Biology of bodies. //Amber

Sted: Biologi Lokale

Påklædning:

Omgivelser: Andre studerende og underviser.
Tid: 15.45
Partner: @Amber

Timen var ved at nærme sig sin slutning, der var egentligt kun omkring et kvarter tilbage. Jonas havde haft en ganske fin time, selvom han måtte indrømme at han havde været en smule distraheret noget af timen. Han havde stadig formået at følge nok med til at forstå hvad det var læreren forklarede dem omkring det projekt de skulle til at i gang med. Det der havde gjort han var en smule distraheret var en rødhåret pige der ikke sad ret langt fra ham, og som virkede til at have ret godt styr på faget.
Da læreren lige undskyldte sig for at ordne noget, besluttede han sig for at starte en samtale med hende.

"Hey, ikke sikker på jeg har hilst på dig før."

Han rakte sin hånd frem mod hende, fra den anden side af bordet som han stod ved. Han vidste han vist havde set hende før i forbindelse med en rundvisning han gav til en af de andre studerende på skolen. Nok hendes roomie han havde vist rundt. Han var faktisk lidt ærgelig over at det her var første gang han fik muligheden for at snakke med hende. Klassen var ikke det bedste sted at introducere sig selv til nogen man fandt attraktiv. Lidt svært at være charmerende.

"Så biologi? Hvilke andre fag har du? Kan man være så heldig at have flere med dig."

Han sendte hende et skævt og charmerende smil.

Påklædning:

Tøj: Trøje & Skørt.
Sko: Stiletter.
Hår + Make-up: Hår + Make-up
Smykker: Choker & så hendes familie ring (Billede på profilen).


Det var hendes første time som studerende på akademiet og hun havde selvfølgelig valgt at skulle have det højeste niveau af biologi som skolen tilbød. Biologi havde havde altid fascineret hende, der var så mange forskellige emner at lære om men hendes yndlings emne havde altid været cellerne. Det gik hånd i hånd med hendes evne på et hvis punkt så hvis hun kunne forstå det her på et højere niveau kunne hun forstå sin evne på et højere niveau!

Amber lod en hånd stryge det lange lettere bølgede røde hår tilbage over hendes skulder så hun kunne fokusere på hendes noter atter engang, et let smil lå over hendes læber som hun forsatte med at tage noter, halvdelen af hendes noter bestod af skrift og den anden halvdel af tegninger og illustrationer af de ting de havde gennemgået. Let løftede hun de is blå øjne og kiggede op på læren og så på tavlen inden hun lod blikket glide ned på hendes noter igen. Skørtet hun bar sad højt oppe, liger over hansen talje så man kun lige akkurat kunne se en stribe af hendes hud mellem trøjen og skørtet, til gengæld var det anelse kort og stoppede lige over midten af hendes lår. En sort jakke hang over stolen ved siden af hende og hendes skuldertaske lå på bordet.

Da læren undskyldte sig lagde Amber kuglepennen fra sig og trak hendes telefon op af hendes taske og begyndte så at svare på de evt. beskeder og notifikation som hun havde fået i løbet af timen. Det var først da hun hørte en stemme der tydeligvis var rettet mod hende at hun kiggede op og lagde mobilen fra sig. Amber lod sine klare hypnotiserende is blå øjne finde hans inden hun tog imod hånden som hun gav et fast klem inden hun slap den. "Hey,
nej det tror jeg heller ikke, jeg plejer at være ret god til at huske folk", sagde hun med et smil.

Amber smilede skævt og kiggede så ned på hendes noter som hun færdiggjorde en yderst flot og detaljeret tegning af en celle. "Hmm, normalt introducere man sig selv inden man beder om at se en ung dames skema", sagde hun i en drillende tone og kiggede op ham inden hun svarede, "Men jeg hedder Amber"

Han lagde mærke til hendes noter, hun tog altså faget seriøst kunne han se. Fedt! var med det samme hans første tanke omkring det. Han var selv vildt interesseret i både Biologi og Kemi. Da hun kiggede op på ham, og hendes øjne fandt ham blev han overrasket over hvor utroligt blå de var. Han selv havde ret almindelige øjne, udover at alt efter vinklen og lyset så var de enten en grøn eller en blå farve.

"Haha, og ikke for at lyde alt for cliche, men er ret sikker på jeg ville kunne huske hvis jeg havde mødt dig før."

