Friends can be found everywhere if you know where to look (tw)

Madi brugte i hvert fald selv musik, når stoffer ikke altid var tilgængelige, eller upassende så som i skolen. Hun sendte et skævt smil, hun ville nok åbne sig mere for ham, men skulle nok lige se ham lidt an, hun ønskede ikke at få lavet rygter om sig, der var stadig en frygt i hende for at de ville finde hende.
Hun kiggede lidt væk, og trak selv på skulderen det var svært for hende, at se hvordan evnerne skulle kunne bruges til noget fornuftigt, men måske det kom en dag?
Og ellers kunne de redde hende ud af ting, hvilket var ret så praktisk problemer havde det med at finde hende, selv når hun intet gjorde ?
Madsion grinede som han spurgte om hun kunne nå sin albue med tungen, hun tøvede dog ikke med at trække op i hættetrøjen så hun kunne se sin albue, før hun ihærdigt prøvede at nå. Men det lykkedes ikke ligefrem, til gengæld så det utroligt sjovt ud, hun sukke let som hun opgav og rystede på hovedet " åbenbart ikke ? " svarede hun og grinede let.
Hendes hoved gled på sned" Truth or dare ? " spurgte hun ham nysgerrigt, imens hun trak trøjen af for at afsløre en hvid undertrøje under, og bag den en sort bh.
Hun var ret tynd, men fik heller ikke meget mad i denne tid, hun lagde trøjen fra sig i den anden ende af sofaen, det var blevet alt for varmt.

Spencer var ikke typen der pressede folk til at tale. Det var op til dem hvad de ville dele. Hvis de valgte at tale, ville han gerne lytte, men han var sgu nok ikke det bedste valg til at løse problemer. Han kunne ikke engang løse hans egne, det var slet ikke muligt for ham at løse andres. Men lytte kunne han, og måske han også have et råd eller to. Måske ikke de mest pædagogiske, men nogle der havde virket for ham.
Spencer var nok lidt optimistisk til tider. Han kunne nemt komme til at fremstå, som intet betød noget for ham. Men det var mest bare et dække for at skjule, hvor meget ting betød for ham. Ikke alting, naturligvis. Men lidt for mange ting.
Spencer pressede sine læber hårdt sammen, så han ikke ville begynde at grine. Det så ufattelig sjovt ud, som hun forsøgte at nå hendes albue med tungen. Han endte med at få et mindre grineflip, da hun også lod en let latter fylde tomrummet. ”Undskyld, men det så fandme sjovt ud,” kommenterede han mellem grinene. Han måtte endda tørre en tåre væk, fordi han lo så meget.
Han overvejede begge muligheder lidt. Dare var uden tvivl sjovest, men det havde hun jo lige valgt. ”Truth.” Han var spændt på hvad hun gerne ville vide. Der var generelt ikke mange ting han skjulte. Han talte måske overfladisk om nogle ting, men generelt set, kunne han fortælle alting, hvis han blev spurgt. Han lagde godt mærke til hun var til den tynde side. Han forsøgte ikke at stirre for meget, og førte sit blik væk fra hende. ”Find på noget godt at spørge om.”

Det var svært ikke at grine, som hun ihærdigt prøvede at få sin tunge til at nå, men det var jo fysisk umuligt i hvert fald for hendes vedkomme. Som han flækkede af grin med hende, skubbe hun drilsk til ham imens hun selv fik par tårer af grin, og maven gjorde næsten ondt af at grine så meget. HUn opgav med et stort utilfreds suk "det er da også umuligt!" sagde hun irriterede, men kunne ikke holde masken og smilede skævt til ham. 
Madison kigge på ham med et tænksomt blik, hun ville genre finde et godt spørgsmål, hun kløede sig på næseryggen, før hun lænede sig frem og snuppe chokoladebaren, for at tage et stykke og putte det tilfreds i munden. 
Hun var lettet over han ikke stirrede for meget, som hun tog trøjen af, og afslørede at hun ikke havde så meget fedt på kroppen som hun burde. Det fik hende til at slappe lidt mere af, hun sukke let som tankerne prøvede at samle sig, før hun så kom med et "AHA " da hun fik en ide, og kiggede på ham med store øjne " har du været i et fast forhold før?" spurgte hun, imens hendes blik betragtede ham roligt, hun var ikke sikker på om han var til kvinder eller hvad ? selv var hun lidt til alle, så længe de ville hende. 
Hun valgte at lægge sig ned igen, men tog dog trøjen og brugte til at lægge sit hoved på, lagde sig sidlæns så hun stadig kunne se ham.

