run if you can- Ylva- XXX

@ylva

Klokken: 12:30
Sted: Dybt inde i skoven, nær Todds hjem
Påklædning: en gammel militær uniform

Klokken var ikke så mange, solen brød kun svagt gennem de tætte trætoppe, det var endnu ikke blevet for koldt, men man kunne fornemme at vinteren var på vej, dyrene var ved at samle deres vinterfårråd.
Todd havde denne dag sovet længe, det var kun en dag siden han var kommet hjem, fra en opgave i Tyskland som var vellykket, og han havde det helt fint med at være hjemme igen, sammen med hans hund Jack.
Han var dog vågnet ved 11 tiden, og havde valgt at tage et bad, før han beslutte sig for at det var på tide at begynde at indsamle brænde, nu hvor det havde været tørvejr de sidste par uger.
Derfor havde han iført sig noget tøj, bundet en økse fast til sin ryg, og forlod sit hjem, sammen med Jack som lunte ved hans side.
Jack var en pitbulls blanding, en ægte kamphund der kun stole på Todd, han så sød nok ud men han var nærmest som skabt af djævelen selv, hvis ikke det var det han rent faktisk var? Man kunne aldrig være helt sikker.
Todd havde også valgt at pakke en lærreds sæk i sin lomme, til alt brændet for nemmere at få det med hjem igen.
Han  vandre længere væk fra sit hus, fandt et perfekt træ og begyndte at fælde det, for så at hugge det i mindre dele, før han langsomt fyldte sin sæk.
I mellemtiden havde, Jack åbenbart fundet en andens fært, han knurre kort og Todd nikke, før han rejste sig og begyndte lydløst at følge efter Jack, der sneg sig afsted imod duften.

Ylva var ude i skoven for at jage med sin bue og pil, hun havde ikke taget Speedy med, han var endnu ikke vant til at tage med på sådanne ture og det skulle bare være en hurtig jagt, en kanin eller en hare, ville være nok.
Hun havde sin bue i den ene hånd og den anden hånd hvilede på pilene i hende kogger, som sad i et bælte om hendes hofter og var fastgjort om hendes lår, så det var mere stabilt.
Hun trak en pil op af koggeret og spændte buen, som hun så en hare hoppe godt 15 meter fra hende, hun tog sigte og som hun åndede ud og skulle til at slippe strengen, hørte hun den velkendte lyd af et større væsen gå i henover skovbunden og hun så snart et firbenet væsen. En hund.
Hun lagde også mærke til en større skikkelse, som nærmede sig. Ingen af dem, virkede særlig venlige af fremtoning, hun stak sin pil i koggeret igen og skyndte sig at gå videre, skidt være med haren, hun vidste at fremmede ikke betød noget godt.
Hun løsnede bæltet og remmen om sit lår, og med koggeret i den ene hånd og buen i den anden, satte hun i et lydløst sprint, hun fandt hurtigt et træ og gemte sin bue og pil, velvidende, at hun nu kun ville have sin evne, sin dolk og hendes egen krop til at beskytte hende selv. Hun kunne skam sagtens kæmpe, men hun undgik det helst, hvis hun kunne.
Hun standsede kort og holdt vejret for at hører hvor de befandt sig i forhold til hende.

