A short time of freedom ( tw )

Til:  @Theo

Tid: kl 12 
Dato: den 13 Juli 
Vejr: solen skinner og luften er varm 
Outfit 
Dyreform

Det var ferie og det kunne mærkes, vejret var godt, fuglene sang og stemningen var god. Mange var taget til pakken, nu hvor skoven var forurenet, måtte folk søge andre steder at slikke sol.  Den store græsplæne var fyldt, med halvnøgne folk, der enten tog sol eller sad og drak med et par venner. 
Selvfølelig kunne man også finde løbere, et yoga hold, nogle unge fyrer der spillede fodboldt, og legepladsen var overproppet med børn, og forældre på de nærliggende bænke. 

Et suk slap den unge kvinde, da hun trådte ind af porten og lod blikket vander rundt, der var for mange folk til hendes smag. Det ville gøre hendes plan svære men skoven var ikke en mulighed, så dette måtte være det næst bedste selvom der ikke var nær så meget ro. 
Hun søgte imod et lidt mindre befolket sted, og hvor der var flere træer, hun så sig omkring før hun forsvandt ind i en busk. 
Tamires begyndte at klæde sig af, alt tøjet blev lagt pænt ned i den sorte sportaske så hun nemmere kunne finde det igen, hun lukkede tasken som hun stod nøgen i busken, før hendes ellers lave men spinkle skikkelse begynde at skifte form, og kort tid efter kom en smuk katte lignede dyr ud fra buskens skjul. 

Hun så sig kort omkring, men de få folk der var ved hendes område, så ikke ud til at se hende. Halen vippe let fra side til side, før hun løb over græsset og satte klørene i et træ, for at klatre op af stammen. Her fandt hun en gren i solen, hvor hun lagde sig godt tilrette, for at nyde de varme stråler. Dette var hendes form for frihed, naturen gav hende altid ny energi, hun havde kun boet for sig selv i et halvt års tid, og der var stadig meget at lærer for hende
Når man det meste af sit liv, havde levet i fangeskab og været behandlet som et dyr, og ikke det menneske som hun ellers også var.
Hun døsede lidt hen i en let søvn, som solen varmede hendes krop, og gav hende en ro i kroppen. Man kunne godt se hende hvis man kigge op imod træerne, hun var ikke så højt oppe igen, en høj person ville nok kunne røre hende. 
Men hun nød sin frihed...

Outfit

Theo havde ikke mange glæder i det her liv. Den ene dag slugte bare den anden, mens han ventede på den dag han kunne dø og slippe for dette helvede. Dog var han blevet en tilhænger af iskaffe. Han kom bærende på netop sådan et bære, mens han bevægede sig igennem parken. Hvis man blot så på ham der, ville man ikke tro han var anderledes end alle andre.
Han lignede en der sagtens kunne tage en løbetur, lave yoga eller spille fodbold. Dog holdt han sig langt væk fra legepladsen. Børn var bare ikke han stil, overhovedet. De var små, klistrede og omklamrende. Det var et stort nej tak.

Theos blik blev fanget af en kvinde, der virkede mistænkelig. Han kunne ikke sætte ord på det, men noget fik ham til at følge hende, da hun gik mod et mindre befolket sted. Han blev stående nær hende og lagde mærke til, hvordan et kattedyr kom ud af busken. En shapeshifter. Interessant. Han lod blikket føre væk, da hun selv så sig omkring. Der var ingen grund til, hun skulle opdage han havde interesse i hende.
Han synes shapeshiftere var imponerende. Hvordan de bare så let kunne ændre deres form. Han blev færdig med hans iskaffe og smed den ud i en skraldespand. Han bevægede sig hen til busken og opdagede tasken. Han tog den op og smed den over skulderen, før han trådte hen til træet hvor hun nu lå og sov. Han kunne godt bruge sit et nyt kæledyr og hun var bestemt smuk i denne form. Han havde ikke fået sit bedøvende stof med sig. Han måtte overveje andre midler for at få hende med sig.
Han stod et øjeblik og så tænksomt ud i luften. Han prikkede blidt til kattens side og afventede en reaktion.

