Chaperone (Afslutningsfest tråd)

Minerva nåde ikke meget andet end at skille læberne fra hinanden da Lucca væltede ned i springvandet og begyndte at sprælle efter at få hjælp til at komme op, hun grinede og skulle til at fortælle den udvidende heks at han blot kunne rejse sig, da der ikke var så dybt. Men end ikke det nåede hun at sige, før at den ru stemme af en af professorerne lød bag hende. Hendes skuldre blev for et kort øjeblik trukket op til ørene, velvidende at hun var i problemer, men da han nævnte videoen at de ikke burde være på gårdspladsen men inde i storsalen; der gik det op for hende, at han ikke havde været den som havde bevæget sig ned mod husende for et øjeblik siden. Smilet genfandt sig på varulvens læber som hun løftede brynene, udfordrende i deres facon at han jo blot selv kunne fortælle historien.
Noget der i stedet fik den unge sjæledæmon til at folde læberne, varmen bredte sig som vild ild i hendes æble kinder som hun rejste sig op, klar til at gå ind i storsalen som var blevet hende bedt om.
”Vi, det var bare lidt højlydt og—”
”Altså, det er vel okay at sidde herude, eller er der pludselig regler for hvor man må op holde sig?” bød Iris ind og rejste sig op for at stille sig foran den meget lille pige, der næsten blev endnu mindre (hvis det overhoved var muligt) i den høje mands statur taget i betrækning.
”det var også min idé, vi skal selvfølgelig nok gå tilbage med det samme!” istemte Iris og nikkede som Kaylin bød ind at hun var ked af de havde skabt problemer.
”Årh, det er vel den sidste fest inden sommerferie, en god afslutning på året! Jeg er sikker på at Hr. Hopkins slet ikke er så streng?” hvor de andre undskyldte var der et meget større og iøjefaldende flabet smil på Minervas læber. Håbet måske at trække opmærksomheden hen mod hende, i stedet for søskende parret der prøvede at tage skylden for hinanden.

”Hvad fanden er det der foregår!” den skinger stemme tilhørte ingen anden end Miss Lewis der underviste i oldtidskundskab. ”Jeg skal sikre at i alle får eftersidning hele sommeren og ind til den dag i går ud!” råbte hun, den lille buttede dame stoppede op som hun stirrede op mod den høje heks der var hendes kollega, ”oh, Hr. Hopkins, de er allerede i gang med at straffe disse banditter?” sagde hun, hendes kinder rødglødende både af skam og grundet hun havde løbet så hurtigt. Ophelia som havde været hende der havde overværet det hele der var sket nede ved lærernes huse, havde fuldt stille og rolig med Miss Lewis og stod med et flabet smil og betragtede hvordan at de studerende krummede ryg i skam. ”Årh, hvad er det dog der er sket Miss Lewis? Kan du forklare hvorfor de skulle straffes?” det fik den ældre lærer til at flette læberne sammen og stirrede blot olmt på hybriden før at vende blikket mod de fem unger; ”har du nogen beviser for at det var dem?” spurgte hun så, læberne blev skilt og lukkede så igen, tydeligvis havde hun ingen anelse om det var dem eller ej. Selvom, Ophelia havde været der til at se Lucca og Minerva hænge Miss Lewis beskidte undertøj ud for alle til at se.

_______

Rækkefølge

Asa
Kaylin
Lucca
Iris

Daphne valgte at sætte sig ned, det hele virkede en anelse intimiderende og hun var efterhånden bange for hun ville ende med en eftersidning; hvilket for en som Daphne ville være verdens undergang, der var ikke mange elever på skolen der var så høje stræber som den unge sjæledæmon, men når ens mor kun gav en opmærksomhed, når man kunne fortælle om hvilke ting man havde udrettet i skolen, og hvor meget ros man havde fået—ja, så blev det en evig stræben efter lige præcis den anerkendelse. Men skulle hun derimod komme hjem og fortælle, at hun havde fået eftersidning, ja så var hun ikke sikker på at hun ville høre hendes mor ytre ret mange ord før der var gået et par ugers tid. Ikke at Josephine snakkede meget til hende når det kom til stykket, men sådan måtte det være.
Iris opdagede hurtigt hvordan at Daphne havde sat sig ned, næsten i en måde at komme væk fra alt det optøjer der foregik, ikke kun blandt de studerende, men tilsyneladende også mellem lærerne. Især buttede Miss Lewis, hvis indsunket øjne kiggede betuttet på dem alle sammen. Mens at den yndefulde Miss Williams tydeligvis ikke kunne skule hvor meget hun nød situationen. Minerva lignede også en der ikke kunne tage hele begivenheden særlig seriøs—”vent, hvor har du den fra?” Miss Lewis skar igennem da Kaylin prøvede at tale hendes sag, og Lucca tydeligvis ikke helt kunne mærke den tilstand, som han havde drukket sig selv til. Miss Lewis hænder greb omkring flasken Asa stod med, vendte den så hun kunne inspicere hvad det helt præcist var—”Ved alle guder, det er min flaske! Den kan ikke fås længere, nu har jeg aldrig!” hun vendte blikket mod Hr D’Angelo ”jeg vidste fra den dag du kom på denne skole, at du ville være en torn i min side! Men at hænge mine private sager ud og derefter stjæle min dyre alkohol! Årh, hvad jeg ikke ville ønske jeg kunne gøre ved dig!” der opstod næsten et vildt blik i professorens øjne, og Ophelia måtte hæve sine bryn i overraskelse ”så Miss Lewis, nu tror jeg måske vi skal falde lidt ned, du står vel ikke og truer vores elever, kom, synes måske du skulle tage din flaske og gå tilbage til dit hus og tage dine private sex legetøj ned, inden flere ser det, synes du ikke?” blikket i den ældre menneskes øjne ændrede sig lige så hurtigt, som det vilde blik opstod; ”Jo, oh gud! Hvis Frk. Avalon ser det!” med de ord løb Miss Lewis tilbage til hendes hus, efter hun havde skubbet flasken i armene på Ophelia—”godt, hvad siger i til at i alle sammen går tilbage til storsalen, også slår vi en streg over alt det her ballade I har lavet, hm?” sagde Ophelia med et bredt smil, Iris var hurtig til at tage fat i Daphne og gå mod Storsalen, mest af alt fordi hun ikke ønskede Asa ville sige Ophelia imod og de faktisk ende med eftersidning alle sammen.