud, hvor han åbnede døren for hende, og tilbød hende en hånd, således hun kunne komme ud. Han vidste at gjorde han noget, som ville gøre hende irriteret, så ville han høre fra hendes far, og dette betød at han højst tænkelig ville dø, og ikke bare dø, men have en langsom og smertefuld død. For hvis der var noget man ikke gjorde, så var det at irritere datteren af Corentin, eller mr. Chevalier, som alle andre skulle kalde ham. Hun nikkede tilfreds til ham, før hun begav sig imod døren. Villaen mindede hende om sin barndom, hvordan hun som lille havde løbet rundt i haven, og de få gange hvor hendes far, faktisk havde haft tid til at lege med hende, eller for den sags skyld læse godnat historier for hende, hvor hun i hver og en af dem, var hovedpersonen. Ofte var hun en smuk kriger, som skulle hjem igen, andre gange var hun den smukkeste prinsesse, som skulles reddes fra et stort monster. Det tog hende ikke lang tid, før hun nåede op til døren, hvor hun bankede på. Der var et stort smil på hendes læber, mens hun ventede på at han ville åbne op for hende.

Gæst

Corentin havde altid elsket hans datter højt, så højt at de hun var blevet født kunne han ikke holde ud, at skulle dele kærligheden til hende, med hans hustru det havde fået ham til at gå amok i en kort tid, og var endt ud med han havde dræbt hans ellers elskede hustru og den lille familie var så flygte til frankrig efterfølgende. Det var der hun var vokset op i en del år, men da hun fyldte 7 år flytte de til dette hus i denne by, for at starte på en frisk da der var for mange minder om hans tidligere liv i frankrig.
Han havde altid arbejde hårdt, men for hendes skyld så han havde råd til at forsørge hende bedst muligt, og som årene var gået havde han forkælt hende mere og mere, nu havde hun en stor bankkonto hvor han ofte satte flere penge på, for hun skulle ikke mangle noget!
Han havde dog også haft tid, til at lege med hende et par gange hver måned, hvor de havde hygget sig utrolig meget, men selv efter en travl arbejdsdag, havde han taget sig tid til at fortælle hende godnathistorier hver nat, de omhandlede altid hende, for at gøre dem mere interessante og hun elskede dem.

Den dag hun var starte på Akademiet og var flytte, havde været hård for ham, det var mærkeligt ikke at have hende hjemme, men det var vel også bedst sådan ? Hun skulle også lære at være sig selv og skulle ud og fortrylle verden, som hun fortrylle ham.
Han elskede hende, og hun vidste han var der, hvis nogle gjorde hende ondt, var han god til at få dem til at tie, hun kendte også til hans arbejde for han ville ikke lyve for hende.
Han ville gøre alt for den smukke datter.

Corentin hørte en bil dreje ind i hans indkørsel, hvilket fik ham til at sætte alt maden ud på det flotte dække bord, så det var klar til hende, før han rette let på sit formelle men lidt gamle dags jakkesæt, så det sad perfekt, før han begyndte at vandre mod døren for at hente hende.
Han åbnede døren, og lod blikket vandre over hende, hun så jo henrivene ud og han frygte den dag hun ville tage en kæreste med hertil, for det ville han have svært ved.
Læberne blev skilt i et smil, som han trådte til side så hun kunne komme ind " du ser fantastisk ud min kære Mae " fortalte han hende kærligt, dog så kærlig hans kolde stemme med den franske og en smule tyske accent nu kunne blive.

Han trak hende let ind til sig i et kram og kyssede hendes pande kort før han slap hende blidt og nikke mod spisestuen " håber du er sulten, jeg har stået i køkkenet hele dagen, maden står klar" sagde han stolt, og lod hende føre an mod spisestuen.
Hvor hun ville komme til et flot dækket stort bord, med flotte fade hvorpå maden så indbydende ud, og der var både glas til rød og hvid vin, vand og endda sodavand, der var alt hvad hjerte begærede.
Roastbeef, kartofler, en lækker frisk salat med appelsinfileter i og mandler, derudover den lækre sauce og forej glemme de smørstegte på gulerødder.
Han hjalp hende galant på plads, og skænke hvad end hun ønske i hendes glas, før han selv tog plads overfor hende og skænke sig et glas rødvin, imens han betragte hende.

Gæst

Hun stod spændt, og ventede på han ville åbne op. Nok havde det ikke været lang tid siden, at hun sidst havde set ham, men det betød heller ikke, at hun ikke havde savnet ham, for i sidste ende måtte hun indrømme, at det havde hun faktisk. Et stort smil formede sig på hendes læber, som døren gik op og hun fik øje på ham. Som altid var han klædt fint, men det lå vel til familien, at vise sig som sit bedste, også selvom man måske ikke var ved det. Et smukt ydre, kan gemme et grimt indre, eller lade det smukke ydre gå indad. Som han trådte til side, trådte hun selv indenfor, og som altid duftede der dejligt, blot at stå i hjemmet, mindede hende om sin barndom. Hun kunne huske, hvordan hun ville løbe gennem gangene, hvordan han ville løbe efter hende, mens hendes latter gav ekko gennem gangene. Hendes tanker blev for en kort stund, fuld af minder og alle var af hendes barndom.
Hun klukkede og smilede blidt til ham, hun vidste han kunne være farlig, men for hende havde han aldrig udvist denne side, overfor hende var han kærlig og blid "as do you" der formede sig et smil på hendes læber, som hun betragtede sin kære far. Nok kunne hun være led imod mange, hun udnyttede dem og kastede folk til side, når hun ikke længere gad lege, og dog var hun for evigt loyal imod sin far. I det han trak hende ind imod et kram, gengældte hun det uden tøven. Hun pressede sig imod ham, og lod sine arme glide omkring hans krop. Som kysset ramte hendes pande, blev smilet kun større "Yes I am very much hungry" indrømmede hun, i takt med at hun trak sig væk fra ham, og herpå bevægede hun sig imod spisestuen. Det så perfekt ud, men når det kom til ham, kunne hun ikke forvente andet end dette perfektion. Som han hjalp hende ned og side, pegede hun imod rødvinen, hun drak ikke sodavand, men vin var derimod noget som hun drak "So how are you doing?" spurgte hun nysgerrigt.

» History repeats itself - Maelle.