Jack havde udentvivl fundet færten af noget, Todd vidste det måtte være et væsen, for hunden reagerede ikke sådan hvis det havde været et dyr, så det måtte være et væsen af en art. Han sørgede for at holde bagtrop og at bevæge sig så lydløst som muligt, imens han trak sin økse fra ryggen og holdt i et fast greb, man vidste aldrig hvem der kom her i skoven. Selvom der nok skulle en del til, for at nedlægge en mand i hans højde og brede, han var 2 meter og bred som en dør, ikke ej forglemme hans kolde øjne og det særpræget ansigt.
Han fik øje på en kvindelig skikkelse, Jack stoppe og iagttog hende kort, til Tedd nåde op på siden af ham, og han selv kaste et blik mod hende.
Hun flygte tydeligvis, han fulgte hende med blikket, overvejede kort at lade hende slippe, men så fik han en bedre ide, det var længe siden han havde udført tortur i sin klæder, så hvorfor ikke fange hende?
Da hun begyndte at løbe, så han ned mod Jack " Jack hold hende " sagde han kommanderende, hvorefter hunden satte i en retning og han selv tog en anden, for at forvirre hende bedst muligt.
Det gjalt om at få Jack til at komme først, for han ville nemt kunne bide sig fast og holde hende nede, det var han trænet til at kunne.
Tedd zigzagge gennem skoven, for at vildelede hende, imens Jack løb hurtigt, og inden længe nåde nær hende, uden tøven kaste hunden sig modigt mod hende, bed ud efter enten ben eller arm.
Hvis dette lykkes ville han hvis hun prøve at flygte, bide hul på hende, hvorimod han bare ville holde fast hvis hun blev stående, hans kæbe kunne låses så det ville være umuligt at komme fri fra hans greb.
Imellemtiden, nærmede Tedd sig " ser man det, hvem betræder min skov?" hvisledes han med en dyb, iskold stemme, hvor intet godt lå i, som han nærmede sig ville hun også kunne se hans hvor enorm han var, og hun ville gøre klogt i ikke at prøve at flygte, det ville blot blive værre for hende selv.
Tænk at han var gået ud for at hente brænde, og nu højst sandsynligt fik underholding med hjem, som han kunne lege med ned i hans fangekælder.

Ylva lyttede til raslen af skovbunden og grene som blev skubbet væk. Hun kiggede i de to retninger det syntes at komme fra, det ene tydeligvis hunden, den anden måtte være manden der var med den. Hun besluttede sig på at prøve at komme væk fra hunden, men hun nåede ikke særlig langt inden hunden havde væltet hende omkuld og snappede ud efter hendes lemmer, som hun forsøgte at få den af hende. Hun prøvede ikke at lade hunden få fat i nogen af hendes lemmer, men lige lidt hjalp det, da den lukkede kæberne om hendes ene arm og holdt fast. Hun kom med et smerten klynk, men stoppede ikke kampen for at prøve at frigøre sig fra hunden kæber.  
Hendes kamp imod hunden stoppede dog brat, da hun hørte den kolde hvislen fra manden. Hun så øjeblikkeligt op på den store mand og bed tænderne sammen, hun havde oplevet lignende før, hun vidste hvad der skulle til at ske. Hun kunne kun håbe på at få hudkontakt med ham og bruge sin evne på ham. "Hvad fanden vil du?!" spurgte hun spydigt, som han kom nærmere, hendes øjne brændte med spørgsmålet og et hint af vrede. Hendes arm smertede og hun kunne mærke det varm blod løbe ned ad hendes arm og male skovbunden rød. Hun holdt dog sit blik på manden, hvad ville han hende? Var han på jagt efter hendes mikstur eller var han bare en sadistisk stodder? Hun hældede mest til den sidste af grundene, de fleste ville have nævn noget om at hun var en føniks og han virkede ikke videre som om han kendte til hende overhoved. Ikke udfra hans spørgsmål i det mindste.
Hun var taget ud for at jage en hare, og nu, var hun endt med at være den jagede.. Igen. Hun bed hårdt sine tænder sammen, som hun igen mærkede smerten i sin arm.

Jack var hurtig over skovbunden, hendes fært sad dybt i ham, og hans fokus var kun på at løse den kommando han havde modtaget, hun prøvede ihærdigt at undvige ham, men Jack var en smart hund, og det lykkes ham at springe på hende så hun væltede ned mod skovbunden.
Uden tøven var han over hende og bed ud efter hendes arm, han fik fat først blidt men som hun kæmpede imod, lod han sine tænder synke ind i hende, for at sikre sig et bedre greb, imens han knurre dybt helt nede fra maven. Som blod kom blev hans hvide pels også farvet rød.
Todd var ved at være nær, han hørte lyden af hendes fald, og hvordan Jack knurre af hende, hvor var det skønt at han havde fået Jack, det skulle nok blive en stor hjælp i løbet af tiden.
Han nåde hen til dem, og beordre Jack til at stå stille, imens han selv kom helt tæt på og stirrede ned på hende, med iskolde øjne, han skubbe let til hende med sin fod, hendes ord fik et grufuldt smil frem på hans læber, og han brød ud i en grufuld latter der, nærmest løb koldt ned ad ryggen på folk.
" Du kommer her, og jager i min skov ?" sagde han hånligt og slog ud med armene, han vidste godt det ikke var hans skov, eller i hans verden var det, men han var jo også sindsyg.
Han fnøs koldt " jeg vil bare lege lidt, men det behøver du ikke bryde dit hoved med nu" sagde han.
Todd trak sin økse, og med skaftet af den slog han hende i tindingen for at slå hende ud, så han nemmere kunne få hende med sig, han sørgede for ikke at røre hende før hun var væk, man vidste aldrig hvilke evner folk havde.