Tamires nød solens stråler, der var ikke noget bedre i hendes verden end solens lys, hun mærkede hvordan alt andet der fyldte i sindet blev fjernt, og en ro sænkede sig over hende. Hun bemærkede slet ikke at en mand havde set hende, og hendes katteform det ville nok have fået hende, til at flygte højere op i træet end hvor hun lå nu. Hun var endelig fri fra at være en anden person ejendel, der var så meget af denne teknologiske verden hun endnu ikke kunne forstå, til tider drømte hun sig tilbage til den dybe jungle og den heks der havde passet hende, fra hun var 7 år gammel efter hendes egen folk havde udstødt hende, af frygt for hun var en farer for dem. 

Hun sov imens halen, let viftede bag hende, denne form var hendes favorit og den første, af hendes 3 forme der var kommet frem. Men hun savnede lidt for nemt det havde været i junglen, bare at kunne løbe frit, og nu hvor hun boede her skulle hun være mere på vagt. Men denne dag var hendes vagtsomhed åbenbart i dvale. 
Som et prik mærkedes imod hendes side, hvæssede hun lidt irriteret, troede først det var et dyr, men så opfangede hendes næse en fært og hun slog øjnene op. 
Tamires stirrede på manden, hun krøb sammen og skutte ryggen så børsterne rejste sig, og hendes skarpe tænder blev blottet, som hun hvæssede af ham. 
Hun  kravlede en smule længere ind på grenen, uden at tage blikket fra ham, hun var endnu uvist om han vidste hvad hun var? men hun kunne ikke lide hans tilstedeværelse! 
At stole på folk var ikke hende, og hun var altid meget reserveret, en porte blev truende hævet, med skarpe klør rette imod ham, øjnene stirrede dybt på ham, hun var klar til at springe på ham hvis det blev nødvendigt....

Theo var ikke ligefrem nervøs for at skulle lyve eller spille skuespil. Han havde levet i nok år, til at blive dygtig til begge dele. Han kunne forholdsvis nemt manipulere folk ved brug af disse. Han så nærmest forskrækket ud, da hun fór sammen og reagerede som en vred kat. Han var ikke bange for hende overhovedet, men det så sådan ud. At genskabe følelser, på trods af de ikke var ægte, var nemt når man havde uendelig mængder tid.
Han rakte hendes taske frem mod den og hængte den på en forbindende gren til de hun sad på. ”Der var nogen der prøvede at tage din taske. Jeg ville bare give dig den tilbage.” Han trådte nogle skridt tilbage, i et forsøg på at virke respektfuld over for hende. ”Undskyld hvis jeg forskrækkede dig.” Han så fascineret på hende. Det var helt sikkert en flot form hun var i nu. Selv hvis Theo ikke havde set hendes forvandling, var han nok erfaren med forskellige væsner, til ofte at kunne genkende dem fra hinanden. Shapeshiftere havde ofte noget knap så dyrisk over dem. Der var noget i deres blik, der havde mere intelligens end andre dyr.
”Du er smuk,” udbrød han. Han havde sagt det bevidst, men lagde en hånd over hans læber.

Tamires form var heller ikke en kat, man så normalt i dette land, den boede normalt i Brasilien i den dybe jungle, men hendes to andre forme havde heller ikke skjult hende meget bedre, og denne var den hun følte sig mest tryg i. Hendes øjne fulgte hans bevægelser, kiggede imod sin taske som han hang den, før hun langsomt slappe lidt mere af i kroppen, og sat sig lidt mere roligt.
Hun nikkede en smule imod tasken, og viftede svagt med halen, han vidste hvad hun var. Hendes sind prøvede at finde rundt i om hun burde være bange, eller han var okay, det var ikke nemt at sige at stole på folk lå ikke til hendes natur, men ind til videre virkede han fin nok, hun var måske bare for overbeskyttende efter alt der var sket.
Som han undskyldte stillede hun sig mere op, og lagde hoved på skrå, imens de smukke men også lidt menneskelige øjne så ind i hans. Hun gik et par skridt frem på grenen så hun var lidt tætter på ham, som han fik sagt hun var smuk, lod hun en kælen knurren komme fra hendes læber, næsten som en spindene.
Tamires betragtede ham en smule nysgerrigt, måske hun burde være flygtet, men der var noget ved ham der fik hende til at blive, og hun ville ikke forlade tasken men heller ikke skifte tilbage til sin nu nøgne menneske.
Hun satte sig foran ham, og lod halen let vippe fra side til side...