Spencer kunne tydeligt fornemme hun ikke var tilfreds med at måtte opgive. Han ville have det på samme måde. Han ville sikkert lade sin skulder gå af led, hvis det betød han kunne nå sin albue. Han bemærkede godt hun måtte smide masken. ”Du må øve dig,” sagde han mens han lo.
Spencer afventede at hun fandt på noget at spørge om. Han havde ingen idé om, hvad hun ville spørge om. Der var mange gode spørgsmål at komme omkring. Han så begejstret på hende, da hun virkede til at komme på et spørgsmål. ”Teknisk set, nej.” Han gjorde et træk på skuldrene. ”Jeg er fra Alabama. Det er ikke ligefrem den mest åbne stat i USA. De eneste homoseksuelle mænd var stadig i skabet, så det var ikke nemt at have et forhold.” Han overvejede om han skulle fortælle om Lily. ”Jeg har en veninde. Vi lod som om vi var i et forhold, så jeg kunne undgå at blive dømt og generet af folk.” Han ville ikke fortælle andre Lilys seksualitet, men det falske forhold var lige så meget for hendes skyld som hans egen. ”Truth or dare.”

Madi kiggede på ham, før hun rakte tunge og føns " tro ikke det hjælper, men hvis jeg en dag mister armen, skal jeg nok forsøge" sagde hun, og slap en munter latter. Det var faktisk meget rart at være mere sig selv, for en stunden unde alle de bekymringer, hun ville klart se ham igen hvis han ville.
Hun afvente spændt hans svar, det her var en fin måde at lære hinanden at kende på, og ind til videre kunne hun godt lide hans selskab. Som han varede lytte hun nøje med, før hun hævede et øjenbryn som han fortsatte med at fortælle.
På nogle punkter kunne hun godt forstå det, selv havde hun skulle hun have haft en mand i en ung alder, for at føde børn til sekten så den kunne leve videre. Men havde næsten altid vist at hun var tiltrukket af begge køn, men dengang turde hun ikke sige det, først nu hvor hun levede sit eget liv, kunne hun være sammen med hvem hun ville.
"ja okay, det er ikke nemt nej, det utrolig man ikke må elske hvem man vil, nu vi er i år 2022 " sagde hun ærligt, og sendte ham et varmt smil, som han snakkede om sin veninde, kiggede hun op i loftet imens hun lytte "det var smart, selvom det ikke er fedt " svarede hun og var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige til det, det var altid et svært emne for de fleste.
Madi så ned på ham igen " Truth " svarede hun, før hun rakte ud for at få fat i chip posen igen, da hun var en smule sulten stadig, ikke fordi de hjalp længe, men det var bedre end ingenting.
Hun tog en håndfuld, før hun gav posen til ham, for så at spise dem roligt, imens hun let lod den anden hånd køre igennem håret, før den rette lidt på hendes top.

Spencer havde aldrig været meget for at skjule sig selv. Det føltes bare forkert at gøre. Men lige i den situation havde det været nødvendigt. Ellers var han nok endt i en værre situation end den han var i nu. Han tog et hiv af sin joint og sukkede som røgen forlod hans læber. ”Jeg er enig. Men nu er jeg sgu ligeglad med hvad andre tænker. De skal ikke stoppe mig fra at være mig.”
Han nikkede en enkelt gang. ”Næh, men hvis jeg skulle være sammen med en pige, skulle det være hende.” Det var ikke fordi der var en fysisk tiltrækning fra nogle af dem, men han så stadig på hende som en af de vigtigste personer i hans liv. Han kunne sagtens leve et lykkeligt liv med hende ved hans side.
Spencer var nu ikke så sårbar. Hun kunne sige hvad hun ville, og han ville ikke rigtig tage det personligt. Ikke medmindre det direkte var et angreb på hans person, naturligvis. Han overvejede længe hvad han skulle spørge hende om. ”Har du et godt øje til nogen?” Han forventede ikke hun ville fortælle meget om det. Et ja eller nej ville være nok. Men hun skulle selvfølgelig være åben for at fortælle mere, hvis der var noget at fortælle. Spencer var stolt af hans gaydar. Han var sikker på hun ikke var heteroseksuel. Hvor hun lå i regnbuen kunne han ikke helt vurdere. Måske panseksuel eller biseksuel. Det var svært at sige. Måske ville hun også selv fortælle ham det en dag.

