☾ Something worth my time (Ari)

Burde man ikke få kredit for bare at dukke op på skolen? Altså.. Uden nødvendigvis at deltage i timerne? Razor havde gjort sit - han havde været til undervisning i hvad der svarede til 20 minutter, før han langsomt var faldet sammen på sin stol. Hans evige rastløshed drev ham til vandvid i undervisningen. Hvis han nu bare selv havde valgt - uheldigvis var der visse ting han skulle for at dem med snoren i ham stadig ville give ham de penge han skulle bruge til at betale den bolig han var blevet nødt til at finde i byen eftersom skolen ikke var et sted han kunne finde ud af inrette sig på om natten. Men hvad forventede de!? Han var da den sidste person der kunne sidde stille i mere end 5 minutter i en klasse lokale. De kunne have valgt et hvilket som helst andet fag til ham og han ville have deltaget aktivt. Ligesom han gjorde med en masse andre. Men nej nej. Det var typisk. Han var i stedet for at deltage i sine timer - forsvundet ned i musik lokalet. Der kunne man nemlig lave noget man interesserede sig for og samtidig bevæge sig.
Hele gulvet i musiklokalet var efterhånden dækket af papir - papir i en uendelig mængde farver og med ikke mere end et enkelt ord pr stykke. Han havde lidt sin egen måde at udvikle idéer på. Men et eller andet sted var det det der virkede bedst. Hele tiden at være i bevægelse - det var som om at idéer sprang rundt i takt med kroppen.

Efter en vellykket gennemgang af hvad han indtil videre havde fået kastet ned på en mixer af keyboard blikket med noget guitar og noget tamburin - så var han endt henne ved vinduet som han et øjeblik stod og kiggede ud gennem mens han drak lidt af den termokande han havde med sig. Den bedste metode at holde blod nogenlunde lunt i løbet af en dag. Det ville have været sjovere hvis man bare havde kunne snuppet en tilfældig anden elev på skolen. Men når man i forvejen var i kort snor var det nok ikke det bedste trak. Desuden snakkede folk altid så meget og det ville meget hurtigt bare ende med at alle holdt totalt afstand hvis de vidste at en samtale med halvdæmonen ville resultere i... well - der var mange ting. Alt for mange ting.
Han skævede sig kort over skulderen mod papir kaosset på gulvet, som han helt sikkert var den eneste der ville kunne finde hoved og hale i. Han rodede sig kort lidt op i det mørke krøllede hår før et halv blodigt men oprigtigt smil dannede sig om hans læber. Alt mens beslutninerne faldt på række i hans hoved. Han manglede ikke meget til at det nærmest var et færdig stykke musik - hvilket betød at han - efter sin egen overbevisning - kunne tage hjem, eller nok nærmere ud i byen og have det sjovt. For hvis han skulle være helt ærlig, så var skolen ikke et sted man havde det sjovt. Kun tidspunkter som dette. Han satte hurtigt sin termokande i vindueskammet igen før han forsvandt ud på gulvet for at snuppe sin blyant og endnu tomt stykke papir. " This.. " han smilede for sig selv før han skrev et ord - kun for at snuppe endnu et stykke papir. " mmm.. " han bekræftede nok mest bare sig selv i hvad han skrev med alle mulige anerkendende lyde. Nogen skulle jo gøre det. Papirerne med nye ord kom hurtigt ud at ligge på sine pladser blandt de andre.

Arí havde haft en rimelig standard dag indtil videre. Eleifur havde heldigvis været umådeligt stille idag, da der ikke havde været nogen der kommenterede på Arí's 'fantasivenner', elle rpå anden måde prøvede at hakke på ham. Han havde til gengæld lukket Kristín ude det meste af dagen som hun blev ved med at trænge sig på, efter Reynir og Arí havde hygget sig med at lave en stinkbombe i kemi og derefter 'kommet til' at tabe den i kantinen så mange folk var flygtet ud derfra på grund af den ulidelige stank. Arí havde åbenbart set uskyldig nok ud og ageret frastødt nok til at de ikke havde fattet mistanke til at det var ham der havde gjort det endnu.

Men i al sin sjov havde han glemt at han havde efterladt sin taske i musiklokalet, og det var først nu han kom i tanke om det, da Brunhild mindede ham om det. *Sweetie, you forgot your bag with all the bright ideas Ólafur gave you earlier, in the music room.* Arí stønnede for sig selv og slog en hånd mod sin pande. "Oooh! So THAT'S where we forgot it! Thank you, Brunhild!" grinede han så, og gik hen mod musiklokalet. *Really? You really forgot our notes in there, in the bag? With as much time as we used on them during class today?* sukkede Ólafur i hans sind, og Arí rødmede let mens han trak på skuldrene, idet han åbnede døren ind til musiklokalet. "Sorry Ólafur, I didn't intend to lose our notes... You know I love all your music ideas!" svarede Arí ham grinende, før han endelig lagde mærke til at der sad en ind ei lokalet her, og at der var papirer overalt.

Han satte hovedet let på skrå, mens han observerede alle de mange papirer over det hele. Elvar maste sig vej frem, imens. *Ooh! We haven't seen this guy before! Go say hi! Say hi from me!!* Arí rystede tlet på hovedet og tyssede Elvar. "Not right now, Elvar... Maybe if he says something to us..." og så så han endelig over på Razor. Den knægt så godt nok ung ud.

// Outfit

Razors blik sprang i en halv stiv bevægelse med personen der trådte ind af døren. Og et øjeblik sad han helt stille som hans blik undersøgte hver en lille detajle af fyrens ydre - samt at hans næse sporede sig ind på alt omkring ved fyrens duft. Han måtte dog give op på det sidste - der var intet genkendeligt ved den nytilkomne person. Ikke en fært der kunne kaste Razor i nogen specifik retning af en race eller lignende. Det generede ham en smule, for normalt var det ikke et problem at kaste folk i bås. Åbenbart var det det lige nu. Han rettede sig kort lidt op før han så bare rejste sig helt og lod hovedet glide lidt på skrå.
" You smell funny - who are you? What are you.. " Spurgte han så bare og kneb øjnene lidt sammen. Men han var alligevel hurtigt på vej i retning mod fyren med et nysgerrigt udtryk over ansigtet. Dog var der alligevel lidt af det dæmoniske der lurede i hans blik og gjorde det en smule mindre venligt. Han var altid ret meget 'oppe i ansigtet' på hvem han så end stødte på. Man kunne aldrig med garanti vide om det var en god eller dårlig ting. Først når det enten var for sent, eller man havde en ven i baglommen for evigt. Han trådte en rundte omkring fyren før han så bare stoppede lidt op, dog stadig med et halv fascineret blik rettet mod fyren. Det røde hår gjorde intet for at skubbe halvdæmonens blik væk. Alt andet gjorde heller ikke - han virkede umiddelbart som en spændende person. Hvert fald taget i betragtning af hvad der ellers kunne have trådt ind gennem døren og forstyrret ham i hans.. hvad man end ville kalde det Razor havde gang i.

