Biology fun

Påklædning: Link

De smaragdgrønne øjne var skiftevis fikseret på tavlen og på hendes notesblok som sirenen noterede i. Hun syntes alt hvad der blev sagt gav fantastisk mening. Hun var in the zone, som en hver anden dag og det kunne tydeligt ses på hendes rette holdning. Hendes venstre hånd pillede ved vedhænget i hendes halskæde. Mens hun lyttede aktivt. Hun nikkede til tider til læren for at bekræfte hun forstod hvad der blev sagt. Hun havde fundet ud af at det hjalp en stor del på den mundtlige karakter, også selvom man ikke forstod hvad der blev sagt. Der var lidt uro ved siden af hende og hun skævede derfor i mod drengen som sad ved siden af hende. Havde han været ved at vælte på stolen fordi han vippede på den? Idiot. Øjnene vendte så ned på notesblokken igen som hun noterede noget ned. Hun hørte sidemakkeren mumlede og hun sukkede højt nok til at han kunne høre det. Han var et forstyrrende element. Hun egnede sig i den grad bedst til de forreste rækker eller tættest på læren, der blev man ikke forstyrret nær så meget.

Blikket blev så vendt op mod læren igen som så ned mod hende og hendes sidemakker, mest på hendes sidemakker. Sirenen, som blev kaldt Nerida, så derfor over på sin sidemakker som havde lænet sig mod hende og nu var på vej tilbage. Hvad havde han gang i? Prøvede han at tage en lur op af hende? Hun rystede lidt på hovedet af ham og så tilbage op mod læren igen som der blev nævnt opgaver der skulle løses. Det varede dog ikke længe før sidemakkeren pludselig snakkede til hende. Makkere, ja det var de desværre. Han virkede ikke til at være motiveret til at arbejde. ”My name’s Nerida. What’s yours?” spurgte hun men rykkede ikke sit blik fra tavlen hvor der blev skrevet opgaver på.

Nerida lignede en typisk topkarakter elev som hun havde en stor sweater på som var trukket ind under hendes nederdel som var ternet i lilla og gule farver. I hendes beige taske, som hang under bordet var der fyldt med dagens fagbøger.

Den unge, og dovne banshee kunne tydeligt mærke, hvordan han sank længere og længere ned i stolen, næsten tæt på at ramme bordet med ansigtet. Hvorfor var det lige, han næsten var tvunget til at arbejde sammen med denne kvinde her. Det virkede til hun ikke ville gå glip af noget som læreren sagde, hvilket han løftede et øjenbryn over for så interessant synes han ikke det hele var. Men så igen han var nok heller ikke særlig frisk, og oplagt til timen. Havde ikke tænkt sig at lade læreren vide det, og opdage det. Så han kiggede på tavlen, så de mange opgaver og han lænede sig en smule tilbage på stolen. Var der ikke kun få opgaver lige før, hvis ikke så var der der godt nok kommet mange opgaver på den store tavle"Nerida...It sounds very special...My name is Elion"Svarede han med en venlig stemme, og sendte hende et bredt smil. 

Imens stemmerne kørte rundt inde i hans hoved, kunne han ikke undgå at følge hendes blik engang imellem, og ud fra hendes påklædning kunne hun godt ligne den typiske elev der kun får de høje karakterer. Han gispede pludselig, og lænede sig endnu engang hen imod hende, men glemte at holde balancen så han væltede på stolen. Ramte gulvet på røven, og imens han prøvede at holde den stolthed der var længst var forsvundet, rejste han sig utilfreds op"Let me guess you are the aspiring type...The student who always gets the highest grades"Det kom selvsikkert ud ad hans mund, og nåede lige at skæve op imod læreren der hurtigt kiggede i hans retning. Men det gjorde alle de andre elever også, og Elion sendte læreren et skævt smil, som han satte sig på stolen igen.

