I hælene på en dræber? - Malia

Tid: Ca. 21 om aftenen torsdag
Sted: Gaia's park
Omgivelser: Der er næsten ikke nogen ude på denne tid
Vejr: Skyfrit og vindstille, halvmånen lyser op
Outfit (når han shapeshifter tilbage og tager tøj på): Link her

@Malia
_______________________________________________________________

Han var 'officielt' off duty lige nu, men i virkeligheden var Jusso blot blevet bedt om at arbejde undercover på en sag. Han gik meget forsigtigt rundt i sin ulve form, med Alcita travende ved siden af sig, hende spoter ligeså lydløse som hans mens han indimellem sniffede til jorden for at følge sporet fra det sidste drabssted. Der var indenfor det sidste stykke tid sket et par mord i nærheden, og de andr ei politistyrken havde en kraftig mistanke om at det var den samme person der stod bag de forskellige mord.

De havde hevet Jusso med ud til gerningsstederne, og han kunne bekræfte for dem at der var én lugt der var den samme alle stederne. Så de havde sat ham på sagen, og han havde i løbet af aftenen her stille og roligt fulgt sporet hen til parken i Gaia. Han prøvede så vidt muligt at holde sig i skyggerne som overhovedet muligt, da lyset fra månen ellers ville gøre både ham og Alcita meget nemme at se, da begge deres pelse var hvide.

Gad vide hvem det var der stod bag det her? Der havde dog været en kraftig lugt af blod ved det nyeste gerningssted, så han havde på fornemmelsen at det nok var en vampyr. Der var ikke den type sår der ville være hvis det var en varulv eller en formskifter der stod bag.

Det var en dårlig vane, man kunne vel takke det faktum at lavina ha se prøvet at lærer Malia den kontrol tørsten krævede. Dog for tiden var der noget som blokerede denne kontrol, nemlig de minder hun havde mistet som kom snigende ind på hende. De gjorde hendes følelser var overalt og det ødelagde overblikket over den tørst hun ellers havde mestret i så mange år. Malia var langtfra en dårlig person, hun gjorde sit bedste fra hvad hun havde med at gøre. Uheldigvis havde hun bragt opmærksomhed mod sig efter et par mord på nogle lokale folk i Gaia.

Ikke just hendes fineste episoder og det var ikke noget hun var stolt over. Malia arbejdede stadigvæk på at acceptere at hun faktisk var en vampyr, og selvom hun var god til at overbevise andre om det - så var det meget sværere at overbevise sig selv. Denne aften var endnu en af de mindre gode, her stod hun midt i parken med hænderne dækket ind i offerets blod. Den stakkels fe havde ikke nået at blinke med øjnene før Malia havde tømt hans krop for blod. Direkte angreb, ikke noget med at snakke eller spilde tiden. Malia havde gemt sig da hun havde hørt nogle var på vej, så hun havde sat sig omme bagved et træ næsten som om hun ønskede at blive fundet - men egentlig ikke. Ingen kunne rode med Malias følelser mere end Malia selv.