" Maybe you're exactly what I need.. Another word for truthfully? Or.. Honest? I don't know.. I could be.. Maybe something like.. " han rodede sig kort lidt i håret før han så bare rystede lidt på hovedet og rettede blikket mod gulvet, kun for at lade det skøjte fra det ene til det andet papir. Der var mange muligheder at komme igennem når det kom til at skrive tekster - det var egentlig ikke noget han havde gjort meget. Mest fordi han aldrig helt kunne koncentrere sig om det. Ikke fordi han var helt hen i vejret til det - men et godt eksempel var det kaos han havde formået at lave på gulvet herinde. Det sagde lidt om hvor forvirret man kunne være og stadig komme op med noget godt. At det var en sjældenhed behøvede han kun selv at vide.
Hans blik fandt stille vejen tilbage på fyren. " What are you doing here anyway? Please don't tell me there's a class in a second? 'Cause I just escaped one - don't need another. " Han rynkede kort panden en smule. Mest fordi han ikke orkede pakke det hele sammen for at kaste det ud på gulvet et andet sted. Det tog altid så lang tid.

Arí havde stadig hovede tlet på skrå, da han så fyren gøre det samme. Det fik et bredt smil frem på hans ansigt, og Reynir begyndte at tale. *Ooh, is this a mimicking game? Or is he like us? I wanna know, I wanna knoooow!* Arí begyndte at grine af Reynir, rystede let på hovedet, og tiltede det så bagover så han kiggede op i loftet mens han svarede Reynir. "I don't know, he might be, it might be, maybe both... Who knows?" endnu et grin forlod ham, før det gik op for ham at Razor havde spurgt om noget. "I'm Arí," svarede han så, med det brede smil igen da hans hoved gled tilbage til at være let på skrå, men det lod til at han ikke havde hørt det andet spørgsmål, eller blot ignorerede det.

Det at Razor gik tæt på ham, og cirklede om ham en enkelt gang, tydeligvis vurderende, lod ikke til at røre Arí spor. Nej, istedet fulgte han nysgerrigt med i alt hvad Razor gjorde. *He's special, for sure! You think he might be able to understand us, Arí? Do you?* spurgte Elvar, og med det store smil fortsat på hans læber, nikkede Arí. "He might, maybe he does... Maybe like our old friend! I hope we see him again," svarede han Elvar, mens han kiggede over mod højre, hvor Elvar's stemem kom fra i hans sind. I virkeligheden stirrede han direkte ud i luften.

Han hørte svagt det sidste spørgsmål, og rystede på hovedet. "No, I... Forgot something. Kristín, what was it I forgot again?" spurgte han så stemmerne i hans hoved, og ventede på svar nogle sekunder. *Your messenger bag, dearie. It should still be in the corner by the windows.* Arí nikkede med et smil, og så så tilbage på Razor. "My bag. It should be over there," sagde han så og pegede over mod hjørnet, hvor der ganske rigtigt lå en skuldertaske, der var skakternet.

Det tog ikke Razor lang tid at spore sig ind på at han nok langt fra var den eneste fyren lige havde at tage stilling til. At han forstod det? Nej det kunne han ikke prale af - men han fandt det fascinerende. Så længe det selvfølgelig ikke var engle han sådan rendte rundt og førte samtaler med. Det kunne være en farlig ting. Medmindre de faktisk dukkede og muligheden for en snack bød sig. " Arí.." mumlede han så bare lidt og pillede kort lidt overvejende ved sin underlæbe før han kneb øjnene lidt sammen. " Nope - I don't know someone with name.. At least untill now. Don't disappoint me! Imagine all the other Arí's who'll never become my friend because you fucked up the name. " Han rystede så bare kort lidt på hovedet mens et lille grin forlod hans læber. Han skævede et øjeblik samme retning som Arí - men i stedet for at stirre hvad der lignede blank ud i luften, lod han blikket falde mod noget af det papir der lå på gulvet i den retning. Han trådte forbi fyren og snuppede papiret - kun for at krølle det sammen og kaste det mod skraldespanden - som han mere eller mindre ramte perfekt. Han skævede så hen mod vinduet hvor tasken der blev nævnt lå. " Oh.. that was yours? " Spurgte han så lidt før han kort rynkede næsen en smule. Han skævede kort lidt rundt på papirerne på gulvet før det mere uskyldige - slet ikke uskyldige smil spandt sig hen over hans læber.

" Well.. " Sagde han så bare kort lidt før han rodede sig lidt op i håret " I'm done with it.. " Mumlede han så lidt men rystede så bare lidt på hovedet. " I guess you can have it back then. " Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder og skævede mod tasken før blikket faldt mod Arí. " I'm Razor by the way.." fik han så hurtigt sagt inden han igen stod helt henne ved fyren. Stadig med det nysgerrige udtryk. Stadig undersøgende. Arí virkede mere fjern end mange andre - men på en måde hvor det ikke var helt så bevist som hvis man med vilje forsøgte at ignorere en person. " I still wonder - what are you? " Sagde han så bare halv hviskende hen over Arís skulder. " I wanna know - everything.. " han nikkede hurtigt før han med et lille fnis kort bed sig lidt i læben. " And then ofcourse I'll promise not to eat you. At least not for lunch today - I've heard they're serving blueberry muffins in the cafeteria. " tilføjede han så hurtigt før han nikkede nogle gange. Ikke fordi han nødvendigvis havde et behov for at vente - men fyren her måtte nu godt få en chance for at beholde sit liv i god behold. Men selvfølgelig kun hvis han viste sig at være præcis lige så spændende som han så ud.