Som han var sikker på at læreren kiggede væk, drejede han hovedet hen imod kvinden ved hans side, og lod sine øjne hvile sig på hendes ansigt. De burde måske komme igang med opgaverne, men han vidste ikke engang hvilken en de skulle starte med"So where do we start"spurgte han næsten med et håbløs udtryk på ansigtet. Synet af alle de opgaver på tavlen, havde fået ham til at svede en smule, og han løftede den højre hånd op til hans hoved, bare for at massere den ene side, i håb om at det kunne hjælpe på at friske hans hjerne op.

Undrende og næsten interesseret i hendes navn lige pludselig, efter hun havde nævnt det var relateret til havet. Hvor elskede han havet, det var så afslappende, og lige hvad han tit kunne have brug for hvis han trængte til at komme lidt væk fra det hele. Hvad hans eget navn var relateret til, havde han absolut ingen anelse omkring. Tænkte nu heller ikke så meget over det, men hans blik hvilede lidt på hende som han ikke kunne lade være med at smile over hende, måden hun virkede som den klassiske stræber type. Han var helt anderledes, men havde intet imod folk der gik efter de højeste karakterer og den højeste af alle karakterer.

"Guessing your name fits well with your beauty"fløj det pludseligt ud ad hans mund, men det var nu ærlig ment, og han var til tider meget direkte med ting. Så hvis der var noget han tænkte, eller synes så fik andre det også at vide. Desuden kunne han godt gætte sig frem til, at kvinder godt kunne lide komplimenter, så det skadede vel ikke at være ærlig omkring hans førstehåndsindtryk af hende. Efter at have kigget på hende lidt mere, vendte han blikket og hovedet hen imod læreren der var fuld igang med, at forklare opgaverne lidt nærmere. Det lød også til at han forklarede de mange metoder, man kunne bruge. Elion løftede et øjenbryn som han sukkede lidt. Måske var det bare nogle opgaver han følte sig håbløs i, eller også var det noget andet. Han gabte lidt igen, og lyttede så til Nerida's stemme, for det var næsten umuligt at kigge væk og ignorere hende, når hendes stemme på en eller anden måde fangede hans opmærksomhed"I'm lucky if I can bet on the low grades...On a good day, maybe the slightly high grades"indrømmede han som han kort kløede sig lidt på den ene kind, og vendte hurtigt blikket hen imod mikroskopet. 

Som lyset blev tændt, valgte Elion at kigge ned i mikroskoppet efter at have set hende gøre det, for at tjekke efter - selvom han ikke lige var sikker på om hun havde ret eller ej. Men hun var sikkert mere vågen end ham, og som han fik kigget på prøven under mikroskoppet trak han sig lidt tilbage, og skubbede det hen til hende"Profase"gentog han, med blikket hvilende på hende, og et skævt smil. Kort overvejede han at sætte sig ned på stolen, men det gik ikke helt som han havde håbet, for læreren virkede som om han pludselig holdte øje med ham. Var det fordi han kom fra det kollegie han gjorde?, eller måske det bare var fordi han var så doven, eller virkede fraværende. Måske læreren ikke kunne lide ham, men det betød ikke noget for ham hvis det var sådan"So am I...But I can be very focused, and strive for the high grades if I want to"svarede han ærligt som han strakte sig en smule.

Nerida så ud af øjenkrogen til ham, som han komplimenterede både hendes navn og hendes udseende. Hun var fristet til at spørge ham lige ud om han prøvede at flirte med hende, men eftersom det var midt i undervisningen, trak hun på et minimalt smil, ”Thanks, Elion” hviskede hun venligt, således læreren ikke hørte det. Hun holdt stadig blikket mod tavlen.

Så snart hun havde visket den grimme streg i hendes noter ud, lyttede hun til læren og vippede med sin blyant mellem sine fingre. Han havde brudt hendes perfekte koncentration. Fingrene som holdt fast i vedhænget i halskæden, kørte vedhænget lidt frem og tilbage på kæden mens hun prøvede at få fokus på de sidste oplysninger som læreren prøvede at dele ud.

Neridas formodning om at han ikke arbejdede særlig hårdt for sine karakterer blev nærmest bekræftet som han gabte. Hun løftede begge øjenbryn kortvarigt, som hun fandt hans gaben upassende. Hun fnøs som han bekræftede verbalt at hans karakterer svang meget, men hørte mest til bunden.
Hun smilede som han tjekkede efter og var enig med hende. Hun nikkede lidt, ”Like i said,” smilede hun og begyndte at skifte glasset ud.

