The Bloody Crown - Aaron B (Fortidsemne)

Emne til: @Aaron B <3
Sted: Den verden de kommer fra
(Jeg var nød til at lade os få afsluttet det her emne, so why not? Det jo en del af hvem de er <3 )

---

Malia havde tilbragt lidt tid sammen med en af fangerne. En der måske ikke ville blive så populær senere, i hvert fald når man fandt ud af hun havde fået fat på personen. Malia var lettere frygtløs, hun havde lært at kontrollere sine følelser i takt med hun nærmere havde mestret sin evne. Alligevel så havde hun kontakter rundt omkring, og de kunne skaffe hende dem hun skulle bruge, for at hun kunne gøre dette nemt. Selvfølgelig brød hun sig ikke om at de skulle til at have en mulig alliance med redwood, og hun kendte en person som syntes mindre om det. Dylan. Derfor havde Malia også været meget efter Dylan om at hun skulle tale med Aaron. Dog var det langtfra hvad Malia havde gang i lige nu. Hun havde fanget en redwood fyr og havde sin egen lille fange kælder - som Aaron ikke kendte til. Malia var måske gået lidt mørk i det på nogle punkter, det kom af at forstå sin evne. Når du kunne læse folks mørkeste følelser og dybeste følelser - gjorde det ting ved dig. Nogle dage tog hun med vilje lidt væk fra alting, mest for at finde sig selv. Igen andres følelser påvirkede hende mere end et normalt menneske. Så snart hun var færdig med at provokere frygt ind i staklen og havde haft ham fyldt med det værste - tomhed. Lidt efter var han mere end glad for at gøre et par ting for hende. Malia havde måske ikke gjort godt i at lave sig en spion på den side, men alligevel godt. For hun vidste hvor meget nogle folk gik op i at beskytte deres familier. Så hun fik sluppet manden fri igen, og han gik afsted for at fuldføre sit nye arbejde. For kun når han havde gjort det, ville Malia lade ham føle andet end den tomhed.

Hun vaskede fingerne fra og lod hænderne glide henover ansigtet. Dettog hende et par minutter at komme sig over sit indgreb i mandens følelser, for det påvirkede også hende. Bare i lidt mindre tid nu end det ville have gjort førhen. Malia kendte til sine grænser og kunne sætte ord på hvad hun følte nu. Så snart hun havde åndet ud vendte hun tilbage hjem ad. Hun havde ikke været væk længe ikke engang en dag, men der var vidst også en forhøring som hun skulle være en del af. Det var blevet meget lettere at finde ud af hvem der var med en og imod en nu, specielt hvis Malia var til stede. Så Malia fik klædt hurtigt om oppe på sit værelse, og fik sat sit hår. Derefter gik hun hen til Aarons tronsal for at stå ved hans side. Hun gav ham et professionelt nik, hvorefter de grønne øjne gled henover personen hvis synder de skulle lytte til.

Aaron stod og ventede i tronesalen og ventede på at alle kom ind. Han skulle vælge hvad for en straf, der var passende for personen som han stod overfor. Hvad han havde lavet, var ikke klart endnu, vagten der stod med ham, havde endnu ikke sagt det, da alle ikke var der endnu.
Aaron stod bare og stirrede ned på denne mand foran sig, han var spændt på at høre hvad denne mand havde gjort, at han blev ført foran Aaron selv. Det måtte være noget alvorligt.
Endelig da alle var samlet og Malia kom ind og stod ved siden af Aaron, kunne de endelig begynde.
Aaron rettede sit blik mod Malia og gav hende et nik tilbage, som at sige at de var begge klar, til at vælge straffen for manden.
Aarons blik vendte sig mod vagten, som han trådte frem og begyndte at fortælle personens synder.
This man was responsible for the murder on one of his own, when the person said they supported the agreement with the Takumara.
Aarons øjne blev store og hans blik mødte hurtigt mandens. Han var skyld i det postyr der havde været for nogle dage siden, han kendte til det, han vidste hvad der var sket, han kendte dog ikke gerningsmanden, da han var blevet ført væk med det samme.
Aarons blik blev nærmest mørkt og han kiggede på Malia. I think torture till death is reasonable, don't you think so too, sister? Hans stemme var dyb og meget dominant, da han ville have at manden vidste hvem han stod overfor, hvem han havde med at gøre og det ikke ville ende godt for ham.
Manden var helt stille, som om at han var ligeglad med hvad der skete med ham, og at han faktisk var glad for det han havde gjort. Aaron troede efter han havde slået sin mor ihjel, at det var nok til at skræmme andre, men der var stadig nogle tilbage som de måtte udryde og ham her var en af dem.
Aaron kunne ikke tillade manden at leve, han var en trussel mod andre og mod slægten, de havde ikke behov for mere kaos, som det der havde været to år før.
Aaron ventede på at Malia ville sige noget, hvis hun havde et andet forslag, eller om hun var enig med Aarons beslutning.
Selvom Malia bare var repræsentant, betød hendes mening noget, han ville gerne høre hvad hun havde at sige, så de kunne være sammen om denne slægt.