Arí grinede og trak på skuldrene, til hvad Razor sagde om ikke at kende nogen med hans navn. Det var nu ikke unormalt for ham at høre, hans navn var ikke engang særligt udbredt i Island idag, men det havde været meget populært der tilbage i det tolvte århundrede. "Reynir, calm down, I can barely hear what he's saying... And you'd rather not disappoint our new friend here, would you?" spurgt ehan grinende Reyninr, mens han begyndte at gå over for at hente sin taske. *Of course not, of course! Wouldn't want that, no, no we wouldn't! I'll shut up now, yes, yes I will! I'll be over here if you need me!* og så var Reynir endelig lidt stille igen, hvorefter Ólafur snakkede til ham. *Are they still in there? Please tell me our music is still in there, I'll get Eleifur to make him pay if he did anything to our beautiful music!*

Arí rodede tasken igennem, og smilede. "It's all in here, all in here, no worries Ólafur, no, no worries... All still in there, yes, we can still do that thing, no problem, no, none at all.." svarede han Ólafur, og rejste sig op, nu med tasken over skulderen. "Razor? Special name! I like it!" sagde han så, efter Razor endelig havde officielt introduceret sig selv. Elvar holdt ligeås nysgerrigt øje med hvad Razor gjorde som Arí selv gjorde, endnu en gang ikke det mindste påvirket af hvor tæt Razor var på ham. Det de rmed personligt rumforstod han alligevel ikke helt.

*Ooh he's curious! Wanna know what we are! I wanna know what he is, too! Ask him, ask him, please ask him from me!* Arí fnisede lidt for sig selv. "I will, Elvar, I will..." sagde han så, og så på Razor igen. "Elvar wants to know what you are, too. I do, too. You tell us what you are, we tell you what we are?" endnu et bredt grin spredte sig over hans læber, og han kunne igen mærke Reynir's begejstring. Det her var jo nærmest som en leg! En sjov en af slagsen!

*I'd like to see him try!* knurrede Eleifur af kommentaren om ikke at spise Arí. "Oh, calm down, Eleifur," sukkede Arí og rystede let på hovedet. "The muffins are really good, yea," grinede han så til Razor.

" You wouldn't no - not at all.. Disappointments are the worst! " Sagde han hurtigt mens han rystede på hovedet. Han rynkede dog kort næsen en smule og fulgte fyren lidt med blikket som han fandt sin vej hen til tasken. Razor rodede sig kort lidt i håret men fugtede så kort sine læber lidt. Han lod hovedet glide en smule på skrå før han skubbede lidt til et stykke papir med sin fod. Det var lidt som om at hans mesterværk - jo mere han tænke over det begyndte at halte. Måske han burde starte forfra. Eller også var det fordi det nye selskab uden tvivl satte tankerne igang og drev ham til andre ord end han for et øjeblik siden ville kunne komme på. Han skævede lidt mod tasken før et lille smil fandt vejen over hans læber. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder.
" I enjoy slitting things up! and down! - Maybe thats why they decided to call me Razor.. It's a bloody mess. But who dosen't like that. " Sagde han så bare med et lille smil - og trissede med de ord hen og snuppede sin lille termokande. Den kort samtale - men lange indre dialog om blod gav ham lyst til endnu en tår. Nu hvor selskabet ikke skulle spises, så var det nok bedre at holde sig til hvad der lige var ved hånden. Hans blik kunne dog ikke helt lade være med hele tiden at søge hen mod Arí - interessant.

" I'm a demon, but then... not really a demon - if that makes any sense? It should, sort of.. " Sagde han så lidt og sippede lidt til indholdet af termokanden. " Pure uniqe-ness - that is what I choose to call me.. When I'm alone and confused, which to be honest is quite often. Are you ever alone? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han lænede sig en smule mod vindueskammen før han vippede lidt med sine tæer. Razor var dog ekspert i at være alene så det gjorde ham ingenting. Men nogle havde jo store problemer med det. Det værste var kedsomheden - men så var det godt med en fantasy ud over det sædvanlige, så han kedede sig sjældent. Så skulle det lige være når han var tvunget til at sidde til undervisning.
" Anyway! Your turn! Tell me what you are - where do you come from and! Not to forget - how old are you? If you're one of those with a thousand lives behind you - I'll probably be jalous for a long time. Untill I stop aging and get to live a whole bunch of lives in a scary short amout of time. " Sagde han så bare med et lille grin. Burde han undre sig over de mange navne Arí blev ved med at nævne? Tale til? - Nej.. Razor så det nok i sidste ende bare som selskab han ikke kunne se eller høre. Arí var en helt fin mellem mand mellem en samtale han ikke var en del af.

*He's right, you know! Disappointments suck! They really do! So yes, yes, no disappointing! Right, Elvar?* Reynir happily asked Elvar in Arí's head. *Yeah, absolutely! We should totally be on our best behaviour! Or should we just be ourselves? It's being ourselves that everybody say you should be, right??* Arí stood there for a bit, listening to the voices in his head as well as to Razor. "Yeah, they really are!" he grinned, and stretched a bit, running a hand through his long-ish red hair.

"Well, who hasn't made a bloody mess at one point or another? I like not having to touch them for it to happen, though," he then giggled, and Eleifur was right with him on that one. *Yes, it's quite satisfying just seeing them start to blled from the pressure before they fall over, isn't it?* Arí laughed to himself for a bit, before nodding eagerly when Razor told him he was a demon, or kinda one, anyway. And then, suddenly, Arí looked very confused. "... Alone?" he couldn't quite remember what that word meant, but then Kristín came to his rescue. *Being on your own, dearie. Just you and no-one else. You know, like how you were before you met all of us?* he slowly nodded to what she said, then smiled and shrugged at Razor. "I used to be, I guess? I haven't been alone for a few centuries, though!" he then giggled.

And then it was apparently time for them to tell him about Arí. Ooh! This would be fun! Arí,still softly giggling, went over to the window next to Razor, to sit on the windowsill there. "Me? I'm a banshee. I've been told we're rare, even moreso as guys!" he laughed, looking up at the ceiling. "I'm from Iceland. A bit over 850 years old, I think. At least we still spoke Old Norse back then. I really miss that! I can still talk it, but so very few can! it's kinda sad, it was a really pretty language..." he muttered, with a small sigh.

" I've met a few actually - but now that I think about it. They didn't make it. So I guess.. those whooo actually know how to have a good time, are more likely toooo - I don't know, live a little longer. " Han rynkede kort panden en smule før han trak lidt på den ene skulder. Kedelige folk var kedelige - så hvorfor helt præcis lade dem spadsere omkring og dele kedsomhed ud når der var så mange andre hundrede gange bedre muligheder. Okay Razor havde også ryddet interessante folk af vejen. Men det var kun fordi de i sidste ende viste sig at være totalt spild af tid eller slet ikke til at have med at gøre. Der var da grænser hvad han fandt sig i - at hans grænse var nærmest usynlig var en anden side af sagen.
Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare drak lidt fra kanden. Han skævede dog så bare lidt rundt på gulvet mens han overvejede hvordan det måtte være aldrig at være alene. Forfærdeligt? - Det kom vel lidt an på hvilke ting man lavede når man var alene som man ikke kunne undvære ved at være sammen med andre. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han skævede mod Arí igen. Med det samme som fyren fortalte voksede Razors smil - mere end rigeligt til at afsløre hans begejstring. Der skulle ikke meget til - mindre når der intet andet spændende aktivitet skete omkring dem.