Hun skævede op til ham som han begyndte at snakke. Hun klukkede af ham, ”Prove it,” udfordrede hun som hun så han strakte sig. Hun så ned i mikroskopet som hun havde fæstnet det nye glas. ”Anafase,” lød det fra hende. Hun skubbede så mikroskopet hen til ham igen og så op mod ham med et lille smil. ”Are you always this lazy or didn’t you get any sleep tonight?” spurgte hun som hun betragtede ham noget mere. Nu hvor læren ikke delte information ud, kunne det kun gå så hurtigt som deres gruppearbejde gik.

Ja hvis læreren havde set ham flirte, eller andet havde han sikkert fået en skideballe, eller værre flere lektier, end hvad de allerede havde fået. Noglegange var lærere bare glade for, at give lektier for og det var nu ikke fordi faget var kedeligt, men alle de stemmer i Elion's hoved var altid gode til, at holde ham vågen, nok bare ikke særlig heldigt. Som han hørte hende takke ham, sendte han blot hende et bredt smil før han kunne høre, at læreren begyndte at forklare yderligere omkring opgaverne på tavlen. Det virkede som om der bare kom flere, og flere opgaver, hvilket kun fik ham til at sukke lidt mere."Anytime"svarede han hende, som han kiggede lidt på læreren, mødte blikket noglegange, for han lyttede også til hvad Nerida fortalte, og alt det hun sagde. Det var som om at han kunne se på hende, at det virkede som om hun ikke følte sig mere koncentreret end før, hvilket sikkert var hans skyld. Selvom han ikke tænkte så meget over det"I did not think there was anything that could interrupt your concentration"drillede han som han puffede lidt til hende, bare for at være endnu mere træls. Enlig kunne han slet ikke lade være, det var som om det var lidt mere interessant og spændende at snakke med hende, end det var at lytte til læreren. 

Kort lod han sit blik falde på mikroskopet, imens han lyttede til hende. Lænede sig en smule ind over bordet ved siden af prøverne, og mikroskopet. Som hun sagde at han skulle bevise at han sagtens kunne få høje karakterer, og være aktiv kunne han ikke lade være med at smile bredt, før han drejede sig imod hende. Rettede sig op, som han løftede en hånd op imod hendes hals, strøg en finger hen over hendes halskæde, som han et kort øjeblik holdte øjenkontakten med hende"What's my prize then...Unless you want to give me the credit for winning the little challenge"lød det kækt og en smule flabet fra ham, imens han fortsat lod fingeren røre lidt ved hendes halskæde. Der gik så ikke lang tid før han hørte lyden af mikrospet der blev skubbet hen til ham, og endte med at træde et skridt tilbage, drejede kroppen så han stod klar til at se om han skulle give hende ret i, hvad prøven var eller om det var noget andet.

Om han altid var så doven...Han kunne mærke hvordan smilet bredte sig som han kiggede igennem mikroskopet, for at se hvad det var. Om hun havde ret eller om, han havde ret i at det var ngoet andet. Kort tid efter trak han sig tilbage, og drejede hovedet hen imod hende, som han lænede sig op ad bordet med hænderne begravet i bukselommerne"Not always....Mostly yes..What about you, you are always a nerd and the classic A student or..."

”Noted,” hviskede hun som han nærmest fortalte han ikke havde noget i mod at kalde hende og hendes navn smuk igen. Det ville hun da prøve at huske, til hvis de en dag mødtes udenfor klassen. Koncentrationen var så godt som snuppet lige under næsen for hende. Han snakkede meget, i forhold til hun var vant til ikke at snakke i timerne, med mindre der blev spurgt ind af læren eller der blev lavet gruppearbejde.
Hun sukkede som han tydeligt kunne se hendes koncentration ikke var det samme som før og puffede til hende. ”Even I didn’t think anything could do that… But here you are, interrupting. Do you want a medal?” lød det sarkastisk fra hende. Man var ikke i tvivl om at hun ikke brød sig om at blive forstyrret i sin undervisning.