Theo vidste ikke med sikkerhed hvilken katterace hun var, men han kunne godt se hun var en af de mere eksotiske slags. Han kunne se hvordan hun blev mere rolig. Han kunne ikke få blikket fra hendes øjne. Gad vide om hun også havde de øjne i hendes menneskeform. Han begyndte allerede at forstille sig et blik af panik og frygt i de øjne.
Han lod hans hånd føre frem mod hende. Dog rørte han ikke helt ved hende, medmindre hun gav lov. Det handlede bare om at skabe noget tillid mellem ham og hende. Det var meget mere interessant, hvis hun frivilligt gik med ind i hans hjem. Hvis hun duftede til hans hånd, ville hun dufte en blanding af noget naturligt såsom træer og blomster, citrus og basilikum. De to sidst nævnte var mere end en undertone. Det var en blanding af hans parfume og det faktum at han lavede en salat med citrus og basilikum tidligere.
”Jeg kan blive her og passe på din taske, hvis du vil have det.” Han gjorde det naturligvis ikke at uselviske grunde, men det var sådan han forsøgte at fremstå. Han afventede en form for reaktion, der fortalte om hun ville have det eller ej.

Hendes øjne var lidt mere grønne nu, men de almindlige øjne var også meget smukke, hun holdt et vågent øje med ham. So han rakte hånden frem imod hende, tøvede hun et kort sekund før hun alligevel blev nysgerrig, og snusede til hans hånd, han dufte godt de naturlige dufte tiltrak hende meget, hun var jo meget tiltrukket af naturen. Tamires gned sin krop let imod ham, så han kunne mærke den bløde pels imod hans varme hånd.
Hun trak sig en smule tilbage igen, imens hendes blik fulgte hver en bevægelse, som han snakkede så hun lidt rundt, før hun nikkede let.
Elegant hoppe hun ned fra træet, og lande på alle fire ved siden af ham, gned sig kort imod hans ben, før hun vendte rundt og gik tilbage imod busken, kiggede over skulderen for at se om han fulgt med. Hun var også nød til at komme tilbage til sin menneske form, på den her måde kunne hun ikke helt snakke med ham, hun stoppe foran busken og sattes sig ned, for at se om han var fulgte med.
Nikkede en smule imod busken og lod halen, pege mod tasken, hun ønskede ikke at vise sig nøgen for en fremmed mand, det var sket alt for meget.

Theo lod kort en finger glide mod hendes bløde pels. Han tog tasken igen, da hun nikkede til at ville have hans hjælp. Han så til mens hun hoppede ned fra træet og gik over til busken. Han stod et øjeblik og fulgte hende så derover med tasken, som han placerede bag busken. Han trådte væk fra busken og lod hende få privatliv mens hun forvandlede sig.
Han var ved at overveje hvordan han skulle få hende med sig hjem. Der var flere muligheder, men han skulle måske give sig lidt en udfordring. Måske kunne hun blive forført eller på anden måde overtalt til at komme med ham. Der var jo muligheder nok, det handlede bare om at vælge den rette. Det betød også noget, hvordan hun ville opføre sig når hun forvandlede sig tilbage. Måske var hun slet ikke modtagelig over for hans strategier. Så måtte han jo udtænke sig en ny. Han vidste bare, at han ville have hende.

