Telling you now, I'm in no need of a tutor - Jonas

Sted: Kemi-lokalet
Dato/Tid: Onsdag, 9.34
Time: Kemi, dobbeltmodul
Omgivelser: Alt det typiske fra et kemi-lokale
Påklædning: Her
Emne til @Jonas

Med Jocelyns valg af arbejde, skete det et par gange at skolen ville blive presset ud af det daglige skema og gemt væk til et tidspunkt hvor hun fandt det interessant igen. Ikke at hun var helt fraværende, men hun havde set sig specielt træt på kemi. Ikke at hun ikke kunne forstå det, men hvis valget stod mellem at lytte til den tørre og kedelige Mr. Meyers, som forresten så ud til at være ældre end dette årtusinde. Den anden mulighed var istedet at gå ud og fuldføre nogle opgaver som hun havde fået at Lilith - Da det var langt sjovere, mødte hun så ikke så tit op til kemi-timerne.
Indtil i dag. Hun var dog for sent til timen, som var typisk hvis hun overhovedet mødte op. Da hun kom ind i lokalet, blev hun mødt af en sur mine fra Mr. Meyers, der addeles mente at hendes manglende fremmøde var usmageligt og ærgerligt for hende. Hun rullede blot med øjnene før hun fandt frem til sin plads. Tasken blev lagt på bordet men inden hun kunne nå at sætte sig, stoppede Mr. Meyers hende. "Miss Parker, before you take your seat, I would like to have a word with you outside," sagde han tørt og holdt døren for hende som de trådte udenfor.
Da de kom ind igen, havde Jocelyn et irriteret udtryk der ikke var til at skjule, det ene øjenbryn var hævet som et tegn for hendes forvirrede irritation - Hvis hun missede flere timer, var de nødsaget til at enten at give hende flere år i kemi-faget eller kontakte en forælder om hendes fravær. Så hendes irritation var ikke kun ud af modstridighed for læreren, men nu var der reelle konsekvenser for hendes dumdristighed. Hun slæbte sin taske op på skulderen før hun satte sig på en anden plads, ved siden af en fyr der så ud til at være lidt ældre end hende. Hun lænte sig tilbage i stolen og drejede lidt fra side til side mens hun tavst stirrede på Mr. Meyers der forklarede.
"I know that I have changed the way the class is seated today, but it has been done with good intentions in the near future. Have a look at your new partner, 'cause you will be together in every class for the next couple of weeks." forklarede han så, Jocelyn vendte kun sine øjne mod hendes sidemakker før hun kiggede tilbage på Mr. Meyers. Hun krydsede sine arme og sukkede så let. "This is going to be interesting..." mumlede hun lavt, med en svag undertone af sarkasme. "And some of you may have trouble bonding with one another, but  as you youngsters like to say, 'you might as well suck it up', because nothing's going to change the groups."
sagde Mr. Meyers så med øjnene plantet på Jocelyn, der strammede lidt i kæben af vrede. "For the record, I do not need some sort of tutor," advarede hun sin sidemakker.