Han sendte hende et charmerende og skævt smil. Hans blik gled så ned og fulgte hendes tegnestil. Hun var ret detaljeret i hendes tegninger måtte han sige, mere end han selv var. Han var en del mere grov i hans notater. Hendes kommentar om at man normalt introducerede sig selv inden man spurgte for meget ind fik et smil frem på hans læber. Hun havde jo ret, han var bare lige blevet grebet af momentet.

"Yeah, min mund og nysgerighed var vist bare hurtigere end mine manere."

Han havde et glimt i øjet som han svarede hende, og sendte hende et bredt smil da hun fortalte ham hendes navn. Havet guld, passede overraskende godt til hendes hår, nu skulle det så bare lige passe hun var sirene og det havde været lidt for perfekt. Hans tanker vandrede kort, til det men vendte hurtigt tilbage til hende.

"Dejligt at møde dig Amber, jeg hedder Jonas. Det var det skema vi kom fra unge dame."

Han var ret almindelig med introduktionen, det var jo blot et navn. Men det andet han sagde han en tydelig drilsk tone, da han bevidste havde brugt samme ord som hende. Både skema og ung dame. Nu var det jo det han havde startet med at spørge indtil så han kunne jo lige så godt spørge ind igen, og denne gang kom det så ud en smule mere krævende men stadig i form af en joke.

Hun kiggede op på ham og grinede så let, hun lagde kuglepenen fra sig så den trillede ind i midten af notesbogen og lagde sig lige så fint. Amber kiggede ham i øjnene som hun snakkede, "Hvis du ikke ønskede at være cliche havde du ikke sagt det der, så tillykke, du er nu cliche!", sagde hun i en drillende tone som hun lænede sig tilbage op af ryglænet på hendes stol og kiggede på ham. Let strøg hun det lange røde hår over skulderen så det nu hang ned langs hendes ryg og ikke længere var i vejen.

Let løftede hun et bryn grundet hans ord men kunne dog ikke lade være med at smile let over det, "Det er ikke nødvendigvis en særlig god ting,
er det?", de fleste kunne blive en anelse fornærmet over de ting er muligvis kom ud af hans mund, heldigvis var Amber tålmodig og ikke lige frem nem at få op i det røde felt medmindre man selvfølgelig vidste hvilke knapper man skulle trykke på.

Hun smilte skævt til ham, "Tja, jeg husker nu på intet tidspunkt at have lovet at vise dig mit skema, du kunne jo for alt i verden være i stalker", drillede hun med et skævt smil på læben. Hendes skema lå foldet sammen i hendes kalender der lå fremme på bordet, et lille hjørne af det stak dog ud af kalenderne men det var ikke til at vide at det var det. "Men sig mig, hvilke andre fag har du? Hvis vi har de samme skal jeg nok svare ærligt, på æresord", sagde hun i en kæk tone med det samme yderst charmerende og drillende smil på læberne.

Han måtte indrømme at hun var noget af en flab da hun sagde at han nu var cliche. Han grinede også lidt af det fordi på et eller andet punkt havde hun jo ret. Det var jo en god kommentar, og den var sandt. Hvilket var derfor han havde sagt det. Med hendes attitude blev han også bare mere sikker på at han havde kunnet huske hvis de havde snakket før.

"Både og, det var sandheden, især med din drilske og flabede attitude."

Han sendte hende et skævt smil. Han så lidt undrende på hende da hun spurgte om det med at munden løb for hurtigt ikke kunne være en dårlig ting. Han rystede bare på hovedet og trak på skuldrende, fordi helt ærligt hvis folk ikke kunne tåle at han talte sådan, sagde hvad der faldt ham ind nogle gange, så var det nok heller ikke folk han gad bruge for meget tid på.

"Hvis folk ikke kan lide det, kan de sgu lade mig være. Jeg siger hvad der falder mig ind, det skal andre sgu ikke ændre på.

Han sendte hende et bredt smil. Han var selvsikker på det punkt, han var som han var og det var han fuldt ud tilfreds med. Han så ingen grund til hvorfor han skulle passe ind i normer og manere, eller særlige forventninger for at kunne finde folk at snakke med. Hvis han så fornærmede nogen, så kunne man da også bare snakke om det og finde ud af om det virkeligt var et så stort problem.
Han havde godt set hendes kalender, men han ville ikke indvadere hendes privatliv det ville lige godt bare virke voldsomt stalker agtigt som hun jo havde snakket om at hun ikke kunne være sikker på han ikke var.