Hun forstod ham godt, og var taknemlig for hans åbenhed, men det fik også hende til at føle hun måtte dele lidt mere" det forståeligt, men folk her virker også ret åbne " svarede hun let, før hun sendte et let smil. At være være par med sin veninde, for at skjule sig selv kendte hun dog ikke noget til, men det lød ikke til at være en nem løsning, men hun ville heller ikke rode for meget i det, det vedkom ikke rigtig hende.
Madi kiggede lidt på ham som han spurgte, før hun rynkede let på næsen, men rystede så på hovedet " nej der er ikke rigtig, nogle, har set et par stykker, men fast forhold er vist heller ikke mig" svarede hun, før hun satte sig lidt op igen og lagde hovedet på skrå, han havde afsløret sin seksualitet kunne hun vel også?
" bye the way, jeg er bi " sagde hun roligt, før hun blinkede drilsk til ham.
Madi kiggede lidt rundt " truth or dare? " spurge hun ham nysgerrigt, imens hun tog fat i sin joint igen og fik den tændt, for at tage et dybt sug, og så puste ringe ud.


//sorry lidt dårlig svar xD

Spencer havde kun været et par med Lily udadtil. Det var bare hvad de fortalte folk, men de lavede ikke ting par gjorde som sådan. Udover måske at holde hinanden i hånden, give hinanden et kindkys og lignende småting. Men det var også noget de nok kunne finde på, selv hvis de kun identificerede som venner. ”Ja, det virker ikke som det værste sted at være ude af skabet.” Han håbede da på at finde en fyr på et tidspunkt, men det var heller ikke rigtig i hans fokus lige nu.
Han nikkede da hun nævnte der ikke var nogen specielle. ”Nice. Det lyder sgu lidt svært at være biseksuel. Du kan jo i princippet være tiltrukket af alle.” Han så på hende med et smil. ”Men fedt du er åben omkring det.” Han synes alle skulle have lov til at være hvem de var, lige meget hvad. Men modsat andre, var han nok ikke så udtalende omkring det. Han havde det stadig lidt svært med det, efter han var vokset op så konservativt et sted.
”Dare, frøken Bi.” Han lavede en lille lyd der ikke helt var et grin, men tæt nok på. Det var ikke hvad der blev hendes endelige kælenavn, men det var godt nok lige for nu.

//Det er det da ikke xD

Madison havde levet det meste af sit liv, med folk der traf valg for hende, hun havde også oplevet mænd der syntes det var fint, at lave overgreb på mindreårig for at få deres sindssyge lyster stillet. Det var et under de ikke havde fået hjernevasket hende mere. Hun kiggede let på ham og nikkede " nej det er ret befriende, ikke at blive dømt på den måde" sagde hun og trak på smilebåndet.
Hun trak på skulderen " det er okay, så har jeg vel bare mere at vælge imellem ? " svarede hun, en smule drilsk før hun grinede let " det er jeg nød til, i min tid i sekten ville det koste mig livet, hvis jeg fortalte det" svarede hun med et let suk " så nu hvor jeg er væk derfra, prøver jeg at finde mig selv igen " sagde hun ærligt.
Hun tog et dybt sug mere, før hun pustet røgen ud og så tænksom på ham, da han valgte dare, kunne ikke helt holde et grin tilbage da han kaldte hende bi " nu skal du passe på, ellers kalder jeg dig for ghost busters " sagde hun i en advarende tone, der dog endte med at knække ud i et grin.
Hovedet gled lidt på skrå, før et drilsk smil brød hendes læber " jeg udfordre dig, til at give mig et kys " sagde hun så, der var dog intet ondt i det, hun var bare nysgerrig på om han ville gøre det eller ej " hvis ikke skylder du mig drinks" tilføj hun, blot for ikke at presse ham, hvis han heller ville slippe.

