Er det....? Ja, det er det sq! - Hazel

Tid: Lørdag formiddag, ca. kl 10:00
Sted: Gaia's travle gågade
Omgivelser: En af de mere trendy tøjbutikker, der også har niche ting. Der er ikke ligeså mange her, da den er okay dyr.
Vejr: Højt solskin, nogle få skyer strøet over himlen.
Outfit: Link her

@Hazel
________________________________________________________________

Christofel havde endelig besluttet sig for at tage ud og shoppe idag, da det var den ugentlige dage han havde hvor han var fri for camera crewet hele døgnet. Han havde kørt til Gaia, da deres gågade havde det største udvalg af butikker, og var bare gået stille og roligt ned af gågaden mens han så på de ting, de tilbød i deres montrer, og på stativerne ude foran. Hmm. Urmager? Nej, hans dyre ur fungerede stadig perfekt, og ikke så meget som én lille diamant var faldet af.

Smykkehandleren? Måske lidt senere, han havde ikke lige lyst til at kigge derinde nu, da han vidste det kunne tage flere timer før han besluttede sig, eller kom frem til noget der skulle special bestilles. Det var sjældent de havde noget der faldt komplet i hans smag, men tit de havde noget der kunne tweakes lidt for at blive perfekt.

Skobutikken? Nej, han havde lige købt nye både sko og støvler, og han havde velnok op mod en 40-50 par i alt derhjemme. Så med den udelukkelses metode, endte han i den dyrere tøjbutik på gågaden, henne i aftelingen med goth og bohemian inspireret tøj og tilbehør, for at se om de skulle have fået noget nyt der faldt i hans smag.

(Outfit)
Weekenden var endelig kommet, og Hazel udnyttede det så sandelig i fulde drag. Hun havde planlagt næsten hele dagen, og glædede sig allerede til aftenen, hvor hun stærkt regnede med at den stod på fest og alkohol. Måske var hun gammel, men fest og druk var alligevel en af de ting der stod højt på hendes liste. Altså lige under det at brænde ting ned, og sådan noget!
Hazel var stået tidligt op, for at nå alt det hun skulle. Morgenen havde hun brugt på at gøre sig i stand, så hun ikke lignede en træt, død gris. Og nu hvor klokken var cirka 10, var hun endelig endt i Gaia, hvor hun skulle til at bruge en hel del penge. Hun savnede at shoppe, og hendes tøjskab skulle også snart skiftes ud, derfor var denne dag perfekt til shopping. Derfor kiggede Hazel efter en af tøjbutikkerne. Hun endte ved en der sikkert var en smule dyrere end andre, men hun elskede alligevel at købe dyre ting, så hun var lidt ligeglad med hvor høj prisen nu end endte med at være. 
Med et uskyldigt smil på læben trådte Hazel ind i butikken, og begyndte med det samme at kigge rundt. Hun fik hurtigt placeret omkring 4-5 bøjler på hendes arm med ting hun skulle have, og der røg kun flere ting samme vej. Langsomt fik hun kæmpet sig igennem noget der nok var halvdelen af butikken, og hun endte i en afdeling hvor tøjet var mere specielt. Mere goth- og bohemian-agtigt. Normalt var det ikke tøj som Hazel ligefrem gik efter, men hun kunne godt lide at kigge på det, selvom hun nærmest aldrig købte det. Så hun begyndte at kigge på tøjet, og blev hurtigt betaget af det bohemian-inspirerede tøj. Det var smukt, men utrolig specielt, og så alligevel ikke. Begravet i sine tanker, gik Hazel bare og kiggede på tøjet, indtil hun stødte ind i en. "Oh, undskyld, jeg så dig ikke..." sagde hun, og kiggede kort op, hvorefter hun rynkede brynene. Hun kendte det ansigt, det var hun sikker på... "Christofel?"

Christofel havde bare gået helt i egne tanker, og havde selv fundet nogle gode ting, som han bar i den ene arm. Det inkluderede nogle nye distressed bukser, en hue med nogle nitter på, et nittebælte, og andet der passede perfekt ind i hans goth/rockstar stil, plus et par bluser til hans afslappede dage, som idag. Han var igang med stille at nynne en russisk sang for sig selv, da der var en der pludselig stødte ind i ham. "Проклятье!" ('Goddamnit' på russisk) bandede han for sig selv, før han så op og skulle til at sige det ikke gjorde noget, da han hørte den stemme, og så hvem det var.

Han spærrede øjnene en smule op, og et smil spredte sig på hans læber. "... Hazel?" Det havde været 70, måske 75 år siden de sidste havde set hinanden, men han glemte aldrig ansigterne på sine venner. "Er det virkelig dig? Hvad pokker laver du her?" hvis han havde regnet med at se hende igen, havde det i alt fald ikke været herhenne. Han havde troet hun stadig ville være i et af de omkringliggende lande til Bulgarien, men på den anden side, når han selv rejste videre fra Bulgarien til Polen, så England og nu her, hvorfor skulle hun så ikke også have rejst rundt en masse.

Hazel var en smule overrasket over, at personen hun stødte ind i sagde noget på et andet sprog... Var det russisk? Hun var ikke helt sikker, men lod det går, og undskyldte, hvorefter hun kiggede op på personen. Det tog lidt tid før hun genkendte ham, men da hun fik sat navn og ansigt på, var hun nærmest 99% sikker på, at det var ham. Det blev dog bekræftet da Christofel nævnte hendes navn. Det fik smilet frem på hendes læber, og hun kiggede overrasket på ham. Hun anede ikke rigtigt hvad der var sket med ham, efter at han rejste fra Bulgarien, så det var noget af en overraskelse at møde ham igen.
"I egen høje person ser det ud til," sagde hun, og stod i et kort øjeblik på tæer, for at gøre sig højere - dog mislykkedes det en smule. "Jeg kan da spørge dig om det samme! Hvordan dælen er du endt i England?" Hun var utrolig overvældet over at se Christofel igen. Han havde nærmest været en ven for hende. De havde ihvertfald haft det utrolig sjovt sammen, så længe det varede, og Hazel savnede faktisk den tid. Det var et af de gode årtier i hendes liv! Det var rart at se Christofel igen, men samtidig også mærkeligt. De havde ikke set hinanden i næsten 80 år, og meget kunne have ændret sig. Meget havde sikkert ændret sig, det var helt sikkert...

Det var virkelig hende. Damn. Hans overraskede glæde over at se hende igen viste sig tydeligt på hans ansigt, da han strøg en hånd gennem sit hår for at få det ud af øjnene. "Jamen jeg rejste til Polen, og så England.. Du ved, udnyttede bare de muligheder jeg fik." han trak let på skuldrene med et smil. Han lagde stille og roligt tingene han havde fundet, fra sig i en bunke på et frit hjørne af det nærmeste bord, hvorefter han satte sig på den lille sofa der var ved siden af, åbenlyst beregnet til mændene hvis koner trak dem med ind for at slæbe på deres indkøb.

"Hvad med dig?" spurgte han så, stadig smilende. De årtier havde virkelig været sjove. Ja, han var blevet nødt til at flygte en del rundt, men det var sammen med hende, og hun havde startet hans passion for ild, som stadig var der den dag idag, i form af al den ild og de eksplosiver han brugte i en del af hans større stunts. "Stadig glad for at sætte fut i fejemøget?" spurgte han med et skævt grin.