Da han løftede hendes hånd op mod hendes hals trak hun sig lidt væk. Hun syntes allerede han var tæt nok på hende. Hans finger fandt dog alligevel frem til hendes halskæde og hun rynkede lidt på brynene af ham mens hun så i hans øjne. Han ville have en præmie… Selvfølgelig ville have have en præmie han kunne blære sig med. Hun skævede kort op mod læreren. Hun ville virkelig gerne kunne arbejde koncentreret, og uden at tænke meget over det, undslap præmien hendes læber, ”I’ll make an assignment for you. Just one, so you can get some more sleep. I’ll promise you A+,” kom det hviskende fra hende, en anelse desperat efter at få arbejdet noget hurtigere. Jo mere de kunne få lavet nu, jo mindre skulle hun lave efter skole – og der havde hun allerede mange ekstraopgaver hun ville lave. Bevægelsen på hendes halskæde gik nærmest direkte igennem hendes trøje, og kildede. Hun vendte hele kroppen væk fra ham, som hun så ned i mikroskopet før hun sendte i det i hans retning.

Hun betragtede ham, med en anelse interesserede øjne, som han så i mikroskopet. Selvom hun var dårlig til at holde forhold og lade ting blive til noget, så var der altså bare noget tiltrækkende ved at se sådan en badboy faktisk være produktiv i timen, på sin egen selvsikre måde. Hun bed sig kortvarigt på i underlæben og lagde begge hænder mellem sine varme inderlår. Så snart han så op, slap hun underlæben og så op på tavlen, hvor der ikke skete noget, for efterfølgende at se ned på sine noter. Forhåbentlig havde han ikke lagt mærke til det? Så snart han snakkede så hun dog hen på ham, og lod som ingenting, som hun trak mikroskopet hen til sig og fjernede prøveglasset. Mens hun, med lidt besvær, satte et nyt prøveglas i svarede hun ham. ”Always, no breaks in the lesson,” lød det nærmest stolt fra hende, som hun sad med rank ryg. Hun trak på et let smil, ”Okay… Maybe I’ve fallen asleep once or twice…” tilstod hun inden der lød et klik og prøveglasset knækkede midt over mellem det der skulle holde glasset på plads. ”Shit, sorry.” Hun skævede op mod læreren, for at se om læreren havde hørt det, før hun tog glasset op i sine hænder og smed ned i en lomme på sin skoletaske. Hun tog så et nyt prøveglas og satte i ret hurtigt og en anelse sjusket. ”As if nothing ever happened,” lød det fra hende før hun så gennem mikroskopet og prompte så op, ”Metafase – wanna chek?”

En medalje for at afbryde, det lød faktisk meget godt i hans ører. Det var vel også lidt fortjent, for han var utrolig god til at afbryde. Det var måske ikke særlig fair overfor hende, eftersom hun var stræber typen, og sikkert gerne ville følge med i timen. Læreren fortsatte med at forklare, og tegne lidt men Elion's fokus var rettet på mikroskopet foran dem, allerede klar til skulle fortsatte med arbejdet. Det var nu ikke så slemt at arbejde sammen med den ganske kønne kvinde ved siden af sig. Dog var han nok nød til at bevise overfor hende, at han sagtens kunne få de lidt højere karakterer. Som svaret omkring præmien forlod hendes mund, skævede han et kort øjeblik ned på halskæden. Betragtede den lidt mere, før hans blik gled op imod hendes ansigt.

"Sounds very great...I would also be surprised if it does not give A +"svarede han en smule kækt som han blinkede til hende. Det brede smil voksede på hans ansigt, og han lod et kort øjeblik hænderne hvile sig ovenpå bordet. Allerede virkede det til, at hun havde sendt mikroskopet hen til ham igen, og han overvejede om han skulle kigge efter om hun havde ret, eller om han bare skulle stole på hende. Efter få minutter rettede han sig op, og vendte en smule hen imod hende. Lagde hovedet lidt på skrå, som han lyttede lidt til læreren selvom lyden af hendes stemme var nok til, at han hellere ville lytte til hende frem for læreren.