Tamires gik ind i busken, som han satte tasken til hende, hun kiggede kort på ham for at sikre sig han ikke lurede på hende, før hun forsvandt ind i busken. Hun havde ikke regnet med allerede at skulle være menneske igen, men det gik jo nok, og så måtte hun indrømme at den fremmede mand var ret tiltalende, hans duft sad stadig i hendes næse.
Hun skiftede form igen, for så at begyndte hun at klæde sig på igen, før hun lige rette på det lange smukke brunblonde hår. Tasken blev hæng over skulderen, før hun trådte ud fra busken med ens smil hvilende de fyldige læber. Hun var ikke den højeste men til gengæld var hun smuk, den gyldne hud, de brune øjne og de bløde former klædte hende.

Tamires kiggede imod ham, som hun lod blikket vandre over ham, og gik hen til hans side " Tamires " præsenterede hun sig, med en accent der tydeligvis ikke var engelsk, hendes stemme var varm, forsigtig, hun hævede let et bryn " godt at møde dig? " sagde hun spørgende, og mødte hans blik med nysgerrighed med også en smule reservation. Hendes engelsk var ikke det bedste, men hun gjorde sit bedste for at være forstående, sendte ham et forsigtig smil.

Theo blev stående og ventede på hun ville komme frem. Han måtte indrømme hun var en flot kvinde. Det var ikke noget han var nervøs for at indrømme. Men det betød ikke så meget for ham, som mange andre ting. Ting såsom udseende og seksuel tiltrækning blev bare så trivielt, når man havde levet længe nok. ”Theo,” introducerede han sig selv. Han kunne godt høre, hun ikke talte engelsk som hendes første sprog.
Han kunne også fornemme hendes reservation. Han havde nu en god metode for at gøre hende mere tryg. Han begyndte at tale på spansk. ”Jeg kan snakke spansk, hvis det vil være nemmere for dig.” De syd amerikanske lande var ikke helt det samme som spansk, men generelt kunne man godt kommunikere på spansk i de lande. Han var ikke helt sikker på hvilket sydamerikansk land hun var fra, men han var temmelig sikker på, hendes accent hørte til deromkring.

Tamires betragtede ham let, som hun kom hen til ham, og som han præsenterede sig rakte hun en fin hånd imod ham. Hun prøvede hver dag at blive bedre til engelsk, men når man havde levet det meste af sit liv i en lille landsby, så junglen, og så i fangeskab lærte man ikke meget sprog. Det ville tage sin tid for hende at vænne sig til, men hun var sikker på det nok skulle lykkes, det gik okay så længe hun snakkede langsomt og ikke blev for ivrig.
Som han slog over i spansk, så hun imponeret på ham, før hun lyste op i et smil " meget gerne Theo " sagde hun let, før hun tog hånden til sig igen og lod den løbe igennem håret. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre, han var en pæn mand, men hun havde det også svært ved at flirte, nok fordi hun var blevet misbrugt.
Tamires lagde hovedet let på skrå " skal vi gå en tur ? eller skal du nå noget?" spurgte hun ham nu på spansk, hvilket hjalp hende med at tale lidt mere flydende og så langsomt som før.
Hun lagde sin ene hånd imod hans underarm, før hun smilede forsigtig til ham, det var vel hendes måde forsigtig at flirte på, ganske uvidende om hans planer for hende, og at han ikke mente de følelser han viste hende.

Theo tog imod hendes hånd. Hans egen var noget større, og en anelse ru, eftersom han brugte dem meget til forskellige ting. Han bemærkede det imponeret blik fra hende. Det var ikke mange der kunne snakke mere end et sprog. Og hvis man gik ud fra han ikke var ældre end han så ud til, ville det være endnu mere imponerende. Han snakkede dog mere end blot engelsk og spansk. Ingen af de sprog var hans modersmål, trods alt. ”Ja, lad os gå en tur.”
Han havde ingenting han skulle før om aftenen. Han kunne sagtens tilbringe lidt tid med hende ind til da. Nok mere end hun regnede med. Da hun lagde en hånd på hans arm. Han tog et blidt greb om hendes hånd, for at kunne føre hendes arm rundt om hans. Dette var måske en gammeldags måde at gå med en kvinde på, men det var sådan han synes bedst om det. Selvom Theo ofte behandlede mennesker knap så godt, var han alligevel en gentleman. Han havde manerer og ville i de fleste sammenhænge behandle folk ordentligt. Specielt kvinder. ”Er du kendt her i området?”