"Hmm, plejer stalkere at gå op til dem de stalker? Og jeg har fyisk og kemi."

Han satte sig på knæ på den anden side af bordet og hvilede sine albuer på bordet sådan at han ikke var så høj længere. Samtidigt med viste det også at han ikke havde nogen planer om at gå med det samme.

Hun smilede let for sig, det var ikke umiddelbart fordi han blev mindre cliché, han virkede til at bruge de samme åh så charmerende tricks som de mange andre unge mænd her på akademiet brugte. Let kørte hun en hånd gennem det lange røde hår og samlede sin kuglepen op igen for at bladre om på den næste side.

"Du gør dig ikke lige frem mindre cliché, jeg har hørt de scorereplikker før"

Sagde hun med et skævt smil og kiggede op på ham inden hun kiggede ned i notesbogen atter engang for at frosætte med at kopiere noterne fra tavlen ned så hun kunne få det hele med, hun ville ikke misse noget. Hun lod sine is blå øjne finde hans og kiggede på ham med et let smil over læberne.

"Man kan sagtens være tro mod sig selv men stadig have manere, situations fornemmelse og alt der følger med der. Det du siger er at du ville sige præcis det samme til en ældre dame som du siger til mig?"

Et skævt smil bredte sig over hendes læber som den drillende tone smøg sig omkring ham. Telefonen der lå i hendes taske vibrerede let hvilket fik hende til at flytte blikket fra ham og hen på den for en kort stund inden hun lod sit blik fange hans igen. Et let grin gled fra hendes læber grundet hans ord og der gik da heller ikke længe inden hun svarede.

"Der findes mange typer stalkere så det kunne en stalker sagtens finde på... Men hr. stalker jeg må skuffe dig og fortælle vi ikke har andre klasser sammen end den her"

Et drillende smil lå over hendes læber som hun kiggede ham i øjnene.

Han så på hende, og det var vel sandt nok at det var cliche nok. Men hvorfra skulle han vide hvad andre havde givet hende af scorereplkker før? Og hvorfor skulle hvad andre havde sagt til hende påvirke om det ting han sagde var mindre ærlige eller mindre værd. Hun skulle sgu ikke forvente at han satte sig ned og gav sig til at skrive lange digte for at håbe på at finde noget hun ikke havde hørt før.

"Well, ikke ligefrem nemt at vide hvad du har hørt, og det gør heller ikke det jeg siger mindre ærligt eller ægte?"

Han sendte hende bare et skævt smil. Hun skulle sgu ikke tro at ord som det ville få ham til at føle sig dum eller give op. Han havde fået en tendens til at være mere stædig end de fleste, hvilket både kunne være et problem. Det kunne dog også sagtens være en fordel nogle gange. Han tog tingene som de kom, det hjalp ikke at spekulere for meget over tingene var hans holdning. Det næste hun sagde fik ham bare til at ryste på hovedet, det var da noget af en konklussion hun havde draget der, for det var slet ikke det han havde sagt.

"Nej, det er ikke det jeg siger, jeg siger at jeg til en gammel dame også ville sige hvad der faldt mig ind. Men en ældre dame ville ikke fange min interesse på samme måde. Så nej, ville jeg ikke."

Han svarede hende bare tilbage med et drilsk smil på læberne. Han kunne godt lide det at hun gav igen, men han håbede da også hun kunne gøre andet end det. At drille hinanden frem og tilbage på den måde, kunne alt for nemt komme til at virke som om man bare forsøgte at få den anden til at give op. Hvilket han fandt utroligt uinteressant. Hans øjne hvilede glædeligt på hendes indtil hun grinede, godt at høre at hans ord kunne få et grin frem.

"Det var ærgeligt, men så må jeg bare sørge for at få det meste ud af vores tid, indtil læreren kommer tilbage igen."

Han smilede for sig selv, og kunne ikke lade være med at smide en flabet kommentar efter hende da han så læreren komme tilbage. Han sendte hende et skævt smil, som han lænede sig lidt frem mod hende.

"Nååå, men skal jeg så følge dig til dit værelse når dine timer er slut? Er det ikke sådan noget stalkere gør?"

Han rejste sig så fra pladsen foran hendes bord for at gå over til sin egen plads. Selvom der godt nok ikke var lang tid tilbage af denne time.