" So you are one of them old ones with a not at all old and wrinkly face. Quite pretty actually.. How is it? To live that long - do you ever get bored?" Han lod hovedet glide en smule på skrå. " And why on earth did you choose school out of.. everything else. Thats odd - you know that right? " Hans hoved tiltede til den modsatte side før han vendte sig og lod blikket studere Arí - helt uden at ligge skjul på det.
" I probably wouldn't understand - but that dosen't matter. At least we speak the same language right now. " Sagde han så lidt med et lille grin. Endnu en tår blev taget. Noget der gjorde kanden lettere og lettere i hans hånd, hvilket kun kunne betyde en ting. Snart tid til en genopfyldning. Ikke så smart med en velduftende person i samme lokale - så var det jo lige før han ikke behøvede smutte ud herinde fra. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare rettede sig lidt op. Fokuserede i stedet på noget andet af samtalen i stedet for at lade sin evige lyst til blod krible for langt ud i fingrende og gøre noget ved det.
" I don't know much about a Banshee - fill me on, what is that - exactly, besides you and your being. " Han rynkede kort panden lidt før han skævede ud af vinduet men lod så blikket falde mod fyren igen.

*Makes sense! Boring people aren't worth shit! They're just boring! Barely even there! We're interesting, they're not!* grinede Reynir i Arí's hoved, hvilket fik ham til at bryde ud i en kort, høj og manisk latter. Han nikkede ivrigt til hvad Razor bare sagt, han havde jo fuldstændig ret! Hans blik fulgte Razor som han gik rundt og indimellem standsede op for at kigge på Arí, som der lagde hovedet let på skrå.

*Ooh! We said something good! Something he wanted to hear! Yay, we're really interesting! That's good, good good good!* sagde Elvar og hopped enærmest op og ned af begejstring inde i Arí's hoved. Arí nikkede ivrigt da Razor påpegede at han jo så var en af dem der aldrig kom til at se gammel ud. "Nah, it's hard to ever get bored with my friends! They're so much fun, I wish you could meet them!" Han elskede at se hvordan Razor's hoved også tiltede til den ene side. Med det brede smil og det maniske blik i hans øjne, tilted ehan selv hovedet til den modsatte side mens Razor fremsagde sit næste spørgsmål. "Odd? I don't know." han grinede let og trak på skuldrene. "Six friends said it would be fun, four said no. I let the majority decide what we'd do," fniste han. "Never been at a school before!"

Og så lod Arí sig selv glide ned fra vinduekarmen igen, blot for at gå helt tæt på Razor, for at nærstudere ham. Det der med personligt rum havde han aldrig helt forstået, i alt fald ikek efter hans venner dukkede op. *He's a rather interesting lad, isn't he, sweetie?* spurgte Kristín ham blidt, og han nikkede ivrigt til hende mens han cirklede om Razor, på en måde der mindede meget om hvordan Razor havde cirklet om ham før. "Oh. I'm good with dead people. You know, sensing them, hearing them? It's easier when it's not humans, though. And I can scream. Loud. It can kill humans no problem, it's a bit more difficult with some non-humans, though!" grinede han. "Oh, and I can also do this!" det havde været en hel del år siden sidst, men han kunne stadig huske hvordan han fik sine vinger frem... Og det gjorde han så, de sortgrå vinger gled stille og roligt frem. Ligned ene smule en engels, men så alligevel ikke, da de var det mørkere og en smule mere... Mølædte? Som om der hang død omkring dem.

" We just gotta find the gate between this world and the world you already are half way in.." sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Det kunne vel ikke beskrives på en bedre måde. Razor forstod ikke helt princippet i folk der ikke var der - men som alligevel var der for nogle. Derfor var det lidt den konklution han var kommet op med. Kun for at det gav en smule mening i hans hoved. At han bare ikke selv var i stand til at åbne sindet nok til at komme ind i den verden, eller simpelt ikke havde de evner det krævede. Utroligt så accepterende en person man kunne være når man vred sandheden til sin egen fordel. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder før han kort bed sig lidt i læben. " Never been at a school before.. You're lucky - not missing out on anything - unless you actually enjoy listening to people who think they know far beyond what they actually do. " Han kunne ikke helt lade være med kort at grine lidt. Razor var træt af skole. Han kunne næsten ikke vente til at forsvinde ud af systemet og være på egen hånd. I sidste ende betød uddannelse ingenting for ham - han skulle nok finde en måde at leve på. Så længe skole bænken ikke holdt ham fanget et sted.

Han fulgte Arí lidt med blikket, som han bevægede sig omkring halvdæmonen. En kort klikkende lyd forlod ham og mens han lyttede til hvad det var Arí fortalte. " So if I died I would still be able to hang around and talk to you? " Spurgte han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Han rodede sig kort lidt op i det mørke hår før han rystede lidt på hovedet. Døden var spændende. Endnu ikke noget Razor havde stiftet bekendsskab med - han havde været enormt tæt på, enormt mange gange. Men aldrig helt. Obviously. Hans blik skævede kort mod gulvet, men så tilbage på Arí. " Your frie... " han gik i stå og gloede et øjeblik før et stort og tydeligt begejstret smil bredte sig over hans læber, helt til øjnene endda.
" You've got to be kiddin' me.. " mumlede han så lidt og strammede grebet om sin termokande. Kun for ikke at tabe den på gulvet og spilde de sidste gyldne dråber der var i den. " You can fly? " Spurgte han så endelig efter at have stirret mod vingerne på fyren lidt for længe. Hans blik fangede Arí ansigt og han lod hovedet glide på skrå. " Screw talking with dead people - you've got wings! " Sagde han så og trådte ud af sin trance og tættere på Arí. Helt tæt - han lod fingrende finde vej til den ene vinge - men spadserede omkring fyren inden han så meget som rørte dem. Det skete dog alligevel da han endelig havde nærstuderet nok. " Do they work? " Spurgte han så lidt. Også selvom han allerede havde forestillet sig Arí flyve omkring - så var det måske meget smart lige at høre om han egentlig var i stand til at flyve eller ej. Han drak det sidste af kanden før han stillede den på gulvet. Stadig uden at lade blikket slippe de yderst fascinerende vinger. " You know what - I have one dream, and one dream only - and that is to fly. 'Cause I can't do that - and I can't leave the country.. " Sagde han så med et lille grin. " Wathcing everything from the sky.. that must be.. unbelieveable. " mumlede han så lidt, drømmende.