Hun kunne ikke helt bedømme hans alder, men han så ældre ud end hende, så hun gættede på 30`er. At han kunne spansk var rart, hun følte ofte det var flovt ikke at kunne snakke så godt engelsk, og de fleste forstod ikke hvorfor det var svært for hende, men de kender heller ikke til hendes fortid.
Det sendte en varm fornemmelse igennem hende, som hans hånd rørte hendes og hun gav den et let klem, før hun trak den til sig.
Tamires smilede som han sagde ja til en gåtur, hun lagde sin hånd på ham som han, rette på den imens hendes øjne skævede til ham. Hun var ikke sikker på hvad der gik af hende, normalt snakkede hun ikke med fremmede, og da slet ikke flirte med dem ? Men der var noget ved ham der gjorde hende nysgerrig, det var den nysgerrighed der havde det med at give hende problemer, men lige nu tænkte hun ikke over fareren, solen virkede til at fjerne nogle af hendes bekymringer.
Som han spurgte sukke hun let, før hun rystede på hovedet " jeg har boet her et år, men farer stadig vild, naturen er nemmere at finde rundt i " sagde hun og grinede lidt af sig selv. Hun begyndte at følge med ham som han gik, og holdt sig tæt ved hans side " jeg er glad for du rede min taske, det ville ikke være sjovt at gå nøgen hjem" sagde hun taknemlig til ham, uvidende om at det var ham der havde taget den, fra hendes skjul.
Hun kiggede lidt imod ham som de gik.

Theo havde fuld forståelse for folk der talte flere sprog. Det var ikke altid nemt at bevæge sig væk fra sit modersmål. Specielt ikke, hvis et sprog nærmest var påtvunget en. Det var ikke alle steder der var diversitet nok til, at man kunne tale mere end et sprog. Dog følte han ikke Athena var så slem til det. Der var mange forskellige afstamninger og nationaliteter heromkring.
Theo vidste udmærket at han ikke var en grim mand. Det var derfor, så mange fandt det nemmere at stole på ham. Det var kun en fordel for ham. Det var nemmere for ham at lokke folk med sig, hvis de var betaget af hans udseende. Mange i dag var så forfængelige i dag. Det eneste der betød noget var et flot ansigt og en velstruktureret krop. Så var det næsten lige meget om folk var røvhuller eller gode mennesker. Udseendet var vigtigste og kunne næsten undskylde enhver adfærd. Han nikkede kort, da hun forklarede hun for vild. ”Det er noget andet at leve i en betonjungle,” kommenterede han og så rundt på de mange bygninger der lå omkring dem. Han huskede tydeligt dengang, der var meget mere natur og bygningerne var mere organiske. Han savnede sommetider den tid. Det var blevet så forvirrende at eksistere i dag. Hun så tilbage mod hende. ”Det var ingenting. Jeg tænkte nok du ville have foretrukket at gå hjem fuldt påklædt.” Han smilede til hende, i hvad man nemt kunne misforstå som venligt. ”Hvad siger du til at få noget at drikke?”