Malia så kort på Aaron inden de fik af vide hvad manden havde gjort. Hun kneb øjnene over ordene og løftede let hagen. Malia mærkede mørket i Aaron hurtigere end han sikkert selv gjorde, for Malia var fuldt opmærksom på alle i rummets følelser. Hvis en af deres egne kunne gå imod dem, hvorfor skulle der så ikke være andre i rummet der også kunne? Malia så på Aaron da hans blik mødte hende, mørket - det kom efter en krig og værst af alt når man havde tabt et slag mod sig selv. Aaron kæmpede stadigvæk hver eneste dag med de beslutninger han havde gjort da mørket nær havde slugt ham. Tortur, en simpel straf alle kendte til. Malia tog igen energien ud på folkene i rummet. Alle sammen, også selvom han ventede på Malias mening.
"I think.." hun så manden i øjnene, og søgte hver eneste lille del af hans følelsesregister. "It sounds.. like a good idea, if death has no cost life has no worth," tilføjede hun og vippede hovedet let på skrå. Hun kunne se på manden han prøvede at være ligeglad, og på andre ville det sikkert også virke. Malia dog vidste der altid lå noget nedenunder den ligegyldige facade. Så fangede hun noget, og slog blikket til siden. En var ved at liste sig ud af rummet med en følelse af frygt. Hun løftede sin hånd let på, hvilket gjorde nogle opmærksom da en person derefter skreg - i frygt.  "But he was not working alone.. thats for sure.. this one over there.. bring him up," vinkede hun let til vagterne så de kunne hente den skræmte mand op til sin makker.
"I'm sorry.." Brød han næsten ud i gråd, mest af alt kun fordi han var fanget af Malias evne - frygten var voldsom.
"Yeah.. you will be," sagde hun så og så overpå Aaron med et skævt smil. Mørket klædte hende, men gjordeh ende også en anelse skræmmende på nogle punkter. Hendes blik og smil blev mere legesyg for flere dage hun var fanget i sit eget mørke. Det var kun når hun var sammen med sin 'ven' Ares at det faktisk var anderledes.
"So brother.. I take one, you take one - or shall we do this together?" Spurgte hun hun så og så over på ham. Måske havde hun alligevel taget noget af det han havde vist hende og brugt det på sig selv. At Noah havde slået op med hende for de år siden, havde ikke været nemt og dette var så en måde at komme over det på.

Selvom Aaron havde taget den beslutning, som han havde, havde han det stadig lidt svært ved det. Han skulle igang med at torturer igen, han skulle dræbe en til. Efter hvad han havde gået igennem 3 år før, så vidste han ikke om hans mentalitet kunne klare det, han var bange for at komme tilbage til det mørke hul han faldt i, hvor han bare slog alt og alle ihjel, som stod i vejen for ham, han var endda klar til at slå sin bedsteveninde og søster ihjel.
Men der var nogen ting man ikke kunne komme væk fra, det var pligterne som leder og det indholdte nogen gange at ofre liv.
Aaron var ved at tro at dette var overstået, så han hurtigt kunne komme igang med torturen og komme tilbage til sit kontor, hvor han havde noget papirarbejde liggende til ham.
Indtil Malia gjorde alle opmærksomme på en person i rummet, som var på vej ud. Han skrig af frygt gjorde alle opmærksomme. Det var utroligt at Aaron faktisk næsten havde ladet ham slippe, fordi han ikke havde set ham snige sig væk, heller ikke vagterne havde set det, utroligt. Han rystede på hovedet af den ynkelige mand og kiggede derefter på Malia, da hun bad vagterne komme op med manden.
Et grin kom fra Aaron, men det var ikke just et venligt grin, det var mørkt og dystert, noget han havde tilbage fra den tid for 3 år siden. En side af ham, der godt kunne lide at se folk i smerte, eller høre folk tigge om deres liv. Han prøvede at bekæmpe den side af sig selv, men det var ikke let for ham.
Han nikkede til hendes forslag og kiggede over på hende. You take one, I take one, I'm not good at sharing like that sagde han med et smil og kiggede tilbage på de to mænd, inden han bad vagterne om at føre dem ned i deres fangekælder, hvor torturen ville finde sted meget snart.
Han vendte sig dog mod Malia, hun var anderledes, selvom der var gået 3 år, så var hun virkelig blevet anderledes, hun havde fået denne mørke tankegang, den måde hun brugte sine evner på folk på, den måde hun styrede sine evner på, det var lidt skræmmende af og til, og det gjorde Aaron nervøs for om Malia ville blive en nummer to udgave af ham, som han ikke havde lyst til, skulle ske. Are you alright, sister? spurgte han og hævede et bryn, spørgende.