Spencer var enig. Verden ville være et bedre sted, hvis folk var knap så fordømmende. I bund og grund var de alle mennesker, de oplevede mange af de samme ting. Flest af de samme ting. Men de få ting der gjorde en person anderledes, var hvad der blev dømt på. Det var frustrerende og uretfærdigt, men det var sådan verden var i dag, mange steder.
Spencer rynkede brynene en smule. Hun ville dø? Det var en ret voldsom ting. Han valgte ikke at kommentere på det, fordi han anede ikke hvad han skulle sige. ”Ja, det er også en stor rejse. Jeg er sikker på du nok skal klare det godt.”
Spencer kunne ikke lade vær med at grine. ”Ghost buster er sgu da et fedt kælenavn.” Han så på hende da han gav hendes dare. Han bevægede sig tættere på hende. ”Du er mere snedig end du ser ud til.” Han lagde hænderne på hendes kinder og placerede et blidt kys på hendes læber. Det var ikke fordi det gjorde meget for ham, så passionen i det manglede måske også. Men han så intet i vejen med at kysse piger. Han fik bare ikke det samme ud af det, som hetereoseksuelle mænd gjorde. Han gav slip på hende og trak sig væk. ”Skylder du så mig drinks nu?”

Madison havde længe tænkt på døden, som at få fred fra verden omkring sig, men hun frygtede også døden nok til ikke at gøre noget ved det. Men det var en af de ting de indre dæmoner, ofte fortalte hende at give op ville gøre verden en tjeneste, det var næsten det værste de kunne sige.
Hun følte folk var mere åbne her, selvom hun endnu ikke havde fundet venner, derimod havde hun været sammen med en del mænd og kvinder, det var en måde at få kontrol og tag over hovedet for en stund.
" tak, det håber jeg " sagde hun ærligt, før hun tog et sidste hvæs af jointen før hun slukke den helt og kastede den langt væk.
Madi lyste op i et stort smil " Ghost buster bliver dit navn så " sagde hun muntret, og grinede let kunne ikke lade vær, det lette også på stemingen og føltes igen så befriende at være sig selv for en stund.
Hun betragtede ham som han kom tætter på hende, og smilede drilsk til hans svar, blinkede let til ham før hun mærkede hans hænder, og kort hans læber imod sine.
Et let suk slap hendes læber, som han trak sig fra hende og hun sendte ham et skævt smil, imens hun lod hånden glide igennem sit hår.
Madi lagde hovedet let på skrå " okay, men så skal jeg finde et sted, så jeg kan snuppe en" indrømmede hun, med et let træk på skulderen, hun ejede ikke rigtig penge. De gik til stoffer, mad, sprut og en gang imellem tøj hvis det andet blev for ødelagt.
Hun så let på ham " jeg vælger truth " sagde hun på forhånd, bare for at lade legen fortsætte, det var ret hyggeligt og hun ønskede at hole ham her længere tid.

Spencer var aldrig nået til et punkt, hvor døden var tiltagende for ham. Måske var det fordi han var omringet af død hver dag, og vidste hvad der kunne ske. Eller måske var det fordi han følte dem der havde behandlet ham dårligt ville vinde, hvis han ikke længere var i live.
Men han havde også nogle der ville savne ham. Han ville ikke kunne få sig selv til at forlade Lily og Kian frivilligt. Slet ikke når de kun lige havde fundet Kian igen. Spencer var typen der nemt sprang i seng med andre. Han kunne bare ikke sige nej. Han forstod ikke rigtig hvorfor, men det var sådan det var.
”Godt valg,” kommenterede han med et smil på læben. Han synes altid det var rart at være sammen med nogen på den her måde, hvor han bare kunne være sig selv og ikke skulle tænke alt for meget. Det virkede også som om hun havde godt af det, hvilket hjalp på hans humør.
Spencer lavede en afvisende bevægelse med hånden. ”Det er fint. Du gav mig snacks og sodavand.” Han så på hende da hun valgte at forsætte legen. Han havde helt glemt at spørge igen. ”Okay, lad mig lige tænke.” Han lænede hovedet tilbage og så op i loftet mens flere spørgsmål dukkede op, men ikke alle var så egnede til deres leg, og nogle var måske lidt for personlige. ”Har du lyst til at kysse igen?” For ham, var at kysse en god måde at lære hinanden bedre at kende på, det var ligesom at man kunne afgøre meget om en person, ud fra hvordan deres kram var. Han lagde ikke noget mere i det, men vidste også mange ikke havde det som ham.