Tamires gik heller ikke så meget op i udsende, for hende var det mere det indre, men et kønt ansigt gjorde da heller ikke spor. Hun fulgte rolig med ved hans side, kigge lidt rundt imens der var stilhed imellem dem, før hun kiggede mod ham som han svarede hende " jeg savner den rigtige jungle" sagde hun ærligt, og så et kort øjeblik lidt drømmende.
Alt havde været så meget nemmere, da hun levede i junglen sammen med heksen, men det havde amerikanerne ødelagt. De havde set hende som en varer, de kunne sælge og siden da havde hun levet, et liv i fangeskab som andres kæledyr, uden nogle rettigheder. Men hun var endelig fri igen, og prøvede at finde sig et liv her.
Som han kiggede på hende og svarede, rødmede hun en ganske smule " nej det var meget" sagde hun forsikrende, og gav hans arm et let blidt klem.
Tamires smilede som han smilede til hende, før hun kort så tænksom ud " det ville jeg meget gerne " sagde hun oprigtigt. Han var stadig fremmed, men for en kort stund følte hun sig tilpas ved hans side, selvom hendes indre stadig var en smule på vagt, men det var nok hendes indre dyr.
Hun kigge tilbage imod ham " jeg bor lige 5 minutter herfra? må jeg byde på noget at drikke der? så kan jeg også komme af med tasken " sagde hun venligt, før hun kiggede lidt væk igen. Hun var ikke sikker på hvad der gik af hende, normalt ville hun ikke invitere fremmed hjem.

Theo så på hende og bemærkede hvor drømmende hun så ud. Alt han opfangede ved hende, var noget han kunne bruge senere. Han måtte dog lige tænke over hvordan han kunne bruge hendes længsel til junglen. Theo kendte udmærket til at blive behandlet knap så pænt af andre grupper af mennesker. Han var heldig at han sagtens kunne fremstå som en kaukasisk mand, men siden han havde mellemøstrig afstamning, var han ikke helt det.
Taknemmelighed, længsel. Han opfangede så mange ting om hende, og hun anede sikkert ikke hvor meget hun faktisk gav ham. Han kunne ikke vide med sikkerhed hvordan hun ville reagere på ting, men han vidste hvad han ville prøve at få til at ske.
Han skævede til hende, da hun inviterede ham hjem til hende. Hun gjorde det næsten for nemt. Det var ikke ligefrem hvad han havde tiltænkt sig, men han kunne sagtens bruge det. Han ville vide hvor hun boede, hvilket var en positiv ting for ham.
”Det vil jeg gerne,” svarede han med et venligt smil. Det var blevet lidt for nemt for ham at forfalske følelser på den måde. Han kunne så nemt fremstå anderledes end hvad han faktisk følte.

Home

Hun havde igen ide om, hvad han opfang omkring hende, eller hvad han planlage. Hvis han fangede hende, ville han nok hurtigt finde ud af, at det ikke var første gang for hende, selvom hun sikkert ville panik over det. Hun fulgte med ham men stoppe som han svarede hende, rødmede igen ved hans svar og hans smil, som hun besvarede med et smil også. "skønt" svarede hun let, før hun begyndte at gå mod sit hjem.

Det gik ikke længe før de stod foran hendes boligkompleks, det var helt klart ikke et af de dyre og der var heller ej, nogle tegn på overvågning. Hun skævede kort til ham, som hun fandt sine nøgler frem, for at låse dem ind i opgangen. Som de nåde trappen slap hun ham blidt, for at gå op af til de stoppe ved 3 sal. Tamires Ferreira stod der på hendes dørskil.
Tamires låste sin hoveddør op, og trådte ind før hun lod ham komme ind, for så at lukke døren bag sig, før hun satte tasken fra sig på gulvet " bare føl dig hjemme" sagde hun let, før hun forsvandt ud i køkkenet som gik i et med stuen. Der vare pænt mange planter i hendes hjem, hun fandt to flasker vand, og 2 dåse colaer frem fra køleskabet, før hun bar dem ind og satte ved sofabordet, før hun satte sig ned og lagde det ene ben over det andet, imens hun vendte blikket nysgerrigt imod ham.