"What world?" spurgte Arí helt forundret. "But they're all here? In this world. Not another world..." sagde han stille, med hovedet let på skrå. *Maybe he thinks it's a game? Like we're playing hide and seek from him? Or we're in the tree house and he doesn't have the password?* Arí kiggede op mod loftet mens Reynir talte, da det var hvor han hørte stemmen fra. "You might be right, he might see it like that... But I don't know the password! I'm just here with you guys, always have been?" svarede han stille Reynir. *Ooh! So it's an even better game! Harder! Funnier! Awesome!* Arí rystede stille på hovedet af Reynir, nogen gange var han alt for legesyg til man kunne forstå ham ordenligt.

Arí lagde stille hovedet til den anden side da Razor snakkede om at han havde været heldig aldrig at have været i skole. *But we used to dream about it so much all the way back! This is so nice and relaxing compared to all the work we did in Iceland, remember that? Until you found Ólafur everything was just tough work!* mindede Sverrir ham om i sin drømmende stemme, fra højre, hvor Arí nu kiggede hen. "... Yeah, you're right... We always did dream of it, didn't we? Wanted to go to school instead of work..." mumlede han stille, før han så tilbage på Razor. "It's much more relaxing than work, though..." sagde han så som sit svar.

"You would, for a while, at least," sagde han så med et lille grin. Ja, de fleste overnaturlige væsner ville han nok godt kunne tale med lidt tid efter de var døde. Et bredt grin spredte sig på hans læber da han så Razor's reaktion på hans vinger. *I think he likes us more and more!* kommenterede Elvar glad, og Arí måtte nikke, med et grin på læberne, hovedet tiltet til den ene side igen som han så Razor's forundring og glæde over hans vinger. "Of course I can fly. They're not just there to look pretty," sagde han med en let fnisen. "Always made travelling a lot easier."

" Maybe.. I'm just half blind then? I don't know - it's a shame. I wouldn't mind meeting them. " Sagde han så bare med et lille grin. Der var ingen forklaring på det - måske var der. Men det krævede nok en hjerne kapacitet man skulle lede længe efter. Det var sikkert lige så stort et mystie som det han selv havde været igennem - kun for at finde ud af at han ikke fejlede noget. Han var simpelt bare fucked up - med en personlighed og opførsel der på ingen måde var til at finde ud af.
" What kind of work? Work can be fun...ish.. " Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Ikke fordi han havde meget erfaring med arbejde - men det han havde lavet som han tjente penge på - hvilket i Razors verden var arbejde, alt man tjente på. Så kunne det på sin vis være ekstremt underholdende. Han lod hovedet glide en smule på skrå før han kort bed sig lidt i læben. " I'll admit - some classes are totally worth it, but most of the time it sucks. " mumlede han så bare med et lille halv skævt smil om læberne. Selv om han selv havde valgt de fleste af sine fag, så var det stadig dødens pølse at trække sig igennem dagene nogengange.

" Even if they were just for show - incredible.." hviskede han lavt før han lod sin hånd glide om i sin nakke. Studerede vingerne men rettede så blikket mod Arí igen. " So - what you're saying is like.. A banshee is like a stunning person, old - but not old, capable of speaking the dead from time to time and have giant wings. So like the cool version of an angel? " Spurgte han så og kneb øjnene lidt sammen. Razor var ikke en fan af engle - men han var en fan af denne fyr allerede så han måtte twiste den lidt så det stadig var i den rigtige retning.
" Or is that just you? Maybe you're all somewhat different - just like.. " han holdt en pause og lod blikket skæve til den ene side et øjeblik - kun for at overveje en eller anden race han kunne sammen ligne med. Men ærlig talt så var der ikke mange idéer der dukkede op i hans hoved. For for det meste, så var det jo bare en race og en race havde visse træk - personligheden kunne være anderledes. Men for det meste var den også nogenlunde i takt med hvad 'normalen' var indenfor den race man nu var kastet ind i. " I can't quite come up with anything right know - but... That actually might be a good thing.. " sagde han så lidt før han nikkede nogle gange.

"They'd like to meet you, too, trust me," grinede Arí, og strakte sig en smule. "So I guess I'm just going to be the translator between you guys, right?" hans smil blev bredere. *Ooh! Is that another type of game?* "It might be, Reynir!" grinede Arí, og strøg en hånd gennem sit flammende røde, uregerlige hår.

"Oh. Well, Manual labor. Told you, never been to school. So not that many options for work." han trak let på skuldrene. Arbejdet havde slet ikke været sjovt, det havde været kedeligt, det havde været mundant... Indtil Ólafur, og deres musikalske eventyr... Men så havde menneskene jo brændt ham på bålet... *Good thing we kiled them!!* Arí nikkede til hvad Eleifur sagde, og i det korte øjebliks raseri minderne og Eleifur fik ham i, sparkede han hårdt til den nærmeste væg.

Så opdagede han at Razor igen havde talt til ham, og vendte sig om mod ham igen, et svagt smil på plads igen. "Well, not all of us are stunning, but thanks!" grinede han så, og gik tættere på Razor igen. "And not all of us are old. I haven't actually yet met another banshee older than me, besides my grandma, who died so long ago." fortalte han ham med et skævt smil. Men igen, de var jo også meget sjældne, han havde slet ikke mødt andre end hans farmor. "But I guess, maybe? My grandma didn't have wings, though, so it might just be some of us that do. I don't know."

Det var vel egentlig en meget god plan, hvert fald så længe det ikke ville ende i total forvirring. Ikke at Razor i forvejen ikke var totalt forvirret - men at have flere personerne indput fra en person. Det virkede en lille smule forvirrende. Han nikkede bare kort nogle gange før han smilede lidt skævt. Han lod dog hovedet glide på skrå et øjeblik efter, han rodede sig kort lidt i håret før han rystede lidt på hovedet. “ better than being stuck in class all day tho’ “ sagde han så lidt med et lille grin. Razors udtryk ændrede sig et øjeblik, i takt med at tankerne strømmede i nogle halv brutale retninger. Han ville have haft det underholdende med sådan et job. Han ville ikke nødvendigvis have haft jobbet specielt længe - men sjovt ville det have været. Tydeligt var det at lige på det punkt så de to væsner ikke ens på tingene.
“ So.. not the same at all it sounds like “ sagde han så bare med et lille grin. Mere eller mindre faktisk det stik modsatte. Det havde vel også sin charme. Tit og ofte kunne man let sætte folk i samme bås. Eller også var det bare Razors næse der normalt gjorde det og placerede alle på de tre mulige pladser han fandt vigtige på et menukort.
“ Does that mean you have been pretty much everywhere in the World? “ spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Det ville han selv have gjort hvis han havde haft vinger - virker der faktisk var brugbare til at flyve. Men var det mon det samme med Arí her? Fyren virkede sandt nok meget mere interessant end hvad godt var. Men han synes også om skole? Det kunne være han var en ‘ude godt, hjemme bedst’ person.