Det ville være en skam og sige, at nogle ville savne hende, hvis hendes liv stoppede men det var sandheden. Men hun var også god til at skubbefolk væk, og dem hun ofte var sammen med, så hun kun engang, der var kun Connor som hun havde set mere end engang. Men ham havde hun heller ikke et venskab med, men Spencer kunne måske blive den første, der ikke blev skubbet væk fra hende? en ven her i byen ville være en god ting for hende.
Madi hyggede sig i hans selskab, det virkede så befriende og hun følte sig ikke bange, for at dele ting med ham der var allerede ting han vidste hun normalt aldrig ville nævne. Men stofferne hjalp også på ikke at sætte en facade op, så han fik lov til at se hende bag facaden, hvilket var en stor ting for hende.
Som han viftede med hånden smilede hun let, og smilede taknemligt " helt fint med mig" svarede hun, det passede hende fint ikke at, skulle ud og stjæle nu, det ville sikkert heller ikke gå godt i den tilstand hun havde.
Som han så op tillod hun sig at se ned på ham, med et nysgerrigt blik som han tænkte " vi behøver ikke lege mere hvis det er?" svarede hun ham venligt, før hun rynkede let på næsen " men hold endelig ikke spørgsmål tilbage " sagde hun ærligt.
Da han spurgte om hun ville kysse igen, så hun lidt forvirret på ham, imens hun satte sig helt op og lagde hoved på skrå " kysse mere ?" spurgte hun underende, før hun smilede " genre, men jeg advarer dig om, jeg nok godt kan blive tændt" sagde hun ærligt, og kløede sig let i nakken " så du må skubbe mig væk, hvis jeg overtræder grænser " sagde hun lidt mere alvorligt.
Hun kendte sig selv og sine lyster, der skulle ikke meget til at starte hende, og hun kunne have svært ved at stoppe af sig selv. Det var endnu et af hendes problemer, som nok også var en skade fra opvæksten...
Madi rejste sig og satte sig på gulvet ved siden af ham, hun lagde en tynd hånd på hans ben, men gik ikke videre før han havde hørt hendes ord, og havde sagt okay for hun ville ikke miste ham, ikke allerede...

Spencer var heller ikke typen der nemt fik skabt venskaber eller gode relationer. Den eneste grund til han havde Kian og Lily, var fordi de alle havde været samme sted i deres liv. De blev set ned på af deres familier, deres skolekammerater, de voksne i deres samfund. De var udstødte, og det var derfor de fandt sammen. De var alle meget forskellige. Specielt skilte Kian sig ud. Lily og Spencer havde begge håndteringsmetoder der måske ikke var de mest sunde. Kian derimod, var langt mere sund når han skulle håndtere hans følelser.

Spencer var typen der nemt kunne slå hjernen fra. Specielt når han var høj. Han tænkte ikke over alt for mange ting i den her tilstand. Hans hjerne var fyldt med sjove klip af sjove dyr og mennesker der faldt. Hans sind var essensen af afslappet i dette øjeblik.
Han havde ikke tænkt sig at bede hende om at gå ud og stjæle. Det var ikke fordi hans moralske kompas fortalte ham, at det var forkert. Det var bare så besværligt, og de hyggede sig jo fint her.

”Vi leger videre,” fortalte han ved hendes kommentar. Han så ingen grund til at stoppe nu. Han skulle bare lige finde på noget at spørge om. Han lavede et træk på skuldrene, da hun virkede undrende. ”Tak for advarslen.” Han regnede virkelig ikke med det blev nødvendigt at stoppe hende.
Hun lagde en hånd på hendes. Selvom hans hænder ikke var de største, var de stadig besynderligt større end hendes. Han førte en hånd op til hendes hals og lagde tommelfingeren på hendes kæbe. Han trak hende ind i endnu et kys. Denne gang var det knap så stille og roligt. Der var en styrke bag, en søgen, nærmest. Hans øjne faldt i mens kysset forsatte.

