Do you know what would look good on you? Me ( CW / TW )

Til: @Alena

Tid: 00:00
Dato: 24/25/07
Vejr: Mørkt men lunt
Outfit

Det var midnat og der var gang i festen, musikken spillede på høj styrke, og dansegulvet var godt fyldt op. De var allerede godt fulde de fleste, det var næsten en skam at de blev fulde så hurtigt, men det betød også der var nemt tilgang til føde. En bloddæmon havde allerede været ude i en baggyde med en ung kvinde, der havde troet han ville tilfredsstile hende, men hun endte med at ligge livløs og tømt for blod, med et stort sår ved halsen. Hendes skikkelse var smidt ud i en container som var hun affald, men hun stak synligt op af den.
Dante skævede kort imod staklen, før han slikkede blodet af læben, i et kort sekund overvejede han, at springe container i luften, men så ville politiet jo ikke få noget sjov ud af at søge efter en morder?
Han så en sidste gang imod hende, som han lod de skarpe tænder glide tilbage i skjul, før han vendte rundt for at vænne tilbage til festen. Dagens første projekt var klaret, så nu var det tid til fest, og måske han var heldig at skaffe lidt fræk underholdning til resten af natten ? En kort tur i baren, hvor han fik skyllet et par shots ned, før han bevægede sig imod dansegulvet.
Dante skilte sig tydeligt ud i mængden, han var høj muskuløs, og så var hans krop fyldt med tatoveringer på nær ansigtet.
De næsten sølvfarvede øjne var dominerende, og bare et lokkende, men legesygt blik. Det blonde hår sad tilbage med voks, det eneste normale ved ham, måtte være påklædningen.
Dante gav den gas på dansegulvet, han dansede meget tæt med kvinderne, faktisk så tæt så det blev for meget for nogle af dem.
Han begyndte dog at få en smule nok, og lod blikket søge efter en kvinder, der måske formåede at fange hans interesse, imens et skævt smil gled over hans læbe, som han overvejede om han burde lave lidt kaos, det ville være en skam hvis Disko lyset pludselig ville gå i flere tudisen stykker.

Musikken fyldte lokalet. Basen var så høj, at vokalen druknede i den. Alena kunne ikke høre hvilke ord der blev sunget, ligesom hun ikke kunne definere genren. Musikken overdøvede også lyden af hendes høje hæle, som ellers normalt ville kunne høres i mødet med et hårdt underlag. Hun gik igennem lokalet med et stift blik rettet mod baren, og forsøgte at ignorere hvordan hendes ene hæl klistrede let til gulvet på ruten derhen. I flade sko kunne hun have tilbagelagt en lignende distance på den halve tid, men hælene tvang hende til at bevæge sig langsommere.

Hun var iført en sort kjole med en dyb udskæring på ryggen. Den sad tæt, for den var formentligt en halv størrelse for lille. Hun havde lånt den af en veninde med en lidt anden kropsbygning end hende selv, og havde efterfølgende ladet sig overtale til at tage på Late Night - et sted hun ellers afskyede af hele sit hjerte. Hun havde også ladet sig overtale til en betydelig mængde makeup og de brune krøller indrammede hendes ansigt på en måde der gjorde det tydeligt, at der lå en betydelig arbejdsindsats bag. Omend hun kun havde været der i en times tid, havde hun allerede lyst til at sætte sit hår op i den knold det altid sad i, men lod være.

De veninder der havde overtalt hende til at sætte sine ben dette sted, var ikke til at se nogle steder. Hun håbede inderligt, at de var i baren, hvilket også var årsagen til, at hendes valgte rute endte der. Der var naturligvis også en sandsynlighed for at de var gået med nogen ud eller taget med nogen hjem. Da hun endelig nåede sin destination bestilte hun en drink imens hun spejdede efter sit forsvundne følge.