4 Timer senere

Todd havde slæbt hende med hjem, og ned i hans grufulde kælder, hvor hun nu var spændt fast til en væg med kæder der både sad om hendes ben, og arme så hun ikke rigtig kunne flygte men dog bevæge sig ganske lidt.
Han havde imens hun var bevistløs, drukket lidt af hendes blod fra såret, hun smagte anderledes end hvad han før havde prøvet og han måtte finde ud af hvad hun var for en.
Imens hun var ved at komme til sig selv, havde han givet Jack et bad, så hundens pels igen var hvid som sne, og nu lå Jack på en stor pude henne ved siden af døren hvor han vogte.
Todd selv stod med ryggen til hende, henne ved en kommode i den anden ende af rummet, han var ved at tage et par hansker på, samt en hvid kittel, der dog var plette af gammelt blod, efterfølgende ledte han efter et redskab til at kunne pine hende lidt med, han fandt en lille kniv, sådan en lægerne også brugte studere den let imens han ventede på hende.
Rummet var fuldkommen oplyst, her var stort og vægge og gulv var beklædt med hvide klinker, for nemt at kunne rengøres, i det ene hjørne stod en stor pejs, der dog lige nu var slukket, men et par knogler kunne skimtes i asken.
Der var omkring 10 forskelige tortur redskaber, og på væggene hele vejen rundt, på lange hvide hylder lå der våben af alle slags, derudover var der en kommode samt et klædeskab.

Ylva så op på manden, efter han havde skubbet til hende med sin fod og hun kom med et lille klynk, det havde fået hendes arm til at vride sig en smule i hunden på hunden.
Hendes øjne blev også større, da han sagde at han blot ville lege med hende. Men hun nåede ikke at tænke mere over det inden alting blev sort for hende.

Da hun vågnede igen fire timer senere, var hun spændt fast til en væg, hendes arm dunkede stadig, der hvor hunden havde haft fat, men hun kunne ikke tænke på det, ikke lige nu. Først skulle hun se om hun kunne komme fri, hun prøvede at vride sine hænder fri fra kæderne, det samme med hendes ben, men lige meget hjalp det. Hun så rundt i lokalet, det var hvidt og koldt at se på. Hun genkendte alle tortur instrumenterne, nogle af dem havde hun været udsat for før i tiden. Hun fik også øje på den store mand, han stod med ryggen til hende og virkede som om han var i gang med at gøre sig klar. Hun så metal glimpte og så den lille skalpel som han stod og kiggede på. Hun bed sig i læben, for ikke at bukke under for frygten der voksede i hendes brystkasse. Hun vidste nøjagtigt hvad der skulle til at ske og det var ikke nogen rar tanke. *Ikke igen... Ikke igen..* tænkte hun og knugede kort sine øjne sammen, mens hun forsøgte at få styr på sin vejrtrækning.
Da hun havde fået styr på den, åbnede hun sine øjne og så med et næsten dødt blik over på manden, som skulle til at pine hende. Hun nægtede at græde, hun nægtede det. Hun ville ikke bukke under og hun kunne kun bede til at hun ikke ville ende med at blive slået ihjel. At han var mere sadistisk end det og måske ville efterlade hende et sted efter han havde pint hende. Men intet tydede på dette ville være tilfældet, hvis man tænkte på den store pejs, med rester fra knogler. Hvis han forsøgte at brænde hende, ville han få sig noget af et chok, men det ville tiden vise.