Theo fulgte med hende til hendes lejlighedskompleks. Han så rundt og lignede mest bare en der kiggede på omgivelserne, men i virkeligheden tjekkede han omgivelserne ud. Han så efter gode steder at parkere en bil, de bedste veje at komme ud uset og selvfølgelig om der var overvågning, hvilket det ikke så ud til der var. Selv hvis der var, arbejdede han i et teknologi firma. Han skulle nok finde ud af komme igennem uset.
Han fulgte hende op til hendes dør. Han lod blikket flyde over navnet der stod ved hendes dør. Nu var der et navn på hendes kønne ansigt også. Han trådte indenfor og lukkede døren bag sig. Det var langt fra det største hjem, men han havde selv siddet i lignende boliger. Og også det der var meget værre. Han bemærkede godt de mange planter i hendes lejlighed. Han mistænkte det var for at få hende til at føle sig hjemme, nu hun ikke kunne være i junglen eller skoven lige i øjeblikket.
Han bevægede sig hen for at sætte sig i sofaen. Han tog en af flaskerne med vand og tog en tår. Han mødte hendes blik. ”Er der noget du gerne vil vide?” Hun lignede en der havde noget på hjertet, så han ville gerne besvare spørgsmål, hvis hun havde nogle.

Som de kom ind i hendes eget hjem, følte hun sig allerede mere afslappet, hun frygte endnu ikke Theo dog havde hun en lille dårlig mavefornemmelse, men det var mere fordi hun havde en fremmed i sit hjem. Hun fik hentet drikkevarer, før hun tog plads ved siden af ham i sofaen, en smule tætter end hun normalt ville gøre, før hun selv tog en dåsesodavand for at åbne og tage en kort tår.
Tamires mødte hans blik, imens hun langsomt og forsigtig, lagde en hånd imod hans ben imens hoved gled på skrå " Hvor har du lært spansk henne?" spurgt hun oprigtigt nysgerrig. Hun strøg blidt hans ben, imens hun lod den anden hånd kort rette på håret, før hun tog sin sodavand igen.
Tamires var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige, eller gøre at have taget ham med, var ikke helt gennemtænkt, men det var lidt som om hans naturlige duft havde tiltrukket hende.
Hun skævede lidt til ham, før hun smilede venligt og trak langsomt hånden til sig igen.

Theo skævede kort ned til hendes hånd på hans ben. Så hun var alligevel ret ligefrem, selvom der også var noget tilbageholdende over hende. Hun virkede ikke til at være den bedste til at flirte, eller i hvert fald at hun ikke var så tryg ved at gøre det. Han stillede flasken med vand på bordet og så mod hende.
Se nu var det interessant. Han kunne sige sandheden og se om hun ville tro på det eller ej. Det var altid sjovt for ham at teste folk lidt. ”Ville du tro mig, hvis jeg sagde Picasso lærte mig det?” Han var temmelig sikker på alle i det mindste kendte det navn. Han var en af de største malere i historien, trods alt.
Han havde mødt Picasso i sin tid. Han havde endda tilbragt tid med ham, mens han malede nogle af de helt store og kendte malerier. At kalde ham hans ven, var måske i overkanten. Men de havde været bekendte, i al fald.

Tamires flirtede normalt ikke, de eneste mænd hun rigtig havde kendt, misbrugte hende hvilket havde fået hende, til at prøve at passe bedre på sig selv. Men denne dag begav hun sig åbenbart ud i det, selvom hun ikke var synderlig god, heldigvis var hun køn og meget sød det kunne opveje lidt.
Hun mødte hans blik, som han så imod hende og lytte til hans ord. I et kort sekund så hun tænksom ud, før hun hævede et øjenbryn " nok ikke, selvom det ville være interessant " svarede hun ham. Hun lagde hoved en smule på skrå, imens hun så lidt mere indgående på ham. Hendes smukke øjne var fyldt med liv, men der lå også en smule hemmeligt bag lige ved øjenkrogen.
Tamires sendte ham et varmt smil, før hun igen lagde sin hånd på ham, men var ikke helt sikker på om han havde noget imod det, hun vendte blikket en smule væk " så du kunne lide min dyreform ?" spurgte hun nysgerrigt, imens hun rykkede sig en en smule tætter på ham.
Hun så en smule tænksom på ham igen, før hun smilede svagt " hvordan var han så? altså som person ?" spurgte hun, selv havde hun set en del af hans billeder/kopirer rundt omkring, hos de folk hun havde været fanget ved. Motiverne var ikke altid hende, men hun kunne godt lide farverne nogle af dem havde.