Dantes blik opfangede en kvinde, hun kunne ikke være meget ældre end ham, kjolen sad tæt på hendes krop og, med det samme var han beslutte på nattens underholdning, om hun så ville det eller ej. Han fulgte hende med blikket som hun gik til baren, et udfordrende smil gled over hans læbe, som han overvejede sit næste træk. Det normale ville være at gå hen og flirte, tilbyde en drink og så falde i snak, men for Dante var det næsten for nemt, og for kedeligt han var van til at prøve grænser af.
Han rykke sig lidt tætter på hvor hun var, tog plads ved siden af hende og bestilte en enkel shot, der hurtigt blev kørt ned, før han lod blikket vandre over hende som han sendte et udfordrende smil.
Det næste skete utrolig hurtigt, med en enkel lille fingerbevægelse eksploderede Disko kuglen, og et par andre lys rundt omkring, hvilket fik alle folk til at gå i panik.
Dante slog til, han greb hurtigt fat i Alena som han fik hende ned imod gulvet, for at skærme hende med sin egen krop, så hun ikke blev ramt af hvad end der måtte falde ned fra loftet. Han holdt hende tæt ind til sig " er du okay" spurgte han imod hendes ører, og tilpas beskyttende samt bekymret, selvom det var rent skuespil.
Nu hvor han var tæt på, kunne han lugte hun var menneske, hvilket gjorde det hele sjovere, måske der var en smagsprøve i vente.
Dante holdt godt ved " vi må heller komme ud i sikkerhed" sagde han, som han hjalp hende op, før han førte hende med ud af brænd døren ud til en sidegade, hvor han langsomt slap hende ved muren, ikke langt fra hvor hans offer var smidt.
De sølvfarvede øjne så på hende..

Alena tog smilende imod den bestilte drink og lod den stå på bardisken imens hun spejdede efter et velkendt ansigt. Da hun troede hun fik øje på ét, løftede hun armen for at vinke efter vedkommende, og fik i samme bevægelse ramt glasset med den farvestrålende væske. Det uundgåelige skete, og drinken ramte gulvet. Mødet med den hårde overflade resulterede i en hul lyd efterfulgt af en mindre eksplosion af glasskår. Idet hun bøjede sig ned for at række ud efter resterne af drinken, hørte hun endnu en hul lyd. Denne gang kom den ikke fra et knust glas på gulvet, men fra et sted over hende. Og den var meget, meget højere. Inden hun nåede at tænke nærmere over, hvad der kunne forårsage så høje decibel, begyndte det at regne med glasskår omkring hende. Angsten lammede langsomt hendes krop, da det gik op for hende, hvad der var sket. Hun hørte et skrig, uvidende om, at det var hendes eget.

Nogen greb fat i hende og tvang hende ned at ligge på gulvet. Hun registrerede det næsten ikke, men forstod at hun blev skærmet fra hvad end der faldt ned fra loftet. Flere glasskår, formodede hun. Efter et par minutter var alt stille. Musikken var stoppet og gulvet i hele baren var dækket af glas. Hun registrerede at nogen talte til hende, stillede hende et spørgsmål? Hun kunne ikke skelne ordene fra hinanden. Hun lod den fremmede hjælpe hende ud, og var taknemmelig for, at der var nogen til stede, der formåede at bevare roen i en tilspidset situation som denne. Da han endelig slap hende lænede hun sig forpustet op af muren udenfor og trådte langsomt ud af de høje hæle. At hendes fødder gjorde ondt føltes som hendes mindste problem lige nu, men det var trods alt noget hun kunne afhjælpe. "Tak", hviskede hun til den fremmede imens hun stirrede ind i hans øjne med den særlige farve. Var det sølv?

Home


Hans plan lykkedes næsten for godt, igen lagde mærke til at han var årsagen, der var total kaos og folk skreg men der var sikkert også folk, der var kommet til skade. Han kunne dufte flere forskellige typer blod i luften, men der var ikke tid til mere, de skulle ud for han vidste også at politiet ville være på vej, samt ambulancer og han skulle ikke nyde noget af at blive fanget. Som han fik hende op fra gulvet, kunne han dufte hendes blod, hun måtte have rørt et glasskår, selv var hans ryg genen boret med glas og andre stumper men han mærkede det ikke, hans smertetærskel var ret så stor.
Han fik hende sat fra sig som de kom ud, heldigvis var de fleste flygtet ud af de andre indgange, så de var næsten alene her.
Dante betragtede hende som hun smed skoene, og mødte hendes blik med et let smil, i det fjerne kunne han hører politibiler, hvilket fik ham til at slippe et suk " jeg bliver nød til at tage dig med" sagde han kort, næsten beklagende selvom det faktisk var en del af hans plan. Han løftede hende op i sin favn, før han satte i løb med hende for at komme væk fra området, som de forlod gyden sprang overvågningskameraet i stykker, for at slette hans spor.