Todd betragtede de mange redskaber nøje, overvejede hvad han skulle starte med, der var så mange muligheder, så mage valg og så sjovt det ville blive for ham. Han kunne ikke lade være med at nynne en dyster sang, imens han kiggede nøje på redskaberne, før han valgte den lille skalpen, den måtte være perfekt til en start! Rummet var tydeligvis, et sted man ikke ligefrem kunne flygte fra, og pejsen med knogler viste tydeligt, at der var mange der måtte være døde efter deres ophold her hos Todd.
Han havde benytte dette sted mange gange, og hun var langt fra den første eller sidste, men han overvejede lidt om han måske skulle lade hende leve?
Men først skulle hun tigge om at få lov til at leve, han ville se smerten i hendes blik, høre hendes gråd, hendes skrig og hendes ord om hjælp!
Han fornemmede bevægelse bag sig, hun måtte være vågnet igen, og et ondskabsfuld smil gled over hans læber som han vendte sig om imod hende, lod blikket vandre over hende " du er vågnet" konstaterede han grufuldt, med sin dybe stemme imens han nærmede sig hende uden tøven.
Todd gik helt hen foran hende, greb fat i hendes arm hvor biddet sad, han studerede hendes fine hud og blodet, lænede sig frem og lod sine tunge slikke blodet væk, før han så op på hende med nu fuldkommen sorte øjne og afslørede nok nu hvilken race han var, nemlig bloddæmon den værste slags der var af denne race.
Han trak uden tøven hendes bluse af, rev den fra hinanden og blotte hendes bare overkrop, lod et par fingre glide over hendes bløde hud, før han trådte helt tæt på og tvang hende op imod væggen.
Stirrede hende dybt i øjne før han med kniven lod den røre hendes mave, presse så lidt for at lave en rift før han løftede kniven og slikke blodet sulten af fra den, før han skar hende endnu engang, dog var det dybere og han lavede et stort T før han trak sig tilbage, og gik tilbage til redskaberne, for at finde noget nyt at lege med.

Ylva så på ham, som han kom nærmere, hendes øjne store, som hun så skalpellen i hans hånd. Hun vidste at hun intet håb havde om at gøre sig fri. Han hun hørte hans grufulde stemme, så hun op på ham, med en vrede i øjnene, en lille skalpel var intet hun ikke havde været udsat for før. Da hun mærkede hans handske klædte fingre imod sin hud og hans tung imod såret på hendes arm og hvordan hans øjne blev helt sorte, bed hun sine tænder sammen, han var en dæmon. En bloddæmon, måtte hun indse. Hun havde mødt et par enkelte bloddæmoner igennem hende mange årtusinder, hvor hun har været i live. Nogle af dem havde fundet hendes blod underligt, andre.. Ja, andre havde drænet hende fuldstændigt og brændt op sammen med hendes krop.
Hun holdt sit blik på ham, som han hev hendes trøje itu. Hun følte sig blottet, sårbar, men hun nægtede at lade det vise. Hun stod stadig med tænderne bidt sammen, da han trådte tættere på og tvang hende op ad den kolde væg. Hun valgte ikke at kigge ned på hvad han lavede, det ville kun gøre smerten værre og hun gispede let, da hun mærkede det kolde blad imod hendes hud og hvordan den skilte hendes hud fra hinanden. Hun holdt vejret imens, han skar hende, første omgang var ikke så dyb, men anden gang var værre. Hun kom med en lille lyd gennem hendes sammenbidte tænder og hendes blik fejlede hende kort, men hadet vendte lige så hurtigt tilbage som det var forsvundet.
"Hvorfor gør du det her?" spurgte hun trodsigt og spyttede efter ham, da han gik hen for at finde et nyt redskab.