Hun bemærkede at han stoppede hende i at dreje rundt på stolen hvilket fik hende til at hæve det ene øjenbryn en anelse. Ikke at det irriterede hende, det var bare at normalt tog folk sig ikke tiden til at stoppe hende, men tværtimod bare blive tvær og sur i det. Hun blev også lettere overrasket over hans venlighed, på trods af at hun havde givet alle tegn på at være utilfreds med dette makkerskab. Hun satte sig op i stolen og drejede sig mod ham som hun lyttede til hvad han havde at sige. Et roligt smil var over hendes læber og hun rullede let med øjnene dog stadig med smilet over læberne. "I guess you're right. But that's all. Only pass. Not do something overly prestigious or whatever people do in chemistry," svarede hun.
Hun lyttede dernæst til det næste han sagde og lagde albuen i bordet som hun skeptisk lagde sit hovedet på skrå. "An anchor?" spurgte hun med en matchende skepticisme i stemmen som hendes blik. Hun smilte så en anelse skævt som hun hævede øjenbryn. "At least I'm fun and rather attractive company. You could have it worse. I'm Jocelyn Parker. But you can call me Josie," sagde hun så med en optimistisk stemme.
"Now that you're introduced to oneanother, I would like for you all to plan your project. Not only will you have to provide a written essay, you will also get to work closely with an experiment," sagde Mr Meyers så med et halvt smil over læberne. Han samlede en stak papirer op som han begyndte at dele ud. Jocelyn sukkede kort og gned sine øjne som hun stadig mærkede irritationen over lærerens trussel tidligere. Som de fik deres papir, lænede Jocelyn sig en anelse mod Jonas' side for at læse med over hans skulder. Hun pressede læberne sammen til et koncentreret udtryk som hun læste med på hvad de skulle.
"See this stuff is not exactly fun stuff. This is why I don't attend this class," sagde hun så pludselig som hun havde læst første side færdig. Hun kiggede så op på Jonas og havde et lettere forvirret udtryk i ansigtet, "How do you find it fun... Or interesting enough to show up to class? This is just a holdback from all the other actual fun in this world. So why stay here?" spurgte hun så med sammenknebene øjne.

Hun rynkede brynene som han nævnte at hun ikke havde været her meget. Han havde selvfølgelig ret, men hun havde regnet med at han havde været for fokuseret på hvad man nu lavede i disse timer, til at bemærke at hun ikke var der. Hun tog sig dog ikke meget af at han holdt sig til hendes efternavn, udover at det irriterede hende grænseløst. Mest fordi at hun egentlig ikke havde noget efternavn, og Parker var blot et dække for dette. Så at blive kaldt ved noget der ikke hørte til hvem hun virkelig var, gjorde hende kun vred. Ikke at hun viste det. Hvorfor skulle han vide det? Istedet vendte hun blikket i papiret og prøvede at finde ud af hvad de kunne vælge.
"But it is boring! I am not lying when I say that I find this extremely boring!" sagde hun med et seriøst udtryk som hun lagde hovedet på skrå over hans afsluttende spørgsmål. Gøre det sjovt? Hun bed sig i læben og vendte blikket mod vinduet som hun overvejede hvad der kunne være sjovt. Pludseligt åbnede hendes mund sig i et smil og hun kiggede Jonas ind i øjnene før hun så sagde:" It would be fun to blow up stuff, well.... fun, but most probably not legal... Or safe. But that works in chemistry, right? Mix some fluids, in the perfect meassure and then, the big boom" sagde hun, med en fjollet lyd på big boom.
Hun sukkede kort før hun lænede sig tilbage i sin stol og gav udtryk for hendes frustration. "I don't understand anything on the papers. It's all just nonesense. Just pick whatever," sagde hun så bare og lavede en opgivende gestus med sin hånd, rettet mod papirene. Hun lagde begge hænder i bordet og plantede sit hoved i en skål hun lavede med sine hænder. Det eneste der holdt hende i lokalet lige nu var trusslen om at Lilith kunne blive trukket ind i hendes manglende fremmøde. "This sucks." mumlede hun, for så at skæve mod Jonas. "Not you. You don't suck, at least to my knowledge so far. Just this class. And chemistry," forsikrede hun så inden hun vendte opgivende øjne mod tavlen for enden af lokalet.