Madison prøvede altid at lukke sine følelser væk, det var en del af opdragelsen, følelser var for de svage og viste man for mange, kunne man blive ofret. Så det sad meget indgroet i hende, og hvis hun viste følelser var de ofte falske. Det var kun når hun var meget fuld, eller på stoffer man kunne opfange hendes sande personlighed og ikke den facade der ellers var sat op.

Hun smilede skævt, og nikke kort" fint " svarede hun, men som han tog ved hende, kunne hun ikke holde et støn tilbage. Det kom så naturligt for hende, hun lagde sin anden hånd omkring hans lænd, som hans læber mødte hendes lukkede hun også sine øjne. Som han lage styrke bag kysset, fulgte hun med imens hun mærkede lysten i sin krop, men vidste at hun ikke skulle røre ham, ikke på den måde hendes krop ønskede så brændende.
Madi udforske deres kys, hun var udfordrende og ikke særlig forsigtig, man kunne næsten mærke den hungerende trang i hende.
Hun brød hun kysset kort, for at sætte sig på hans skød, det var næsten ikke til at undgå, hendes hænder lagde sig imod hans skuldre som hun igen, fandt vej til hans læber. Madi lage ikke an til at stoppe igen, hun lagde meget energi i kysset, og slap et svagt støn imod hans læber da hun ikke kunne udgå at nyde det.

Spencer had a hard time trusting people. He just felt most were going to let him down eventually, so he would often keep them at an arm’s length distance. Only few had gotten in where they could hurt him, luckily, they had never done so. Not by their own choice, at least. Learning Kian was dead, had been a tough time on him and Lily, but that was not Kian’s own fault.
Spencer knew this was an absurd thing for many to do. It was not at all fair to Madison, as she was the only one who would possibly feel anything in the kiss. But he didn’t think he had done anything wrong. He had asked her if she wanted. She could have rejected it.
The hunger in her kiss, didn’t go unnoticed by him. He could feel how much she wanted it. Maybe even how much she needed it. There was no way for him to know, how often she had a chance to do this, but it seemed like it might have been a while. Or maybe she was just naturally hungry.
He looked at her when the kiss halted. He moved his arms around her, holding her in his embrace when the kiss continued. She was a good kisser, not about that. He almost felt a reaction, but it just wasn’t enough for him, sadly. He felt Madison understood him better than most, but perhaps they were going to work out as friends too. 

Madi havde det nok en del på samme måde, hun turde ikke at få for mange venner, for hvis sekten fandt hende eller dem, ville de kunne blive brugt imod hende og hun ville være tvunget til at vænne tilbage. Men det var også hårdt at stå på egne ben, og ikke have nogle der kunne forstå hende, de folk hun snakkede mest med var one niight stands. Det var folk hun ikke så igen, selvom nogle af dem genre ville se hende, kunne hun ikke få sig selv til det. Men der var noget i hende der, fik hende til at håbe på Spencer kunne bliv en ven, bare at have en ville gøre en forskel.
At afslå et kys lå ikke til hende, hun vidste han ikke tændte på hende, men hun kendte også sig selv nok til at hun ikke kunne undgå at blive tændt. Men at kysse var også en måde for hende at lukke verden ude på, så det var fint nok selvom det nok var lidt sært.
Hun nød deres kys, lod sig opsluge af sin egen lyst, en lyst der brændte så dybt i hendes krop og nok på mange måder, ikke var sundt for hende men kunne ikke ændres på. Som hun fik sat sig på ham, strøg hun ham let op ad ryggen imens den anden hånd pillede let ved hans hår i nakken, hun lod øjnene forblive lukket som kysset starte igen. Hun gav ham næsten alt hun havde, lod ham mærke hendes indre væsen, og lod sig være sårbar overfor ham, noget der ellers ikke skete, men hun følte sig for en stund tryg. Som kysset langsomt stoppe, åbnede hun øjnene for at se på ham, hendes øjne brændte næsten af lyst, men de var også sårbarer som hun smilede let til ham, men blev siddende på ham og nussede ham fortsat næsten uden at tænke overe det.