Alt imens tankerne drev ud i baner langt fra hvad det egentlig handlede om faldt halvdæmonen ubevidste fokus mod lyden af blodet i kroppen overfor ham. Han bed sig kort lidt i læben før han endelig fik rettet sig op og rettet sit fokus mod fyrens ansigt. Det var ikke nok - så hurtigt begav han sig til at samle papirerne op fra gulvet. Kun for at smide dem i den nærmeste skraldespand. Det var ikke brugbart materiale længere. " I should start eating home more.. " mumlede han lidt for sig selv og gik et øjeblik lidt i stå før han rettede blikket tilbage mod Arí. " So! Do you wanna go fetch a snack with me? " Spurgte han så lidt mens det halv uskyldige smil bredte sig over hans læber. Som sædvanligt var der dog noget i hans blik der var stik modsat af smilet.

*I think we really have made ourselves a new friend here. Awesome! You're getting really good at this, Arí!* komplimenterede Elvar ham, og Arí grinede let. "Þakka fyrir!" sagde han som svar, med et stort smil, men som altid, når han snakkede til sine stemmer, så kigged ehan bare et sted ud i tomrummet, den retning han havde hørt stemmen fra. Hans opmærksomhed gled tilbage til Razor. "Nah, work was really boring. Same thing all day. Here, it's different. But could still be better."

*Of course we're not all the same. That would be boring, wouldn't it? Nothing to hope for, dream for...* Arí nodded eagerly in response to Sverrir. "True, true, it would, so weird, so boring, nothing to do..." men han grinede igen da han hørte Razor's grin. Det var dejligt, han var så glad! Det måtte jo være et godt tegn! Glæde og latter, det var noget vi kunne lide! Men det var stadig ikke helt det samme som den skønne altter de andre havde haft på sindssyge anstalten. Men han ville ikke tilbage dertil, de havde jo taget alle hans venner fra ham! Men han savnede nu alligevel de andre derinde.

"Oh, no, not really. I've been all over the North, though!" grinede han. Og ja, han havde været i Island, Norge, Sverige, Danmark og nu England... Men han havde aldrig rigtigt rejst længere væk end det. "It's really cold up there when you fly, too. So I never flew too far at once. Not after that one flight, oh, no, never again, that was bad!" sagde han med endnu et grin.

Arí's øjne lyste op af ren glæde da Razor foreslog at han kunne komme med ham efter en snack. *Ooh! Yay! Let's go! Go go go! Please tell me it's something with loads of sugar?!* Arí fniste og nikkede. "Of course!" og så tog han sin taske. "You lead the way?"

// Þakka fyrir = Tak på oldnordisk

" When you say it like that - it does actually sound pretty boring. " Sagde han så lidt med et lille grin før han kort overvejede det lidt. Oh well - i sidste ende en samtale man på alle måder aldrig kunne blive helt igennem enige om. Han lod blikket hvile mod Arí et øjeblik før han så bare rystede lidt på hovedet.
Han kneb øjnene lidt sammen før han rystede lidt på hovedet. " You're not telling me.. That you can fly, that you have lived for an incredibly long time - and yet.. You haven't seen the world? " Han lod armene glide over kors før han rystede lidt på hovedet. " If it works like that - I would totally steal your wings and make a use of them.. " Sagde han så bare med et kækt udtryk før han smilede lidt skævt. Det var dog ikke helt noget der egentlig var muligt - måske han kunne stjæle vingerne, men ligefrem at bruge dem til hvad de var ment til? Nope - ikke en mulighed. Han måtte lære at flyve på en anden måde. Hvis der altså fandtes en måde.

Razor snuppede sine ting med et smil før han trissede mod døren. " To the snacks we go! " Sagde han hurtigt med et lille grin, men han lod så kort blikket glide over døren der førte ud af lokalet før han stoppede op uden at åbne den. Rettede i stedet blikket lidt mod Arí og lod hovedet glide en smule på skrå.
" Maybe you could share the story about 'that one flight' when we catch a snack and devour its beauty.. " Sagde han så bare med et lille grin - et sødt og alt for uskyldigt grin. Typisk sammensat med det dæmoniske udtryk i øjnene. " Even if it's a running blueberry muffin.. I'm fast - we'll catch it. " Sagde han så. Hvilken snack Razor præcis havde sat hovedet op efter var i sidste ende nok op til hans næse at bestemme. Det kunne være en velduftende person der spadserede forbi - men det kunne også være duften af hjemme bag eller - bare en sukkerskål med en ske i. Dog havde han en svaghed for muffins. Måske kantinen ville være et oplagt sted at søge hen. Medmindre en tur til byens bedste bageri var mere fristende - eller en slik butik.
" What kind of snacks do you prefer? " Spurgte han så og lod hovedet glide lidt på skrå i det han endelig trådte ud fra musik lokalet. Sørgede selvfølgelig for at selskabet fulgte med ud. " Do you and your friends share the same liking when it comes to that? " Spurgte han så kort efter og lod smilet om sine læber vokse en anelse. Han selv havde flere cravings der til tider kæmpede mod hinanden. Det kunne jo være Arí på en anden måde havde flere munde at tilfredstille.

Arí just stood there and shrugged a little at what Razor told him. But... Why would he have wanted to fly around and see all of the world? He really, really didn't see the appeal... "I... Never really wanted to travel? If I'd have been able to, I'd have stayed in Iceland all my life.Ionly travelledbecause stupid people chased me..." he huffed. "Sure, I killed some of them,but they killed Ólafur, so they deserved it." he said, stretching a little before finally pulling his wings back in, and checking everything he needed was in his bag before he followed Razor out of the room. His voices were a little quiet for now, just letting him take his own decisions while they apparently discussed among themselves... He could faintly hear them, but they weren't talking to him.Oh well, that was nice sometimes, too.