Hun kunne ikke undgå at grine over hans kommentar om hendes idé. "Why would they not let me near any of that stuff, do I look like a person with evil intent?" spurgte hun så før hun lagde hovedet på skrå med et skævt smil på læben. Det var nok rigtigt at hun ikke just var en af de lovlydige borgere i denne by, men ikke desto mindre kunne han jo ikke vide det.
"Can you not call me Miss. Parker? It's not even my real name. I was just given it, because they needed a lastname to admit me to this school," spurgte hun så og vendte blikket væk. Nu havde hun i det mindste udtrykt sin utilpashed ved navnet, så var det op til Jonas, hvor vidt han ville fortsætte med at bruge det.
Hun sukkede dybt før hun samlede papirene op endnu engang. Hun læste dem kort igennem før hun fandt et papir ud af mængden som hun klappede i bordet. "This one then," sagde hun så før hun læste titlen højt, "Different Acids and their function in the world of chemistry. Sounds good?" efterfulgt af et lille smil over endelig at have valgt noget. Hun skævede kort mod Jonas før hun atter kiggede på papiret.
"So we have like... an hour left before next class. What would be wise to start with?" spurgte hun så før hun kiggede på Jonas. Hendes umiddelbare tanke var at de skulle læse i bøgerne og finde ud af hvad der var værd at vide om syre, men hun var jo ikke den kloge her, det var han.
Hun skævede mod bøgerne og sukkede så kort. "Do you think we'll get a good grade? Can a smart boy like you handle getting a bad grade because of someone like me?" spurgte hun så efterfulgt af et lettere irriteret fnys. Ikke rettet mod ham, men mere tanken om at hun skulle fremvise en dårlig karakter til Lilith.

"Just.... Jocelyn, or anything else but my lastname," svarede hun en anelse mut som hun forsigtigt kradsede overfladen på bordet. Det var ikke ligefrem noget hun havde lyst til at diskutere nærmere, så istedet ville hun fokusere på deres opgave.
Hun bladrede i bogen indtil hun fandt et passende forsøg som de kunne bruge resten af timen på at få sat op. Hun rakte roligt Jonas de kemikalier der skulle bruges før hun lagde hovedet på skrå med et lille men ellers ægte smil på læben. "I'll let you handle these. I would probably just blow up the whole room and make everyone look ashy for the rest of the day," sagde hun så efterfulgt af et lille grin. Hun havde det faktisk fint med at kunne arbejde sammen med nogen, især en der havde styr på det. Og snart ville det vise sig at hun alligevel ikke var helt så dum, som hun gjorde sit bedste for ikke at lade ham gøre det hele. Hun skrev vigtige notater ned på en blok mens hun betragtede eksperimentet og mod timens ende, rejste hun sig og rakte hånden mod Jonas. "I think we might have a good partnership in this. I look forward to next class," sagde hun så, alt efter om han tog hendes hånd eller ej, vinkede hun sødt til ham før hun troppede hurtigt ud af klasseværelset.

- Spole frem et par uger -

Projektet var skredet hurtigere frem end forventet. Jocelyn fandt hurtigt ud af at det kunne betale sig at lave sine lektier og læse op på materialet. Hun havde en god fornemmelse med deres projekt som hun lå på sin seng og gennemlæste de udvalgte sider samt skrev noter til og dobbelt tjekkede noterne. Det kørte faktisk fantastisk. På trods af at resten af klassen havde problemer i deres grupper og deadlinen for projektets afslutning hele tiden blev skubbet en uge frem, var Jocelyn glad. Men pludselig en dag dukkede hun ikke op til timerne, eller på skolen overhovedet. Det var som om hun var forsvundet. Hun havde givet Jonas hendes nummer og bedt om hans i tilfælde af at de skulle arbejde på projektet udenfor skoletiden, men hun havde ikke givet nogen lyd fra sig om sin forsvinden. Faktisk dagen inden hun var væk, havde hun sendt nogle af hendes noter til Jonas, så hendes forsvinden burde virke mærkelig som den skulle.
Men efter en uges fravær, kom hun pludseligt igen. Men hun var anderledes. Hun virkede ikke glad, hendes blik var en anelse tomt, hvis ikke plaget. Hun havde svage rander under øjnene der viste hvor lidt søvn hun havde fået på det seneste, men vigtigst af alt, var hendes arm pakket ind i gips, en blank hvid gips der ellers kunne have været bedækket af venners hilsner og andet hejs. Men hun havde ikke set nogen af sine venner og hun var faktisk ikke sikker på hvad hun lavede til timen.
Hun satte sig roligt på sin plads og åndede tungt ud, efterfulgt af en skarp indånding som en smerte skød gennem hendes arm. Hun fandt en blok af noter frem som hun skubbede mod Jonas uden det mindste ord. Hun havde i det mindste forsøgt at passe sin noteskrivning på trods af at hun var væk.

---Et par uger senere---