Todd betragtede sit offer, som var hun et dyr i zoo, hans øjne var kolde og hårde, intet godt var at finde i dem, kun kulde og sindsyghed. Det havde været den forkerte dag for hende, at gå på jagt i for nu var hun fanget her, i kælderen langt væk fra alt og alle, under jorden og skjult grundigt.
Han havde sikret stedet fuldkommen, og udefra så det bare ud til at være et forladt hus, men ligeså snart folk kom for tæt på, fik de med hans hund at gøre.
Lige nu lå hunden Jack, bare henne ved døren og sov, den var van til at være herned, fulgte ham altid overalt i huset, så selvfølgelig var den også her nede, her var der jo også mad! For Todd fodre den med rester fra sine ofre.
Han stirrede hende dybt i øjne, som han pressede hende mod væggen, og tog hendes arm imens han nær studere biddet, der var dybt og beskidt, han lod en finger køre over det, før han presse den ned i såret uden tøven, imens endnu et grufuldt smil bredte sig på hans læber.
Hun spillede sej, det fik ham til at bryde ud i latter, det var dem der spillede seje der var sjovest, han nød at knække dem og fjerne den sejhed med et fingerknips.
Todd skar dybt i hende, gradevrede sit forbogstav grundig ind i hendes hud, for at sikre sig hun ville bære arret til evig tid, før han så trak den ud igen og slikke den ren med tungen, før han vendte sig om og gik hen til bordet igen.
Han lo fuldkommen sindsygt, da hun stillede et spørgsmål " ? hvorfor jeg gør det her?" svarede han som om det var den sjoveste joke hun lige havde fyret af, før han så vendte sig om og så på hende " Fordi det er sjovt!" svarede han så, som om det var det mest logiske i verden, før han igen vendte sig om.
Todd studerede redskaberen, imens han tænde en cigaret, og satte til læben for at tage et sug, røgen var kraftig og ikke helt som normale cigarretter, for han rulle dem selv og væde dem i blod før han lod dem tørre helt ud og så blev de rullet.
Han valgte en lighter og smilede tilfreds, som han gik hen til hende igen og endnu engang presse hende mod væggen, imens han kort så på hende og puste en masse røg i hoved på hende, før han fokuserede på sit arbejdede.
Han tænde for ilden, og lod den glide over hendes mave, først med nok afstand til kun varmen kunne mærkes, men så nærmede han sig langsomt indtil, han lod flammen ramme hendes hud og holdt den, dog undre han sig over at der ikke kom nogle lugt af brændt kød, og hun skreg ikke? han løftede hoved for at se på hende " hvad er du?"hvæsse han hårdt.
Han smed den så fra sig før han igen mødte hendes blik, og lænede sig helt tæt på for at lade sin tunge glide op ad hendes hals, for så at trække sig lidt tilbage imens han greb hårdt fat om hendes kæbe og tvang hende til at møde hans blik....

Ylva kunne mærke hans blik, kunne se det sadistiske kolde blik. Et blik hun havde set før. Et blik som så mange havde givet hende, så snart de fandt ud af hvad hun var. Hun havde fået blikket fra hekse, nazister, jægere, mennesker, ja, alle former for væsner og organisationer, som havde fundet ud af hendes race og prøvet at få hende til at brygge hendes mikstur.
Hunden var hendes sidste bekymringer, lige nu, var hun mest af alt bange for at Todd skulle finde ud af hvad hun var. Og hvad han ville gøre med hende, hvis han vidste det.
Da han begyndte at studere den flåede hud på hendes arm, hvordan han lod sine fingre kører over det og hun kom med et lille hyl som han stak fingrene ned i hendes åbne kød. Hendes øjne forlod ikke hans og hendes blik var stadig trodsigt, hun nægtede at lade ham få sin vilje. Hun nægtede at knække endnu mere end hun allerede var. Hun spillede ikke sej, hun var mere hårdhudet end de fleste, det fulgte med til at være så gammel og at genopstå igen og igen fra døden. At have været blevet tortureret på værste vis, igen og igen. At være blevet udsat for overgreb, på den ene eller den anden måde, det havde hærdet hende og der skulle utrolig meget til for at knække hende. Javist havde det sat sine spor i hende og hun var blevet mere aflukket overfor alt og alle, desuden havde hun ofte mareridt om hendes tidligere liv, fra alle hendes traumer.
Da han svarede på hendes spørgsmål, vidste hun at hun havde haft ret, han gjorde det kun fordi det var sjovt, ikke fordi han vidste hvad hun var eller hvad hun kunne. Hun begyndte i det øjeblik at hade hans plastik handsker. Hvis han ikke havde haft dem på, ville hun kunne have sat ild til ham. Brændt ham. Men handsker stoppede hende fra at kunne det.
Da Todd tændte en af sine cigaretter, kunne Ylva øjeblikkeligt lugte at det ikke var normale cigaretter. Der var noget ved dem, en brændt lugt, som virkede bekendt, men hun kunne ikke placere den, som den hang i luften blandet med lugten af tobak.
Da han forsøgte at brænde hende, blomstrede et lille smil på hendes læber, som hun mærkede varmen, hvordan den gjorde hende en smule stærkere og hvordan den styrkede hendes psyke. I stedet for at svare ham, spyttede hun ham i ansigtet, da han tvang hende til at kigge op på ham efter at have slikket hende op ad halsen.