Hans øjne fulgte hende lidt, som han tydeligt havde lagt mærke til at hun havde bidt sig selv i underlæben, og måden hun pludselig opførte sig på. Det fik kun det næsten drenget smil til at vokse, som lænede sig en smule ned imod hende. Han burde også have sat sig på stolen, men gjorde det ikke lige med det samme. Han placerede en hånd ovenpå bordet ved siden af mikroskopet, før han lænede sig lidt tættere på hende, så der ikke var særlig meget afstand imellem deres ansigter"Am I making you nervous... Or was the bite in your lower lip a coincidence"hviskede han kækt som han holdte blikket lidt på hende, før han kunne skue ud ad øjenkrogen, at læreren kiggede hen imod dem. Han trak sig pludselig lidt tilbage, og fik sat sig ned på stolen ved siden af hende. Placerede en albue op på bordet, og lod hånden hvile sig imod håndfladen, bare for at sidde afslappet. Hans fokus var lige nu på læreren, men i det samme øjeblik han var sikker på at læreren kiggede væk, drejede han hovedet hen imod Nerida igen"I believe you..So I do not have to check"svarede han som hasn blik hvielde sig på hendes ansigt.

Præmien blev nævnt, og hans blik vandrede til hendes halskæde. Sådan som han stod over for hende, kunne det godt virke som om han så på noget andet end hendes halskæde. ”Stop that,” lød det lavt fra hende, så hun ikke drog for meget opmærksomhed. Hun var altså ikke noget objekt der bare sådan kunne belures på – selvom det måske var halskæden der blev kigget på, ønskede hun ikke det skulle lede ham til at se på andre ting samtidig. Som han så hende i øjnene igen og fortalte om de forventninger han allerede havde, fnøs hun.

”If it’s not A+, I’ll make you two more...” fortalte hun og følte sig selv overlegen. Stadig ret desperat efter at komme videre. Hun overvejede at sætte en lavere karaktergrænse for de to andre, men hun var sikker på at det nok skulle gå, med den ene, og frygtede derfor ikke de to andre. Der var ingen måde hvorpå den opgave hun lavede ham ville kunne få lavere end 12. Selvfølgelig, hvis han pillede ved opgaven selv, kunne det da godt være han kunne gøre den dårlig nok, men hun regnede ikke med det ville være noget han kunne finde på – kunne han?

Da han lænede sig ind mod hende, følte hun straks sommervarmen snige sig ind på hende – eller måske var det bare nervøsitet? Nogen ville måske mene det var nervøsiteten der fik hende til at knække glasset. Varmen og undskyldningen for at fjerne beviserne for det ødelagte glas gjorde at hun greb sin store vandflaske, som hun tillod sig at drikke af. Blot så hun ikke skulle svare Elions spørgsmål om det var nervøsitet eller en tilfældighed. Det varede heller ikke længe før læreren så i deres retning og fik ham til at sætte sig, blot ved et blik. Så snart han satte sig, skruede hun låget på  og lagde vandflasken væk – ja læreren sagde ikke noget til at hun drak i laboratoriet, men måske var det fordi hun var klassens mønsterelev? Hun fik så tjekket den nye glas side og spurgt om han ville tjekke efter. Da han så svarede han stolede på hende, trak hun på et smil som hun skrev svaret ned i sin notesblok, med rank ryg. ”Thank you… I appreciate that,” lød det så fra hende lavt. Man kunne høre hendes blyant skrev på fulde gardiner og pludselig blev lagt ned.

Hun slukkede mikroskopet, ”Are you getting the fish?” spurgte hun som hun begyndte at fjerne glasset så forsigtigt som muligt. Hun håbede han vidste de skulle til at desikere den, og forhåbentlig ville hun kunne observere ham, og hun ville kunne tage det som de faktisk fik ud af den, og skrive ned. Kunne han mon styrer sig med en skalpel?

//Tråd afsluttet grundet ændring af Nerida <3