"Oh. Well, yeah, I guess I can.Once we do have the snacks, not before," he laughed, as his gaze kept flickering all over as they walked on. "Oh. I really, really like fudge. And licorice." he then answered Razor with a small chuckle. Then he tilted his head to one side as Razor spoke on. Oh. Yeah, yeah that was a problem sometimes, hahahah! Arí snickered. "Not all of them,no! Asfrid loves chocolate, Reynir likes chips because of the crunch they make, Elvar likes ice cream because it's so easy to share, Eleifur hates everything sweet, Sverrir likes marshmallows and Brunhild likes toffee..."

Han forstod det slet ikke - men på den anden side var der også mange ting han ikke forstod. Hans egen eventyrlysten var helt hen i vejret i forhold til mere eller mindre alle andre. Han var typen der kunne finde på at springe ud fra en bygning simpelt i underholdningens ånd. Også selvfølgelig lidt i håb om at evnen til at flyve ville komme før døden. Han lod blikket hvile mod Arí et øjeblik før han så bare smilede skævt og trak lidt på den ene skulder. “ Well - May I suggest that traveling gets a huuuuuge spot on your bucket list? “ spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Det var vel ikke meget at bede om? Eller jo - taget i betragtning af at være en... næsten komplet fremmede.

Han smuttede afsted for at finde snacks - hvor end de så kunne findes henne. Man kunne tage på besøg ved mere eller mindre alle andre. Det var svært at forestille sig at ingen andre havde snacks liggende på værelserne. Han rodede sig kort lidt op i det mørke hår før han lod blikket glide rundt - lyttede til hvad Arí sagde og kunne af den grund ikke helt lade være med at grine lidt.
“ that was alot! “ han nikkede kort lidt før han så bare smilede lidt skævt.
“ all things incredibly delicious tho “ tilføjede han dog et øjeblik efter. Der var dog et par ting halvdæmonen ville mene manglede på listen over enormt lækre ting. Og den ting han nok ville fjerne. Men i sidste ende var han mere eller mindre bare vild med alt der indeholdt sukker - dog var der noget Arí havde nævnt Razor vidste han ikke ville have i munden. Aldrig nogensinde. Det var lige før han gøs ved tanken. Han pillede kor lidt ved sine fingre før han rettede sig lidt op. “ Im torn between cake and blood.. Chocolate is kinda freaking amazing too. And caramel, but that shit sticks to your teeth like crazy. Sooo.. Well.. Usually blood wins tho'. I guess, almost every time. “ sagde han så lidt med et lille smil før han rettede blikket tilbage mod Arí.
“ but Im guessing blood isnt what we’re looking for? “ han lod hovedet glide lidt på skrå. “ we could juuuuust go to the City and borrow shit from a grocery store? Or have a sleep over in there.. that would be fun.. “ han nikkede hurtigt et par gange men smilede så bare lidt skævt. I razors øre lød det ærlig talt som en perfekt ide. Der var alt hvad hjertet kunne begære og hvis Arí besluttede at han også mente det var en god ide - jamen så ville selvskabet også være i hus. Mere perfekt blev det vel ikke?

"Oh, sure! I won't remember it though, I'm counting on Kristín remembering it," he laughed, nodding eagerly, and shushing Kristín when she complained. *But it's about time YOU learn to remember things, too, young man!* she berated him, and he just stuck out his tongue at her... Or, well, at the air right next to him. "Oh shut up Kristín, I'm older than you," he huffed. His voices, his friends, had only just begun to appear after 1880, after all, and he was soooo much older than that! Hah! He wasn't a 'young man' anymore, nope! Even if he might act like a child most of the time.

Arí happily followed Razor after that, grinning and nodding to what he said. Cake was good, too, yeah! He didn't like blood though, but he knew a lot of other beings did. Who was he to ruin their fun? "If you want, you could taste some of my blood?" he offered, before his voices managed to stop him, and now they were all yelling at him. "Oh shut up guys, he can have a single taste! No big deal!" he growled back at them, then smiled sweetly to Razor. "Just a taste, tho."

And then he heard Razor talking again, and slowly, it registered. "But sure, let's go! I'm up for pretty much anything that'll get us out of school for a while," he laughed, eagerly nodding at Razor's suggestion.

“ Ooooh.. Like a personal living calender.. thats actually pretty cool - I could use such one real bad “ sagde han så bare lidt med et lille grin. Glemsom havde man vel ret til at være - men nogle gange var der jo faktisk også vigtige ting eller ting man virkelig gerne ville der sådan flød ud og forsvandt i den hektiske hverdag.
Razors blik plantede sig mod Arí mens det stille og roligt blev mere og mere skeptisk.
“ you dont mean that do you? I mean - no one ever says that.. “ han rystede lidt på hovedet før han rettede sig lidt op. Det skete aldrig at folk var large omkring at dele ud af sit blod. Han lod hovedet glide lidt op skrå før han overvejede det lidt - måske meget. Også alligevel slet ikke - fordi hvem ville ikke gerne smage blod fra en banshee? Alle! Razor ville hvert fald gerne.
“ That is to be honest an offer I cant just let drift away. “ sagde han så lidt før han smilede lidt skævt. Så kunne han gruble om hvordan - bed han fyren. Well Arí ville nok ikke synes om at ligge lammet tilbage så længe som det nu kunne tage for giften at aftage. Razor måtte finde en teknik så giften kun virkede når han ville have det til at virke.

Han bed sig kort lidt i inderlæben før han smilede skævt og rettede sig lidt op. “ Okay okay! We go out! Find delicious things and celebrates your existence.. “ sagde han så bare og slog kort ud med den ene arm. “ ‘Cause to be honest - you’re pretty cool. And thats an rare thing for me to say. And Im not just saying it because you’ve got blood to offer - it does help, but that is not the whole reason “ sagde han så bare med et lille grin og fortsatte så egentlig bare med at gå mod udgangen af skolen. Så ville det heller ikke være svært at komme hjem igen. Han boede jo trods alt ikke på skolen længere så hvis de allerede var i byen. Easy peasy!
Han skævede kort lidt mod Arí - tanken om hans blod havde sat hans fokus en del mere mod fyrens puls end den ellers havde været - og den lå der ellers rigeligt i forvejen. Men nu hvor der faktisk var en chance for at få en smagsprøve - også endda uden at skille sig af med hvad han som sagt mente var en ret cool person. Det var jo en perfekt ting. Men først! skulle de ud i verden. Det synes Razor hvert fald - inden tingene gik galt på grund af halvdæmonens ustyrlige blodlyst.

"I guess you could look at it like that, yeah!" grinede Arí, og ignorerede protesterne fra Kristín om at hun aldeles ikke var hans kalender... Men hun var jo som en mor i hans øre, og var det ikke lidt det samme? Det var det i al fald i Arí's hoved. Kristín var den der holdt styr på alting, jo, hende der også kunne få styr på de andre venner, som regel! Ja, nemlig, så derfor måtte hun da også være den der holdt styr på kalenderen for ham! Nemlig ja!