Ikke længe efter, nåede de til hans lejlighed, hvor han låste dem ind og lukkede døren bag sig før han så bar hende helt ind og satte hende på sofaen. Dante slap et let suk, imens blikket vandre over hende, for at søge efter hendes skade " jeg hedder Dante " sagde han, bare så han ikke var helt fremmede for hende. Han sendte hende et let frækt smil kunne slet ikke lade være, han var allerede fristet til at røre hende, men måtte lige vente lidt " er du kommet til skade? " spurgte han, som han trådte lidt imod hende selv var han rimelig såret, men han virkede ikke påvirket.

Hun protesterede ikke, da han løftede hende op og løb afsted med hende. Hun lod sine sko blive tilbage, da hun ikke betragtede det som et særligt stor tab at forsætte uden dem taget hendes fødders tilstand i betragtning. Hun havde formentligt foretrukket et hospital, men kunne ikke samle kræfter nok til at protestere.

Hun smilede taknemmeligt da han lukkede hende ind i sin lejlighed og hjalp hende ned i sofaen. "A..lena" præsenterede hun sig selv som svar på hans egen præsentation. Det virkede passende at han kendte hendes navn når han dels havde reddet hendes liv og dels lukket hende ind i sit hjem. Han havde slet ikke behøvet at vise hende denne form for omsorg. Da han spurgte hende om hun var kommet til skade gik det op for hende, at hun ikke selv havde tjekket det endnu. Det blødte flere steder fra hendes venstre arm og yderligere fra et par steder fra venstre side af hendes ryg. Hun havde formentligt ligget på nogle glasskår. De fleste sår virkede overfladiske undtagen et par stykker på hendes arm som var lidt dybere. Intet alvorligt, men der var blod. Hun forsøgte at placere sig i sofaen på en sådan måde, at der ikke kom blod på den. "Jeg tror bare jeg bløder lidt. Det er vidst ikke alvorligt". Hun betragtede hans skader som var væsentligt værre end hendes egne, og undrede sig over hvorfor han ikke var påvirket overhovedet. Hvis han var, skjulte han det i hvert fald godt. "Hvad med dig selv? Burde vi ikke få dig på et hospital? Det ser ikke så godt ud..".

Dante sendte hende et let smil, som hun fortalte sit navn " velkommen til mit hjem Alena, her ved jeg der er sikkert " sagde han for at berolige hende en smule. Han havde set hun forlod sine sko, og han havde også fået dem til at eksplodere uden hun nåde at se dem, da de bare ville være et spor. han kunne altid kører hende hjem senere eller nok nærmere dagen efter. Hun skulle trods alt være hans underholdning, så hun slap ikke ud så let, men han lod hende genre blive i den tro at han havde reddet hendes liv, og ikke rent faktisk bragt hende og alle andre i farer, for at få fat i hende.
" du må genre bløde på sofaen, den kan tåle det" fortalte han af erfaring, som han gik ud i køkkenet, for at hente en flaske med vodka, to glas og 2 flasker med vand for at sætte det på sofabordet, før han kort forsvandt ind på værelset og kom ud med en førstehjælpskasse, den var ret nødvendig når man som ham, ofte fik lavet skade på sig selv.
Han satte den fra sig, før han hente en spisebordstol og trak den hen foran hende, for at sætte sig ned.
Dante smilede let til hende, og nikkede svagt " jeg skal nok hjælpe dig " sagde han roligt, som hun forslog hospitalet hævede han let et bryn, og lagde hovedet på skrå " de vil ikke hjælpe en som mig, men jeg kan guide dig så du kan hjælpe mig " sagde han roligt.