Theo var ret ligeglad med hvor god man var til at flirte. Det betød ikke noget for ham. Han var heller ikke typen der begav sig meget i sådanne ting. Det var mest noget han brugte for at manipulere. Det sagde ham bare ikke noget.
Han lavede en lille trækning på skuldrene. Han bemærkede godt det skjulte i hendes øjne. Han var nysgerrig på hvad det var. Måske kunne han finde ud af det en dag. Han skulle nok finde ud af det på den ene eller anden måde. ”Mmh..” Han trak sig ikke væk, da hun rykkede sig tættere på.
”Han var ret selvcentreret. Han var manipulerende og ret nedladende over for kvinder. Han behandlede dem nærmest som objekter.” Han var ikke kæmpe fan af den måde han behandlede kvinder på, men det var hvad det var. ”Han var en utrolig dygtig maler, men ikke et særlig rart menneske.”

Han ville sikkert finde ud af mange ting, omkring hende og hendes liv, men for nu ville der ikke komme noget frem, ikke bevist for hun var ikke ligefrem stolt af den tid.
Hun smilede svagt, som han ikke rykkede sig da hun kom tætter på, dog ville han nok heller ikke kunne uden at rejse sig, den var ikke særlig stor men fin for hende.
Som han fortalte lytte hun interesseret, men ved objekt kunne hun ikke undertrygge et svagt suk, da det minde hende om hendes eget liv. Mænd havde brugt hende om et objekt et kæledyr, de kunne udstille og blære sig med, det var på igen måde noget man ønskede at være.
" jeg tror på dig " svarede hun så, sendte ham et smil " det er også flot kunst han har skabt " sagde hun oprigtigt, selvom hun fra nu af, nok ville tænke på Theos ord, hvis hun så et maleri fra ham.
Tamires lagde sin hånd imod hans arm, imens hun lidt tøvende lod sit hoved kort hvile imod hans skulder " noget du vil vide om mig?" spurgte hun let, som hun strøg sin hånd op ad hans arm.

Suk. Suk betød noget ramte hende. Var hun selv blevet behandlet dårligt af mænd? Det var ikke en unormal ting i dag, men der var værre tilfælde end andre. Måske var det hvad hendes hemmelighed handlede om?
Man kunne ikke komme uden om han havde talent. ”Ja, spørgsmålet er så om han fortjente hans talent og popularitet.” Selvfølgelig var populær kunst bare populært, men i hans mening skulle man også se på kunstneren og hvad de stod inde for, før man støttede dem.
Han skævede til hende fra øjenkrogen, da hun lagde sit hoved mod hans skulder. ”Jeg håber at få nok tid til at lære alting.” Det lød nok meget romantisk, men havde en meget mere dyster betydning, hvis man vidste hvad planer han havde for hende. ”Hvis du da har lyst til at se mig igen.”

Tamires trak let på skulderen til hans svar, det vidste hun ikke helt, hvad hun skulle sige til, der var vist mange berømtheder der var virkelig dårlige personer. Hendes fingere nussede forsigtigt hans ben, som hun lænede hoved imod ham, det var en temmelig blidt flirten, næsten på grænsen til sødt.
Hun drejede hovedet imod ham, før hun smilede let " jeg vil meget gerne se dig igen Theo" svarede hun hun oprigtigt. Selvom det sikkert ville blive fortrudt, når hun engang fandt ud af, hvad han havde af planer for hende. Tamires lænede sit hovedet tætter ved hans hals, hvor hun placerede et let kys imod hans hud. Før hun trak sig fra ham, og sendte et smil igen, før hun vendte blikket lidt fra han " jeg håber at se dig snart igen så?" sagde hun spørgende.