"Of course I mean it! No... SHUT UP BRUNHILD, I DO MEAN IT!" han mistedet pludselig sit temperament og kiggede megget vredt lige til højre for ham, hvor der åbenlyst ikke var nogen, men der var i hans hoved en meget velmenende Brunhild. *But... Darling... I'm just worried for you. He doesn't seem right in the head to me...* Og som havde han trykket på en kontakt, skiftede han var vred, næsten rasende, over til at grine højlydt og manisk. "I'm not either, you know!" *Yeah, we aren't!* grinede Reynir med, og han bukkede helt under for sine latterkramper, før han endelig fulgte efter Razor igen. "Sorry, Brunhild doesn't agree, but yeah, I do mean it! I mean, a little blood, that's nothing." sagd ehan og trak let på skuldrene.

"Aww, you're cool too, Razor! Possibly the coolest person I've met in over a century!" sagde han med et stort smil som de gik videre. "So yeah, let's go find some snacks!"

Razor kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Samtale - om det var skænderier eller ej, så var det sjovt. Razor var normalt en person der snakkede en del med sig selv - men han vidste udmærket godt at han snakke med sig selv. Der var ingen andre som andre omkring ham ikke kunne se. Det var anderledes med Arí - det virkede oprigtigt som om der var folk omkring ham som kaste dialog. Hvilket Razor stadig ærgede sig over han ikke kunne være en del af. Han lod hovedet glide lidt på skrå før han kort bed sig lidt i læben.
" Weeeeell since I can't really hear any of those 'non-agreeable arguments.. I'll just asume that it's okay. " Sagde han så bare et lille grin - dog med et uskyldigt udtryk og et trak på skuldrende. Han kunne jo kun lytte til Arí og stole på at hvad han sagde var tilfældet og at det var sådan det kunne være hvis det var Razor ville. Hvilket han selvfølgelig gerne ville. Gerne med det samme - men det nej! Han måtte for en gangs skyld holde sig i skindet. Bare lige et øjeblik. Også selvom tanken næsten fik hans tænder til at løbe i vand og blikket til hele tiden at søge mod nærmeste pulsåre på fyren foran sig.

" I keep forgetting what day it is - but I guess it wont matter unless you're reeeeally strict with your 'showing up at school and going to class' things.. 'Cause I'm not - And I could totally stay out aaaall night - if we get enough snacks. Are you good at hiding? I still find the staying in a supermarket a really good idea. " Sagde han så lidt med et lille grin. Faktisk en helt enormt god idé - Razor var selv mester til at gemme sig. Så det ville for ham være så let som ingenting. Så snart forretningen var aflåst kunne de have en fest uden lige og supermarkeder var jo ligesom spækket med alt det gode. - Desuden ville der jo også være blod - nu hvor Arí havde tilbudt. Mere perfekt kunne det ikke blive. Han vendte rundt og gik baglæns med blikket rettet mod Arí et øjeblik. Stoppede først da han bakkede ind i den dør de skulle ud af. Smilet om hans læber voksede et øjeblik, før det falmede - men vendte tilbage et kort øjeblik efter. " Right.. " han nikkede kort lidt men åbnede så døren og lod Arí smutte ud gennem den først.

"it is! I don't care what they say, I like you, and I can handle a little bit of bloodloss," grinede han. For, altså, helt ærligt... Hans ene langtids elsker havde været en vampyr. han var blevet vandt til det der med at få tappet lidt blod i ny og næ, mens de havde været sammen i de der lidt over hundrede år! Så med et bredt smil på læberne fulgte han efter, og hørte sådan halvt efte rhvad Razor sagde, halvt efter den diskussion hans stemme rnu havde gang i, med om det egentligt var en god idé eller ej.

"Nah, I don't mind. I'm mostly her ejust to see what it's all about. And I do want to go out and have fun. Being locked up for seven years is so boring, y'know? I wanna get out a bit! So perfect that you want to, too!" grinede han, og fulgte efter ham som de gik ud af døren, ud af skolen. "Hiding? Oh. Hmm. I think I need a hoodie or something for that. My hair's pretty obvious, isn't it?" spurgte han, med en helt barnlig klang i stemmen som han tog fat i en af lokkerne og holdt den lidt ud, lige præcis langt nok væk fra hans ansigt til han kunne fokusere på den ildrøde tot hår. "I don't know how to hide that. But I could make a lot of smoke! But that's too obvious, too, isn't it?"

" But if I bite you.. you wouldn't be able to move for hours.. " Sagde han så lidt og lod blikket hvile mod Arí - dog med et blik der ikke var helt til at tyde. Om han mente det som en god eller dårlig ting. Det var egentlig mest en lidt dårlig ting. Det ville gøre selskabet enormt kedeligt. Men på den anden side var det en enormt god evne at have. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare smilede lidt skævt.
" Locked up.. the worst thing ever.. Almost! Besides not getting food when you're like dying hungry.. " Sagde han så lidt med et lille grin. Han rettede sig kort lidt op men smilede så bare lidt skævt. Okay der var uendelig mange ting han kunne komme på som var forfærdelige - men når alt kom til alt var han faktisk ikke voldsomt kritisk med noget som helst. Så længe man på en eller anden måde kunne finde noget underholdning, så var det okay. Og det var Razor mere eller mindre ekspert i.

" Your hair is amazing - they probably... " han gik i stå et øjeblik som hans blik var fanget mod fyrens hår - måske endda lidt for længe. Han lod så bare hovedet glide lidt på skrå. " Maybe you should hide it - juuuust a little bit.. If that is even possible. " Sagde han så bare med et lille grin før han trak lidt på den ene skulder. Okay hvis de bare sørgede for at gemme sig fra mulige kamereaer eller lignende.. mon ikke det så nok skulle gå i sidste ende?
" make alot of smoke? Are you secretly planning on burning the building down? " Spurgte han så lidt - mens smilet om hans læber voksede. Mere end hvad først planlagt. Han bed sig så kort lidt i læben og rystede lidt på hovedet. " I'm totally in! - but we need to borrow like.. A shit ton of goodies before doing that. " Sagde han så lidt med et lille smil. Alt imens de stadig spadserede afsted mod byen - supermarked eller.. hvad end de nu fandt på vejen. Han glædede sig efterhåndne mere og mere til hvad de så end fandt på når de - så end fandt frem til et sted. Forhåbentlig ville det ende med en fæl form for underholdning - det var nemlig den bedste slags.