Dante fandt en pincet frem, samt noget plaster, og et par andre småting fra førstehjælpskassen. Han greb blidt fat i hendes arm, for at inspicere den med et fokuseret blik i de meget smukke men unaturlige øjne. Han så kort imod hende" det gør nok lidt ondt" sagde han men kunne ikke lade være med at sende et flirtende blik. Nu hvor hun var tætter på ham kunne hun se, han var en flot mand selvom tatoveringerne godt kunne få ham til at se farlig ud.
Langsomt begyndte han med pincetten, at fjerne de dybere glasskår med stor forsigtighed, de blev lagt i en lille skål, og han prøvede at være blid ved hende, duften af hendes blod var meget fristende men lige nu skulle hun stole på ham, så hjalp det ikke at skræmme hende. Han kunne ikke undgå at tænke på hendes krop, nøgen under hans hvilket fik et frækt smil frem på hans læber.

"En som dig?" Hun kiggede spørgende på ham. Hospitalet ville vel hjælpe hvem end der satte sin ben der, som havde åbenlyst brug for at få renset sår og blive syet sammen. Var det ikke det lægeløftet gik ud på? Om den sårede så var morder, tyv eller noget helt tredje. Hvad kunne dog have fået ham til at tro, at hospitalet ikke var et sted han kunne søge hen? I øvrigt rakte hendes evner ud i førstehjælp ikke langt, så hvis han regnede med at hun kunne fikse ham - med guide eller ej - så ville han nok blive en anelse skuffet. Hun håbede hans evner var mere imponerende end hendes.

Han havde ikke behøvet at advare hende om at det gjorde ondt - det forventede hun. Hun satte sig lidt bedre til rette i sofaen, nu når han havde annonceret, at han ikke var så sart omkring den. Hun drejede hovedet for at holde øje med hvordan han førte pincetten mod glasskårene i hendes arm. Hun brød sig ikke om at se på det, men hun brød sig heller ikke om, ikke at være i kontrol, og hun følte at lidt af kontrollen bevaredes, hvis hun kunne holde øje med, hvordan han fjernede dem. Hun bed sig i læben da smerten kom. Hun kunne mærke at han var forsigtig, men den var uundgåelig. "Tak", mumlede hun mellem sammenbidte tænder, da han havde fjernet de sidste.

Dante kiggede lidt på hende, som hun svarede ham underende, men forstod hende dog godt overvejede kort om han kunne svarer hende. Men blev enig med sig selv om, han altid kunne true hende til ikke at sladre, og hun var blot menneske " jeg er fra den italienske mafia" sagde han, som øjnene hvilede imod hende, for at se om det ville gøre hende urolig. Han ville helst undgå hospitalet, de ville stille spørgsmål og det kunne blive noget bøvl, så længe hun kunne få det ud af ryggen, ville hans hud heale rimelig hurtigt, men han ønskede ikke at glasskårene skulle blive under huden. Om hun var god anede han ikke, men det var bedre end han selv skulle prøve.

Han fik fjernet dem alle fra hende, og lagde pincetten på bordet, før han åbnede en lille indpakket renseserviet for at tørre hendes sår. Det var så fristende at slikke blodet væk, men han havde spist for få timer siden, så han kunne sagtens kontrollere det. Som han var helt færdig gav han hendes hånd et blidt klem før han slap hende for at fylde 2 glas med vodka og satte det ene ved hende" det hjælper på smerten" sagde han let.
Dante bundede sit glas uden tøven, før han sendte hende et skævt smil, han var fristet til at kysse hende men måtte vente lidt, dog strejfede hans øjne hendes læber lidt for mange sekunder.
Han vendte sig om på stolen, så han sad med ryggen mod hende, før han trak blusen af skar kun en enkelt grimasse. Hans ryg var overfyldt med tatoveringer, og så sad der nok omkring 10 glaskår af forskellige størrelser, i hans ryg han rakte hånden bagud for at give hende pincetten " bare rolig det gør ikke så ondt, og prøv dit bedste, jeg healer hurtigt " forklarede han for at berolige hende. Han var ikke sikker på om hun kendte til væsner? han måtte prøve at spørge uden at afslører noget.
" du må gerne stille mig spørgsmål imens, vis det kan hjælpe dig" sagde han blidt, det var nok grænseoverskridende for andre " Alena hvad lavede en smuk kvinde som dig, til festen?" spurgte han lidt nysgerrig og lagde ikke skjul på, han fandt hende lækker...